Agatha Christie

Agatha Christie fødtes i 1890 ind i en velhavende familie som efternøler efter to ældre søstre. Hendes forældre opdragede hende med konservative værdier, hvilket bl.a. betød, at de hjemmeskolede hende – omend man kan sige, at hun var let at hjemmeskole, da hun f.eks. lærte sig selv at læse som fireårig. Som reelt enebarn legede hun meget alene, opfandt fiktive legekammerater og var i det hele taget meget fantasifuld og nysgerrig.

Christie var af den generation, der gennemlevede begge verdenskrige. Hendes arbejde som sygeplejerske og med medikamenter og giftstoffer i den forbindelse bidrog med megen viden, hun siden brugte i sine bøger. Også erfaringerne med krigstraumer, både på anden hånd og egen krop bidrog med et dybdegående kendskab til den menneskelige psyke. I begyndelsen af Første Verdenskrig giftede hun sig med officer Archibald Christie. De sås ikke meget under krigen, men overlevede begge to. De fik en datter, Rosalind Margaret Clarissa, i august 2019, men ægteskabet var ikke lykkeligt, og de blev skilt i 1928. I december 1926 forsvandt Agatha Christie i en kort periode, og affæren blev heftigt dækket af pressen fra en temmelig sensationspræget vinkel. Det til trods for, at det var velkendt, at Archibald netop havde anmodet om skilsmisse på grund af en anden kvinde. Så farverige teorier som at Agatha havde forsøgt at kaste mistanke om mord på Archibald florerede i fuld offentlighed – men nyere teorier holder sig til, at hun nok snarere gennemgik en smertefuld periode i sit personlige liv og som det lidt generte, indadvendte væsen, hun var, havde svært ved at tackle den. (Lucy Worsley on Agatha Christie: ”She's a genius, she's an artist, she's a creative”, www.historyextra.com). 

Christie giftede sig igen i 1930 med den berømte arkæolog Max Mallowan, og de levede sammen frem til Christies død i 1976. Hun interesserede sig levende for arkæologi og fulgte sin mand rundt i verden og finansierede en stor del af hans arbejde. Sideløbende hermed flød fra hendes hånd en enorm produktion af samlet set mere end 80 værker, først og fremmest kriminalromaner. Hun er verdens mest oversatte forfatter, og mange af hendes værker er filmatiseret flere gange. Hendes stykke ”The Mousetrap” fra 1952 har kørt i London uafbrudt frem til Covid-19 pandemien i 2020 og er således verdens længst spillede teaterstykke – det blev genoptaget i 2021. Hendes værker oversættes og udgives igen og igen på dansk. Fascinationen af Christies værk er kommet for at blive.

Agatha Christies ”The murder of Roger Ackroyd”, 1926 (”Hvem dræbte? Mordet på Roger Ackroyd”, 1938) blev i 2013 af British Crime Writer's Association kåret til den bedste kriminalroman nogensinde. Den handler om den lille engelske by King's Abbot, hvor egnens rigeste mand Roger Ackroyd en aften findes myrdet i sit arbejdsværelse. Stort set hele landsbyen er involveret på den ene eller anden måde, og den herostratisk berømte, belgiske detektiv Hercule Poirot, der egentlig har trukket sig tilbage, stiller op for at være behjælpelig med opklaringen.

53079687

Han er flyttet til byen i al diskretion for at nyde sit otium, men er tilfældigvis blevet nabo til lægen dr. Sheppard, der nødvendigvis hvirvles ind i mordskandalen, da det er ham, der finder liget. Den halve landsby er under mistanke, deriblandt Ackroyds stedsøn Ralph Paton, hans niece Flora Ackroyd, butleren Parker og en halv snes andre tjenestefolk. En anden vigtig karakter er doktor Sheppards videbegærlige søster Caroline, der på den mest gådefulde måde ved alt om alle, nærmest før det er indtruffet. 

Det er doktor Sheppard, der fortæller historien, som udspænder sig inden for en måneds tid: Fra et par dage op til mordet, hvor karakterernes indbyrdes stilling forklares, henover selve mordet og den hektiske opklaringsfase, frem til den overraskende afsløring af morderen.

Teksten er inddelt i 26 forholdsvis korte kapitler med hver sin titel. Sproget er klart og sætningerne korte. Griskhed, loyalitet og hemmelighedskræmmeri er blandt de temaer, der trækker tråde gennem alle de mange kapitler. Bortset fra den velhavende Roger Ackroyd har forbløffende mange af King's Abotts indbyggere pengeproblemer i forskellig grad. Hvordan de reagerer, når mistanken falder på dem selv og på deres nærmeste, afslører meget om deres moralske habitus. Allesammen har de hemmeligheder. Og på toppen af herligheden troner den selvoptagede, menneskekloge gentleman Poirot.