storm p
Storm P. i atelier ca. 1915.
Foto: POLFOTO / ritzau/scanpix

Storm P.

cand.public. Martine Stock, Bureauet, marts 2018.
Top image group
storm p
Storm P. i atelier ca. 1915.
Foto: POLFOTO / ritzau/scanpix

Indledning

Robert Storm Petersen – Storm P. – var på mange måder en kunstnerisk anarkist. Han lod sig ikke begrænse og var svær at sætte i bås; han var både bladtegner, maler, illustrator, skuespiller og forfatter med en meget lang række af forskellige udgivelser bag sig. Storm P. var kendt for sit skæve og humoristiske syn på livet; han dyrkede sprogets underfundigheder og prøvede at få ’livets små sandheder’ frem gennem filosofiske og eksistentielle betragtninger. Storm P. er særligt kendt som tegner og for sin karakteristiske streg, og hans værker har i dag klassikerstatus.

47987458

Blå bog

Født: 19. september 1882, Valby.

Død: 6. marts 1949.

Uddannelse: Selvlært.

Debut: Bladtegninger til Ekstra Bladet, 1906.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: 100 udvalgte fluer. Alvilda, 2020.

Inspiration: Johannes Holbek

 

 

 

 

Se Storm P.s tegnefilm ”Gaasetyven” med det kendte trekløver ”De tre små mænd”. Tegnefilmen havde premiere i Palads i København i 1920.

Artikel type
voksne

Baggrund

Citat
”Turde jeg bede direktøren om at få lov til at gå kl. 1. Min svigermoder skal begraves/ Med fornøjelse, Jensen – gå, lykkelige mand – bare det var mig!”

”Den store Storm P. bog”, s. 67.

Robert Storm Petersen – bedre kendt som Storm P. – er ”født i Valby – et lille sted i nærheden af København (…) Begyndte læreårene hos min far – slagterlærling – blev senere letmatros på en skonnert, malerlærling, operasanger i en delikatesseforretning. Skuespiller ved Casino og Dagmarteatret.” (Jens Andersen: Storm P – den borgerlige anarkist. Berlingske, 2007-12-07).

Citatet stammer fra en selvbiografi, som kunne læses i et katalog til en international karikaturudstilling i Tyskland i 1930 og var ment som en hån mod, hvad Storm P. mente var en ”sygelig interesse for levende og døde kunstneres privatliv” (Jens Andersen: Storm P – den borgelige anarkist. Berlingske, 2007-12-07).

Storm P. foretrak at holde skodderne tæt lukket til sit privatliv, gav efter sigende aldrig autografer og var mere end almindeligt svær at interviewe. Det var dog kendt, at han som bare 18-årig flyttede sammen med den 41-årige Lydia, han havde mødt i sin fars slagterbutik. Hun var gift og havde to børn, og det var dengang lidt af en skandale, at de to fandt sammen.

Storm P. arbejdede inden for mange forskellige fag, både før og efter at han etablerede sig som bladtegner. Som bladtegner leverede Storm P. sin første tegning til Ekstra Bladet i 1906, og fra 1916 leverede han fast til det Berlingske Hus, som han blev fast tilknyttet mange år frem. Det var også her, han bl.a. tegnede og skrev sin kendte tegneserie ”Peter og Ping” i 1922. Som bladtegner var han særdeles produktiv og skrev til både danske og udenlandske aviser og magasiner. Storm P. etablerede sig også som forfatter og skrev en lang række novellesamlinger, der oftest også inkluderede egne illustrationer.

Siden sine ungdomsår optrådte Storm P. som skuespiller og i kabareter. Han var bl.a. fast tilknyttet forestillingen ”Edderkoppen”. Han nåede at medvirke i mere end 30 stumfilm og to tonefilm. Fra 1930 optrådte han på Det Kongelige Teater i primært klovnefigurer og i biroller. Storm P. var også billedkunstner og maler og havde en hovedsageligt naivistisk stil, men eksperimenterede også med andre stilarter. Ifølge Storm P. Museet havde han fået inspirationen fra rejser rundt om i verden, herunder Paris. Han var bl.a. meget inspireret af Edvard Munch og hans ekspressionistiske stil. Storm P.s værker ”Kys” og ”Tre kvinder ved havet” er, ifølge museet, stærkt inspireret af Edvard Munch.

