Universet kan i kulturen bruges som en ramme for at udforske menneskets søgen efter mening og forståelse. Fra myter og episke værker til moderne science fiction skaber forfattere et kosmos, hvor eksistentielle spørgsmål og menneskets plads i verden kan udforskes. Universet er både et fysisk og et metaforisk landskab, hvor indre og ydre grænser mødes.
136670565
Theis Ørntoft: Jordisk
Theis Ørntofts prisvindende opus fra 2023, romanen "Jordisk", går på tværs af tid, rum og generationer og undersøger blandt andet forholdet mellem det jordiske og menneskeheden. I slutningen af romanen sendes den yngste lillesøster Julia bogstavelig talt til månen, uden at hun af den grund mister jordforbindelse. Grundspørgsmålet i romanen er, hvilken sammenhæng der er mellem det jordiske og det metafysiske, altså tankerne, ideologierne og følelserne.
Læs hele forfatterportrættet af Theis Ørntoft og se interviewet om romanen "Jordisk"
Dorthe Nors: Spænd
I romanen ”Spænd” fra 2025 flytter den midaldrende professor Gunn Haven på landet for at få fred fra sin omverden og for at skrive på sit forskningsprojekt om gammaglimt og det tidligste univers. Som tiden går, bliver Gunn langsomt klogere på sig selv, spændt ud mellem universets uendelighed og brændekløvning, mellem nattens stjerner og sitrende nye relationer. Der er læbælter, skydetårne og rævepis, og der er jantelov, forsmåede egoer og martyrier så store som selve mælkevejen i denne lavmælt rasende fortælling om at blive sig selv sent i livet og efterhånden ikke finde sig i mere pis. Og ikke mindst om længslen efter at blive set og anerkendt som den, man er.
Læs hele værkbeskrivelsen af "Spænd" og se interview med forfatteren i hendes portræt
139651286
Merete Pryds Helle: Den store åbning
I et af sporene i Merete Pryds Helles stort anlagte roman "Den store åbning" (2024), er vi på forskningscenteret CERN i Genève i Schweiz, en af karaktererne arbejder på at lave et nyt Big Bang for at løse Jordens energiforsyningsproblem. Og i et svimlende naturvidenskabeligt og historisk spor begyndende 2,2 milliarder år før år 0 i galaksen Messier 101 tager en flok muntre mørkstoffer med navne som Purpur, Solgul og Indigo os med gennem tiden, gennem menneskets oprindelse og gennem alle de opfindelser og opdagelser (lerkarret, væven, kakaoen, relativitetsteorien, kikkerten osv.), der har ført menneskeheden frem til det kritiske sted, vi befinder os i dag: Vi har taget kontrol over jorden og gravet vores egen grav med overforbrug og et afkoblet forhold til dyrene og naturen i os selv.
Læs hele værkbeskrivelsen i Merete Pryds Helles forfatterportræt
Signe Gjessing: I kan da også bare skrive om stjernerne!
I Signe Gjessings prisvindende digtsamling fra 2024 er verden besjælet og selv universet personificeres. Man kan læse værket ud fra den kristne grundfortælling om livet, døden og opstandelsen, men en anden mulighed er at parkere sin rationelle tænkning og give sig hen til de sanseindtryk, som de vilde sproglige billeder giver: ”Min iskiasnerve bruges som en ostehøvlsstreng til solen. Solskiver” (s. 25). Og de to forskellige måder at gå til værket på udelukker måske ikke hinanden. Måske er der en sammenhæng mellem den sproglige stil og værkets tematiske kredsen om den kristne fortælling: Når mennesket mister meningen med livet eller tilværelsen af syne, må det give sig hen til det guddommelige perspektiv; det, der ligger hinsides fornuften. Med andre ord findes erkendelsen af virkeligheden uden for fornuftens grænser i det, der sanses eller anes.
Læs hele værkbeskrivelsen i Signe Gjessings forfatterportræt