Portræt af Simon Strauss
Foto: Martin Walz

Simon Strauss

cand.mag. Marie Hjørnet Nielsen, Bureauet, juni 2020.
Top image group
Portræt af Simon Strauss
Foto: Martin Walz

Indledning

Simon Strauss’ debutroman ”Syv nætter” (2017) er blevet kaldt for et tysk nøgleværk for generationen født efter Berlinmurens fald. I sin helt egen skrivestil, som har fået betegnelsen essayfortælling, beskriver Strauss, hvordan det er at stå på grænsen til voksenlivet og føle sig tynget ved tanken om den forpligtende og ensporede tilværelse som venter én, når man har truffet de definerende livsvalg. Gennemgående for forfatterskabet er en længsel efter at være en del af noget større, historien, en ny romantik, et fællesskab som hylder sensibilitet og ægte omsorg for ens medmennesker.

48259979

Blå bog

Født: 3. november 1988, Berlin, Tyskland.

Uddannelse: Ph.d. i videnskabshistorie, Humboldt-Universität, Berlin, 2016.

Debut: Sieben Nächte, 2017. Roman.
Litteraturpriser: Debütpreis des Lübecker Buddenbrookhauses, 2017
.

Obermayer German Jewish History Award, 2018.

Seneste udgivelse: Romerske dage. Turbine Forlag, 2020. (Römische Tage, 2019). Oversætter: Maj Westerfeld. Roman.

Inspiration: Romantikken. Rainer Maria Rilke. Johann Wolfgang von Goethe.

 

 

Interview med Simon Strauss. Buchblogs, 2017.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg længes efter fællesskab, fordi det ikke er nok at være enegænger. Fordi jeg ikke kan klare den ”store, indre ensomhed”, som Rilke sværmer for i sit julebrev til Kappus. Ikke endnu. Min verden lever af det talte ord, af samtaler og øjnekontakt. Jeg har brug for at tale med nogen, se ansigter, der lyser. Frihed og venskab – to ord, der ligger tæt på hinanden og hører sammen.”
”Syv nætter”, s. 20.

Simon Strauss blev født i 1988, et år før murens fald, og voksede op i Charlottenburg, et velstillet område i det tidligere Vestberlin. Simon Strauss er søn af den kontroversielle dramatiker og modernitetskritiker Botho Strauss, og hans mor er Manuela Reichart, der er forfatter og radiovært.

I et interview til Litteratursiden fortæller Strauss, at han ikke mærkede det store til forandringerne efter murens fald: ”Jeg husker, at der var en sø, hvor bøjerne stadig adskilte Øst fra Vest, men ellers virkede det som om, at spørgsmålet om Øst og Vest aldrig havde været presserende i Vestberlin. Spørgsmålet eksisterede på det nærmeste ikke.” (Markus Floris Christensen: Traum und Trauma - Vi har brug for én, der er villig til at stikke fingeren i såret. Litteratursiden, 2020-02-03).

Den samfundsomvæltning, som murens fald symboliserer, var ikke noget, der berørte Strauss som barn. Først da familien flyttede østpå, og Strauss fik legekammerater som var opvokset i DDR, lagde han mærke til et tegn på forandringen. Legekammeraterne havde nemlig amerikanske navne som Nancy og Dennis, fordi forældrene ønskede at give dem et mere vestligt udtryk. I interviewet til Litteratursiden betegner Strauss selv sin opvækst som privilegeret. Han voksede op med en følelse af, at han kunne gøre, hvad han ville. Han var med til at starte skoleavisen, han gik i teatret og deltog i debatarrangementer:

”Verden var noget, jeg så på med et nysgerrigt blik. Der var mange ting, jeg kunne gøre, og alt var muligt. Dét har ændret sig nu. I dag fokuserer vi på, hvad vi ikke bør gøre, og hvad vi ikke må sige.” (Markus Floris Christensen: Traum und Trauma - Vi har brug for én, der er villig til at stikke fingeren i såret. Litteratursiden, 2020-02-03).

