Charles Burns

cand.mag. Christian Jess Rasmussen, iBureauet/Dagbladet Information, 2013.
Main image
Burns, Charles
Tegning: Selvportræt

Indledning

Charles Burns er ikke bange for at tage af hovedstolen. Hans monumentale mesterværk ”Sort hul”, tager udgangspunkt i hans high school-tid i 1970’erne, og i sin nye trilogi der starter med ”X’et ud”, fortsætter han med sin tid i kunstskolemiljøet og den spirende punkscene i slutningen af samme årti. Hans sikre tegnestil er let genkendelig, hver ramme står som en fastfrosset skive af tid. Hans univers er ofte grotesk og absurd, med et stærkt erotisk indhold, men kernen i hans historier er noget så gammeldags som den første forelskelse og den store kærlighed. Han fortæller sine historier ved hjælp af symboler og underbevidste motiver, der konstant dukker op på kryds og tværs.

 

39342235

Blå bog

Født: 27. september, 1955.

Uddannelse: Kandidat fra University of California, Davis.

Debut: Curse of the Molemen. Kitchen Sink, 1986.

Priser: Harvey Award, 1998 m.fl. Eisner Award, 2006.

Seneste udgivelse: Sukkerkranie. Fahrenheit, 2021. (Sugar skull, 2014). Oversat af Zille Gellert.

Inspiration: Robert Crumb.

Genre: Grafiske romaner

 

Artikel type
voksenillustratorer

Baggrund

”Eliza siddende nøgen på et lyserødt håndklæde. Så smuk, at jeg kunne dø. Hun koncentrerede sig, fuldstændig fokuseret på sin tegneblok, men nåh, Gud … hendes hale. Hendes nuttede lille hale der langsomt bevægede sig frem og tilbage, lavede et vifteformet aftryk i støvet. Hun er den ene, det er hun virkelig. Det ved jeg nu”.

”Sort hul”, upagineret.

Charles Burns blev født i Washington D.C. den 27. september 1955, men voksede op i byen Seattle, som familien flyttede til i 1965. Faren var optaget af både kunst og tegneserier og købte bl.a. Tintin-tegneserier til Burns, en karakter, han senere skulle bruge i sine egne værker. Om sin High School-tid i Seattle siger Burns: ”Jeg var det barn der tegnede i High School, og jeg havde ikke rigtig nogen fornemmelse for mig selv, andet end at jeg gerne ville være kunstner, og det vidste jeg ikke hvad var, så jeg gik på en kunstskole. Jeg var ekstremt naiv.” (Chris Randle: It’s not like, here’s Anti-Tintin: An Interview with Charles Burns. Randomhouse, 11-29-2012).

Burns tog på en kunstskole i Oakland, Californien. En tid han senere ville beskrive i sit værk “X’et ud”. På kunstskolen eksperimenterede han med sin udtryksform, han prøvede både fotografi, skulpturer, performancekunst og video, men vendte tilbage til tegneserierne efter at han blev færdig.

Han begyndte at udkomme i magasinet RAW i starten af 1980’erne. Bladet var bl.a. stiftet af Art Spiegelman, der senere skulle vinde en Pulitzer-pris for sin Holocaust-tegneserie ”Maus”. Forlaget bag RAW trykte også to af Burns’ bøger ”Big Baby” og ”Hard-Boiled Defective Stories”. I midten af 80’erne boede han kortvarigt i Italien, og blev inspireret af tegneseriescenen der. Mellem 1994 og 2004 udgav Charles Burns de 12 kapitler, der skulle bliver samlet til ”Sort hul” i 2005 – hans vigtigste værk. Samtidig levede han af illustrationsopgaver, f.eks. for magasinet ”The Believer”. Han designede også pladecovers og leverede illustrationer til reklamekampagner.

I 1999 fik han en udstilling med sine værker på Pennsylvania Academy of the Fine Arts. Den samlede udgave af ”Sort hul” udkom i 2005, og er siden blevet hyldet som en nyklassiker inden for tegneseriegenren. Burns startede et nyt projekt i 2010, en trilogi hvoraf de to første bind er udkommet – ”X’et ud” og ”The Hive”. Han bor i Philadelphia med sin kone og to døtre.

 

Sort hul

”Jeg stirrede ned i et hul, et sort hul, og mens jeg stirrede, åbnede det sig, og jeg kunne mærke, jeg faldt forover, styrtende ned i intetheden. I et stykke tid svævede jeg bare. Jeg var i det her totalt sorte sted. Det var temmelig syret, men det føltes rart”
”Sort hul”, upagineret.

”Black Hole”, der udkom i en samlet udgave i 2005 (”Sort Hul”, 2010), er umiskendeligt Charles Burns’ Magnum Opus. Han brugte 10 år på at lave den, i første omgang i 12 dele, som han udgav mellem 1994 og 2004.

Historien tager udgangspunkt i Burns’ egen opvækst i 70’ernes Seattle, med et fantastisk tvist. Den er bygget op som en temmelig klassisk historie om amerikanske high school-teenagere, med følgende faste elementer: kærlighed og forelskelse, nørderne og de seje, udstødelse, isolation, stoffer, selvmord, alkohol og akavet sex.

Samtidig er der på nærmest hver eneste side en eksplicit seksuel scene eller reference, og/eller en implicit seksuel metafor, ofte i form af et vaginamotiv eller fallos, og en lind understrøm af symboler der går i dialog med hinanden på kryds og tværs gennem værket, hvilket fører til en forstyrrende, ja næsten kvalm læsning.

28255357

Det fantastiske kommer til udtryk i form af en seksuelt overført sygdom, der medfører mutationer og deformiteter, som svømmehud, udposninger, hudblærer osv. De inficerede udstødes fra samfundet, og finder sammen i en lille skov. Sygdommen kan forstås som metafor for aids, men er nok i virkeligheden en metafor for overgangen til voksen, og det limbo mellem barn og voksen som er teenageårene. De foruroligende symboler og sygdommen sætter en uhyggelig atmosfære, som yderligere forstærkes af et handlingsspor, hvor folk fra de udstødtes samfund i skoven forsvinder, og uhyggelige, sammenflikkede dukker findes hængende fra træerne.

De fire personer der udgør kernen af fortællingen er Keith, der er er forelsket i kunstneren Eliza. Hun har en lille hale, som Keith finder både frastødende og tiltrækkende. Keiths skolekammerat Chris, forelsker sig i Rob, som allerede har sygdommen, og har en lille mund under sit kraveben der taler. Chris bliver smittet og stikker af sammen med Rob. Chris’ deformitet er, at han skifter hud som en slange skifter ham. Burns bruger ingen nuancer i sine sort/hvide tegninger. Især den sorte farve dominerer. Tegningerne har en perfekt, ren stil, og hans billeder står som fastfrosne øjeblikke i tid.