Tea Bendix
Foto: Jakob Boserup

Tea Bendix

cand.mag. Anna Møller, Bureauet. Januar 2020.
Top image group
Tea Bendix
Foto: Jakob Boserup

Indledning

Tea Bendix’ illustrationer minder om noget, man måske har glemt. Sådan er billedbogskunstnerens tegninger blevet beskrevet, og den skitseprægede og udtryksfulde streg placerer hende i det fineste selskab af danske illustratorer. Tea Bendix arbejder tværmedielt med illustrationer, tekster og grafisk design, og hun har skabt alt fra børneteater til store portrætter af Karen Blixen og liveillustrationer til klassiske koncerter. I 2019 blev hun præmieret af Statens Kunstfond for et værk af særlig høj kunstnerisk kvalitet, da hun sammen med børnebogsforfatteren Marianne Iben Hansen udgav bogen ”Mørkemusen”.

46413431

Blå bog

Født: 5. oktober 1970 på Frederiksberg, København.

Uddannelse: Designskolen Kolding, 1990-1993. Danmarks Designskole, 1994-1996. Forfatterskolen for Børnelitteratur, 1999-2001.

Debut: Skattekisten. Høst & Søn, 1997.

Litteraturpriser: Landskabsprisen 2009 for kortillustrationen ”Over sø og land i Tarup Davinde”. Danske Autorers hæderspris for samlede værk, 2012. Roskilde Museum Publikums Museumspris 2012 for udstillingen ”Stemmer fra fortiden”. Præmiering fra Statens Kunstfond for værk af særlig høj kunstnerisk kvalitet for ”Mørkemusen”, 2019.

Seneste udgivelse: Mørkemusen. Forfatter: Marianne Iben Hansen. Gyldendal, 2019.

Inspiration: Den nordirske billedbogskunster Oliver Jeffers.

 

 

Bogtrailer for billedbogen ”Fuglen”

Artikel type
illustratorer

Baggrund

”næ jeg har/ skam selv/ en skattekiste/ vil du se? (…) og det her/ er et hul/ jeg har klippet/ i sofaen/ det er en/ hemmelighed/ den her/ er fra min/ fødselsdag/ så pustede/ jeg alle/ lysene ud / det var/ der/ jeg pustede/ den her/ har jeg arvet/ af min farfar/ han var sørøver.”

”Skattekisten”, s. 4-8.

Tea Bendix blev født på Frederiksberg ved København i 1970. Moren var landskabsarkitekt, og faren forskede i væksthuskulturer. Familien flyttede til Wye i Sydengland og boede der tre år, hvor Tea Bendix gik i engelsk børnehave og fik en bror, inden de flyttede til en landsby på Midtfyn, og den femårige Tea Bendix startede på friskole. Her oplevede hun de mundtlige fortællinger, en meget stor musikskole og et aktivt lokalmiljø, hvor man selv måtte gøre noget, for at der skete noget.

Alle i familien spillede musik eller teater og var optaget af håndværk, og da familien ikke havde fjernsyn, læste og legede Tea Bendix meget, og ofte var legene lavet af papir såsom påklædningsdukker. ”Måske fordi jeg var utrolig lille af min alder kunne jeg ikke holde op med at lege, da veninderne gjorde det. Så musikken og tegningerne holdt mig legende. Jeg tegnede hele tiden, til musikskolebladet, gymnasiebladet og jeg sad på arkitekttegnestue efter gymnasiet, ... men da jeg var 18 år, illustrerede jeg for første gang tre letlæsningsbøger, og lige der forsvandt tiden og alt omkring mig, og så var jeg faldet i gryden.” (Anna Møller: Interview med forfatteren. Forfatterweb, 2019-12-31).

Tea Bendix valgte i 1990 designskolen i stedet for arkitektskolen, og hun hungrede efter at lære at skrive, tegne og lave grafisk design. Selvom det ikke var oppe i tiden at ville illustrere billedbøger, fortsatte Tea Bendix i den retning. Hun mødte mange tvivlere, men brugte timerne inden skole på at tegne og skrive, og midt i en tvivlsperiode mødte hun den folkekære og ikoniske illustrator Ib Spang Olsen (1921-2012). Han blev en mentor og introducerede hende til tegnere, trykkere og forlag, og Tea Bendix flyttede til København og gik i praktik som bladtegner på Information hos tegneren Per Marquard Otzen (f. 1944).

I 1997 debuterede hun med billedbogen ”Skattekisten”, hun fik egen tegnestue i 1998, og i 1999 startede hun på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Privat var Tea Bendix gift i tyve år, og parret fik tre døtre sammen, før de blev skilt.

