mette thomsen
Foto: Robin Skjoldborg

Mette Thomsen

Katja Tang. 2000.
Top image group
mette thomsen
Foto: Robin Skjoldborg
Main image
Thomsen, Mette
Foto: Jens Dresling / POLFOTO

Indledning

Dansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet noveller og essays. Som barn og ung har Mette Thomsen både tegnet og fortalt mange historier, og i foråret og sommeren 1991 gik hun på The London Cartoon Center. Som 24-årig debuterede Mette Thomsen med romanen Af en superhelts bekendelser (1994), der efter kort tid udløste et legat fra Statens Kunstfond. Året efter begyndte hun at studere psykologi på universitetet og udsendte samme år sin anden roman Plastic (1995), der fik stor opmærksomhed i medierne og solgte mere end 9.000 eksemplarer.

 

 

27663885

Blå bog

Født: 26. februar 1970 i Humlebæk.

Uddannelse: Student fra N. Zahles Gymnasieskole. Tegneserieskolen The London Cartoon Center, 1991. Uddannet tegner på tegneserieværkstedet Fort Kox i København, 1993-94. Læst jura og psykologi.

Debut: Af en superhelts bekendelser. Lindhardt og Ringhof, 1994. Roman.

Litteraturpriser: Statens Kunstfond. Arbejdslegat, 1995, 1997, 1998, 2011. Statens Kunstfond. Rejselegat, 1998. Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat, 2010. Carlsbergs Idé-legat.

Seneste udgivelse: Seks. Samleren, 2009. Roman.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

Mette Thomsen er født (1970) og opvokset i Humlebæk. Gymnasieårene tilbragte hun på N. Zahles Gymnasieskole i København, hvorfra hun tog en klassisk-sproglig studentereksamen i 1989. Som barn og ung har Mette Thomsen både tegnet og fortalt mange historier, og i foråret og sommeren 1991 gik hun på tegneserieskole i London (The London Cartoon Center).

Herefter vendte hun tilbage til København og begyndte på jurastudiet, men efter to år sprang hun fra og videreuddannede sig i 1993-94 som tegner på tegneserieværkstedet Fort Kox på Vesterbro i København.

Som 24-årig debuterede Mette Thomsen med romanen Af en superhelts bekendelser (1994), der efter kort tid udløste et arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Året efter begyndte hun at studere psykologi på Københavns Universitet og udsendte samme efterår sin anden roman Plastic (1995), der fik stor opmærksomhed i medierne og solgte mere end 9.000 eksemplarer.

Siden har Mette Thomsen skrevet romanen Hajfyldte farvande (1996) og ungdomsromanen De levende døde (1999). I 1997 modtog Mette Thomsen igen et arbejdslegat på 40.000 kr. fra Statens Kunstfond.

Af en superhelts bekendelser

Mette Thomsen er født (1970) og opvokset i Humlebæk. Gymnasieårene tilbragte hun på N. Zahles Gymnasieskole i København, hvorfra hun tog en klassisk-sproglig studentereksamen i 1989. Som barn og ung har Mette Thomsen både tegnet og fortalt mange historier, og i foråret og sommeren 1991 gik hun på tegneserieskole i London (The London Cartoon Center).

Herefter vendte hun tilbage til København og begyndte på jurastudiet, men efter to år sprang hun fra og videreuddannede sig i 1993-94 som tegner på tegneserieværkstedet Fort Kox på Vesterbro i København.

Som 24-årig debuterede Mette Thomsen med romanen Af en superhelts bekendelser (1994), der efter kort tid udløste et arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Året efter begyndte hun at studere psykologi på Københavns Universitet og udsendte samme efterår sin anden roman Plastic (1995), der fik stor opmærksomhed i medierne og solgte mere end 9.000 eksemplarer.

Siden har Mette Thomsen skrevet romanen Hajfyldte farvande (1996) og ungdomsromanen De levende døde (1999). I 1997 modtog Mette Thomsen igen et arbejdslegat på 40.000 kr. fra Statens Kunstfond.

