Johannes Volf Møllehave er opvokset på de kongelige veje på Frederiksberg med sine skolelærer-forældre og søskende. Det var et kristent hjem, hvor der blev læst op af Bibelen hver dag, og hvor børnene blev opkaldt efter bibelske personer. Forfatteren er selv opkaldt efter Johannesevangeliet, som var farens foretrukne bibellæsning.
Som barn af storbyen elskede den unge Johannes Møllehave at komme ud i naturen i familiens sommerhus ved Roskilde Fjord, som han har beskrevet i sin første erindringsbog ”På myrens fodsti” (1975).
Allerede som barn holdt han af at rime. Hans forkærlighed for at lege med ordene, som i dag er kendetegnende for hans sprog, forklarer han således: ”Det skyldes nok, at jeg siden min barndom har fået en fantastisk opbakning. Min far klappede mig på hovedet, hver gang jeg rimede, så jeg rimede meget, for jeg ville gerne roses af min far. Det er helt elementært at ville være anerkendt,” siger han (Carsten Andersen: Uden publikum visner han. Politiken, 2013-10-19).
Inden han for alvor blev anerkendt i den brede offentlighed, blev han i 1956 student fra Metropolitanskolen i København. Efterfølgende fik han sin teologiske embedseksamen fra Københavns Universitet i 1963 med speciale i Søren Kierkegaards forhold til Platon. Hans store interesse for Kierkegaard har han sidenhen formidlet i bogen ”Til trøst” (2013).
Fra midten af 1960’erne til starten af 90’erne arbejdede Johannes Møllehave som præst. Først i Greve Kildebrønde, derefter i Statsfængslet i Vridsløselille og senere som sognepræst i Virum, hvor han var i fjorten år, inden han blev præst ved Den Danske Kirke i Bruxelles. Det var ved siden af sit virke som præst, at han debuterede som forfatter og foredragsholder. Den første bog ”Abraham, Isak og Jakob – en gammel historie” udkom i 1974, men det var erindringsbogen ”På myrens fodsti”, der udkom året efter, som gjorde Johannes Møllehave kendt som forfatter. Fra Bruxelles flyttede han i 1991 sammen med sin kone til Brighton i England for at fokusere på sit nu voksende forfatterskab.
Sideløbende med sit forfatterskab rejste han rundt i Danmark og holdt populære foredrag. Selv mener han, at en forklaring på populariteten ligger i humoren og i at møde publikum i øjenhøjde: ”Som fængselspræst lærte jeg, at hvis jeg kom med et manuskript, kunne jeg lige så godt blive hjemme, for der skulle være øjenkontakt,” fortæller han (Carsten Andersen: Uden publikum visner han. Politiken, 2013-10-19). I 2006 flyttede han tilbage til Danmark og startede efterfølgende Møllehavehuset sammen med sin familie med hensigt at udbrede dansk litteratur. Det familiære samarbejde har han også introduceret i sit forfatterskab, hvor han har skrevet flere børnebøger med barnebarnet Rosa Møllehave.
Bag sig har han flere litteraturpriser og et utal af kronikker, klummer og kommentarer, revytekster, bidrag til tv-serier og sangtekster til blandt andre Anne Linnet. Hertil kommer flere erindringsbøger, romaner, børnebøger, prædikesamlinger, en børnebibel og en samtalebog med blandt andre vennen Benny Andersen, der alene har solgt over en halv million eksemplarer. I 2008 blev han ramt af flere blodpropper i hjernen og har sidenhen droslet ned for arbejdsaktiviteten, både som forfatter og foredragsholder: ”Jeg vil nødigt huskes som ham, der ikke kunne huske sine foredrag,” fortalte han umiddelbart efter (Sarah Kott: Møllehave tør ikke holde oplæg. Jyllands-Posten, 2009-06-17).
