Niels Bo Bojesen (tv.) og Kim Fupz
Niels Bo Bojesen (tv) og Kim Fupz
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Niels Bo Bojesen

stud.mag. Lisa Ashley McCulloch, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
Niels Bo Bojesen (tv.) og Kim Fupz
Niels Bo Bojesen (tv) og Kim Fupz
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Main image
Bojesen, Niels Bo
Foto: Illustrationsgruppen

Indledning

Niels Bo Bojesen har tegnet, siden han var helt lille og har arbejdet professionelt med illustration i næsten 30 år. Hans løse, sorte streg ses i dag i flere forskellige medier; dagblade, fagbøger og børnebøger – både danske og internationale. Han har vundet flere priser for sit arbejde – senest Orla-prisen i 2014 sammen med Kim Fupz Aakeson for en Vitello-bog. Netop børnebogsserien om drengen Vitello er blandt hans mest kendte værker.

 

 

53664636

Blå bog

Født: 23. januar 1958 i Birkerød.

Uddannelse: Danmarks Designskole, 1984. New York School of Visual Arts, 1986.

Debut: Hanne Brandt og Niels Bo Bojesen: Kattenatten. Munksgaard, 1987.

Litteraturpriser: Danske Bladtegneres Hæderslegat: ”Svarres Legat”, 2003. European Newspaper Award, 2004. Award of excellence i Edition Best of Newspaper Design, 2005. Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, 2011. Orlaprisen, 2014.

Seneste udgivelse: Aakeson, Kim Fupz: Vitello redder verden. Gyldendal, 2017. Illustrator: Niels Bo Bojesen. Billedbog.

Inspiration: Bo Bojesen (”min far”), Ronald Searle og Bob Dylan – ”kun to af dem kan tegne” (interview med forfatterweb, 2015).

 

 

 

Trailer fra filmatiseringen af ”Vitello graver et hul”, der er illustreret af Niels Bo Bojesen

Artikel type
illustratorer

Baggrund

”Og i dag ville Vitello selv være en hård negl og tale grimt til alle andre og gå med kniv. Uden at være bange for noget. Eller for nogen. Og uden kysseri. Han startede med at tage undertrøje på. Så fandt han en kniv i køkkenet, alle tiders kniv, brødkniven, den havde riller og var lang, næsten som den hårde negls kniv i filmen.”
”Vitello går med kniv”, s. 3.

Niels Bo Bojesen er født i 1958 i Birkerød, hvor han også er opvokset som den yngste af fire børn. Hans mor var hjemmegående, og hans far var tegneren Bo Bojesen. På farens opfordring har Niels Bo Bojesen, ligesom resten af familien, tegnet siden han var helt lille (2-3 år). Interessen for at skildre virkeligheden opstod allerede i barndommen, hvor han tegnede reportagetegninger af ting, han så i fjernsynet – ofte ”krig og bryllupper”, som han siger (interview med forfatterweb, 2015). Mediets fiktionsmuligheder blev også udforsket, da Niels Bo Bojesen og hans storebror ”tegnede maskiner til at skaffe sig af med lig på de mest uhyggelige måder” (interview med forfatterweb, 2015).

Den store tegneinteresse blev i de tidlige teenageår erstattet af en anden kreativ interesse – musikken. I disse år spillede han på guitar og skrev sangtekster. Da han nåede 20-års alderen, genoptog han tegnearbejdet og studerede eskimologi på Københavns Universitet i to år. I sommerferierne tog Niels Bo Bojesen gratis tegnekurser på arkitektskolen og designskolen og søgte endeligt også ind på det, der i dag hedder Danmarks Designskole. I forbindelse med tegnestudiet tog han på udveksling i et semester på School of Visual Arts i New York, som var mere kommunikationsrettet end teknisk, hvilket Niels Bo Bojesen satte pris på. Han ”tænder mere på ideer”, siger han og fortsætter ”Det gør ikke noget det er grimt. Bare det virker” (interview med forfatterweb, 2015). Da han havde afsluttet sin uddannelse, arbejdede han bl.a. meget med bogomslag og illustrationer til fagblade, og i 1987 fik han sit første illustratorjob på en børnebog, da forlaget Munksgaard spurgte ham, om han havde lyst til at illustrere Hanne Brandts ”Kattenatten”.