Det sidste maleri, som Storm P. arbejdede på – og som stod ufærdigt hen, da han døde i 1949 – hedder ironisk nok ”Klovnens begravelse”. I offentligheden kendte de fleste nemlig Storm P. for hans humor og muntre streg, men omverdenens forventninger til ham om at være morsom blev tiltagende svære for Storm P. at håndtere, ifølge Storm P. Museet.

Storm P. er begravet på Frederiksberg Kirkegård, et stenkast fra Storm P. Museet, der blev opført i hans minde i 1977 og indeholder meget fra hans efterladte bo.

Storm P. som bladtegner

”Det er meget sjældent, jeg nyder spiritus/ Såh/ Ja, jeg lader det i reglen løbe lige ned!”

”Fyrtøjet”, ”Den store Storm P. bog”, s. 126.

Storm P. er særligt kendt for sine tegninger og såkaldte fluer, som bl.a. har indgået i danske og udenlandske aviser og magasiner. Blandt hans mest kendte figurer er ”De tre små mænd og nummermanden” og ”Peter og Ping”.

”De tre små mænd og nummermanden” var Storm P.s første tegneserie. Ifølge Storm P. Museet var det også en af de første tegneserier i Danmark, da den blev trykt første gang i 1913 i Storm P.s. eget blad ”Storm”. ’De tre små’ henviser til tre anarkistiske mænd, der laver narrestreger – ikke mindst med tegneren selv – Storm P. F.eks. forvandler de hans tegning, mens han taler i telefon, og bevæger sig dermed på et metaplan. ’Nummermanden’ henviser til en lille skægget mand, som følger med De tre, men samtidig forsøger at holde sig uden for problemer. Han hedder Nummermanden, fordi han holder et 1-tal i den første rude, et 2-tal i den næste osv. for at markere nummeret på ruden i tegneserien.

52698146

”Peter og Ping” er navnet på en anden tegneserie om Storm P.s nok kendteste makkerpar – den buttede og cigarrygende mand Peter og pingvinen Ping – som oplever små pudsigheder i deres hverdag. Ofte manifesterer det sig gennem sproget eller handlingen – eksempelvis i denne stribe, hvor Peter fortæller om sin togrejse til en mand: ”Jeg rejste fra Petrograd til Odense og i Kupe’en var jeg alene med en Russer –”/ ”og da vi var omtrent paa Halvvejen saa ta’r han en stor Kniv op –”/ ”og stikker mig her og der”. Manden spørger: ”Men hvad gjorde De da?”. Peter svarer: ”gjorde? gjorde? – ja, hvad sku’ jeg gøre? Jeg kunde jo ikke et ord Russisk!”, hvortil Ping siger: ”Den er pingeling” (1923-01-09). Makkerparret er ofte iført bowlerhat og for det meste også sort jakke, hvilket er med til at give serien et grafisk udtryk.

Storm P. skabte også ”Dagens Flue” (1939). I modsætning til de andre serier udfoldede Storm P. i denne serie et udvalg af forskellige stilarter, men altid i sorthvid. Til tegningen fulgte en kort tekst af mere eller mindre filosofisk karakter. Eksempelvis denne tegning til Dagens Flue fra 1943 af en gammel mand, der sidder på en bænk: ”Som ung skrev jeg digte – nu siger jeg det, som det er” (1943-04-12) og denne tegning af et vennepar: ”Kære hr. Møller – det hele er latterligt/ Ja – De har ret, det er til at græde over” (1947-12-11) om sprogets dobbelthed.

Selvom fluerne findes i mange forskellige variationer og stilarter, er der visse fællestræk. Ud over at mange af fluerne er midaldrende mænd med bowlerhat, forsøger de fleste fluer også at udstille ’livets små sandheder’ gennem lommefilosofiske betragtninger og vendinger, hvilket i øvrigt er gældende for hovedparten af Storm P.s. værker.

Storm P.s som billedbogsillustrator

”Lærken ruger. Stille, stille, kun et uforskammet skarn vil en lærkemoder drille, når hun venter på sit barn. Vinger spredes over fire æg, der brister snart for varmen, snart skal man i reden høre fire ungers liv og larmen.”


”Dyrenes hverdag”, s. 10.