Fra superhelt til menneske

Bagom romanens action- og tegneseriekulisse foregår der samtidig en spejling af den kvindelige hovedpersons angst og lukkethed over for det modsatte køn og over for menneskelig kontakt overhovedet. Barndommens replik "Åbn hånden, Emma!" bliver i voksenlivet om muligt endnu mere påtrængende for denne kvinde, som alt for længe har knyttet hånden om smerten og deponeret sine længsler i lyset af fjernsynets flimrende strøm af ligegyldige soaps.

I løbet af romanen sker der billedlig talt en gradvis åbning af hånden. Emma får hånd i hanke med angsten og barndomstraumet, der knytter sig til forældrenes skilsmisse og faderens pludselige flytning, og da hun på flugt fra politiet, som ikke bifalder hendes selvtægt, flakker rundt i Skotland og afslutningsvis dykker ned i Loch Ness, kommer hun i nærkontakt med sit indre ´uhyre´.

Hun er reddet. Det er forbi, og hun er i live, og alle brikker sidder dér, hvor de skal sidde. Hun er ikke længere sat forkert sammen. Ikke mere spredt for alle vinde. De har samlet sig fint som ved en baglæns filmoptagelse, stykkerne flyver tilbage og sætter sig på den rette plads. Det er et svendestykke
Hun kommer på benene, forsigtigt og let stavrende, som ved de første skridt, og hun tager tøjet af og under armen. Hun begynder at gå. Det er stadig mørkt, der er stjerner og en måne, men ude mod højre ændrer himlen karakter, det sorte bliver langsomt blåt, og Emma Smith vandrer nøgen af sted ud i landet
(Af en superhelts bekendelser, side 118).

Af en superhelts bekendelser fortæller m.a.o. udviklingshistorien om en kvinde, som bryder ud af sit ensomme skinliv og træder i karakter; først som superhelt, siden som menneske. Hvor den nøgne Emma Smith går hen ved romanens lykkelige slutning - der som det er typisk for Mette Thomsens filmiske fortællestil måske, måske ikke, er en karikatur, i dette tilfælde på Hollywood-filmens vanlige lyserøde ´endings´ - melder historien intet om.

Men ingen tvivl om, at Emma Smith´s forvandlingshistorie og romanen som helhed virker forfriskende netop i kraft af denne udveksling mellem et psykolgisk og alvorligt ment spor og et legende, ironisk spor, der italesætter alverdens elementer fra den moderne medie- og populærkultur.

Plastic

I Mette Thomsens anden roman Plastic (1995) er det atter kvinderollen og identitetskonflikten - at komme overens med sig selv og samtidig orientere sig i nutidens forvirrende mangfoldighed - der behandles ironisk og med et sprogligt overskud.

21567612

Plastic er historien om den københavnske bistandsklient Mona Hansen, der langsomt men sikkert går psykisk i hundene som følge af sin drøm om et perfekt liv, hvor man skal se ud som en læbestiftreklame på tv, og hvor kroppen med alle dens lugte, lyde og lyster helst skal holde sig langt væk. Mona vil, hvor grotesk det end kan lyde, "kun foretage sig visuelt velfungerende ting, som for eksempel at lave varm cacao til børnene i et stort, rustikt køkken" (Plastic, side 16).
Det moderne menneskes personlighedsforvrængninger og mangel på kærlighed er i Mette Thomsens version ikke til at tage fejl af.

Indimellem spiser hun en slankepille, bare for at spise noget, og skyller den ned med sirupsvand. Hun kigger langt efter det billede af sig selv med barnevognen og en mand langs søerne og også alle de andre billeder, de er nærmest lidt uhåndgribelige i dag, og det gør hende mismodig. Hun burde foretage sig noget fornuftigt, gøre rent for eksempel, hvis der skulle komme nogen forbi. Men der kommer aldrig nogen forbi. Hov, selvfølgelig gør der det. Alle hendes venner, hendes vennekreds, og de er alle så glade, de kommer uanmeldt. (Plastic, side 19).

