Erwin Neutzsky-Wulff
Foto: Steen Ole/Ritzau Scanpix

Erwin Neutzsky-Wulff

cand. mag,, ph.d. Stig W. Jørgensen. 2004.
Top image group
Erwin Neutzsky-Wulff
Foto: Steen Ole/Ritzau Scanpix
Main image
Neutzsky-Wulff, Erwin
Foto: Eva Hartvig / POLFOTO

Indledning

Erwin Neutzsky-Wulff er en ener i dansk litteratur, en ægte kultforfatter. Hans omfattende produktion kredser om et altdominerende tema, okkultismen, forstået som den personlige oplevelse af overnaturlige fænomener. Det stiller ham i et modsætningsforhold til såvel det materialistiske verdenssyn som den etablerede religion. Erwin Neutzsky-Wulff er født 1949. Han studerede en overgang filosofi ved Københavns Universitet, men tog aldrig afsluttende eksamen. Efter at have levet i København hele sit liv, er Neutzsky-Wulff i dag bosat i en nedlagt skole i Vinstrup nord for Randers.

 

47440998

Blå bog

Født november 1949, opvokset i København.

Bor i nærheden af Randers.

Uddannelse: filosofistudier v. Kbh. Universitet.

Debut: Dialog om det 21. århundredes…., 1971.

Vigtige værker: Rum; Det overnaturlige.

Priser: SFC-prisen 1977.

Seneste udgivelse: Adfærd. Erwin Neutzsky-Wulff, 2019. (DK 86).

Artikel type
voksne

Baggrund

Erwin Neutzsky-Wulff er en ener i dansk litteratur, en ægte kultforfatter. Hans omfattende produktion kredser om et altdominerende tema, okkultismen , forstået som den personlige oplevelse af overnaturlige fænomener. Det stiller ham i et modsætningsforhold til såvel det materialistiske verdenssyn som den etablerede religion.

Forfatterskabet kan bedst beskrives som en udfordring. Det er en udfordring i den forstand at der ofte stilles store krav til læserens forudsætninger inden for fremmedsprog og naturvidenskab, samtidig med at dette kombineres med mere eller mindre ringeagtede genrer som science fiction, gys og pornografi. Neutzsky-Wulff nedbryder grænserne mellem disse genrer, og i stigende grad mellem romanprosa, poesi og faglitteratur. Stilistisk dyrker han det svulstige med prædikenagtige indskud og vildtvoksende billedsprog.

Men Neutzsky-Wulff udfordrer også sin læser i en helt anden forstand. Han sætter spørgsmålstegn ved vort samfunds mest grundlæggende ideer: den klassiske naturvidenskab, den kristne etik, kvindefrigørelse, demokrati. Han er en dreven ironiker der skyder med spredehagl og aldrig forsømmer at indtage et ledigt standpunkt. Når han er bedst, får han sin læser til at reflektere over forestillinger der er så indgroede at vi opfatter dem som selvfølgelige sandheder. Han kalder den der med åbent sind læser en bloddryppende gyser, klogere end den der har låst sig fast på et etableret filosofisk system: ”For i ham har den levende tvivl slået rod: Måske er blod alligevel godt!” (Magi 1986, s. 221).

Erwin Neutzsky-Wulff er født 1949. Han studerede en overgang filosofi ved Københavns Universitet, men tog aldrig afsluttende eksamen.

Den unge ulv

I sine ungdomsværker forsøger Erwin Neutzsky-Wulff at opbygge et lille, litterært univers med sig selv som hovedperson. Debuten Dialog om det 21. århundredes to vigtigste verdenssystemer (1971) er en filosofisk dialog efter klassisk mønster. Handlingen er placeret i fremtiden, hvor dysten står mellem det humanistiske menneskesyn og den nye ideologi (eller anti-ideologi) wulffianismen, opkaldt efter bogens forfatter. Wulffianismen er anarkistisk i ordets egentlige forstand, en accept af volden som virkemiddel og en forkastelse af civilisationen (hvilket fik Elsa Gress til kalde bogen for ”fimsefin og halvlækker dødssyg nazimentalitet”). Andre bøger fra samme periode er blandinger af essays og digte og fremstår nærmest som tillæg til Dialogen . Al Neutzsky-Wulffs poesi er rimet og metrisk, og har som meget af hans prosa et præg af pastiche.