I forbindelse med sine universitetsstudier i historie og oldtidskundskab har Strauss boet i Basel, Poitiers og Cambridge. Derudover har han en ph.d. i videnskabshistorie fra Humboldt-Universität i Berlin. I dag er han bosat i Frankfurt, og ved siden af sit forfattervirke skriver han for forskellige tyske aviser, blandt andet som kultur– og teaterredaktør for Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Simon Strauss debuterede i 2017 med den autofiktive roman ”Syv nætter”. I 2020 udkom hans anden roman, ”Romerske dage”, på dansk.

Syv nætter

”Hver aften klokken syv ville han kontakte mig og sende mig ud på en tur gennem byen. Hver gang skulle jeg møde en synd, en af de syv dødssynder. ”Så du kan finde en synd, du har det godt med. Eller vende dig bort fra dem for altid”, som han sagde. En hel nat ville han give mig til at lede efter stormen og selv sætte den i gang. Men når det blev morgen, skulle jeg have skrevet noget.”
”Syv nætter”, s. 23.

Simon Strauss var 29 år gammel, da hans debutroman ”Sieben Nächte” udkom i 2017 (”Syv nætter”, 2019). ”Før begyndelsen” hedder første kapitel, der begynder med, at jeg-fortælleren skriver et afskedsbrev for at markere overgangen til den manddomsprøve, han vil udsætte sig selv for. Han har nemlig indgået en pagt, der går ud på at begå syv dødssynder over syv nætter. Efter hver nat skal han beskrive, hvad der skete. Allerede på første side etableres et metaplan, der udvisker skellet mellem fortæller og forfatter, da det er jeg-fortælleren S., der skriver historien frem. S. mimer altså den virkelige forfatter Simon ved at indtage den skrivendes rolle. Som læser har man en følelse af, at hovedpersonen betror sig til én, at det er læseren som er modtageren af brevet og beretningerne, han skriver ned, og det afstedkommer en særlig inderlighed.

46139143

S. er i slutningen af 20’erne og betragter trediverne som begyndelsen på det rigtige voksenliv, et voksenliv, der på ingen måde virker appellerende med alle de forpligtelser, som følger med fuldtidsarbejde, huskøb, ægteskab og børn. Det er netop det voksenliv, han frygter. Han er bange for at blive fanget i den borgerlige livsforms konformitet, bange for, at vanerne vil bedøve følelserne, og at livet bare vil glide forbi, uden han rigtig er tilstede.

Jeg-fortælleren drømmer om et alternativ, om at skabe en gruppe med navnet ”Den nye sanselighed” som skal give plads til følsomhed og indgyde håb om en anden, større verden. En gruppe som dyrker lysten til det naive, fantasifulde og hemmelige. Alt det som han er bange for at skulle give afkald på, hvis hans liv fortsætter i det forventelige spor. Men inden verden kan blive sådan, må han ændre sig selv. Han må gennemleve de syv dødssynder for at kunne træffe beslutningen om, hvad det er for et liv, han vil leve.

Romanen er inddelt i kapitler efter de syv dødssynder: Superbia (hovmod), Avaritia (griskhed), Luxuria (utugt), Indvidia (misundelse), Gula (fråseri), Ira (vrede), Acedia (dovenskab). Handlingen har et fremadskridende forløb, og genremæssigt blandes stiltræk fra autofiktion og essaygenren med den reflekterende sprogform.

Romerske dage

”Intet virker for os moderne mennesker mere moderne end samtidigheden af det usamtidige. Samspillet mellem gammelt og nyt. Og dog plages jeg af spørgsmålet: Hvilken tid tilhører jeg? Hvilke tider bor i mig? Ofte føler jeg mig befængt, ædt op af forgangne idealer, drevet af en utilfredsstillet ærgerrighed. Den, der er kommet for sent til verden, vil aldrig finde sin tid, siger man.”
”Romerske dage”, s. 14.

