Geir Gulliksen

Geir Gulliksen er født 31. oktober 1963 i Kongsberg i Norge og bor i dag i Oslo. I 1985 gik han på den anerkendte forfatterskole Forfatterstudiet i Bø i den sydnorske by Bø, og året efter debuterede han med en roman, 22 år gammel. Romanen ”Mørkets munn” fik genrebetegnelsen ’tekstnet’ og handlede om den unge mand Jon, der i et prosalyrisk sprog tænker over et forlist kærlighedsforhold.

Siden sin debut har Gulliksen både skrevet børnebøger, romaner og digte, og han modtog i 2005 NRK-prisen for årets bedste digt med digtet ”Alt dette skal begynne en gang til” (der er en del af digtsamlingen ”Se på meg nå”). Sideløbende med sit forfatterskab har han arbejdet som forlagsredaktør på Tiden Norsk Forlag, og fra år 2000 har han været chefredaktør på Forlaget Oktober, der bl.a. har udgivet Linn Ullmann (f. 1966) og Karl Ove Knausgård (f. 1968) og har været afgørende for udviklingen af genren autofiktion.

Det forfattermæssige gennembrud kom i 2015, da Geir Gulliksen udgav romanen ”Historie om et ægteskab”, der fik flotte anmeldelser og blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2016, og i 2018 udkom ”Se på os nu”. ”Historie om et ægteskab” skabte stor debat i Norge, da den udkom, da mange læste romanen som, at den handlede om Geir Gulliksen selv og hans ekskone. Selv har han udtalt: ”Om jeg så skrev fantasy, ville folk tro, det handlede om mig.” (Jeppe Bangsgaard: Norsk succesforfatter tror ikke på sande romaner: »Om jeg så skrev fantasy, ville folk tro, det handlede om mig«. Berlingske Tidende, 2017-02-25). I 2021 udgav han endnu en kriseroman, nemlig ”Den jeg skulle blive” om Henning, der desperat leder efter en fast identitet, og den blev fuldt op af essaysamlingen ”Hvis jeg var mand” (2023) om mænd, køn og seksualitet. I 2025 udkom to udgivelser fra Geir Gulliksen, romanen ”Øvre port, nedre port” om klasseskel og brud samt ”Luftrummet over Ukraine”, hvor en norsk fraskilt familiefar bliver besat af nyhedsopdateringer om Ukraine-krigen og i desperation kører til den polske grænse for at hjælpe ukrainske flygtninge.

I 2025 udkom to romaner af Geir Gulliksen på dansk. Dels ”Øvre port, nedre port” (2024) (”Øvre port, nedre port”, 2025), der med sit fokus på brudte relationer og en midaldrende mand i livskrise er en klassisk Gulliksen-roman – dog med et nyt tema om klasseskel og at forsøge at rejse mellem klasser – og dels kortromanen ”Luftrommet over Ukraina” (2025) (”Luftrummet over Ukraine”, 2025). I ”Luftrummet over Ukraine” er en fraskilt norsk familiefar igen hovedperson i et Geir Gulliksen-univers, men denne gang er scenen en ganske anden.

141276565

Romanen, der fylder under 100 sider, åbner med et anslag, hvor læseren præsenteres for en forladt rød Toyota Corolla. Fortælleren folder scenen ud og henvender sig direkte til læseren i en bøn om at slå koldt vand i blodet; vi skal nok komme til, hvor bilen holder. Den form for tålmodighed har historiens hovedperson, Hilding, ikke haft. Vi får at vide, at Hildings efterladte bil har været brugt i Ukraine-krigen, og at to unge mænd er døde i den, mens de samlede sårede og ofre op. Efter Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022 bliver Hilding mere og mere besat af at se klip – særligt et, hvor en ukrainsk mand skydes for øjnene af sin søn – og efter noget tid meddeler Hilding spontant sin chef, at han vil køre til den polske grænse for at samle ukrainske flygtninge op, og chefen reagerer ved pludselig at se Hilding i et andet og supermaskulint lys. Hilding begiver sig mod den ukrainske grænse, hvor han møder en kvinde og hendes to børn, og Hilding ender som lidt af en antihelt. Romanen slutter med en barsk opremsning af forskellige navngivne ofre for både Ukraine-krigen og krigen i Gaza-striben.

”Luftrummet over Ukraine” betegner på visse måder et skridt i en ny retning for Geir Gulliksen. Nok har vi en fraskilt knudemand i hovedrollen, og scenariet er taget direkte ud af virkeligheden, men kortromanen bærer også præg af at være et tankeeksperiment. Henvendelserne til et utålmodigt ’du’ i begyndelsen peger sammen med en vis grad af fortællermæssig famlen på, at scenariet ikke er virkelighed, men snarere et resultat af en forestillingsevne ud over det sædvanlige.