Med den episodiske roman Adam Harts Opdagelser (1972) begyndte Neutzsky-Wulff at finde sin stemme – og få en fanskare. Hovedpersonerne, Adam Hart og hans makker Victor Janis, er ”okkulte detektiver” der kommer ud for lidt af hvert både i denne og andre verdener. Der er megen humor i historierne, og en ironisk skildret Neutzsky-Wulff optræder selv som biperson. Serien af fortællinger fortsætter i Adam Hart og sjælemaskinen (1977), der ligeledes har en episodisk karakter; i Victor Janis og søn (1977), der har en mere konventionel romanstruktur; og endelig i Oiufael (1977), en eksperimenterende roman, der bl.a. mestendels er skrevet på vers.

Science fiction

Neutzsky-Wulff har igennem hele sin karriere insisteret på at betegne sig selv som science fiction-forfatter, selv om dette har mødt modstand fra science fiction-læsere, fordi hans romaner bryder med genrens rationalistiske konventioner. Neutzsky-Wulff opfatter science fiction som vor tids kunstneriske fortolkning af det mytologiske, og hans science fiction-romaner kan læses som tydeliggørelser af dette forhold.

Anno Domini (1975) er på overfladen ret konventionel. En astronaut er ankommet til en fremmed planet, og i sin udforskning af kontinentet gennemlever han en komprimeret version af hele menneskehedens udvikling. I Gud (1976) presses den traditionelle science fiction-form: En gruppe mennesker tages ombord i nogle fremmede væsners rumskib, der er på rejse mod intet mindre end Guds planet!

I Den 33. marts (1977) flytter handlingen fra det ydre til et ”indre rum”, et udgangspunkt der minder om den amerikanske science fiction-forfatter Philip K. Dick. En stille eksistens i 70'ernes København opdager, at bibliotekets bøger har blanke sider, at husene blot er kulisser og at han ikke kan forlade byen. På et sindssygehospital ”hallucinerer” han om en anden verden, hvor han er den ventede messias.

Havet (1978) er ligesom Anno Domini og Gud en rumrejseroman. Det overnaturlige indhold kommer her i fokus ved at bogen er bygget op over Tarok-kortene. I Menneske (1982) opnår en computer selvstændig bevidsthed og beslutter sig for at finde ud af, hvad det vil sige at være et menneske. Til det formål drager den på en odyssé gennem menneskehedens historie, fra stenalderens jægersamfund til nazismens gru, og historien afsluttes i en parodi på 70'ernes Danmark.

Dæmoner og datamater

Erwin Neutzsky-Wulff havde tidligt planer om at skrive en faglitterær bog om det overnaturlige, men forsøgte først at skildre indvielse og dæmonisk besættelse i romanform i Indsigtens sted (1980). De fleste vil nok have svært ved at tage romanen alvorligt som ”lærebog”, men den er en effektiv gyser og meget forskellig fra Neutzsky-Wulffs øvrige romaner.

1980’erne kom ellers til at stå i faglitteraturens tegn. Under arbejdet med Menneske havde Neutzsky-Wulff sat sig ind i computerprogrammering, og da de første ”hjemmedatamater” samtidig kom på markedet, udsendte han en begynderbog om Mikrodatamaten . Programmering og anvendelse (1982). I årene efter fulgte en stribe lignende bøger, hvor programmering blev skildret som en legitim intellektuel beskæftigelse i et anti-intellektuelt klima.

Det faglitterære værk om det overnaturlige kom så i form af Okkultisme (1985) og Magi (1986). Okkultisme etablerer grundlaget ud fra erkendelsesteori, moderne fysik, neurologi og fortolkninger af visionære lyrikere som William Blake. Bogens anden halvdel er en religionshistorisk gennemgang fra stammereligioner til satanisme. ”Satanisme” bruges i forfatterskabet dels som betegnelse for en konkret gruppe, dels som filosofisk betegnelse for vores i praksis antikristne tidsalder. Magi er en gennemgang af overnaturlige væsner og typiske overnaturlige oplevelser. Især Magi er præget af en ophedet stil, hvor ingen går ram forbi, og vores nuværende civilisation skildres som ”så ond, at hadet er den første betingelse for at kunne kalde sig menneske.” (s. 222).

