Det eneste, der med sikkerhed kan siges om Homer, er, at det er svært at sige noget med sikkerhed. For egentlig vides der meget lidt om, hvem eller hvad det græske digternavn Homer dækker over. Navnet bruges til at betegne den eller dem, der har skrevet to af de mest kendte litterære værker fra den græske oldtid: ”Iliaden” og ”Odysséen”. De to eposser regnes for de første værker i den europæiske litteraturhistorie. I oldtiden mente man, at det var Homer, der havde skrevet dem, men op gennem historien har det været diskuteret, hvem Homer var, og om han overhovedet var en konkret, historisk person. Det sidste forkastede den italienske historiker og filosof Giambattista Vico i 1730. Han mente i stedet, at navnet Homer dækkede over det græske folks historie, som den var blevet fortolket af deres skjalde, de såkaldte rapsoder.
Da ”Iliaden” og ”Odysséen” omhandler den trojanske krig i den græske bronzealder, har nogle påpeget, at Homer må have levet enten samtidig eller i perioden derefter. Men da man heller ikke kan datere krigen eksakt, er man nødsaget til også at tage det med forbehold. I dag mener de fleste, at Homers værker er skrevet i ca. 700 år f.Kr., at ”Iliaden” er nedskrevet først, og at ”Odysséen” er skrevet ca. 20-30 år efter, og dermed er den yngste af de to.
Det har hersket en forestilling om, at Homer var blind. Der har også hersket uenighed om, hvor Homer kom fra. Flere græske byer og øer har ønsket at tage æren for at være hans fødested. F.eks. øen Chios, hvor beboerne mente at være efterkommere af Homer.
Nogle mener, at Homer var den første skriftlige digter, der selv nedskrev sine vers. Andre, at han var en sen mundtlig digter, der reciterede sine sange, som andre så nedskrev. Mange studier i de to værker har medført, at flere har påpeget, at værkernes stilistiske forskelle kunne tyde på, at de ikke har den samme afsender. Denne århundrede lange diskussion bliver kaldt ”det homeriske spørgsmål”. På den ene side står unitarerne, der mener, at Homer var én person, der står bag begge værker, mens analytikerne mener, at ”Iliaden” og ”Odysséen” må være flere menneskers værk.
I 1920’erne samarbejdede den amerikanske filolog Milman Parry med nogle jugoslaviske folkemindesamlere, hvilket førte til at Parry kombinerede teorierne ved at påpege, at værkerne både var mundtligt fremført af en analfabetisk sanger og nedskrevet ved diktat af nogle andre. Og som den danske professor og oversætter Otto Steen Due skriver i indledningen til sin ”Ledsager til Homers Iliaden”: ”Dermed kunne det Homeriske spørgsmål så erklæres løst: Homer var én, nemlig den der dikterede i Athen, og han var mange, da han byggede på en flere hundrede gammel tradition.” (Otto Steen Due: Ledsager til Iliaden, s. 11).