Med spiddende satire sætter Mette Thomsen i Plastic fokus på det bizarre og reklameskabte billede af kvinders ydre, som nutidens kvinder vokser op med og mere eller mindre bevidst forsøger at leve op til. Mona Hansen ønsker at leve et - med romanens ord - ´punktliv´, og i sit forsøg på at realisere det og dermed fjerne kløften mellem sine glitrende reklamedrømme og den skinbarlige virkeligheds tvivl, usikkerhed og angst, køber hun sig til navnet Mona Popcorn og får foretaget en række plastiske operationer der skal forvandle hendes krop til et billede af den perfekte krop.

Mona er i det hele taget voldsomt optaget af billeder og kan ikke skelne sine egne drømme og forestillinger fra de stereotype billeder af barbie-kvinder med dådyrøje, Gucci-tasker og altopsugende hygiejnebind som reklamebureauer og filmindustrien oversvømmer den moderne forbruger med. Mona er perfektionist og tænker konstant på hvordan hun tager sig ud.

Når hun færdes rundt i byen agerer hun som om hun konstant er på og hvert eneste minut rummer potentialet for at opnå verdensberømmelse og den perfekte mand slår ind i hendes liv, og mod romanens slutning skal hun da også giftes med Magnus Nemo som hun har mødt i byen efter at kirurgens kniv har forvandlet hende til en plastic-babe med siliconesmil.

Mona vil for enhver pris være synlig, men hun glemmer at tage højde for virkeligheden som den materialiserer sig i form af naboen, Vera, som gang på gang overrumpler hende følelsesmæssigt og til sidst i en sådan grad at Mona ser sig nødsaget til at slå hende ihjel. Efter mordet på Vera kommer Mona i fængsel, og da hun kommer ud igen, lever hun som lalleglad subsistensløs med kirsebærvin og plastikposer i den indre by.

Mens Emma Smith i Af en superhelts bekendelser tog magten og udviklede sig til heltinde for at ændre verden og dermed forløse sig selv, lader forfatteren med Plastic kvinden tage magten over sig selv i en selvdestruktiv forstand. Mona ender som en tragikomisk figur; en pludrende baby "fuld af munterhed og undren", og som forfatteren ironisk bemærker: "der er ingen tvivl om, at Mona er i Lykkeland." (Plastic, side 126).

Hajer og gys i farvandet

Med sine seneste to bøger romanen Hajfyldte farvande (1996) og ungdomsromanen De levende døde (1999) har Mette Thomsen imidlertid vendt ironien og legen med romangenren ryggen. Dette har i det første tilfælde resulteret i en realistisk, men ikke synderligt - hverken sprogligt eller tematisk - overbevisende udviklingsroman om havbiologen Maggie Simpson med speciale i hajer og hendes vanskeligheder ved komme til rette med sig selv og kærligheden.

22718568

Maggie er ved romanens begyndelse i færd med at begå selvmord, fordi endnu en kæreste som hun var meget forelsket i, har forladt hende, og læseren bliver hurtigt klar over, at det langt fra er første gang nogen forlader hende. Men selvmordsforsøget mislykkes og Maggie indlægges i en periode på en lukket afdeling.

Her genoplever hun i tilbageblik sit livs historie og de truende, traumatiske erindringer om forældrene og deres skilsmisse, veninderne, kæresterne og hendes egne forsøg på at navigere som kvinde.

Men hun kommer igennem krisen og ud fra hospitalet. Hajerne, som Maggie ender med at identificere sig med og som er tæt knyttet til hendes frigørelse fra fortiden overhovedet, trækker Mette Thomsen i stor stil ind i romanens tematik og symboler - og det gælder ikke mindst Maggis møde med manden og installationskunstneren, som på romanens sidste sider måske er ´prinsen på den hvide hest´, da han udstiller en haj i formaldehyd.