Oprindelse (1988) er første bind af en verdenshistorie (frem til 2700 f.Kr.). Bogen er præget af at være optakt til et projekt der aldrig blev gennemført, men er faktisk den ideelle indgang til forfatterens tænkning i en mere saglig og afdæmpet stil.

Mammutromaner

Neutzsky-Wulff genoptog romanproduktionen med Faust (1989), som i struktur og handling minder en del om Den 33. marts . Den moderne Faust-skikkelse er ikke en teolog, men en psykoanalytiker der forsager sit fag.

En række tendenser kendetegner det senere forfatterskab. Romanerne bliver op til tusind sider lange, og den traditionelle romanform opløses med et væld af indskudte fortællinger og egentligt faglitterære passager. Et præg af belæring gør det vanskeligt at læse bøgerne blot som skønlitteratur, men fordrer en interesse i Neutzsky-Wulffs verdensbillede. Sidst, men ikke mindst bliver forfatteren selv allestedsnærværende i sin tekst, som en homerisk guddom der i tide og utide nedstiger blandt sine skabninger.

2000 (1991) er en science fiction-Dekameron hvor en isoleret gruppe fortæller hinanden historier mens civilisationen bryder sammen og en ny menneskeslægt fødes. Verden (1994) skildrer et forsøg på at fjerne Kristus fra historien. Døden (1996) skiller sig ud ved at have et aktuelt politisk tema, højredrejningen i 90’erne. Romanen fik en vis opmærksomhed, ikke mindst takket være det provokerende tidsskrift Faklen , redigeret af Rune Engelbreth Larsen, som i 1994 havde skrevet bogen Forsvar for verden om forfatterskabet. UFO (1999) peger tilbage på 70’ernes science fiction-romaner ved at være en afdækning af det okkult/mytologiske grundlag for ufo-fænomenet.

23752387

Imellem romanerne fandt Neutzsky-Wulff tid til at nyoversætter Første Mosebog som For længe siden (2000), en spøjs udgivelse der må betegnes som en prædiken for de omvendte. Hovedværket Rum (2001) bliver omtalt selvstændigt nedenfor. Abattoir (2003) er mindre krævende end de øvrige romaner fra perioden, en slags arvtager til Adam Hart -bøgerne.

En moderne grimoire

”Grimoire” betyder en trolddomsbog, og Neutzsky-Wulffs ambition er på mange måder at skabe en moderne grimoire. Romanen Rum (2001) og fagbogen Det overnaturlige (2004) er nærmest et dobbeltværk, hvor forfatteren forsøger at opfylde denne ambition fra to forskellige vinkler.

Rum er i stort format, illustreret af Jørgen Bitsch i bevidst ”dårlig smag”. Handlingen tager udgangspunkt i forskellige, afgrænsede rum: En pige der sælger sig selv som sexslave, en mand i en bunker efter en atomkrig, en ekspedition til en fremmed planet, en undersøger i et spøgelseshus, og en digter der er ufrivillig inspirationskilde for en massemorder. Disse rum kan fortolkes ud fra hinanden: De er bøger som manden i bunkeren læser, visioner som slavepigen oplever, etc. – og Neutzsky-Wulff og hans hustru dukker også op i historien. Senere blander personerne sig i hinandens rum. Der er ingen endegyldig virkelighed, kun de rum vi skaber, og den tilsyneladende inkonsekvente handling skal påvirke læseren til denne ”magiske” tankegang. Det er en uudgrundelig bog.

Det overnaturlige er ment som en afløser for Okkultime og Magi , og er på sin vis både mere og mindre eksakt end dem. Der er mindre udenomssnak og kun nødtørftige illustrationer, men progressionen er vanskelig, og det forudsættes nærmest at læseren for hvert kapitel studerer de kildeskrifter der refereres til. Bogen beskriver mysterieindvielsen – en radikalt forpligtende praksis der for kvinders vedkommende omfatter seksuelt slaveri (jf. Rum ), for mændenes en slags kastraktion. Der er gennemgange af kabbala, gralsmystik, gnosticisme, folkeeventyr, Mozarts Tryllefløjte og Wagner.

Neutzsky-Wulffs bøger er som en fremmed religions hellige skrifter, og omtalen bliver nemt derefter: enten helt distanceret eller fuldstændig overgiven. Der er da også tale om et forfatterskab der klart har delt læsere og kritikere i to lejre.