Fuglen

”Hvor lang tid går der?/ Hun ved det ik’/ En dag, en time, et øjeblik/ og så ud af ingenting hører hun nu/ den stilleste lyd i verden/ Min fugl, hvisker Alba/ der er den”.

”Fuglen”, s. 49.

”Fuglen” (2014) var første samarbejde mellem Tea Bendix og forfatter Marianne Iben Hansen (f. 1961). Bogen er et langdigt for større børn og voksne og handler om pigen Alba, der siden sin fødsel er blevet fulgt af en lille fugl. Hun elsker fuglen, men da en pige nede i gården, hvor Alba leger, kalder fuglen for underlig og dum, kommer Alba i tvivl. Er fuglen egentlig så fantastisk? Alba bliver vred og skælder fuglen ud og benægter, den er hendes, men da den forsvinder, savner hun fuglen og dens selskab. Hun begiver sig på eventyrvis ud ad byen og ind i en mørk skov for at genfinde fuglen, og højt oppe i en klippesprække finder hun den. Fuglen flyver dog fra hende, og Alba ender i havets bølger og skylles op på en græsklædt bred. Da hun næsten er død, finder fuglen hende igen, og sammen vender de tilbage til byen. Her blokerer pigen fra tidligere indgangen til gården, men da hun ser Alba og fuglen, lader hun dem alligevel komme ind.

51625315

”Fuglen” er både fra forfatterens og illustratorens side skabt som en refleksion over temaet ’at miste sig selv’. Tea Bendix og Marianne Iben Hansen arbejdede tæt sammen i tilblivelsen af bogen og udvalgte sammen de illustrationer, der skulle blive til billedbogen – og senere hen den app og bogtrailer, der fulgte udgivelsen. Som illustrator arbejder Tea Bendix ikke ud fra stilmæssige forbilleder, men snarere ud fra den tekst, hun sidder med, og efterligner med egne ord aldrig en bestemt stilart for at ramme det rigtige udtryk. I ”Fuglen” er stilen enkel, collageagtig og næsten grafisk uden mange detaljer. Hele siden fyldes ud, og der er baggrund og dybde i billederne. Farverne er primært holdt i jordtoner, mens fuglen er omgivet af et gyldent lag på alle billeder. Eventyrislættet fra historiens udvikling afbildes også i Tea Bendix’ illustrationer, der er symbolske og udtryksfulde. Blyantstegnede fugle, vildtvoksende træer og svimlende skygger efterlader et organisk aftryk, der passer til tekstens brudte rytme.

”Fuglen” blev nomineret til Kulturministeriets illustratorpris 2016 og til Årets Boghåndværk 2015.

Mørkemusen

Også Tea Bendix’ og forfatter Marianne Iben Hansens ”Mørkemusen” (2019) handler om at overskride sine egne grænser og blive til noget større. Bogen starter på en sort side, hvor en musemor har født fire unger, og først da det er blevet nat, fødes den femte lille unge. Musen kaldes mørkemusen, og hans navn løber som et omkvæd gennem hele den lyriske billedbog. Enderim omslutter teksten visse steder, ligesom en taktfast rytme løber gennem bogen. Rytmen brydes dog på hver side, og eksempelvis passer omkvædets gentagelse af mørkemusens navn ikke ind rytmisk, men falder udenfor. For den introverte mørkemus er nemlig anderledes. Han vil ikke fødes, er mindre end de andre og vil helst gemme sig.

46413431

Da musefamilien skal ud og opleve verden, er han både bange og beæret over den store verden, og selvom de andre mus forsøger at anspore lidt mod i ham, vil han helst bare være i fred. Han kommer dog uden for hulen, men da de fem søskende har udforsket en mark, sker der et uheld. Mørkemusen er ekstra sensitiv og kan lugte sin storesøsters frygt, før hun selv ved, hun er bange, og han kan høre jorden knirke, før hun mister fodfæstet. Måske derfor er det ham, der skærer igennem, da de andre mus er ved at gå i panik og rækker en arm ned mod sin søster, der hives op. Både redningsaktionen og morens kærlige omfavnelse, da musene vender hjem, får mørkemusens frygt til at forsvinde.

Marianne Iben Hansen står bag den smukke og opbyggelige historie, der henvender sig til mindre børn end ”Fuglen”, mens Tea Bendix har illustreret. Tegningerne er på de første sider holdt i sort og hvid med enkelte lyserøde islæt, men da musene begiver sig udenfor, skifter baggrundsfarven til hvid. Røde valmuer, hvide kløverblomster og grønt græs er de eneste andre farveelementer, og bogen slutter i sort/hvid inde i musereden. Med andre ord er farvepaletten i ”Mørkemusen” enkel, mens tegningerne selv er tegnet med urolige streger, der ligner skitser. Det giver en stor bevægelighed til billederne, der fremstår dynamiske og levende.