Som medlem af både Danske Bladtegnere og Dansk Forfatterforening arbejder Niels Bo Bojesen i dag inden for to forskellige verdener: ”Det kan sammenlignes med sprint og langdistance løb. Det er noget mere fordybelse i bøgerne. Jeg kan lide begge dele” (interview med forfatterweb, 2015). Han tegner dagligt satiriske illustrationer til Jyllands-Posten, laver herudover illustrationer på freelancebasis til bøger og magasiner i Danmark og udlandet og er fortsat aktiv som børnebogsillustrator.

Vitello-bøgerne

”Drengen de kaldte Vitello måtte guddødeme gøre endnu en god gerning, men det lugtede grangiveligt som om Mor bagte chokoladekage. Og så skidt med at den ældgamle mand sikkert lå i sin have og slikkede begge de seje spejderes vaffelis i sig lige nu.”
”Vitello gør en god gerning”, s. 23.

Den første bog om drengen Vitello udkom i 2008, og siden er der kommet 17 mere i serien, der stadig er i gang. Kim Fupz Aakeson har skrevet teksten, og Niels Bo Bojesen har illustreret alle bøgerne. ”Det er en fornøjelse at arbejde med Vitello. Det sjove bliver ved med at være sjovt, når man læser det igen,” siger Niels Bo Bojesen om arbejdet (interview med forfatterweb, 2015).

Samarbejdet startede med en henvendelse fra Gyldendal, der spurgte om Niels Bo Bojesen ville komme med et forslag til, hvordan seriens hovedperson skulle se ud. De kunne lide hans bud på Vitello, der blev til en dreng med et stort, baseballformet hoved, sort og uglet hår og som ofte også er lidt beskidt. Bøgerne er henvendt til børn i alderen 5-9 år og følger Vitello i hans humoristiske hverdagseventyr, hvor han blandt andet leder efter en papfar, går med kniv og forsøger sig som spejder.

51378040

Illustratorisk består siderne i bøgerne af få elementer lavet i en tyk, sort stregtegning. De er farvelagte og placeret på en gennemfarvet side, der skifter farve for hver dobbeltside. Disse gennemfarvede sider giver et billede af et rum, der uden de forankrende illustrationer (f.eks. et vindue eller en saks der er tegnet i en vinkel, der viser at det ligger på et gulv) ville være uendeligt.

Gennem illustrationerne gøres der også opmærksom på, hvordan billedet blot er et udsnit af situationen. Perspektivet er ofte i Vitellos højde, og derfor er mange personer kun halvt med i billedet, da de er meget højere og større end ham. Udsnittet er også med til at vise bevægelse og tempo, f.eks. når den gamle mand går ud på vejen i den Orla-prisvindende ”Vitello gør en god gerning” (2013). Da Vitello og hans spejderven William forsøger at følge med, viser illustrationen tempoet, idet det kun er deres arme, der rækker ud efter den gamle mand, der ses på siden. På samme måde gøres der opmærksom på rummets udsnit i ”Vitello går med kniv” (2008), hvor duften af kage vises med en hvid bølge, der bevæger sig ind og ud af siden foran Vitellos interesserede næse. 

Luna Linea-bøgerne

”Luna Linea kysser Jensen. Lygten lyser næsten ikke. Luna Linea tænker på sin mor. Som danser. Og griner. Og er alt for langt væk. Og slet ikke tænker på Luna Linea.”
”Luna Linea sover ude”, s. 18.

