ungdomslitteratur

Thøger Birkeland

De fleste af Thøger Birkelands bøger er fantastisk sjove, mens andre er mere alvorlige. Tit følges humor og alvor ad. Fælles for dem er, at de alle har rod i virkeligheden. Sin første børnebog udgav han i 1958. I 1961 fik han Kulturministeriets børnebogspris for Når hanen galer.

Jürgen Banscherus

Jürgen Banscherus er tysk børne- og ungdomsforfatter. Flere af hans bøger er udkommet i dansk oversættelse. Han er først og fremmest kendt for serien om drengen, der i sin fritid forvandler sig til detektiven Kwiatkowski.

Lloyd Alexander

Alle Lloyd Alexanders bøger handler på en eller anden måde om fundamentale menneskelige problemer - hvem er jeg? - hvad betyder jeg? - hvilke kræfter er gode? hvilke er onde? - ret og uret.

Anders Johansen

Anoreksi, selvskade, ensomhed og altopslugende kærlighed. At træde ind i de voksnes rækker er ingen let sag og slet ikke for børn. Anders Johansen skriver ofte om børn og unge, der står med det ene ben i barndommen og det andet i voksenlivet.