I forfatterens første ungdomsroman De levende døde er udgangspunktet for fortællingen om den 12-årige Miriam og hendes kamp for at overleve i et samfund af levende døde noget så normalt og fredsommeligt som den sidste skoledag inden sommerferien.

Men der går ikke lang tid før Miriam opdager at menneskene omkring hende opfører sig mærkeligt fraværende. Forældrene og den bedste veninde er ikke til megen trøst, idet de hurtigt smittes af denne zombie-virus der spredes i byen via menneskebid.

I dette gyserunivers - der får én til at tænke på Stephen King, Dennis Jürgensen og Svend Åge Madsen - forsøger Miriam desperat og med megen dramatik i selskab med skovfogeden John at finde en vaccine mod sygdommen og dermed ophæve den uhyggelige ensretning og galskab, der er en trussel mod byen og det omkringliggende samfund.

Bibliografi

Bøger

Thomsen, Mette:
Af en superhelts bekendelser (roman). 1994
Thomsen, Mette:
Plastic (roman). 1995
Thomsen, Mette:
Hajfyldte farvande (roman). 1996
Thomsen, Mette:
De levende døde (ungdomsroman). 1999 Indlæst på cd.
Thomsen, Mette:
Vindæg (Digte). 2005
Thomsen, Mette:
Seks. Samleren, 2009. Roman.

Bidrag i antologier, tidsskrifter, aviser

Nytårsfaldet (essay) 1995, i: Politiken, 31-12-1995
Spaghetti (novelle). 1996, i: Spillets regler - Noveller af 18 yngre forfattere. Red. Erik Skyum-Nielsen.
Støvsuger world (novelle). 1996, i: Alt for Damerne, nr. 32, 1996.
Legetøj (novelle) 1997, i: Pralhalse, løgnhalse og virkelige fantaster. Red. Hans Otto Jørgensen og Camilla Christensen.
Messe for en vampyr (novelle). 1997, i: Berlingske Tidende, 22-07-1997.
Find Holger (essay). 1998 (30.174), i: Drømmemanden. Seksten kvinder skriver om deres drømmemand.
Stonehenge (novelle). 1998, i: Berlingsketidende, 1997-07-11.
Cognac (novelle). 1998, i: Politiken, 28-07-1998.

Om Mette Thomsen

Andersen, Carsten:
Debutantens superhelt går til filmen - interview med Mette Thomsen. 1994, i: Politiken, 29-12-1994.
Weinreich, Jacob:
Når pigedrømme får superkræfter - interview med Mette Thomsen. 1995, i: Billedstorm, nr. 21/22, 1995, side 26-29.
Falkesgaard Slot, Marie:
Ungdom i forandring: Litterære portrætter af ungdomsgenerationer fra 1960'erne til 1990'erne. 1995. Specialeopgave, Odense Universitet, 1995.
Falkesgaard Slot, Marie:
Mellem ironi og ensomhed - om Mette Thomsens Af en superhelts bekendelser, 1996. I: Synsvinkler, nr. 14, 1996, side 32-56.
Ping Huang, Marianne:
Angelic avenger, a celestial body. 1996. I: Danish Literary magazine nr. 9, 1996, side 10.
Staun, Jørgen:
Livet efter ironien - interview med Mette Thomsen. 1996, i: Information, 09-11-1996.
Jørgensen, John Chr.:
Mette Thomsen - Portræt af en ung forfatter. 1998 (99.4 Thomsen, Mette).
Thomsen, Mette:
Luder og Madonna igen. 2000. I: Information, 10. juli 2000.

Om forfatteren

En oversigt over de vigtigste begivenheder i forfatterens litterære liv fra Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.
Anmeldelser og artikler om forfatterens bøger. Søg på 'Mette Thomsen'.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Mette Thomsen