Niels Bo Bojesen har illustreret mange lærebøger til folkeskoler – f.eks. Matematiktak bøgerne. Trine Bundgaards serie om Luna Linea er også brugt i et af folkeskolens fag – dansk. Der er indtil videre seks bøger i serien, der også alle er en del af Dingo-serien, der er henvendt til børn i forskellige aldersgrupper. Med et lixtal på henholdsvis 8 og 12 er ”Luna Linea sover ude” (2014) og ”Luna Linea og den søde tand” (2013) begge 'Lille Dingo' og dermed henvendt til 1. klasses elever.

29901937

Bøgerne omhandler hovedpersonen Luna Linea og hendes hverdag, hvor hun bl.a. oplever at skulle sove hos en ven, have lyst til sukker og være sur på sin mor. Hovedpersonen Luna Linea har visuelt flere fællestræk med en anden af Niels Bo Bojesens karakterer, Vitello. De har begge meget runde, næsten baseballformede, hoveder, uglet hår og er ofte lidt beskidte på kinderne.

Visuelt er historien fortalt med løse stregtegninger, der forholder sig meget tekstnært til fortællingen og derved primært er med til at præcisere og forankre bogens tekstuelle fortælling. I nogle tilfælde går den dog ud over selve teksten, og viser f.eks. Luna Lineas fantasi som en lagkage, der er større end hendes hoved, eller at hendes mor gemmer en pose bolsjer bag ryggen, da Luna Linea spørger hende efter ”noget sødt”.

Stregtegningens lette stil kommer til udtryk i farvelægningen, der også er lavet med let hånd og sjældent når ud til kanten – men ofte udenfor omridset af figurerne. Denne stil er med til at vise bevægelse og liv i figurer og miljøet. Selv en bamse kommer gennem tegnestilen til at se levende ud, da den ligesom personerne er tegnet med en løs streg og farvelægning.

Niels Bo Bojesens baggrund som dagbladstegner kommer også til udtryk i den nogle gange karikerede afbildning af karaktererne. F.eks. er Luna Lineas ven Luis' briller så tykke, at man ikke kan se hans øjne, når han har dem på. Denne overdrivelse af karakteristika tilfører bøgerne et humoristisk og let udtryk.

Amanda og Olfert-bøgerne

”Og Olfert sang, eller hvad det nu var, han gjorde, hver gang sammen med min klarinet, uden at vi blev opdaget. Morten var efterhånden overbevist om, at jeg var et vidunderbarn. Det var jeg selvfølgelig også (er alle børn ikke det?), bare ikke til at spille klarinet. Men det lød sådan.”
”Det brasilianske dovendyr og min fars epifytter”, s. 26.

Niels Bo Bojesen har illustreret to bøger i en serie af Bodil Bredsdorff, der omhandler et enestående venskab mellem pigen Amanda og dovendyret Olfert. Olfert er ikke blot et sovedyr, men viser sig at være både levende og talende – sandsynligvis mest i Amandas fantasi.

De to bøger med de lange titler ”Det brasilianske dovendyr og min fars epifytter” (2001) og ”Colabananstranden og min mors eskapader” (2003), er begge lige under 50 sider og egner sig godt til højtlæsning og selvstændig læsning fra ca. 4. klasse.

Bøgerne er ligesom mange andre af Niels Bo Bojesens værker illustreret ved løse stregtegninger, der forholder sig tekstnært til fortællingen. Bøgernes farver er holdt i sorte/grå nuancer med en tone af henholdsvis grøn og rød.

25029364

”Colabananstranden og min mors eskapader” har udover de sorte/grå farver også farven rød, der bruges i forskellig intensitet gennem bogen. Farven bruges til at markere og fremhæve vigtige elementer i historien, som morens røde negle og læber, den aften hvor hun ”var smuk som aldrig før” (s. 28). Andre steder bruges det røde til at vise en smuk solnedgang, blussende kinder, en rød blomst, en rød badebold osv.

