kristina aamand
Foto: Morten Holtum

Kristina Aamand

stud.mag. Stine Hamann Pedersen, iBureauet/Dagbladet Information. 2017.
Top image group
kristina aamand
Foto: Morten Holtum

Indledning

Som datter af en dansk mor og en palæstinensisk far er Kristina Aamand efter eget udsagn lidt af et omvandrende kultursammenstød. I sit forfatterskab har hun sat en ære i med lige dele omsorgsfuldhed, kritisk bevidsthed og indsigt at skildre de kulturkløfter, konflikter og tabuer, som det indebærer at vokse op med dansk-muslimsk baggrund. I sin roste ungdomsroman ”For enden af din pegefinger” (2016) skildrer Kristina Aamand på rørende vis flygtningepigen Sheherazades modige kamp for kærligheden til den jævnaldrende Thea. 

47376564

Blå bog

Født: 10. december 1972 i København.

Uddannelse: Socialrådgiver, sygeplejerske, diplomuddannet underviser, yogalærer og sexolog.

Debut: Mødom på mode. Beretninger om skik og brug blandt indvandrere. Gyldendal, 2007.

Litteraturpriser: Vinder af romankonkurrencen NYE STEMMER.

Seneste udgivelse: Bare os to. Carlsen, 2019. (Hjerte af pap, 3).

Inspiration: Dea Trier Mørk, Charlotte Strandgaard, Hanne Vibeke Holst, Tine Bryld og Vita Andersen. 

Artikel type
boern

Baggrund

"”Det ville være meget lettere, hvis jeg gik på en skole, hvor der var andre brune, som heller ikke må sove med drenge. I det her all white neigbourhood er jeg jo en freak. Det var fars idé. At jeg skulle gå på gymnasium, som ikke ligger ved Parkerne. ”Du skal møde andre mennesker end dem, der bor i beton,” sagde han. Så nu sidder jeg her – en chokoladeknap faret vild i en pose med skolekridt.”"

”For enden af din pegefinger,” s. 44.

Kristina Aamand er født i 1972 og opvokset på den Københavnske Vestegn, nærmere bestemt Avedøre. Som datter af en dansk-katolsk mor og palæstinensisk-muslimsk far med syrisk baggrund beskriver Kristina Aamand sin opvækst som en lang række af kultursammenstød. Til trods for at hun er kristen døbt, levede hun i barndomshjemmet under strenge muslimske leveregler, hvor kærester og svinekød var ugleset: ”Jeg måtte ikke gå til børnefødselsdage, for der var drenge og pølser. Som katolik syntes min mor også, at det med kærester var noget værre noget” (Eva Emborg Bejder: Deres valg udfordrede de uskrevne regler for kærlighed. Kristeligt Dagblad, 2014-05-09).

Kristina Aamands blandede kulturelle baggrund er den væsentligste indgangsvinkel til hendes forfatterskab, hvori hun i store træk balancerer mellem kristne og muslimske kulturværdier og de konflikter, som tro, rødder og religion kan skabe i et multietnisk- og kulturelt samfund. Det gælder både hendes børne- og ungdomsbøger samt hendes voksenforfatterskab.

Inden Kristina Aamand debuterede som forfatter med debatbogen ”Mødom på mode. Beretninger om skik og brug blandt indvandrere” i 2007, har hun afsøgt mange andre veje både privat og professionelt. Kristina Aamand har fem uddannelser bag sig, der spænder over sygeplejerske, socialrådgiver, underviser, yogainstruktør samt sexolog, og fra disse hverv har hun også hentet stof til sine bøger. Særligt i forbindelse med en anonym mødomsrådgivning, hun i en årrække var tovholder på og sit speciale i æresrelaterede konflikter.

Privat er Kristina Aamand gift med ungdomskæresten Martin Høgsholt, med hvem hun har en søn og to bonusbørn. Desuden har hun tidligere været gift med en dansk-pakistansk mand, med hvem hun har fem børn.

Haram

”Jeg er træt af at være anderledes og have dårlig samvittighed.(…)Og jeg føler ikke, at jeg kan snakke med de danske piger om det (…) Jeg har onaneret. Flere gange endda, men jeg husker ikke, at jeg har blødt. Og lige nu føler jeg mig klam og billig og værdiløs. (…) Jeg kan ikke fatte, at satan overtog mig og lod mig gøre det!”
”Haram” s. 69.

