”Black Hole”, der udkom i en samlet udgave i 2005 (”Sort Hul”, 2010), er
umiskendeligt Charles Burns’ Magnum Opus. Han brugte 10 år på at lave den, i
første omgang i 12 dele, som han udgav mellem 1994 og 2004.
Historien tager
udgangspunkt i Burns’ egen opvækst i 70’ernes Seattle, med et fantastisk tvist.
Den er bygget op som en temmelig klassisk historie om amerikanske high
school-teenagere, med følgende faste elementer: kærlighed og forelskelse,
nørderne og de seje, udstødelse, isolation, stoffer, selvmord, alkohol og
akavet sex.
Samtidig er der på nærmest
hver eneste side en eksplicit seksuel scene eller reference, og/eller en
implicit seksuel metafor, ofte i form af et vaginamotiv eller fallos, og en
lind understrøm af symboler der går i dialog med hinanden på kryds og tværs
gennem værket, hvilket fører til en forstyrrende, ja næsten kvalm læsning.
28255357
Det fantastiske kommer til
udtryk i form af en seksuelt overført sygdom, der medfører mutationer og
deformiteter, som svømmehud, udposninger, hudblærer osv. De inficerede udstødes
fra samfundet, og finder sammen i en lille skov. Sygdommen kan forstås som
metafor for aids, men er nok i virkeligheden en metafor for overgangen til
voksen, og det limbo mellem barn og voksen som er teenageårene. De
foruroligende symboler og sygdommen sætter en uhyggelig atmosfære, som
yderligere forstærkes af et handlingsspor, hvor folk fra de udstødtes samfund i
skoven forsvinder, og uhyggelige, sammenflikkede dukker findes hængende fra
træerne.
De fire personer der udgør
kernen af fortællingen er Keith, der er er forelsket i kunstneren Eliza. Hun
har en lille hale, som Keith finder både frastødende og tiltrækkende. Keiths
skolekammerat Chris, forelsker sig i Rob, som allerede har sygdommen, og har en
lille mund under sit kraveben der taler. Chris bliver smittet og stikker af
sammen med Rob. Chris’ deformitet er, at han skifter hud som en slange skifter
ham. Burns bruger ingen nuancer i sine sort/hvide tegninger. Især den sorte
farve dominerer. Tegningerne har en perfekt, ren stil, og hans billeder står
som fastfrosne øjeblikke i tid.