Kristina Aamand

Kristina Aamand er født i 1972 og opvokset på den Københavnske Vestegn, nærmere bestemt Avedøre. Som datter af en dansk-katolsk mor og palæstinensisk-muslimsk far med syrisk baggrund beskriver Kristina Aamand sin opvækst som en lang række af kultursammenstød. Til trods for at hun er kristen døbt, levede hun i barndomshjemmet under strenge muslimske leveregler, hvor kærester og svinekød var ugleset: ”Jeg måtte ikke gå til børnefødselsdage, for der var drenge og pølser. Som katolik syntes min mor også, at det med kærester var noget værre noget” (Eva Emborg Bejder: Deres valg udfordrede de uskrevne regler for kærlighed. Kristeligt Dagblad, 2014-05-09).

Kristina Aamands blandede kulturelle baggrund er den væsentligste indgangsvinkel til hendes forfatterskab, hvori hun i store træk balancerer mellem kristne og muslimske kulturværdier og de konflikter, som tro, rødder og religion kan skabe i et multietnisk- og kulturelt samfund. Det gælder både hendes børne- og ungdomsbøger samt hendes voksenforfatterskab.

Inden Kristina Aamand debuterede som forfatter med debatbogen ”Mødom på mode. Beretninger om skik og brug blandt indvandrere” i 2007, har hun afsøgt mange andre veje både privat og professionelt. Kristina Aamand har fem uddannelser bag sig, der spænder over sygeplejerske, socialrådgiver, underviser, yogainstruktør samt sexolog, og fra disse hverv har hun også hentet stof til sine bøger. Særligt i forbindelse med en anonym mødomsrådgivning, hun i en årrække var tovholder på og sit speciale i æresrelaterede konflikter.

Privat er Kristina Aamand gift med ungdomskæresten Martin Høgsholt, med hvem hun har en søn og to bonusbørn. Desuden har hun tidligere været gift med en dansk-pakistansk mand, med hvem hun har fem børn.

I 2016 udkom Kristina Aamands første ungdomsroman ”Haram”. Som en del af forlaget Gyldendals SPURT-serie er det en kort young adult-roman fortalt i et let tilgængeligt sprog.

Haram betyder ”forbudt” på arabisk i modsætning til halal, der betyder ”tilladt”. Og netop dette modsætningspar spiller en vigtig rolle for romanens hovedperson: den muslimske teenagepige Anisa.

I al hemmelighed er Anisa kærester med Johannes. De mødes i smug. De taler i timevis. De har sex. Selv ikke Anisas to bedste veninder Kadidja og Muna ved noget om det unge kærestepar, lige indtil den dag det begynder at rygtes, at Anisa er blevet set i butikscentret i selskab med en dansk dreng. De tre gymnasiepiger indgår en fortrolig pagt. Hver især skal de indvillige i at gøre noget, der er haram, for først da, når de har noget skamfuldt på hinanden, kan de stole på, at deres hemmeligheder forbliver trygt imellem dem.

52583128

Tabuerne står i kø for at komme frem i lyset i det lille dansk-muslimske samfund, men for familiens og det gode rygtes skyld forties både voldtægt og seksuelt begær i forsøget på ikke at tabe ansigt. For som Anisas moster Leila blandt andet formulerer det: ”en pige er som en hvid væg. Hvis hun er sammen med en mand, før hun bliver gift, så kommer der en sort plet af skam på den hvide væg. Den er beskidt. Uren. Ødelagt.” (s.11).

I en skønsom blanding af tankereferater, skarpe dialoger, dagbogscitater og sms’er skriver Kristina Aamand bramfrit og ungdommeligt om gryende seksualitet, skam, tro, familie og tre pigers kvaler med at leve efter de muslimske leveregler, der forbyder dem at opføre sig som deres jævnaldrende klassekammerater. ”Haram” lægger derfor både op til dialog og diskussion af ældgamle kulturskikke og kulturelle forskelligheder, men bogen skildrer i lige så høj grad, at kærlighed, sex og venskaber er universelle temaer – uanset baggrund og hudfarve.