I 2016 udkom Kristina Aamands første ungdomsroman ”Haram”. Som en del af forlaget Gyldendals SPURT-serie er det en kort young adult-roman fortalt i et let tilgængeligt sprog.

Haram betyder ”forbudt” på arabisk i modsætning til halal, der betyder ”tilladt”. Og netop dette modsætningspar spiller en vigtig rolle for romanens hovedperson: den muslimske teenagepige Anisa.

I al hemmelighed er Anisa kærester med Johannes. De mødes i smug. De taler i timevis. De har sex. Selv ikke Anisas to bedste veninder Kadidja og Muna ved noget om det unge kærestepar, lige indtil den dag det begynder at rygtes, at Anisa er blevet set i butikscentret i selskab med en dansk dreng. De tre gymnasiepiger indgår en fortrolig pagt. Hver især skal de indvillige i at gøre noget, der er haram, for først da, når de har noget skamfuldt på hinanden, kan de stole på, at deres hemmeligheder forbliver trygt imellem dem.

52583128

Tabuerne står i kø for at komme frem i lyset i det lille dansk-muslimske samfund, men for familiens og det gode rygtes skyld forties både voldtægt og seksuelt begær i forsøget på ikke at tabe ansigt. For som Anisas moster Leila blandt andet formulerer det: ”en pige er som en hvid væg. Hvis hun er sammen med en mand, før hun bliver gift, så kommer der en sort plet af skam på den hvide væg. Den er beskidt. Uren. Ødelagt.” (s.11).

I en skønsom blanding af tankereferater, skarpe dialoger, dagbogscitater og sms’er skriver Kristina Aamand bramfrit og ungdommeligt om gryende seksualitet, skam, tro, familie og tre pigers kvaler med at leve efter de muslimske leveregler, der forbyder dem at opføre sig som deres jævnaldrende klassekammerater. ”Haram” lægger derfor både op til dialog og diskussion af ældgamle kulturskikke og kulturelle forskelligheder, men bogen skildrer i lige så høj grad, at kærlighed, sex og venskaber er universelle temaer – uanset baggrund og hudfarve.

Omar Bruno og Mussa

"”Så er det Bye Bye, Bassemand,” hviskede Mussa. ” Kom drenge! Vi har en plan. Fase 1: Lav rod med basse-ting, så Desiree bliver træt af ham.” ”Jeg tror nu ikke, han egentlig roder så meget,” sagde Bruno. ”Det er mere min mor…” ”Sh!” sagde Mussa. ”Vi er her for at hjælpe det hele lidt på vej. Husk hvad Yasmin sagde: Vær irriterende som en flue …”.”
”Omar, Bruno og Bassemand – mission bye, bye, Bassemand,” s. 33.

I børnebogserien Omar, Bruno og Mussa har Kristina Aamand i samarbejde med forfatterkollegaen Elisabeth Kiertzner skrevet en lille krønike om vennerne Omar, Bruno og Mussa, der tager sagerne i egen hånd, når der opstår problemer i deres forstadsliv på Vestegnen. Og der er ikke de løjer, som de tre drenge finder på, når de først begiver sig ud på eventyr.

I seriens fjerde bind ”Omar, Bruno og Mussa – mission bye bye, Bassemand(2016) har Brunos mor fået sig en ny kæreste: den muskuløse Bassemand med hænder så store som familiepizzaer. Men Bruno er alt andet end glad for den nye mand i morens liv, som ved et trylleslag har invaderet det lille hjem med sine kæmpe boksershorts. Det gør det naturligvis heller ikke bedre, at Brunos mor opfører sig, som var hun blevet bortført af rumvæsener og udskiftet med et mærkeligt fnisende og forfjamsket kvindemenneske. Derfor strikker de tre venner en sindrig plan sammen, så Bruno igen kan få sin mor for sig selv.

52702232

Serien om de tre venner er humoristisk fortalt i et levende og lettilgængeligt billedsprog med sjove og underfundige dialoger fint akkompagneret af skæve sort-hvid illustrationer af illustrator og tegner Charlotte Pardi, der gør det muligt for selv de mindste at følge med i trioens narrestreger.

Omar, Bruno og Mussa er måske på overfladen drengestreger for viderekommende, men det er også fortællinger om ubrydelige venskaber på tværs af kulturelle skel, og hvordan man tilbereder den mest saftige og krydrede kylling efter farfar Djidus forskrifter. 

