Birde Poulsen

Artikel type
illustratorer
Nanna Gyldenkærne. 2002.
Main image
Poulsen, Birde
Foto: Privatfoto

Indledning

Dansk illustrator. Har hovedsageligt illustreret bøger for børn og unge. For Birde Poulsen (f. 1953) begyndte det med dyrene og sådan er det stort set blevet ved. Hun voksede op ude på landet, et sted hvor der ifølge hende selv var flere dyrebørn end menneskebørn at lege med. Gæslinger vraltede rundt i gåsegang, og der blev udruget fasankyllinger under en varmepude i køkkenet, hvor også de mindste griseunger somme tider kom ind og fik sutteflaske. Birde Poulsen er mor til to døtre og bor i Nordsjælland (om end mindre landligt end i sin barndom). Hun har i perioder siddet på tegnestue sammen med andre illustratorer, men har i de senere år arbejdet hjemme, hvor husets katte nøje overvåger hendes arbejde.

52934486

 

Blå bog

Født: 1953, Nordsjælland.

Uddannelse: Studentereksamen. Skolen for brugskunst 1974-1979.

Debut: Illustrationer til Andersen, Gitte: Sophus og Josephine. Dalgaard, 1983.

Forfatterdebut: Hvem er det der gemmer sig. Gyldendal, 1994. Billedbog.

Litteraturpriser: Kulturministeriets illustratorpris, 1998.

Seneste udgivelse: Lille Krokodille bløder. ABC, 2017. Kunstner: Birde Poulsen. Billedbog.

 

 

 

Det begyndte med dyrene

For Birde Poulsen (f. 1953) begyndte det med dyrene - og sådan er det stort set blevet ved. Hun voksede op ude på landet i Nordsjælland, et sted hvor der ifølge hende selv var flere dyrebørn end menneskebørn at lege med. Gæslinger vraltede rundt i gåsegang som det passede dem, og der blev udruget fasankyllinger under en varmepude i køkkenet, hvor også de mindste griseunger somme tider kom ind og fik sutteflaske. Birde Poulsen siger, at det var dengang hun opdagede, at dyr både kan tænke og tale. Siden har hun i sine tegninger gjort sit bedste for at tolke deres tanker på en måde, så vi andre også kan forstå dem.

Efter studentereksamen boede Birde Poulsen et år på Færøerne, hvor den våde, tågede natur satte skub i akvarelmalingen og skærpede blikket for himmel og hav. Ikke mindst vandet har hun siden undersøgt i mange, mange tegninger: fra det brusende, oprørte hav til den rolige vandoverflade, der ligger blank og rødmende i solnedgangen.

Årene 1974-79 tilbragte Birde Poulsen på Skolen for Brugskunst, og derefter har der været illustration på dagsordenen. Først illustrationer til masser af undervisningsbøger (fx om medicinske emner som øre-, næse- og halssygdomme), derefter gradvis flere og flere billedbøger. Den første var historien om edderkopperne Eberhardt og Bertha (1985) med tekst af Bente Frithioff Kawa.

Samarbejdet mellem forfatter og illustrator førte i de følgende år til yderligere tre bøger: om bladlus og mariehøns (Herbie klarer ærterne, 1987), om myg (Pjoskes lille liv, 1988) og om gedehamse (Vibeke bli’r dronning, 1989). En billedbogsillustrator var ved at finde sin form og ikke mindst sin motivkreds. Selv siger hun: "Jeg er vist ikke så god til mennesker." Til gengæld har hun udviklet sig til Danmarks dyretegner nummer 1.

Birde Poulsen er mor til to døtre og bor også i dag i Nordsjælland (om end mindre landligt end i sin barndom). Hun har i perioder siddet på tegnestue sammen med andre illustratorer, men har i de senere år arbejdet hjemme, hvor husets katte nøje overvåger hendes arbejde.


Det ligner natur, men er det?

Umiddelbart vil man sige, at Birde Poulsens tegninger er naturalistiske. De ´´ligner´´ fuldstændig - og så alligevel ikke helt. Især i de bøger, der først og fremmest skal fortælle en god historie, sker der noget med dyrene. De får større hoveder og større øjne end dyr er udrustet med fra naturens hånd, de har et stort repertoire af bevægelser og har i det hele taget noget umiskendeligt menneskeligt over sig. De udtrykker følelser på en måde som ikke ses ude i den rigtige natur - de kan tydeligvis både tænke og tale.

29922640

Hos Birde Poulsen møder vi ingen dyr med tøj på, men mange dyr der på andre måder opfører sig "unaturligt". I Lille Krokodille i det store hav (1997) ser vi for eksempel Lille Krokodille lege med en isbjørn. Børn skal ikke have set mange dyrefilm for at vide, at det ikke er i virkelighedens verden, at krokodiller og isbjørne bader i det samme hav, men i fiktionens verden kan alt lade sig gøre. Birde Poulsen er en fremragende skildrer af natur, men i mange af sine bøger bruger hun elementer fra naturen efter forgodtbefindende, simpelthen fordi den er sjov at tegne. Også når det gælder de "rigtige" naturbøger, først og fremmest en række bøger med tekst af Bent Jørgensen, kan det ske at dyrene får et ekstra glimt i øjet, men her er illustratoren helt anderledes tro mod de biologiske realiteter end i billedbøgerne.