I ”Det brasilianske dovendyr og min fars epifytter” er den grønne farve ligeledes med til at markere nogle af historiens ankerpunkter. F.eks. en epifyt, der er en plante ”der gror på andre planter uden at snylte på dem” (s. 10). Disse er Amandas nørdede og distræte fars enorme faglige og private passion, der bl.a. også ender med at blive det, der bringer Amanda og dovendyret Olfert sammen. Bøgernes farve markeres, allerede før teksten begynder med en illustration af dovendyret Olfert, der holder henholdsvis et rødt æble og en grøn pære. I kontrast til bogens indhold er forsiden fyldt med farver, hvor det bl.a. ses at Amanda og hendes mor har rødt hår – hvad der ikke vises inde i bogen.

Genrer og tematikker

Niels Bo Bojesens job som fast tegner for Jyllands-Posten ses tydeligt i hans illustratoriske stil, der udtrykker lethed og tempo. Stregen er sort, skifter i tryk og han er ikke bange for at farve udenfor stregerne. Nogle gange er det med til at vise bevægelse, andre gange giver det tegningen og værket et element af tilgængelighed. Netop tilgængeligheden virker sympatisk over for de yngre læsere, der kunne inspireres til også at give sig i kast med en visuel fortælling. Samtidig er dette fokus på det uperfekte også med til at fremhæve en vis autenticitet i tegningerne, for i virkeligheden er alt jo heller ikke inden for stregerne.

I de fleste af værkerne forholder Niels Bo Bojesen sig meget tekstnært til fortællingen og er derved også med til at forstærke den tekstuelle del af fortællingen.

Niels Bo Bojesen har lavet mange værker, der er henvendt til børn – fra skønlitterære fiktionsværker til faglitterært undervisningsmateriale til brug i folkeskolen. Dette fokus på børn ses også i karaktererne, der ofte er meget humoristiske og karikerede med overdrevene træk. F.eks. har karaktererne ofte store runde hoveder, beskidte ansigter og meget uglet hår, nogle har briller så tykke, at de ikke kan se ud af dem, og på et tidspunkt, da Vitello skal bære en skraldepose ud, er den på størrelse med ham selv.

Beslægtede forfatterskaber

Niels Bo Bojesen nævner blandt andet den britiske tegner Ronald Searle som et af sine idoler. Han har bl.a. tegnet satiriske tegninger til tidsskriftet The New Yorker, og netop denne indflydelse er nem at se i Niels Bo Bojesens arbejde, hvor det satiriske kommer til udtryk både i børnelitteratur og dagbladene.

En anden stregtegner, der har fællestræk med Niels Bo Bojesen, er den norske Iben Sandemose. Hendes værker kendetegnes ved en kraftig sort streg, der f.eks. er at se allerede i hendes første værk ”Fiat og farmor” (2002). Niels Bo Bojesens figurer er ligeledes tegnet i tyk, sort streg. De simpelt udførte og løse stregtegninger er i begges værker ofte ledsaget af kraftige farver, der understreger fortællingens stemninger og følelser.

De simple stregtegninger til humoristiske fortællinger bruges også af den danske illustrator Charlotte Pardi. I f.eks. ”Sofies frække bamse” (2001) ses hovedpersonen som rundhovedet og med strithår – ligesom Niels Bo Bojesens Vitello og Luna Linea i serierne af samme navn.

En anden dansk illustrator, der også tegner børn med runde hoveder og strithår, er Tine Modeweg-Hansen. Bl.a. i sin serie om prinsessen med f.eks. ”Prinsessen på sandslottet” (1998) har karaktererne flere fællestræk med Niels Bo Bojesens børnekarakterer. Tine Modeweg-Hansen har ligesom Niels Bo Bojesen også illustreret et Kim Fupz Aakeson værk, da hun vandt en illustrationskonkurrence med den visuelle fortælling til værket ”Prinsessen der altid havde ret” (1996).