I samarbejde med forfatteren Harald H. Lund har Storm P. tegnet til en række børnebøger – bl.a. ”Søløven Marius” (1922) om Søløven Marius’ rejse fra havet, til Zoologisk Have til Millionærhotellet, hvor han lever et liv i sus og dus, tilbage til zoo, hvor han møder sin barndoms kærlighed og indser, at selskab og kærlighed betyder mere end penge og status. I modsætning til mange af Storm P.s øvrige tegninger og illustrationer er tegningerne i børnebøgerne farvelagt, men først efterfølgende.

Et andet eksempel på samarbejdet er ”Dyrenes hverdag” (1939), som handler om dyrenes hverdag, tilsat Storm P.s. runde streg og humor. Bogen består af rim, remser og fabler for børn. Udgivelsen har i eftertiden fået status som en klassiker, fordi det også var i denne udgivelse, at den kendte godnatsang ”Elefantens Vuggevise” første gang indgik. Historien handler bl.a. om muldvarpens fødselsdag og død, om familiens pindsvin, om den spørgelystne kylling og vidende hønemor, og lærken, der ruger på sine æg, der bliver til små fugleunger.

24318443

Storm P. har også bidraget med illustrationer til børnebøger, der tager udgangspunkt i Storm P.s eget figurunivers – eksempelvis i ”Pings naturhistorie” (1934), hvor den kendte pingvin, Ping, fra avistegningerne, folder sig ud i et andet format. Historien handler om Ping, der besøger en række forskellige dyr og fortæller om dem gennem rim og remser. Eksempelvis: ”Manden maa med Sæk paa Nakken ad den tunge Bakke gaa/ Ser en Myre og han tænker: Hvad har du at slæbe paa? (…) Myren tænker: Store Taabe/ bøj dig ned, og du vil se: Myren har sin Sæk paa Ryggen, slæber mer end du maaske” (s. 9).

Selvom det ikke er Storm P., som har skrevet teksterne til disse bøger, harmonerer budskaberne med Storm P.s egne filosofiske og eksistentielle betragtninger. Det er nemlig kendetegnende for disse bøger, at de skal formidle viden og være sjove, men også give stof til eftertanke.

Storm P. som forfatter

”Jeg laa og lyttede – og pludselig begyndte en anden Saxofon nedenunder og en Klarinet ved Siden af – lidt efter lidt var jeg omgiven af et infernalsk Spektakel –”

”Hotel Jazz”, s. 12.

Storm P. var også forfatter, om end hans forfatterskab af kritikere ikke blev kategoriseret som litteratur. I dag sættes det – ifølge Storm P. Museet – ”højt, ikke mindst blandt yngre forfattere”.

I novellen ”Hotel Jazz” fra bogen ”Hotel Jazz – og andre fortællinger” fra 1921 møder vi ’jeg’, en selvudnævnt berømthed, som ankommer til Artisthotellet i New York City, hvor han skal bo på værelse. Historien skildrer – og parodierer – en person, der gerne vil være med på noderne og være moderne, men som i praksis har svært ved det. F.eks. i forhold til jazz, som han ikke bryder sig om, men fortæller sig selv, at han skal kunne lide: ”lidt efter lidt var jeg omgiven af et infernalsk Spektakel (…) Dette var Jazz – vor Tids underskønne Musik – dette var Step og Sang og Livsglæde med Sandpapir og halve Kokosskaller – og saa huskede jeg paa, at det var et Artisthotel og lige noget for mig.” (s. 12).

Storm P. beskriver i historien et absurd univers, og han gør det med skarp satire og parodi. Eksempelvis: ”En Flyvemaskine standsede uden for Vinduet og en Mand smed et Papir ind til mig -  jeg tog det op og læste. ”Brug altid Bras og Bros Bukserem – og gaar De med Seler – saa gaa ad helvede til” (s. 9).

”Min ven Sofus” er både navnet på en novelle og en novellesamling fra 1918, der samler Storm P.s. fortællinger om vagabonder. Vagabonden var en anden af Storm P.s yndlingsfigurer, og i hans verden blev vagabondlivet fremstillet langt mere idyllisk, end det formentlig har været. Carl Roos, der har skrevet forordet til bogen, beskriver Storm P.s fascination af vagabonden således: ”Han så en broder i enhver anden, der på samme måde ikke hørte til noget geled. Alle dem, der ikke reusserede. Derfor hans kærlighed til vagabonden.”

