jeffrey eugenides
Foto: Ricardo Barros

Jeffrey Eugenides

stud.mag. Ester Skibsted Holm, iBureauet/Dagbladet Information. 2012.
Top image group
jeffrey eugenides
Foto: Ricardo Barros

Indledning

Med et sprudlende sprog og en fabulerende fortællestil behandler Jeffrey Eugenides ungdommens spirende seksualitet og det svære stadie mellem den idealistiske og naive ungdom og det komplicerede og desillusionerede voksenliv. Han er mester i at fortælle kringlede historier fra altid charmerende og skæve synsvinkler. Læseren hvirvles gerne rundt mellem forskellige fortællinger og perspektiver, men bliver kun behageligt rundforvirret i Eugenides’ farverige og snørklede univers.

 

47236924

Blå bog

Født: 8. marts 1960, Detroit, Michigan.

Uddannelse: BA i Engelsk fra Brown University og MA i Creative Writing fra Stanford University.

Debut: The Virgin Suicides. 1993.

Litteraturpriser: Henry D. Vursell Memorial prisen fra the American Academy of Arts and Letters, 1995. Pulitzerprisen, 2003. WELT-Literaturpreis, 2003. Great Lakes Book Award, 2003.

Seneste udgivelse: Andenhåndsvidne. Gyldendal, 2019. Oversat af Mich Vraa. Noveller.

Inspiration: Vergil, Leo Tolstoy, Vladimir Nabokov, Philip Roth, Gabriel García Márquez og Henry James.

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Søanemoner spirede frem mellem mine klassekammeraters ben. De fandtes i alle farver, sort, brun, elektrisk gul, livlig rød. Højere oppe hoppede deres bryster som vandmænd, blidt pulserende med spidser af grel pink. Alt bølgede i strømmen, slugte mikroskopiske plankton, voksede sig større minut for minut. De sky, klodsede piger var som søløver der lurede i dybet.”

”Middlesex”, s. 300.

Jeffrey Eugenides blev født og voksede op i Detroit i en amerikansk familie med græske og engelske rødder. Her gik han i skole på University Liggett School – en privatskole i den mondæne Detroit-forstad Grosse Pointe. Ifølge Eugenides selv vidste han allerede som 15-årig, at han ville være forfatter. I en Q & A til den amerikanske talkshowværtinde Oprah Winfreys internetbaserede bogklub beskriver han sit yngre selv som følger: ”Jeg var imidlertid et drømmende, kunstnerisk, ambitiøst barn. Jeg havde altid nydt at skrive historier og ja mine lærere mente, at jeg udviste ”talent”. Så jeg satte mig for at stræbe imod et litterært liv.” (Oprahs Book Club, 2007). Beslutningen om at blive forfatter var kraftigt inspireret af at have læst James Joyces ”The Portrait of the Artist as a Young Man”. Eugenides overså dengang ironien i Joyces skildring af den unge ukueligt idealistiske hovedperson forfatteren Stephen Dedalus. Han identificerede sig fuldstændig med den ambitiøse unge forfatter med et græsk efternavn ligesom ham selv og besluttede sig derfor for også at gå forfattervejen (Oprahs Book Club, 2007).

Efter High School blev Eugenides optaget på Brown University, hvor hans roman ”Bryllupsintrigen” udspiller sig. Her begyndte han sit litterære liv med at studere den engelsksprogede litteratur. Efter at have erhvervet sig en BA i 1983 og fyldt sit hoved til randen med ny viden tog han som mange idealistiske unge mænd før ham på dannelsesrejse. Først rejste han rundt i Europa, hvorefter han drog til Calcutta i Indien for at melde sig som frivillig hos Mother Teresa. Da han vendte tilbage til USA, påbegyndte han på Stanford University sin MA i engelsk og Creative Writing.