I 2019 udkom Simon Strauss’ anden roman Römische Tage” (”Romerske dage”, 2020). Fortællingen begynder med ankomsten til Rom. Jeg-fortælleren beskriver sin rejse til Rom som en flugt. Endelig er han alene efter et helt år, hvor han hver dag har været på farten og sammen med nogen. Han er flygtet for at ryste nutiden af sig, som han udtrykker det, og man fornemmer, at rejsen til Rom også handler om at slippe det forventningspres, som hidtil har præget hans liv. Men det er ikke kun psyken som trænger til en pause, også hans hjerte er på overarbejde. Blot en betændelse fra en muskel eller sene har hjertelægen sagt, men jeg-fortælleren er ikke overbevist om, at det er det eneste, som er i vejen.

48259979

Jeg-fortælleren bor på Via Del Corso i et værelse, som ligger skråt over for Case di Goethe, den tyske romantiske digters hus. At være så tæt på det hus, hvor selveste Goethe engang har boet, sætter tankerne i gang hos vores hovedperson. På sine spadsereture gennem Rom mærker han historiens vingesus, og læseren indvies i hans sværmeriske tankespind. Registreringerne af omgivelserne og livet omkring ham fortoner sig bag den stærke tilstedeværelse af de historiske begivenheder, som vækkes til live i hans bevidsthed.

Fortællingens nutidsplan forsvinder næsten i refleksioner om fortiden. Nutid og fortid smelter sammen, og eksistentielle spørgsmål omkring hans væren i verden begynder at trænge sig på. Det tilbageskuende perspektiv bidrager med en nostalgisk og patosfyldt tone, og en nærmest melankolsk stemning hviler over fortællingen. Fortællerens tydelige og eftertænksomme stemme er med til at give romanen et essayistisk præg.

”Romerske dage” er en roman, som tematiserer en søgen efter at finde sin plads i verden og forsøget på at forstå sig selv og sin samtid gennem en udforskning af det kulturelle fundament, som samfundet er bygget på. Der er tale om en identitetssøgen, som den fysiske forflyttelse er katalysator for. På den måde har romanen også lighedstrak med klassiske dannelsesromaner, der er kendetegnet ved, at helten rejser ud for at blive klogere på sig selv.

Genrer og tematikker

I Simon Strauss’ romaner møder vi en desillusioneret hovedperson, som længes efter fortidsidealer og som drømmer om et mere dannet og fællesskabsorienteret samfund. Den følelse, som Strauss beskriver, har ligheder med udtrykket Weltschmerz (verdenssmerte). Weltschmerz er et udtryk, som den tyske forfatter Jean Paul anvendte i sin bog ”Selina” (1810) og betegner en pessimistisk livsfølelse ”som er baseret på spændingsforholdet mellem ydre virkelighed og indre behov, mellem jegets personlige utopi og en utilstrækkelig verden.” (Ernst-Ullrich Pinkert: Weltsmertz i Den Store Danske på lex.dk. 2020-06-19).

Debutromanen ”Syv nætter” er i den tyske avis Die Zeit blevet kaldt: ”bogen for den kommende generation”, og litteraturredaktøren i avisen Der Spiegel beskriver bogen som et ”manifest for mere mod på patos, for sensualitet, åbenhed, entusiasme, opposition, strid og tårer.” (Christian Johannes Idskov: Den romantiske oprører. Vagant, 2019-12-06). Gennemgående for forfatterskabet er udforskningen af eksistentielle spørgsmål og en søgen efter at finde sin plads i verden. Strauss kaster et kritisk blik på samtiden i lyset af historien. Ved at skildre længsel efter mere dybe og ægte relationer til sine medmennesker, sætter Strauss også spørgsmålstegn ved det digitale samfund og teknologibegejstringen.

I deres søgen efter et alternativ dyrker hovedpersonerne i Strauss’ romaner dyder og ideer fra romantikken. I et interview med Kristeligt Dagblad fortæller Strauss om, hvorfor han er inspireret af romantikken: ”Til at begynde med var romantikken også for mig noget fjernt, som man lærte om i skolen, men da jeg begyndte at skrive, indså jeg, at begrebet gemmer på en masse, som er værd at bevare i dag, hvor det er, som om alt skal være effektivt for at have en eksistensberettigelse.” (Tobias Pichard Christensen: Ung forfatter genopliver den tyske romantik i den digitale tidsalder. Kristeligt Dagblad, 2018-04-12).