Historierne handler frem for alt om kammeratskab og fællesskab, fortalt gennem samtaler om hverdagen og med masser af dialekt. I historien ”I Proppen” taler de to vagabonder Fred’rik og Niels om vejret, om deres ture rundt i København og deres besøg på bl.a. Statens Museum for Kunst. Men som Fred’rik bemærker var ”det æ no’en forfærdelig store Lokaler – man bli’er helt svingel a’ og rende rundt deroppe – og saa’ æ det grusomt – der æ’ ikke et Men’ske, hvis man raaver om Hjælp.” (s. 10).

Som læser skal man ikke have ondt af vagabonderne; de har deres egne meninger og er slet ikke interesserede i at være en del af det pæne borgerskab. Som Carl Roos skriver i forordet: ”Således lærer han os en smule medmenneskelighed. Han lærer os det uden tårer. Han lærer os det med et stort smil, og hvad ville verden være uden smil?”. Storm P. så efter sigende heller ikke ned på vagabonderne; det er f.eks. bemærkelsesværdigt, at vagabonden, der bor ulovligt nede i kælderen, alligevel ser fra oven ned på dem i etagerne, som Carl Roos bemærker.

Genrer og tematikker

Storm P. har i sit professionelle virke bevæget sig inden for mange forskellige fag. Og som tegner har han bevæget sig inden for næsten lige så mange genrer; han var bladtegner og billedkunstner, illustrator og tegner, og det har givet et alsidigt udtryk, om end Storm P.s karakteristiske streg ikke fornægter sig.

Hvad end det er striber eller fluer, antager de et skævt blik på hverdagen og sproget og udstiller dets dobbeltheder. Livets store, eksistentielle spørgsmål tages op og behandles med humor. Men striberne skal ikke kun få sin læser til at smile, de skal også give stof til eftertanke. Det er også kendetegnende for Storm P.s arbejde, at han udstillede og undersøgte alle samfundslag – fra borgerskabet til vagabonderne – og kastede sit kærlige og komiske blik på dem. Han var både samfundssatirisk- og kritisk, som det bl.a. kommer til udtryk i den kendte dagbladsserie ”Opfindelserne”, som var tegninger af maskiner og apparater, der lavede sjov med at gøre hverdagen nemmere, men egentlig gjorde det modsatte. Ifølge Storm P. Museet brugte han serien til at antyde sin kritik af den fremskridtstro, der var i begyndelsen af århundredet.

Han har både arbejdet med den satiriske og enkle stil med stilistiske skraveringer som det f.eks. ses i ”Peter og Ping” og med den naivistiske og farverige stil som maler. Storm P. har en meget karakteristisk streg, der er let at genkende. Som ung overvejede Storm P., om han skulle blive professionel kunstner eller fortsætte som selvudlært, satirisk tegner. Han valgte som bekendt det sidste. Ifølge Storm P. Museet så den kendte billedkunstner Thorvald Bindesbøll Storm P.s tegninger og rådede ham efter sigende til ikke at søge ind på Kunstakademiet. Han ønskede nemlig, at Storm P. ville fortsætte med at tegne på sin egen ’uskolede’ måde.

Beslægtede forfatterskaber

Som satirisk tegner fik Storm P. inspiration til sin måde at tegne på fra amerikanske tegneserier og senere tegnefilm. Begge dele var helt nye medier i første årtier af 1900-tallet. Ifølge Storm P. Museet var hans tidlige tegninger og digte inspireret af symbolisten Johannes Holbek, og han udviklede sig ifølge Storm P. Museet fra at ”være søgende ”altmuligkunstner” inspireret af tidens satire og hjemlige strømninger i kunsten til en meget personlig og internationalt orienteret stil.”

Han fik også inspiration til sit udtryk fra de amerikanske reklametegnere. Det ses f.eks. i Storm P.s kendte plakatreklame for Tuborg med sloganet: ”Hvornår smager en Tuborg bedst?” ”Hver gang”. Et slogan, der gik hen og blev en klassiker.

