1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Dencik, Daniel
daniel dencik
Foto: Robin Skjoldborg

Daniel Dencik

 
cand.mag. Maria Roslev, 2014. Senest opdateret af cand.mag. Marie Hauge Lykkegaard, april 2024.
Emneord
autofiktion
forældremyndighed
Sverige
skilsmisse
retssystemer
mænd
ensomhed
Top image group
daniel dencik
Foto: Robin Skjoldborg

I Daniel Denciks forfatterskab møder vi den ensomme globetrotter. Ham – for det er oftest en mand – der flyver, sejler, cykler mod eksotiske, billedskønne destinationer for at finde sjælefreden, men som kæmper med at finde den. Flere udgivelser har afsæt i det, som Dencik selv betegner som sin personlige katastrofe – det retsforløb for mere end ti år siden, der resulterede i, at han i dag ikke har kontakt til de tvillinger, han er far til. Hvordan kommer man videre efter sådan et forløb? Man rejser, bedøver sig, går itu – præcis som Denciks hovedpersoner.

134109041

 

Blå bog

Født: 9. maj 1972 i Stockholm.

Uddannelse: Filmklipper, Den Danske Filmskole.

Debut: Lyn på en motorvej. Gyldendal, 1998. Digte.

Litteraturpriser: Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat, 2012. Nat & Dags Københavnerpris for Årets bedste litteratur i 1998 samt flere filmpriser.

Seneste udgivelse: Første person flertal. Politikens Forlag, 2022. Roman.

Inspiration: Ismael – fortælleren i ”Moby Dick”, for som Dencik siger: ”Han er fuldstændig ukuelig og har en enorm livsappetit, som jeg også har. Han rejser til nye steder hele tiden, og verden er et stort eventyr.”

 

 

Videoklip

Daniel Dencik fortæller om sit arbejde med romanen "Nordisk vildt" (2:52). Politikens Forlag, 2018. 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Sig det højt./ At livet som du kendte det, ikke vil vende tilbage igen./ Sig det højt og gå videre./ Forholdet til skolen./ Forholdet til børnenes mor./ Forholdet til et helt land./ Jeg har mistet lysten og evnen, uopretteligt.”
”Anden person ental”, s. 125.

Daniel Dencik er født i Stockholm i 1972 af svenske forældre. Da han var tre år, flyttede han med sin familie til Danmark. Han er vokset op i Valby, har gået på den jødiske privatskole Carolineskolen og senere på Vestre Borgerdyd Gymnasium. Han er stadig svensk statsborger, selvom han det meste af sit liv har boet i Danmark.

Hans forhold til Sverige er dog efterhånden anstrengt, og det skyldes især, at han har været udsat for falske anklager om vold og overgreb mod sine tvillinger i Sverige, hvor hans ekskone bor med børnene, og af den grund har fået frataget retten til at se dem.

Selv siger han om sit livs tragedie: ”Jeg levede et smukt og godt liv med mine tvillinger. Jeg var fraskilt, børnenes mor flyttede til Sverige, og det var mig, der pendlede. Fra den ene dag til den anden blev jeg anklaget for ting, som voksede og voksede, og jeg fik ikke lov til at møde mine børn. Myndighederne ville også kun møde mig, hvis jeg erkendte mig skyldig i ting, jeg ikke har gjort (…) Jeg har ikke set mine to børn i to år.” (Jeppe Bangsgaard: MS spørger: Daniel Dencik. Berlingske, 2014-02-02).

To af hans romaner kredser om denne personlige tragedie, men forfatterskabet startede et andet sted, nemlig med udgivelsen af digtsamlingen ”Lyn på en motorvej” i 1998. Den udkom, mens Dencik gik på filmskolen for at uddanne sig til filmklipper.

Som helt ung læste han filosofi på universitetet i Stockholm, men det blev arbejdet som filminstruktør og forfatter, der blev hans levevej. For dokumentarfilmen ”Tal R The Virgin”, der handler om vennen og kunstneren Tal R, modtog Dencik en Robert for årets bedste, korte dokumentar. Senest har han instrueret spillefilmen ”Miss Osaka” fra 2021.

Nyere interviews med Dencik handler især om at finde ro på den anden side af katastrofen – Denciks egen betegnelse for det, han har været igennem – og pleje det, man har: ”Men den katastrofe indeholdt en gave, der tog mig lang tid at pakke ud, og jeg er stadig i gang med at pakke den ud,” sagde han til Børsen i 2022, kort inden han rejste to år til Samoa sammen med sin nye familie (Maria Kentorp: ”Kun det smadrede kan repareres”. Børsen, 2022-09-16).

Daniel Dencik bor sammen med sin kone og deres to børn.

Aktuelt værk: Første person flertal

”Jeg kan cykle over halvandet hundrede kilometer på en dag. Mange gange har jeg gjort netop det for at nå en afklaring på noget, der har ligget mig på sinde. Med fyrre kilometer i timen at lade tankerne flyve frit. Jeg har haft brug for at rense mit indre med en ydre præstation, der har lignet en voldshandling. Andre ture har været langstrakte, bevidste forsøg på at fare vild.”
”Første person flertal”, s. 89.

Daniel Denciks roman ”Første person flertal” fra 2022 er en selvstændig fortsættelse til ”Anden person ental”. Ti år er gået, og Alexander har stadig ingen kontakt til sine tvillinger efter de beskyldninger om vold og overgreb mod børnene, som var omdrejningspunktet for Denciks romandebut. Romanens titel er den grammatiske betegnelse for ’vi’, for som Alexander formulerer det på s. 24: ”Der findes et vi, der ikke findes”. Tvillingerne har valgt ham fra. Han sender dem breve til deres fødselsdag. Nogle af dem kommer uåbnede tilbage, andre gør ikke.

I de år, der er gået, har Alexander bearbejdet sit tab. Han har haft et stort forbrug af alkohol og stoffer. Begge dele har han lagt på hylden nu, men sorgen bearbejder han stadig. I romanen er læseren med ham på en cykeltur fra København til Gurre en tindrende klar augustaften. Han skal køre en ladcykel hjem til der, hvor han bor nu med kæresten Rebekka og deres to små piger. Målet er at komme hjem og sige godnat til datteren Viktoria.

134109041

Mens Alexander cykler gennem forstæder og nordsjællandsk natur, flyder minder fra nær og fjernere fortid sammen: de turbulente år efter retssagen, mødet med Rebekka, scener fra dagligdagen i deres fælles hjem, og også fra sene nattetimer, for fortiden holder stadig Alexander vågen om natten. Der er langt til Gurre på en ladcykel, selv på en sommeraften. Da han når hjem, er datteren for længst faldet i søvn, men hun og resten af familien er der, og det er det, der betyder noget. Læseren slipper Alexander ved datterens seng med indsigten: ”Der findes et vi.”

Cykelturen danner ramme om fortællingen. I den findes et forløb, der skrider fremad, efterhånden som Alexander bevæger sig nordpå. Refleksionerne, han gør sig undervejs, bevæger sig i mange retninger – som tanker kan gøre, når kroppen er i gang på en cykel. Nogle er knyttet til steder, Alexander passerer undervejs. De fleste knytter sig til tvillingerne i Sverige, kæresten Rebekka og deres to piger. Mange knytter sig til cykling, Alexanders store passion, der også er Daniel Denciks store passion. Ligesom i ”Anden person ental” er sammenfaldene mellem forfatterens og hovedpersonens historie omfattende. Alexanders historie er også Denciks.