”Mørkemusen” blev præmieret af Statens Kunstfond for værk af særlig høj kunstnerisk kvalitet 2019.

Genrer og tematikker

Tea Bendix bevæger sig ikke overraskende i et børneunivers, men hendes billedbøger kan sagtens læses af voksne. ”Den morgen vi var hyrder”, der udkom i 2016 som billedbog med koncert og musik-cd indspillet af barokorkesteret Concerto Copenhagen, er et klassisk eventyr. En ung hyrde følger en å i jagten på sin forsvundne fløjte og ender i kongeligt selskab, hvor han bliver vasket og får nye instrumenter. Hyrden spiller for dronningen og hendes følge, så citrontræerne ligefrem sætter frugt, og mødet mellem samfundets øverste og nederste lag er som taget ud af et folkeeventyr fra 1800-tallet. Tea Bendix’ tekst er ligeledes skrevet i et gammeldags sprog med ord som hanekylling, lugtesalt og franske gloser. Illustrationerne, der ledsager fortællingen, er stregtegninger, der er klippet ud og sat sammen i collager, og der er stor dybde i billederne. Både med baggrunde, der anes gennem de kongelige vinduer og med farvelag, der lægger sig som en sky hen over blyantstegningerne. Farvepaletten er som oftest nedtonet i jordtoner med enkelte pastelindslag, så blyantens grafitfarve spiller hovedrollen.

Eventyr og billedbøger har ofte det til fælles, at der er en morale i historierne. Det skyldes, at de tit er skrevet til børn, der gerne skal lære noget om verden gennem (højt)læsningen. Moralen er hos Tea Bendix dog ikke præget af løftede pegefingre, snarere handler den ofte om følelsers værdi og omskiftelighed. I ”Skattekisten” er moralen, at en æske med minder er langt mere værdifuld end en guldbarre, i ”Mørkemusen” er moralen, at man som introvert og angst godt kan blive modig og bryde ud af sin skal, og i ”Fuglen” er moralen, at man skal passe på den betydningsfulde kærlighed og ikke smide den væk. En morale er dog altid noget, man som læser kan fortolke og diskutere. Den åbenhed følger med Tea Bendix’ brug af symbolik og hendes visuelle fortolkning af store følelser.

Tea Bendix eksperimenterer gerne med flere genrer i samme bog. I opslagsværket ”Børnenes Ænsyklopædi” (2008), som Tea Bendix både var med til at redigere, skrive og illustrere, leges der med ordbogsgenren. De små opslag, der er sat i alfabetisk rækkefølge, er hver en lille historie med svingende sandhedsværdi, og de medfølgende tegninger er ligeledes fantasifulde.

Tea Bendix arbejder også tværmedielt, dvs. med flere medier og ikke bare tegninger. I sine livetegninger til eksempelvis musik af trommeslageren Emil de Waal og electronicamusikeren Spejderrobot eller som en del af forestillingen ”Paper Works” (2016) bruger hun hele kroppen i sit udtryk og sin performance. I ”Paper Works” udfyldte Tea Bendix over et kvarter et stort ark papir med tegninger, mens skuespilleren Thomas Danielsen tilsyneladende forsøgte at forhindre hendes tegninger, og klassisk musik spillede i baggrunden. Hver forestilling endte forskelligt, og der var både motiver og abstrakte former blandt tegningerne. På den måde bliver også tegneprocessen belyst som en del af tegningen.

Beslægtede forfatterskaber

I brugen af blyantstegninger, der visse steder ser næsten skitseagtige ud, kan Tea Bendix’ illustrationer minde om Ib Spang Olsens. Også han tegnede med en levende og vibrerende blyantsstreg, der gjorde især hans livagtige portrætter af babyer og småbørn meget populære. Forskellen mellem de to er, at Tea Bendix ikke tegner realistisk, men udtryksfuldt, og hun ændrer stil alt efter det forlæg, hun sidder med. Selv har hun i en podcast udtalt, at hun foretrækker blyanten, fordi enhver tøven og følelse kan ses i blyantstegningen.

I ”Mørkemusen” er afbillederne af mus næsten barnlige, og farvelægningen af mørkemusens sorte snude er eksempelvis tværet ud til en sort klat. På den måde er illustrationerne med til at underbygge det naive og skrøbelige univers, der opridses med Marianne Iben Hansens poetiske og umiddelbare tekst om en bange mus. Også Tea Bendix forsøger i sit håndværk at være umiddelbar i sit udtryk og øver sig bl.a. i at tage til koncerter, hvor hun tegner, mens musikken spiller, men ikke må kigge på sin blok. På den måde bliver hendes arbejde ikke bevidst eller kontrolleret, men snarere i direkte linje med det, hun hører.

