Suzanne Collins
Foto: Todd Pitt / Gyldendal

Suzanne Collins

cand.mag. Michael Møller, 2012. Blå bog og bibliografi opdateret 2020.
Top image group
Suzanne Collins
Foto: Todd Pitt / Gyldendal

24 teenagere bliver udvalgt til at kæmpe til døden i en kæmpe arena, mens forældre, venner og den diktatoriske statsledelse følger med på TV-skærme. Dette kan måske lyde som opskriften på effektjagende splatterhistorier, men bliver det stik modsatte i hænderne på den amerikanske forfatter Suzanne Collins.

I Hunger Games-trilogien udnytter Collins den morbide præmis til at skabe intelligent og ideologisk ungdomslitteratur med bemærkelsesværdig dybde, moralsk kompleksitet og isnende realisme.

 

47964474

Blå bog

Født: 10. august 1962 i Hardford, Connecticut, USA.

Uddannelse: Dramatiker og telekommunikatør, Indiana University, 1985. Manuskriptforfatter, New York University, 1988.

Debut: Gregor and the Overlander. Scholastic, 2003.

Litteraturpriser: School Library Journal, 2008. Kirkus Best Young Adult Book, 2008. Publisher Weekly: Book of the Year – Childrens Fiction, 2010. California Young Reader Medal, 2011.

Seneste udgivelse: En fortælling om sangfugle og slanger. Gyldendal, 2020. (The Hunger Games, 0, 2020). Oversat af Sara Ejersbo. (The Hunger Games, 0).

Inspiration: Kurt Vonnegut, Madeleine L’Engle, Carson McCullers, Betty Smith, William Golding, George Orwell og Ray Bradbury.

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Mareridtene – som ikke var fremmede for mig før Spillet – plager mig, hver gang jeg sover. Men det gamle mareridt om min far, der bliver blæst i smadder nede i minen, kommer sjældent. I stedet oplever jeg forskellige udgaver af det, der skete i arenaen”.
”Løbeild”, s. 59.

Suzanne Collins blev født 1962 i Hardford, hovedstaden i den amerikanske delstat Connecticut. Grundet faderens arbejde i det amerikanske luftvåben flyttede familien meget, og ikke mindst en udstationering i Bruxelles gav væsentlig inspiration til det senere forfatterskab. Her boede familien, ifølge et interview på Gyldendals hjemmeside, i et stort hus uden fjernsyn men med masser af bøger (www.gyldendal.dk/forfattere/suzanne-collins). William Golding, George Orwell og Madeleine L’Engle var blandt de forfattere, som den unge Collins hev ud af boghylderne i disse år – og som, sammen med faderens tjeneste i Vietnam-krigen, tidligt har introduceret Collins for krigens rædsler og leveret inspiration til den romanserie, som senere gjorde hende berømt.

Da familien vendte tilbage til USA, påbegyndte Collins high school på Alabama School of Fine Arts. Her antændtes en interesse for drama, som i 1985 udmøntede sig i en uddannelse som dramatiker og telekommunikatør ved Indiana University. Få år efter supplerede hun med en uddannelse som manuskriptforfatter ved New York University.

Uddannelsen førte hende til fjernsynsmediet, hvor Collins i 1991 blev tekstforfatter for en række børneudsendelser, bl.a. for mediegiganten Nickelodeon. I forbindelse med dette arbejde mødte hun børnebogsforfatteren James Proimos, som inspirerede hende til selv at kaste sig over litteraturen.

I 2003 udkom Suzanne Collins’ litterære debut, ungdomsromanen ”Gregor and the Overlander”, som blev startskuddet på en yderst aktiv forfatterkarriere. Collins fulgte herefter årligt op med yderligere fire bøger om Gregor. Romanserien var en pæn succes i USA, men det var først med sit næste projekt, at Suzanne Collins indskrev sig endegyldigt på den litterære stjernehimmel.

”The Hunger Games” udkom i 2008 og blev en kæmpe succes. De to følgende bind i trilogien udkom i 2009 og 2010, og siden da har Suzanne Collins været en fast del af bestsellerlister over hele kloden. Lions Gate Entertainment var hurtig til at købe filmrettighederne, og Suzanne Collins har selv skrevet manuskript til de tre film, hvoraf den første i 2012 markerede sig som en af alle tiders største biografsucceser.

Suzanne Collins bor i dag i Newtown, Connecticut med sin mand og to børn.

Dødsspillet

”Hun er en påmindelse om hvorfor jeg er her. Ikke for blot at vise flotte kostumer frem og spise delikatesser. Men for at dø en blodig død, mens mængden hepper på min morder.”
”Dødsspillet”, s. 87.

Århundreder ude i fremtiden. En række naturkatastrofer har plaget det nordamerikanske kontinent, og kampen om de tilbageværende midler har kastet befolkningen ud i en altomfattende borgerkrig. I asken af borgerkrigen opstår staten Panem i det område, som tidligere hed the United States of America. Panem styres af et nådesløst diktatur i hovedstaden Capitol. Efter et mislykket oprør indfører statsledelsen et spil, der skal illustrere dets altomfattende magt: Hvert år udvælges en pige og dreng fra hvert af Panems 12 distrikter til at kæmpe til døden, mens landets befolkning tvinges til at følge med på TV-skærme. Men noget går galt i den 74. udgave af spillet.

28290853

Her begynder Suzanne Collins sin trilogi med den roman, som har givet serien sin titel – ”The Hunger Games” fra 2008 (”Dødsspillet”, 2010). Da den 12-årige Primrose Everdeens navn bliver hevet ud af en bowle ved den årlige udvælgelsesceremoni, melder hendes søster sig i hendes sted. Kattua Everdeen bliver distrikt 12’s kvindelige ”soner” og må forlade sin mor, søster og barndomsvennen Gale. Sammen med den mandlige soner, bagersønnen Peeta Mellark, bliver hun transporteret til Capitol, hvor det årlige Dødsspil forberedes med kamptræning og stiliserede tv-interviews foran Capitols ekstravagant udsmykkede borgere. Og kort tid efter står de der; på hvert deres podie i en kæmpe arena sammen med 22 andre teenagere, som alle ved, at der kun er én overlevende, når Dødsspillet når sin afslutning.

Det er ikke mindst denne morbide og nådesløse præmis, der gør ”Dødsspillet” til noget ganske særligt. I kontrast til de fleste andre romaner inden for den hastigt opblomstrende ungdoms-fantasy-genre, er Hunger Games-trilogien både skræmmende realistisk og effektivt nuanceret. Her er hverken troldmænd eller vampyrer, men et diktatorisk system som fremstår alt for genkendeligt.

Det er dog ikke mindst overlevelseskampen mellem de 24 teenagere, der gør romanen så overvældende. Grænserne mellem ondt og godt må nødvendigvis udviskes, når unge mennesker med venskabelige bindinger tvinges til at overleve ved at lade andre dø. ”Dødsspillet” er en kompleks fortælling om moral og overlevelsesinstinkt, hvori håbet om en simpel lykkelig slutning dør hurtigere end det startfløjt, der sætter overlevelseskampen i gang.