Selvom han havde skrevet ivrigt siden teenageårene, havde han imidlertid ikke travlt med at publicere. Han ønskede først at mestre og udvikle sit håndværk. Hans første roman ”The Virgin Suicides” kom derfor først i 1993 (på dansk i 1994 under titlen ”Jomfruselvmorderne”). Udover sine tre anmelderroste romaner har Eugenides løbende publiceret noveller og essays i diverse tidsskrifter heriblandt The New Yorker og The Yale Review.

Ved siden af sin forfattervirksomhed har Jeffrey Eugenides engageret sig i at give andre skrivetalenter mulighed for at blomstre. Blandt andet støtter han projektet 826 Chicago, som tilbyder gratis undervisning til unge forfatterspirer. 

I dag bor Eugenides med sin hustru og datter i Princeton, New Jersey, hvor han er ansat som professor og underviser i Creative Writing ved Princeton University.

Jomfruselvmorderne

”Trip Fontaine så hende med en sådan intensitet, at han ophørte med at eksistere. Verden indeholdt i det øjeblik kun Lux. En sitrende Aura omgav hende, en skimren som af atomer der var ved at rive sig løs, et fænomen vi senere tilskrev alt det blod, der løb væk fra Trips hoved.”
”Jomfruselvmorderne”, s. 72.

I sin første roman, ”The Virgin Suicides” fra 1993 (”Jomfruselvmorderne”, 1994), fortæller Eugenides den grufulde, men fascinerende historie om fem smukke teenagesøstres tragiske selvmord. Begivenhederne finder sted inden for ca. et år i en trist forstadsflække i det amerikanske midtvesten og fortælles af en flok jævnaldrende drenge fra lokalmiljøet 20 år efter selvmordene. Et stykke inde i voksenlivet kan det fortællende ”vi” stadig ikke helt slippe Lisbon-pigerne og deres tragiske skæbner.

23119714

Tragedien begynder, da den yngste søster på 13, enspænderen Cecilia, begår selvmord ved at kaste sig fra et vindue ned på et spir i rækværket omkring familiens hus. Dette sker under en tam forældreovervåget fest, hvor fortællerne selv er til stede. Festen er forældrenes kejtede forsøg på at opmuntre Cecilia efter hendes første selvmordsforsøg, men ender i stedet med at stille familiens problemer til skue for omverdenen. Efter Cecilias død vælger forældrene – den grå matematiklærer Mr. Lisbon og hans strikse og dominerende katolske hustru Mrs. Lisbon – gradvist at isolere resten af døtrene, Therese, Bonnie, Mary og den frivole og rebelske Lux, fra omverdenen. I takt med, at huset falder fra hinanden både indvendigt og udvendigt og familiens kontakt til omverdenen reduceres til næsten ingenting, stiger nysgerrigheden og fascinationen hos de unge drenge. Hvad der startede som en typisk teenagebetagelse af fem dragende og utilnærmelige katolske søstre, vokser sig til en fælles besættelse blandt drengene.

Pigernes historie fremlægges for læseren i en form, der ligner en kriminalteknisk rapport. Begivenhederne udfoldes og sammenstykkes gennem diverse øjenvidneberetninger, som drengene selv har indhentet. Alt fra tandlægen, præsten, nysgerrige naboer og Lux’ hemmelige hashrygende kæreste Trip til de knækkede forældre er citeret for deres version af historien. Desuden forelægges en række bilag i form af billeder, avisudklip, politirapporter og dagbogsnotater alt sammen med det formål at nå frem til en forklaring på selvmordene.

Gennem denne bevisfremlæggelse får drengene dog mest af alt tegnet et tydeligt billede af deres egen voldsomme besættelse og ikke mindst det passive og fiskefluebefængte lokalsamfund, de er vokset op i – et samfund som lader familien og pigerne gå til under deres nysgerrige blikke. Hvad der umiddelbart fremstilles som en objektiv undersøgelse, ligner, som bogen skrider frem, mere og mere en subjektiv om end kollektiv selvransagelse.