Bibliografi

Vitello-serien

Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen:
Vitello graver et hul. Gyldendal, 2008.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen:
Vitello går med kniv. Gyldendal, 2008.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen:
Vitello ridser en bil. Gyldendal, 2008.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen:
Vitello vil have en far. Gyldendal, 2008.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen:
Vitello bliver forretningsmand. Gyldendal, 2008.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen:
Vitello ønsker sig en hund. Gyldendal, 2008.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen:
Vitello er bagvendt. Gyldendal, 2009.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen:
Vitello møder Gud. Gyldendal, 2009.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen:
Vitello får en klam kæreste. Gyldendal, 2009.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen:
Vitello bygger en monsterfælde. Gyldendal, 2010.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen:
Vitello napper en kat. Gyldendal, 2010.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen:
Vitello skal have en papfar. Gyldendal, 2010.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen:
Vitello passer mor. Gyldendal, 2012.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen:
Vitello gør en god gerning. Gyldendal, 2013.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen:
Vitello køber en vidunderlig julegave. Gyldendal, 2013.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen:
Vitello skaffer 49 kroner. Gyldendal, 2013.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen:
Vitello fra rækkehuset ved ringvejen. Gyldendal, 2014.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen:
Vitello tigger en masse slik. Gyldendal, 2014.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen:
Drengen de kaldte Vitello. Gyldendal, 2014.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen: Vitello vender tilbage. Gyldendal, 2015.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen: Vitello giver den gas. Gyldendal, 2015.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen: Vitello går til pigefødselsdag. Gyldendal, 2015.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen: Vitello bygger en afskyelig snemand. Gyldendal, 2016.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen: Vitello bliver kattefanger. Gyldendal, 2016.
Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen: Vitello : 28 historier fra A til Å. Gyldendal, 2017.
Aakeson, Kim Fupz: Vitello redder verden. Gyldendal, 2017. Illustrator: Niels Bo Bojesen. Billedbog.

Luna Linea-serien

Bundsgaard, Trine og Niels Bo Bojesen:
Luna Linea vil have ro. Gyldendal, 2012.
Bundsgaard, Trine og Niels Bo Bojesen:
Luna Linea og en ret gal hund. Gyldendal, 2012.
Bundsgaard, Trine og Niels Bo Bojesen:
Er Luna Linea og Lui kærester? Gyldendal, 2013.
Bundsgaard, Trine og Niels Bo Bojesen:
Luna Linea og den søde tand. Gyldendal, 2013.
Bundsgaard, Trine og Niels Bo Bojesen:
Luna Linea går hjemmefra. Gyldendal, 2014.
Bundsgaard, Trine og Niels Bo Bojesen:
Luna Linea sover ude. Gyldendal, 2015.
Bundsgaard, Trine og Niels Bo Bojesen: Luna Linea vil på ferie. Gyldendal, 2016.

Andet skønlitteratur

Brandt, Hanne og Niels Bo Bojesen:
Kattenatten. Munksgaard, 1987.
Lau, Jytte og Niels Bo Bojesen m.fl.:
Der sker jo så meget. Alinea, 1987.
Brandt, Hanne og Niels Bo Bojesen:
Bella & baggårdskattene. Munksgaard, 1991.
Bredsdorff, Bodil og Niels Bo Bojesen:
Bamse Blikfelt. Høst, 1997.
Gaarder, Jostein:
Frøslottet. Høst, 1997.
Faurby, Bent:
Tasketyven. Forum, 2000.
Bredsdorff, Bodil og Niels Bo Bojesen:
Colabananstranden og min mors eskapader. Høst, 2003.
Schaldemose, Anne og Niels Bo Bojesen:
Ørkendullen & andre rim. Høst, 2004.
Hansen, Marianne Iben og Niels Bo Bojesen:
Fino badino badulle. Gyldendal, 2007.