En anden forfatter, der levede i samme periode som Storm P., og både skrev og tegnede, er Hans Scherfig. Ud over at de havde tidsalderen til fælles, havde de begge et satirisk og humoristisk blik på samfundet og har endda tegnet til den samme bog ”Søløven Marius”. I modsætning til Storm P. er Hans Scherfigs forfatterskab bredere kendt, og hans tegninger til gengæld lidt mindre kendte – måske med undtagelse af ikon-plakaterne af junglens dyr. Scherfigs streg er mere naturalistisk og mindre komisk, hvor Storm P.s er mere grafisk og enkel.

I nutiden har forfattere som bl.a. Johannes Møllehave ladet sig inspirere af Storm P. og hans eksistentielle betragtninger om livet. Johannes Møllehave har f.eks. skrevet bøgerne ”Møllehave læser Storm P.” (2005) samt ”Tusind fluer med et smæk” (1982), der undersøger humoren og alvoren i Storm P.s værker og bogen ”Filosofiske fluer” (1988) om Storm P.s filosofi.

Bibliografi

Storm Petersen, Robert: Mine teatererindringer. Tidsskriftet Masken, 1915.
Storm Petersen, Robert: De tre små mænd og nummermandens arv. Kamla, 1917.
Storm Petersen, Robert: De tre små mænd og nummermanden. Kamla, 1918.
Storm Petersen, Robert: De tre små mænds rejse til solen. Pio, 1920.
Storm Petersen, Robert: Hotel jazz og andre fortællinger. Pio, 1921.
Storm Petersen, Robert: Peter Vimmelskaft og Ping. Berlingske Bogtrykkerier, 1923.
Storm Petersen, Robert: Under tre øjne – fortællinger. Jespersen og Pio, 1928.
Storm Petersen, Robert: Ugler i mosen – fortællinger. Jespersen og Pio, 1929.
Storm Petersen, Robert: Den udvikler sig. Berlingske Bogtrykkerier, 1933.
Storm Petersen, Robert: Der stikker noget under – fortællinger. Berlingske Bogtrykkerier, 1936.
Storm Petersen, Robert: De ved besked – fortællinger. Brann, 1938.
Storm Petersen, Robert: Mine opfindelser. Chr. Erichsens Forlag, 1940.
Storm Petersen, Robert: Gamle venner. Brann, 1942.
Storm Petersen, Robert: De tre små mænd og nummermanden. Fischer, 1943.
Storm Petersen, Robert: 101 Fluer. Fischer, 1944.
Storm Petersen, Robert: Hu hej sikke tider – fortællinger. Brann, 1947.
Storm Petersen, Robert: Storm P. og vagabonderne. Branner og Korch, 1952.
Storm Petersen, Robert: 13 Øre – Alt iberegnet og 46 andre fortællinger. Branner og Korch, 1955.
Storm Petersen, Robert: Vagabonder og andre pæne mennesker. Carit Andersens Forlag, 1957.
Petersen, Robert Storm: Min ven Sophus. Branner og Korch, 1967 (genoptrykt).

Illustrationer

Lund, Harald H.: Fabler for folk. Jespersen og Pio, 1930.
Lund, Harald H.: Pings ABC. Jespersen og Pio, 1931.
Lund, Harald H.: Gaden fortæller. Berlingske Bogtrykkerier, 1932.
Lund, Harald H.: Pings naturhistorie. Westermanns Forlag, 1934.
Lund, Harald H.: Malermester Ping. Reitzels Forlag, 1935.
Lund, Harald H.: Søløven Marius. Reitzels Forlag, 1937.
Lund, Harald H.: De bedste skottehistorier. Carit Andersens Forlag, 1945.
Svenningsen, Poul Fløe: Storm P. og vagabonderne. Branner og Korch, 1952.
Twain, Mark: Den stjålne hvide elefant og andre fortællinger. Thanning og Appel, 1941.

Samlede værker

Storm Petersen, Robert: Den store Storm P. bog. Alvilda, 2014.
Storm Petersen, Robert: Den store bog om Peter og Ping. Alvilda, 2016.
Storm Petersen, Robert: 100 udvalgte fluer. Alvilda, 2020.

Om forfatterskabet

Borberg, Peter: Storm P. Turbine, 2017.

Hjemmesider

Storm P. Museet ligger på Frederiksberg og rummer en del af Storm P.s værker. På museets hjemmeside kan du finde masser af informationer om Storm P.s liv og virke og se eksempler på hans arbejde.

Artikler

Den Store Danske, 2017.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Storm P