Johannes Møllehave
Foto: Keld Navntoft / Scanpix

Johannes Møllehave

Artikel type
voksne
stud.public. Martine Stock, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
Johannes Møllehave
Foto: Keld Navntoft / Scanpix
Main image
Møllehave, Johannes
Foto: Marie Hald

Da Johannes Møllehave var barn, blev han klappet på hovedet af sin far, hver gang han rimede. Mange år senere har kærligheden til sproget resulteret i mere end hundrede bøger inden for mange forskellige genrer og oftest med humoren som hovedtema. Med mere end en million solgte bøger har forfatteren, der også er præst og foredragsholder, skrevet sig ind i mange danskeres hjem og blandt andet modtaget litteraturprisen Danskernes Yndlingsforfatter to gange.

50951324

Blå bog

Født: 4. januar 1937, Frederiksberg.

Uddannelse: Student fra Metropolitanskolen, 1956. Teologisk embedseksamen, 1963.

Debut: Abraham, Isak og Jakob – en gammel historie. Carit Andersen, 1974.

Litteraturpriser: De Gyldne Laurbær, 1980. H.C. Andersen-prisen, 1986. Danskernes Yndlingsforfatter, 1994 og 2003. Modersmålsprisen, 2005.

Seneste udgivelse: Fredes fobi. People’s Press, 2014. Billedbog.

Inspiration: H.C. Andersen, William Shakespeare, Storm P. og Søren Kierkegaard.

 

Se og hør Johannes Møllehave blive interviewet af Jarl Friis Mikkelsen om sit forfatterskab.

Johannes Møllehave

Baggrund

”Vi boede i en lejlighed, hvor man ikke måtte råbe højt og ikke træde for hårdt i gulvet og derfor til hverdag havde hvad Benny Andersen engang kaldte en underlig egyptisk gangart, vi gik på tæerne. Men her måtte vi hvile på hele fodfladen, sætte hælene i hvis vi havde lyst, der var hverken underbo eller vicevært og vi måtte råbe så højt vi ville.”
”På myrens fodsti”, s. 5.

Johannes Volf Møllehave er opvokset på de kongelige veje på Frederiksberg med sine skolelærer-forældre og søskende. Det var et kristent hjem, hvor der blev læst op af Bibelen hver dag, og hvor børnene blev opkaldt efter bibelske personer. Forfatteren er selv opkaldt efter Johannesevangeliet, som var farens foretrukne bibellæsning.

Som barn af storbyen elskede den unge Johannes Møllehave at komme ud i naturen i familiens sommerhus ved Roskilde Fjord, som han har beskrevet i sin første erindringsbog ”På myrens fodsti” (1975).

Allerede som barn holdt han af at rime. Hans forkærlighed for at lege med ordene, som i dag er kendetegnende for hans sprog, forklarer han således: ”Det skyldes nok, at jeg siden min barndom har fået en fantastisk opbakning. Min far klappede mig på hovedet, hver gang jeg rimede, så jeg rimede meget, for jeg ville gerne roses af min far. Det er helt elementært at ville være anerkendt,” siger han (Carsten Andersen: Uden publikum visner han. Politiken, 2013-10-19).

Inden han for alvor blev anerkendt i den brede offentlighed, blev han i 1956 student fra Metropolitanskolen i København. Efterfølgende fik han sin teologiske embedseksamen fra Københavns Universitet i 1963 med speciale i Søren Kierkegaards forhold til Platon. Hans store interesse for Kierkegaard har han sidenhen formidlet i bogen ”Til trøst” (2013).