Middlesex

”Når Calliope kommer op til overfladen, gør hun det som en talefejl fra barndommen. Pludselig er hun der og laver et kast med håret eller tjekker sine negle. Det er lidt som at være hjemsøgt. Callie rejser sig inden i mig og bærer min hud som en løsthængende kjole. Hun stikker sine små hænder ind i mine armes posede ærmer.”
”Middlesex”, s. 47.

Jeffrey Eugenides’ anden roman, ”Middlesex” fra 2002 (”Middlesex”, 2003), er en dramatisk og særpræget familiekrønike fortalt fra den 41-årige jeg-fortæller Cals perspektiv. Cal er på overfladen en rigtig mand med muskler og markeret kæbeparti, men under den stilsikre påklædning gemmer sig en hemmelighed, der isolerer ham som menneske. Cal er nemlig døbt Calliope Helen Stephanides og har frem til sit 14. år levet som pige. Han er født som hermafrodit, men på grund af en aldrende inkompetent familielæge og forældrenes kønsforskrækkelse i 1960’ernes Detroit opdages Cals tvekønnethed først ved et tilfælde, da han som 14-årig indlægges efter en ulykke.

Cal har dog længe inden følt sig anderledes. Særligt omkring puberteten, da menstruationen og de kvindelige kurver udeblev, stemmen blev mørkere, skæghårene begyndte at vokse og den første teenageforelskelse var i en jordbærblond veninde, begyndte Cal at føle sig usikker og skamfuld.

24929183

I et ønske om at finde mening og sammenhæng i sin egen forvirrede identitetsfortælling forsøger den voksne jeg-fortæller at følge sit sjældne muterede genmateriales rejse frem til ham. Denne rejse begynder helt tilbage hos de græske bedsteforældre og deres fælles fortid som forældreløse søskende og silkelarveavlere i en indavlet bjergby i Lilleasien. Efter en dramatisk flugt fra tyrkernes hærgen af deres hjemstavn rejste bedsteforældrene til USA og slog sig ned i Detroit. Her startede de et nyt liv sammen som immigranter i et helt nyt land, hvor de indtog nye roller som mand og kone. Deres incestuøse ægteskab resulterede i Cals far Milton, der trods sin mor Desdemonas mange bange og skamfulde anelser ikke var vanskabt. Milton ender med udleve den amerikanske drøm som konge over sit eget succesfulde hot dog imperium Hercules Hot Dogs. Det meste af sin barndom har Cal derfor tilbragt i velhavende rammer i sin konservative græske families futuristiske forstadshjem Middlesex. Romanens titel refererer dermed både til det særlige barndomshjem og til Cal eller Callies kønsmæssige mellemposition.

Fortællingen springer frem og tilbage mellem fortællerens nutid i Berlin og den finurlige familiekrønike, der leder op til Cals kønsskifte. Som fortæller forundrer og fortryller Cal læseren med sin tilsyneladende alvidenhed, der strækker sig tilbage til begivenheder langt før hans fødsel. Fortælleren stopper ofte op i sin detaljerige og billedmalende beretning og henvender sig direkte til læseren som for at guide denne sikkert gennem en yderst kompleks tilblivelseshistorie – en historie og et liv han selv kæmper for at forstå og holde sammen på gennem sin fortælling.

Bryllupsintrigen

”Mitchells forhold til Madeleine Hanna – hans lange, håbefulde, sporadisk lovende, men alligevel frustrerende forhold – var begyndt ved et togaparty under rus-ugen i starten af deres første år. Det var sådan et arrangement som han instinktivt afskyede: en drukfest med tema fra en Hollywood-film, et udtryk for kapitulation over for et stykke mainstreamkultur.”
”Bryllupsintrigen”, s. 84.

Jeffrey Eugenides’ tredje roman ”The Marriage Plot” fra 2011 (”Bryllupsintrigen”, 2012) kan ses som en moderne version af 1800-tallets britiske bryllupsintrige. Scenen er sat i 1980’ernes USA omkring collegemiljøet på Ivy-league universitetet Brown University i Providence, Rhode Island. Her fordyber romantikeren Madeleine Hanna sig i sine elskede romantiske fortællinger af Jane Austen og George Elliot, mens det litterære miljø omkring hende dyrker dekonstruktionens opløsning af sprog og konstruerede begreber som kærlighed.