Faglitteratur - Matematiktak

Eriksen, Dan og Niels Bo Bojesen m.fl.:
Matematiktak for 1. klasse. Alinea, 1994.
Høegh, Jonna og Niels Bo Bojesen m.fl.:
Matematiktak for anden klasse. Alinea, 1994.
Høegh, Jonna og Niels Bo Bojesen m.fl.:
Matematiktak for tredje klasse. Alinea, 1995.
Høegh, Jonna og Niels Bo Bojesen m.fl.:
Matematiktak for fjerde klasse. Alinea, 1996.
Frentz, John og Niels Bo Bojesen:
Matematiktak for syvende klasse. Alinea, 1996.
Høegh, Jonna og Niels Bo Bojesen m.fl.:
Matematiktak for femte klasse. Alinea, 1997.
Frentz, John og Niels Bo Bojesen m.fl.:
Matematiktak for syvende klasse. Alinea, 1996.
Geldmann, Mette og Niels Bo Bojesen m.fl.:
Matematiktak for børnehaveklassen. Alinea, 2006.
Frentz, John og Niels Bo Bojesen m.fl.:
Matematiktak for 8. klasse. Alinea, 2009.
Frentz, John og Niels Bo Bojesen m.fl.:
Matematiktak – 9. klasse. Alinea, 2010.

Øvrige undervisningsmaterialer

Dyrby, Bent og Niels Bo Bojesen m.fl.:
Statistik og sandsynlighed 8. Gjellerup & Gad, 1988.
Dyrby, Bent og Niels Bo Bojesen:
Matematik 2000. Gjellerup & Gad, 1988.
Apollo, Ulla Maria:
Begynderdansk 2. Sprogcentret, 1990.
Lund, Jørn og Niels Bo Bojesen:
Sproget er dit. Grafisk, 1992.
Christensen, Ole Haubo og Niels Bo Bojesen:
Natur tekniktak for første klasse. Alinea, 1994.
Ørbekker, Anne-Grethe og Niels Bo Bojesen:
Edbtak. Alinea, 1994.
Haubo Christensen, Ole og Niels Bo Bojesen:
Natur tekniktak for anden klasse. Alinea, 1995.
Høegh, Jonna:
Tiktaktal for børnehaveklassen. Alinea, 2008.
May, Trine og Niels Bo Bojesen:
Fandango – dansk for 1. klasse. Gyldendal, 2012.

Andet faglitteratur

Helle, Jannie og Niels Bo Bojesen:
Personlig vækst og udvikling. Grafisk, 1993.
Boesgaard, Lars og Niels Bo Bojesen:
Vinguide til Provence. Lindhardt og Ringhof, 1995.
Farlige forestillinger: Myten om lønnens indvirken på Danmarks konkurrenceevne. Teknisk Landsforbund, 1995.
Bang, Eva og Niels Bo Bojesen m.fl.:
Klart parat, start: forslag til sundhedsformidling for læger. Den Almindelige Danske Lægeforening, 2002.
Møllehave, Johannes og Niels Bo Bojesen m.fl.:
Ord på samvittigheden. Politikens Forlag, 2004.
Rifbjerg, Klaus:
Livord – danske forfattere om deres yndlingsord. Politikens Forlag, 2005.
Weiss, Kirsten:
Sund ledelse. Danske Regioner, 2012.
Glerup, Lisbeth og Niels Bo Bojesen m.fl.:
Almen sprogforståelse: et nyt undervisningsområde. Ministeriet for Børn og Undervisning, 2013.
Christensen, Jens Peter og Niels Bo Bojesen m.fl.:
Grundloven: Atten fortællinger. Gyldendal, 2013.

Om forfatterskabet

Links

Niels Bo Bojesens hjemmeside, hvor man bl.a. kan finde en lang række af hans avisillustrationer.
Her lægger Niels Bo Bojesen illustrationer op – ofte med et satirisk udgangspunkt.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Niels Bo Bojesen

Kilder citeret i portrættet

Kilder

McCulloch, Lisa Ashley:
Interview med forfatterweb, 2015.