 

 

 

 

 

For enden af din pegefinger

”Mor vogter over mig som en præmie-perkerpige, der skal være læge og klare sig dobbelt så godt på den halve tid. Hun siger, at hvis jeg får et dårligt rygte, så smitter det hele familien hurtigere end herpes. Okay måske ikke herpes. Men noget, der går lige så stærkt uden at være seksuelt overført.”

”For enden af din pegefinger,” s. 33.

I juni 2015 udskrev børne- og ungdomsforlaget Carlsen en romankonkurrence NYE STEMMER. Formålet var at finde en forfatter, der kunne skrive et young adult-værk, der på vedkommende vis kunne indkredse nutidens ungdomsliv. Vinderen blev Kristina Aamand med manuskriptet til ”For enden af din pegefinger”. Romanen udkom efterfølgende i 2016.

Sheherazade er 17 år og muslim. Som flygtning og enebarn er forventningerne høje til den unge gymnasiepige, der bor i boligblokkene Parkerne i Brøndby Strand sammen med sine forældre. Moderens højeste ønske er, at Sheherazade bliver læge og gift med en god muslimsk mand, men Sheherazade har svært ved at spejle sig i moderens fremtidsvisioner. Samtidig kæmper den lille familie med faderens eskalerende posttraumatiske stresslidelse, der udmunder i et hjerteanfald og en indlæggelse på Rigshospitalet. Her møder Sheherazade den jævnaldrende Thea. På et splitsekund forandrer alt sig, da de to piger forelsker sig hovedkulds i hinanden.

52816432

Temaet splittelse er dybt forankret i Kristina Aamands forfatterskab. Og som i  hendes anden ungdomsroman ”Haram” er det kampen for at finde fodfæste mellem ret og vrang, lyst og pligt, begær og skam, religiøs overbevisning og frihedstrang, der præger den vaklende teenagetilværelse for Sheherazade i ”For enden af din pegefinger”: ”Jeg har lyst til at se hende igen. Skal jeg skrive til hende? Jeg er i tvivl. Min mor har altid sagt, at alle muslimer har en engel på hver skulder. Den ene er hvid og skriver alle dine gode gerninger ned. Den anden er sort og noterer alt dit shit i sin lille sorte bog. Lige nu larmer de i mine ører.” (s. 74).

Men historien om Sheherazade er mere end det. Det er også fortællingen om modet til at stå ved sig selv og om at kunne tilgive på trods. Og så er det ikke mindst en samtidsskildring af et dansk samfund, hvor kulturkløfter trods årevis af integrationsprojekter stadig trækker lange skygger og skiller mennesker i et os og dem.

Genrer og tematikker

Beton- og parabolkvarterene er der, hvor Kristina Aamands karakterer vokser op og hører hjemme. På parkeringspladser og legepladser med smugrygning og –druk og frakkelommer fyldt med ekstra stærke mintpastiller. Det er ungdomsliv, som ungdomslivet nu en gang er, men det er også ungdomsliv, der i mange henseender ligger milevidt fra størstedelen af den danske befolknings vedkommende.

Kristina Aamands romankarakterer lever på kanten af to kulturer. På den ene side er der lysten og behovet for at være en del af det store kulturkristne og vestlige fællesskab og på den anden side kravet om at leve op til sit muslimske ophavs til tider strenge regler. Med blikket skarpt rettet mod den balancegang, skelner Kristina Aamand ikke nødvendigvis mellem rigtigt og forkert, men tager uden omsvøb tabubelagte emner op, som ofte lades uudtalte. Uden anstrøg af berøringsangst giver hun stemme til de, som sjældent bliver hørt, og med sine rappe replikker og skarpe sproglige sans skriver hun til tider ironisk om de muslimske kulturskikke, der har det med at komme i karambolage med vestlig levestil: ”hvis man lægger øret til betonfacaden og smuglytter til sladderen, så er man ikke i tvivl om, at skilsmisse er på skammens top fem, i stærk konkurrence med gris i gryden, syndig sex, bryster i bikini, bare ben og bøsser” (For enden af din pegefinger, s. 61).

Kristina Aamand har således positioneret sig som en stærk litterær stemme i den danske minoritetsdebat. I forbindelse med udgivelsen af ”For enden af din pegefinger” har hun blandt andet udtalt, at hun håber, at bogen kan være med til at udfordre og belyse nogle af de problematikker, som unge med dansk-muslimsk baggrund bakser med:

”Da Carlsen efterlyste nye stemmer i ungdomslitteraturen, greb jeg chancen for at sætte lyd på de stemmer, som kan fortælle om tabu og det tusmørkeland, hvor hemmelige dobbeltliv leves i ly af løgne. Og hvor det at træde ud i lyset kan koste forholdet til familien. (…) Og hvis jeg skal være meget ambitiøs, (…) så ønsker jeg mig, at bogen bidrager til at udfordre de fordomme, som får unge til at føle sig forkerte, og kalder til kamp mod de dogmer, som knuser kærlighed.” (Kristina Aamand: Til kamp for kærligheden! Forlagsliv, 2016-11-09).

