De Gyldne Laurbær
Intro
Siden 1949 er De Gyldne Laurbær gået til en lang række af de forfattere, der stadig læses og huskes i dag, og anerkendelsen er på den måde en god indikator for hvilke forfatterskaber, der skriver sig ind i den nationale kanon. Fra Martin A. Hansen, Karen Blixen, Tove Ditlevsen, Tom Kristensen og Inger Christensen, Leif Panduro, Klaus Rifbjerg og Dea Trier Mørch.
2025 - Niels Krause-Kjær for “Ude for uden”
2024 - Benjamin Koppel for "Sommerfuglens stemme"
2023 - Kim Blæsbjerg for "De bedste familier"
2022 - Maren Uthaug for "11%"
2021 - Thomas Korsgaard for "Man skulle nok have været der"
2020 - Stine Pilgaard for "Meter i sekundet"
2019 - Sara Omar for "Skyggedanseren"
2018 – Leonora Christina Skov for "Den, der lever stille"
2017 – Jesper Wung-Sung for "En anden gren"
2016 – Merete Pryds Helle for "Folkets skønhed"
2015 – Jesper Stein for "Aisha"
2014 – Sara Blædel for "Kvinden de meldte savnet"
2013 – Anne-Cathrine Riebnitzsky for "Forbandede yngel"
2012 – Kim Leine for "Profeterne i Evighedsfjorden"
2011 – Helle Helle for "Dette burde skrives i nutid"
2010 – Jussi Adler-Olsen for "Journal 64"
2009 – Ida Jessen for "Børnene"
2008 – Hanne-Vibeke Holst for "Dronningeofret"
2007 – Jens Smærup Sørensen for "Mærkedage"
2006 – Knud Romer for "Den som blinker er bange for døden"
2005 – Morten Ramsland for "Hundehoved"
2004 – Christian Jungersen for "Undtagelsen"
2003 – Jette A. Kaarsbøl for "Den lukkede bog"
2002 – Jakob Ejersbo for "Nordkraft"
2000 – Anne Marie Løn for "Kærlighedens rum"
1999 – Svend Åge Madsen for "Genspejlet"
1998 – Jens Christian Grøndahl for "Lucca"
1997 – Jane Aamund for "Colorado drømme"
1996 – Carsten Jensen for "Jeg har set verden begynde"
1995 – Henrik Nordbrandt for "Ormene ved himlens port"
1994 – Jørn Riel for "Cirkulæret"
1993 – Peter Høeg for "De måske egnede"
1992 – Lise Nørgaard for "Kun en pige"
1991 – Leif Davidsen for "Den sidste spion"
1990 – Peter Seeberg for "Rejsen til Ribe"
1989 – Ib Michael for "Kilroy, Kilroy"
1988 – Bjarne Reuter for "Den cubanske kabale"
1987 – Martha Christensen for "Dansen med Regitze"
1984 – Cecil Bødker for "Marias barn. Drengen og Marias barn. Manden"
1983 – Dorrit Willumsen for "Marie"
1982 – Kirsten Thorup for "Himmel og helvede"
1981 – Suzanne Brøgger for "Tone"
1980 – Tage Skou-Hansen for "Over stregen"
1979 – Johannes Møllehave for "Læsehest med æselører"
1978 – Vita Andersen for "Hold kæft og vær smuk"
1977 – Ebbe Kløvedal Reich for "Fæ og frænde"
1976 – Dea Trier Mørch for "Vinterbørn"
1974 – Benny Andersen for "Personlige papirer"
1972 – Christian Kampmann for "En tid alene"
1971 – Henrik Stangerup for "Løgn over løgn"
1970 – Leif Panduro for "Daniels anden verden"
1969 – Inger Christensen for "Det"
1968 – Anders Bodelsen for "Tænk på et tal"
1966 – Klaus Rifbjerg for "Operaelskeren"
1965 – Thorkild Hansen for "Jens Munk"
1964 – Erik Aalbæk Jensen for "Perleporten"
1962 – Poul Ørum for "Natten i ventesalen"
1958 – Frank Jæger for "Velkommen, Vinter"
1957 – Halfdan Rasmussen for "Tosserier (7. samling)"
1955 – Tove Ditlevsen for "Kvindesind"
Tom Kristensen har med sit hovedværk ”Hærværk” fra 1930 positioneret sig som en af de vigtigste forfattere fra sin generation. Beskrivelsen af journalisten Ole Jastraus gigantiske nedtur var både i...
1952 – Karen Blixen for "Babettes gæstebud"
1950 – H.C. Branner for "Rytteren"
1949 – Martin A. Hansen for "Tanker i en skorsten"