I flere bøger arbejder Tea Bendix med collager, som giver bogsiderne en stoflig dimension, der ikke ville kunne opnås, hvis illustrationerne udelukkende var blevet lavet digitalt. Samme effekt giver mørkemusens udtværede snude – den viser, at nogen har haft fingrene nede i arbejdet med tegningen. Også en børnebogsforfatter som svenske Gunilla Bergström (f. 1942) arbejder med collager, stoflighed og materialer, bl.a. i den højtelskede serie om Alfons Åberg, hvor stoflapper er en del af det sammensatte udtryk.

Tea Bendix’ billedbøger overskrider grænsen for børnelitteratur. De er poetiske, sanselige, smukke og symbolske, og allerede i sin debut ”Skattekisten” legede hun med andre genrer. Både tekst og billeder kan fortolkes af læseren, der inviteres ind i et udtryksfuldt univers med kærlighed, længsel og misundelse.

Bibliografi

Børnebøger

Bendix, Tea: Skattekisten. Høst & Søn, 1997.
Bendix, Tea (ill.) og Bent Rasmussen: Suttetræet. Høst & Søn, 1998.
Bendix, Tea: Vidunderbarnet. Carlsen, 2001.
Bendix, Tea: Albert og ARKEN. Carlsen og ARKEN Museum for Moderne Kunst, 2005.
Bendix, Tea, Hanne Kvist og Elin Algreen (red.): Børnenes Ænsyklopædi. Gyldendal, 2007.
Bendix, Tea (ill.) og Thorstein Thomsen: Cirklen og andre cirkeldigte. Forlaget Carlsen, 2012.
Bendix, Tea (ill.) og Marianne Iben Hansen: Fuglen. Gyldendal, 2015.
Bendix, Tea og Poul Høxbro: Den morgen vi var hyrder. Forlaget Carlsen og Concerto Copenhagen, 2016.
Bendix, Tea (ill.) og Thorstein Thomsen: Fortællingerne om Frede. Turbine Forlag, 2016.
Bendix, Tea (ill.) og Marianne Iben Hansen: Mørkemusen. Gyldendal, 2019.

Børneteater

Bendix, Tea (manus): Natten Før. Teater Lille Hest, 2007.

Fagbøger

Bendix, Tea (ill.) og S. A. Sørensen: Easy puzzles. Bingo Box, 1989.
Bendix, Tea (ill.) og M. Sivertsen: Hvad glemte Pernille? Bingo Box, 1989.
Bendix, Tea (ill.) og M. Sivertsen: Hvad fik Peter? Bingo Box, 1989.
Bendix, Tea (ill.), Wendt og Nordberg: Velfærdsstaten, et system under forandring. Alinea, 1996.
Bendix, Tea (ill.) og Malene Bendix: Morild. Dansklærerforeningen, 2000.
Bendix, Tea (ill.) og Malene Bendix: Planter du kan spise. Dansklærerforeningen, 2000.
Bendix, Tea (ill.) og Anthony Masters: Tom i Rockercity. Agertoft, 2000.
Bendix, Tea (ill.) og Milton Meltzer: Hekse og heksejagt i fortid og nutid. Agertoft, 2001.
Bendix, Tea: Nøddeknækkeren, frit efter E.T.A Hoffmann, illustreret kopimappe med CD. DR Multimedie og Dansk Sang, 2003.
Bendix, Tea (ill.), Andersen og Fristrup: Fransk grammatik til samtale og forståelse, grundbog og øvehæfte. Alinea, 2005.
Bendix, Tea, Søren Graff og Linda Vilhelmsen: Drengen fra Odense, hæfte med CD. DR Multimedie og Dansk Sang, 2005.
Bendix, Tea (ill.), Povl Balslev og Rikke Birkemose: Kaluga Lanterne. Dansk Sang, 2007.
Bendix, Tea (ill.), Malene Bjerre, Jørgen Demant, Christiane Gammeltoft-Hansen, Jesper Hyldahl, Tine Illum, Bo Hakon Jørgensen, Kirsten Jørgensen og Elof Westergaard.: Epistelklip, glimt, påstande og forskydninger. Forlaget Eksistensen 2018.
Bendix, Tea (ill.) og Oluf Borbye Pedersen i samarbejde med Kristian Sjøgren: Magtfulde mikrober. Politikens Forlag, 2019.

Om forfatterskabet

Her kan du finde oplysninger om bøger, teater, radio, apps, udstillinger mm.
Bendix, Tea: Arbejdspladsen: Tea Bendix. Information, 2016-09-03.

Kilder citeret i portrættet

Møller, Anna: Interview med forfatteren. Forfatterweb, 2019-12-31.