Bibliografi

Romaner og noveller

Neutzsky-Wulff, Erwin:
Dialog om det enogtyvende århundredes to vigtigste verdenssystemer. 1971, rev. udg. 1972.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Abattoir. Borgen, 2003. Roman.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Hjernen. 2006. Roman.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
9999. Borgen, 2010. Roman.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Jack the Ripper. Sohn, 2012. Krimi.
Neutzsky-Wulff, Erwin: Roman. Erwin Neutzsky-Wulff, 2014. Roman.
Neutzsky-Wulff, Erwin: Drøm. Erwin Neutzsky-Wulff, 2016. Science fiction roman.
Neutzsky-Wulff, Erwin: Møde. Erwin Neutzsky-Wulff, 2018. Science fiction roman.
Neutzsky-Wulff, Erwin: Liv. Erwin Neutzsky-Wulff, 2019. Science fiction roman.
Neutzsky-Wulff, Erwin: Adfærd. Erwin Neutzsky-Wulff, 2019. (DK 86).

Adam Harts-serien:

Neutzsky-Wulff, Erwin:
Adam Harts opdagelser. Multivers, 1972. Genudg. 2003.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Adam Hart og sjælemaskinen. 1977.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Victor Janis & Søn. 1977.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Oiufael. 1977
Neutzsky-Wulff, Erwin: Adam Hart og skæbnemaskinen. Carit Andersens Forlag, 1977.

Andet

Neutzsky-Wulff, Erwin:
Anno domini. 1975. Genudg. 2000.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Gud. 1976. Genudg. 1995.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Den 33. marts. 1977.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Havet. 1978. Genudg. 1996.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Indsigtens sted. 1980.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Menneske. 1982.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Ulvens arv og andre noveller. 1984.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Faust. 1989.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
2000. 1991.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Skrækkens ABC. Noveller for børn. 1992.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Verden. 1994.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Døden. 1996.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
UFO. 1999.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Rum. 2001.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Adam Hart. 2007.

Faglitteratur (udvalgt)

Neutzsky-Wulff, Erwin:
Mikrodatamaten, programmering og anvendelse: en bog om ZX81 BASIC. Den første af en række bøger om programmering som Neutzsky-Wulff skrev i 1980'erne. 1984.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Okkultisme. 1985.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Magi. 1986.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Verdens historie. 1: Oprindelse 1988.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Postscript-programmering. 1990.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
For længe siden : Første Mosebog i nyoversættelse. 2000.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Det overnaturlige. 2004.
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Menneskets afvikling. 2009. (90.1).
Neutzsky-Wulff, Erwin:
100 gåder (2009). (79.38).
Neutzsky-Wulff, Erwin:
Den overnaturlige verden. Sphinx, 2009- . (14.1).
Neutzsky-Wulff, Erwin: Danmark. Erwin Neutzsky-Wulff, 2012. (DK5 96).
Neutzsky-Wulff, Erwin: Horror and science fiction in the cinema before 1980. Erwin Neutzsky-Wulff, 2013. (77.69).
Neutzsky Wulff, Erwin: Religion. Erwin Neutzsky-Wulff, 2015. (DK5 16).
Neutzsky-Wulff, Erwin: Hitler. Erwin Neutzsky-Wulff, 2015. (99.4).
Neutzsky-Wulff, Erwin: Teorien om alting. Erwin Neutzsky-Wulff, 2017. (DK516).

Andet

Neutzsky-Wulff, Erwin:
Lawman. Tegnet af Jørgen Bitsch. 2008 (teksten til en tegneserie).

Om forfatterskabet

Engelbreth Larsen, Rune:
Forsvar for verden: en indføring i Erwin Neutzsky-Wulffs forfatterskab. 1994.
Jørgensen, Stig W.:
Erwin Neutzsky-Wulff / en introduktion af Stig W. Jørgensen ; & en bibliografi af Listemageren. 1995.
Asger Harlung, Henrik Isaksen, Frank Brahe (red.):
Samtaler med Erwin Neutzsky-Wulff. 2004.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Erwin Neutzsky-Wulff

Om forfatteren

Erwin Neutzsky-Wulffs hjemmeside.
En oversigt over de vigtigste begivenheder i forfatterens litterære liv fra Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.
På trods af den engelske titel en helt dansk side om forfatteren
Intet mindre end en wiki om forfatteren!