Beslægtede forfatterskaber

”Hvis jeg skal sige, hvem der i særlig grad har inspireret mig, og hvis bøger jeg har læst mange gange, så er det primært danske kvindelige forfattere, som beskriver seksualitet, kvindeliv og realisme” (Stine Hamann Pedersen: Mailinterview til Forfatterweb, marts 2017).

Det er ikke svært at drage paralleller mellem koryfæet Tine Brylds ungdomsbøger og Kristina Aamands. På trods af at Kristina Aamands romankarakterer har muslimsk baggrund, og Tine Brylds er børn af den danske middelklasse, er det romankarakterernes motiver, livsvalg og familiekonflikter, der er i fokus. Med stærk psykologisk indsigt har begge kvinder formået at skrive vedkommende og rammende portrætter af ungdomslivets mange facetter.

Derudover har Kristina Aamand og Tine Bryld et andet fællestræk: debatbøger. Her fornemmer man også et særligt slægtskab, hvor begge forfattere lader til at have taget debatformen med ind i romangenrens fiktive rammer. Således stiller de begge skarpt på tabubelagte emner som f.eks. sex og seksualitet og leder i den grad op til både refleksion, diskussion og stillingtagen af selvsamme.

Af nyere forfatterskaber kan nævnes forfatteren Ina Bruhns ungdomsbøger og særligt romanen ”Min fucking familie” (2009), der i tone og stil kan sammenlignes med Kristina Aamands. Begge formår de at indkapsle det helt særlige ved samtidens ungdomssind i deres til tider fandenivoldske skrivestil. Her er ingen bornerte pennestrøg, for giver ungdommen ”ikke en fuck for noget”, så gør romankaraktererne det heller ikke. Slang og engelske gloser boltrer sig i et væk, og dialogerne drøner derudad, som var de kommet fra virkelighedens børn og unge, som fortællingerne så præcist skildrer.

Bibliografi

Børnebøger

Aamand, Kristina: Baba Habib. Perker på pletten. Gyldendal, 2011.
Aamand, Kristina og Elisabeth Kiertzner: Omar, Bruno og Mussa gør alle glade (undtagen dyrehandleren). Gyldendal, 2014.
Aamand, Kristina og Elisabeth Kiertzner: Omar, Bruno og Mussa og sagen om den mystiske numsevandkande. Gyldendal, 2015.
Aamand, Kristina og Elisabeth Kiertzner: Omar, Bruno og Mussa – tapre typer (og tre indianere) Gyldendal, 2015.
Aamand, Kristina og Elisabeth Kiertzner: Omar, Bruno og Mussa – mission bye bye, bassemand. Gyldendal, 2016.
Aamand, Kristina: Ghetto-girls hader heste. Gyldendal, 2016.

Ungdomsbøger

Aamand, Kristina: Haram. Gyldendal, 2016.
Aamand, Kristina: For enden af din pegefinger. Carlsen, 2016.
Aamand, Kristina: Mørke rum. CarlsenPuls, 2018.
Aamand, Kristina: Så god som ny. Carlsen, 2018. Novelle.
Aamand, Kristina: Halal. Gyldendal, 2019. 2. del af Haram.

Hjerte af pap - serie

Aamand, Kristina: Hjerte af pap. Carlsen, 2019. (1)
Aamand, Kristina: Det du ønsker. Carlsen, 2019. (2).
Aamand, Kristina: Bare os to. Carlsen, 2019. (3)

Debatbøger

Aamand, Kristina: Mødom på mode. Beretninger om skik og brug blandt indvandrere. Gyldendal, 2007.
Aamand, Kristina: På tværs – Kunsten at overleve en pakistansk svigermor. Gyldendal, 2015.

Romaner

Aamand, Kristina: Sammenbragt. HarperCollins, 2019.

Om forfatterskabet

Web

Korte beskrivelser af samtlige af Kristina Aamands udgivelser samt personlige blogindlæg om familie- og forfatterliv.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Kristina Aamand

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Pedersen, Stine Hamann: Mailinterview til Forfatterweb, marts 2017.