For Strauss er romantikken en periode, der er kendetegnet ved en optagethed af det forunderlige og irrationelle. Af romantikken kan vi lære at acceptere, at det ikke er alt, vi bør forsøge at kontrollere: ”der er nogle kræfter, som bringer os sammen, som vi ikke selv er herrer over. Om du vil kalde det skæbnen, kultur, naturen eller Gud, er ikke vigtigt. Vi kan ikke bare leve som funktionelle rationalister,” siger Strauss i interviewet. (Tobias Pichard Christensen: Ung forfatter genopliver den tyske romantik i den digitale tidsalder. Kristeligt Dagblad, 2018-04-12).

Udover at hylde de romantiske ideer skildrer ”Syv nætter” også en ung mands udfordringer med at se sig selv i rollen som en ansvarlig voksen og far. I et interview til kulturtidsskriftet Atlas fortæller Strauss om sin frygt for at blive en far, som udadtil gør alting rigtigt, men som også har en følelse af at have mistet sig selv: ”Det er ét af de scenarier, jeg ser mig selv havne i, men er det sådan jeg vil være? Deri består frygten: ikke i at blive far, men at blive en selvtilfreds og selvtilstrækkelig far – at komme overens med alting. At købe biodynamiske fødevarer og holde ryggen fri indadtil, og så kan alt andet være lige meget.” (Markus Floris Christensen: Længsel er den eneste styrke, vi besidder. Atlas, 2019-02-08).

Beslægtede forfatterskaber

I Strauss’ romaner er der flere referencer til nogle af hovedværkerne i den tyske litteraturkanon, såsom Rainer Maria Rilke og Johann Wolfgang von Goethe. Goethes roman ”Den unge Werthers lidelser” (1774) er blevet fremhævet som et af hovedværkerne i den tyske romantik, der havde sin storhedstid fra slutningen af 1700-tallet frem til slutningen af 1800-tallet. Især i ”Syv nætter” udfolder Strauss det romantiske tankesæt omkring sensibilitet og lidenskab, og det følelsesstyrede over rationalisme. Andre centrale figurer i den romantiske epoke er maleren Caspar David Friedrich og digterne Friedrich Hölderlin og Novalis.

Den engelske avis The Guardian skrev i en artikel fra 2017 om en bølge af unge, tyske forfattere og kunstnere, som er begyndt at interessere sig for de romantiske ideer. Den koreanske filosof Byung-Chul Han, der har forelæst om romantikken på universiteter i Berlin, har ligeledes inspireret til den nyromantiske tendens i tysk litteratur. Hans samtidskritik går på, at vores teknologibegejstring er en medårsag til, at vi distancerer os fra naturen.

I ”Romerske dage” rejser romanes hovedperson til Rom, fordi han har behov for at få sat sit liv i perspektiv. Rejsen som ramme for identitetssøgen er et klassisk motiv i dannelsesromaner, der ofte handler om et menneske, der rejser ud for at finde selv. I den proces dannes personens identitet og verdensopfattelse. Et klassisk eksempel på en dannelsesroman er ”Wilhelm Meisters Lehrjahre” fra 1795 skrevet af Goethe.

Som et eksempel på et dansk værk, der har tematiske ligheder med Strauss’ forfatterskab, kan nævnes ”Stedfar” (1995) af Helle Stangerup. I ”Stedfar” er der ligesom i ”Syv nætter” et tema omkring dødssynderne.

Bibliografi

Romaner

Strauss, Simon: Syv nætter. Turbine, 2019. (Sieben Nächte, 2017). Oversætter: Maj Westerfeld.
Strauss, Simon: Romerske dage. Turbine, 2020. (Römische Tage, 2019). Oversætter: Maj Westerfeld.