Morten Chemnitz

Morten Chemnitz er født i 1984 og kommer fra Sydhavnen i København. Han var glad for at vokse op i det gamle arbejderkvarter, og skønt området ikke optræder konkret i hans digte, føler han stadig en stærk tilknytning til det. Forfatterens forældre, moren sekretær og faren ansat i en fagforening, har altid støttet hans interesse for litteraturen. En dansklærer, Hanna, var desuden en vigtig opmuntring i begyndelsen. ”Jeg var otte år, da hun ansporede mig til at skrive billedrige, meget begejstrede reportager fra fodboldlandskampe. Og vilde eventyr.” (Johan Vardrup: Interview med forfatteren. Forfatterweb, 2013-11-10).

Nogle af de første forfattere han læste, befandt sig inden for science fiction og fantasy, bl.a. Jules Verne og J.R.R. Tolkien. Men som 14-årig opdagede han Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen. Via den danske firsergeneration af digtere gik han til deres inspirationskilder fra Frankrig; grundlæggerne af moderne lyrik, Charles Baudelaire og Arthur Rimbaud. Det franske har fulgt Chemnitz. Han tog et halvt år på sprogskole uden for Marseille som 18-årig, og har siden studeret fransk ved Københavns Universitet. Men også spansk litteratur har stor betydning for ham, navnlig forfatteren Federico García Lorca og de scener fra sit hjemland, han beskriver. Fascinationen kulminerede med et ophold i Granada i Sydspanien, hvor Lorca voksede op. På tærsklen til sine 20’ere tilbragte Chemnitz halvandet år i byen og læste forbilledets tekster.

I 2008 kom han ind på Forfatterskolen, hvilket gav ham en professionalisme i forhold til skriften. ”Jeg har taget det at skrive seriøst, siden jeg var 14 år, men der kom en anden alvor over det på skolen. Forandringen handlede om, at jeg lærte at tro mere på at arbejde end på inspiration. Der skete i det hele taget en afmytologisering af skrive- og læseprocessen, som var lærerig.” (Johan Vardrup: Interview med forfatteren. Forfatterweb, november 2013).

Efter han afsluttede Forfatterskolen i 2010, fulgte imidlertid et år, hvor han ikke skrev. For mange af litteraturens stemmer, levende såvel som døde, sad på hans skuldre og forstyrrede. Men pausen forløste en produktivitet. Debutsamlingen ”Inden april” skrev han første udkast til i løbet af et efterår og en vinter, hvorpå han arbejdede videre med digtene et halvt år, før Gyldendal antog dem i 2012. Undervejs modtog han kritik på manuskriptet fra en gruppe venner, blandt andre Amalie Smith, Olga Ravn og Asta Olivia Nordenhof, han havde lært at kende på Forfatterskolen. Udover kontakten til medlæsere er det karakteristisk for hans arbejdsmetode, at han helst skriver tidligt på dagen – ”når verden er ny”. Ved siden af lyrikken sidder Chemnitz i redaktionen på forlaget Arena, for hvilket han har oversat Marguerite Duras’ klummer ”L’été 80” (”Sommeren 80”, 2012). ). I 2016 udkom Morten Chemnitz’ anden lyriske udgivelse, ”Bindingerne”, og i 2019 fulgte digtsamlingen ”Hindre”.

Morten Chemnitz' debutsamling ”Inden april”, 2013, er en serie af iagttagelser over efteråret og vintermånederne frem til marts. Bogen kan læses som et langt digt om forandringerne i et landskab uden navn. Ind i mellem dukker et jeg op, der søger en nærhed i forhold til naturen. Jeg’et rækker ud efter den og sammenligner sig selv med grene, der strækker sig. Man får en fornemmelse af, at fortælleren ligestiller sig med den ydre natur.

Der zoomes ind på vejret og bevoksningen, så det ikke bliver et baggrundstapet, men hvad jeg’et har sin primære relation til. Der optræder ingen bipersoner i digtene. Samlingen betoner tilmed, at elementerne i landskabet har indbyrdes relationer. Skyer skilles ad; sne ligger ovenpå is; vinden møder træerne. Flere gange omtales et ”hinanden”, og det peger både på forbindelsen mellem disse elementer samt jeg’et, der knytter sig til dem. Den intimitet, der antydes mellem jeg og natur, forplanter sig til læseren. I løbet af samlingen får man en fortrolighed med sol og is og vind, fordi de går igen og bliver velkendte.

29882231

Gentagelsen er et tema i bogen. I den forstand, at sol hedder sol, og vind hedder vind fra digt til digt. Der bruges ikke et utal af synonymer. Gentagelsen karakteriserer også hele samlingens årstidsramme, det har været efterår og vinter før, og det vil ske igen. Endelig kan selve skrifthandlingen anskues som en gennemspilning af en sansning, der har fundet sted, men selvfølgelig kun er en tilsnigelse af en gentagelse. Teksten bliver aldrig præcist, som det sete var, ligesom hver læser vil have en forskellig oplevelse.  

Det er værd at hæfte sig ved, at en del af naturen forbliver utilgængelig i samlingen. Den slutter lige før april, der bygges op til et klimaks, forfatteren nægter at forløse. Dermed antyder ”Inden april”, at mødet med forårets eksplosion først kan ske, når læseren lægger teksten fra sig og går udenfor.

Digtene har en begrænset brug af verber, hvilket bidrager til, at teksten får et statisk præg; de ellers så flygtige skift i årstiderne er fastfrosset i glimt. Tonen i samlingen er nu og da tvivlende, så Chemnitz signalerer, at han er ved at undersøge, hvordan man kan skrive. Dette giver digtene et præg af det essayistiske notat.