Fra midten af 1960’erne til starten af 90’erne arbejdede Johannes Møllehave som præst. Først i Greve Kildebrønde, derefter i Statsfængslet i Vridsløselille og senere som sognepræst i Virum, hvor han var i fjorten år, inden han blev præst ved Den Danske Kirke i Bruxelles. Det var ved siden af sit virke som præst, at han debuterede som forfatter og foredragsholder. Den første bog ”Abraham, Isak og Jakob – en gammel historie” udkom i 1974, men det var erindringsbogen ”På myrens fodsti”, der udkom året efter, som gjorde Johannes Møllehave kendt som forfatter. Fra Bruxelles flyttede han i 1991 sammen med sin kone til Brighton i England for at fokusere på sit nu voksende forfatterskab.

Sideløbende med sit forfatterskab rejste han rundt i Danmark og holdt populære foredrag. Selv mener han, at en forklaring på populariteten ligger i humoren og i at møde publikum i øjenhøjde: ”Som fængselspræst lærte jeg, at hvis jeg kom med et manuskript, kunne jeg lige så godt blive hjemme, for der skulle være øjenkontakt,” fortæller han (Carsten Andersen: Uden publikum visner han. Politiken, 2013-10-19). I 2006 flyttede han tilbage til Danmark og startede efterfølgende Møllehavehuset sammen med sin familie med hensigt at udbrede dansk litteratur. Det familiære samarbejde har han også introduceret i sit forfatterskab, hvor han har skrevet flere børnebøger med barnebarnet Rosa Møllehave.

Bag sig har han flere litteraturpriser og et utal af kronikker, klummer og kommentarer, revytekster, bidrag til tv-serier og sangtekster til blandt andre Anne Linnet. Hertil kommer flere erindringsbøger, romaner, børnebøger, prædikesamlinger, en børnebibel og en samtalebog med blandt andre vennen Benny Andersen, der alene har solgt over en halv million eksemplarer. I 2008 blev han ramt af flere blodpropper i hjernen og har sidenhen droslet ned for arbejdsaktiviteten, både som forfatter og foredragsholder: ”Jeg vil nødigt huskes som ham, der ikke kunne huske sine foredrag,” fortalte han umiddelbart efter (Sarah Kott: Møllehave tør ikke holde oplæg. Jyllands-Posten, 2009-06-17).

På myrens fodsti

”Vi ventede på en anledning til at gennembanke ham. Vi tævede naturligvis tit hinanden uden anledning, men det blev gjort grundigere, når man havde noget, man kunne hænge det op på.”
”På myrens fodsti”, s. 49.

I 1975 udkom Johannes Møllehaves første erindringsbog ”På myrens fodsti”. Den er trykt i mere end tyve oplag og handler om at se tilværelsen fra barnets perspektiv.

Gennem atten kapitler fortæller forfatteren barndomsanekdoter om sig selv og personer, der prægede hans opvækst: Hans elskede mor og far, hans bekymrede farmor og livsglade mormor, hans modige og handlekraftige ven, den engagerede og indoktrinerende skolelærer, der introducerede ham for moderne litteratur og den lille nabokone, der fik klø af sin fuldvoksne datter.

Alle historierne har afsæt i forfatterens barndom og skildrer rejsen på vej til at blive voksen og stå på egne ben. For eksempel dengang den unge Johannes Møllehave blev betaget af trylleri og opsøgte en lokal tryllekunstner i Valby. Forfatteren købte ’trylleartikler’ af ham, og tryllekunstneren lod ham ikke gå, før han var sikker på, at forfatteren kunne finde ud af at bruge de ting, han havde købt. Efter nøjsom øvelse på barndomsværelset blev han så god, at han kunne begynde at tjene sine egne penge på at lave tryllekunst.

Bogens omdrejningspunkt er at se livet gennem et barns øjne, og historierne formidles da også med en næsten barnlig begejstring og ivrighed og i en personlig og uformel tone. Johannes Møllehaves ønske med den er, at læseren skal huske flygtige episoder fra sin egen barndom. I et fritflydende og humoristisk sprog tager han under alle omstændigheder læseren med tilbage i tiden til sin egen barndom og erindrer de lange sommerferier i sommerhuset ved Roskilde Fjord, og dengang han næsten fik tæsk af den lokale købmand.