vold

Aaiún Nin

Aaiún Nin er en digter, som har debuteret i Danmark, men som ikke har lov til at bo i Danmark. Nin bruger de kønsneutrale pronominer de/dem. I 2021 udgav de deres debutdigtsamling ”På min huds sorthed”, som er skrevet på engelsk og oversat til dansk. Samme år blev Nin deporteret.

Haidar Ansari

Haidar Ansari brød i sin debut ”Institutionaliseret” igennem med digte, der var skrevet på et nært og autobiografisk stof. I sine korte, fortællende digte fremskrev han et miljø, hvor kriminalitet fylder alting.

Andrev Walden

Den svenske forfatter Andrev Waldens debutroman ”Satans mænd” om de syv stedfædre, han fik ind i sit liv i løbet af syv barndomsår, har gjort ham til bestsellerforfatter i hjemlandet. Opvæksthistorien er forankret i virkeligheden, men skrevet med en voksen mands forsonende humor og varme.

Adania Shibli

Den palæstinensiske forfatter Adania Shibli begik med sin tredje roman ”En mindre detalje” en sitrende intens bog. Den brænder sig fast i læserens bevidsthed.

Can Xue

Filosoffen Susan Sontag har sagt, at Can Xue er Kinas bedste håb for en ny Nobelprisforfatter.

Elias Sadaq

Dansk-marokkanske Elias Sadaq var den første digter i Danmark til at sætte ord på dobbeltminoriteten som homoseksuel og praktiserende muslim.

Lucas Rijneveld

Hollandske Lucas Rijneveld slog igennem internationalt med sin første roman ”Aftenens ubehag”. Den foregår i et ruralt Holland, som er udpræget kristent og konservativt. Her vokser den unge pige Jas op med sin familie.

John Boyne

John Boynes hjerteskærende bøger læses af både børn og voksne, og da han udgav ”Drengen med den stribede pyjamas” i 2006, skød den irske forfatter gennem den litterære stratosfære og indtog stjernestatus.