52117283

Trods teoriens dekonstruktion af kærligheden forelsker Madeleine sig hovedkulds i den ambitiøse biologistuderende Leonard. Bag hans perfekte facade gemmer sig imidlertid en masse uforudset, som bøgerne ikke har forberedt Madeleine på. Ikke alene bakser Leonard med en barsk opvækst i et alkoholiseret og uformuende hjem, der adskiller sig voldsomt fra Madeleines privilegerede og konservative ophav, men han er også maniodepressiv. Da collegekæresteriet fortsætter efter dimissionen, må Madeleine overveje, om kærlighed virkelig kan overleve alt.

Som i enhver bryllupsintrige er der imidlertid en anden bejler, der desperat ønsker heltindens gunst. I ”Bryllupsintrigen” hedder han Mitchell Grammaticus. Han er en intelligent religionsstuderende, der svæver igennem colleges faglige udfordringer, men i sin fortænkthed kløjes i kærlighedens komplekse koder. Han ved, at Madeleine er kvinden, han vil giftes med, men har svært ved at overbevise hende om, at hun skal vælge hans drengede selv over den mystiske og maskuline Leonard. Sideløbende med kærlighedskvalerne kæmper Mitchell med at finde sit eget religiøse og åndelige ståsted i tilværelsen. Efter college rejser han derfor til Indien for at lave humanitært arbejde. Håbet er at komme på afstand af Madeleine og tættere på livets store sandheder.

Romanen handler grundlæggende om ungdommens idealisme og naivitet, der har svært ved at stå distancen i mødet med den brutale virkelighed udenfor uddannelsesinstitutionens trygge rammer. Med varme, humor og stor detaljerigdom fremskriver Eugenides via en 3. persons fortæller det studentikose universitetsmiljø og dets usikre, selvbevidste og alligevel forunderligt kompromisløse aktører. Fortællingen skifter mellem at følge hver af de tre hovedpersoners ungdommelige perspektiver. Læseren får dermed et privilegeret indblik i, hvordan tre mennesker kan opleve virkeligheden fra hver deres side af kærlighedstrekanten på vidt forskellige måder.

Genrer og tematikker

I sit forfatterskab dyrker Jeffrey Eugenides romangenren som et medie, der kan rumme og formidle menneskelivets kompleksitet og kringelkroge. Han leger med genren og eksperimenterer i alle sine tre romaner med forskellige fortælleformer, der på hver deres måde tilbyder læseren et helt særligt og ofte besynderligt perspektiv på tilværelsen. Han springer ofte rundt i kronologi og endda fra et fortælleperspektiv til et andet, men formår at gøre det på en meningsfuld måde, som tilføjer fortællingen et ekstra lag.

Et gennemgående karakteristikum i Eugenides’ forfatterskab er desuden, at hans værker emmer af forfatterens egen belæsthed. Om sin tid på universitetet siger han: ”Jeg læste en masse, læste hele tiden (…) Jeg gjorde mit bedste for at læse, hvad jeg troede en romanforfatter burde læse – filosofi, historie, teologi.” (Oprahs Book Club, 2007). Allerede tidligt i sin litterære uddannelse har Eugenides med andre ord haft en forestilling om den gode forfatter som en belæst forfatter. Eugenides’ romaner er derfor spækkede med indskudt specialviden og interne referencer. I ”Middlesex” refereres der for eksempel løbende til Homer og græsk mytologi i forlængelse af hovedpersonens græske ophav, ligesom ”Bryllupsintrigen” bugner af litterære referencer i forbindelse med hovedpersonens engelskstudie. Disse mange referencer kan være en stor udfordring for Eugenides’ læsere, men medvirker i høj grad til at male en troværdig og interessant ramme omkring hans fortællinger.

Jeffrey Eugenides’ tre romaner er som udgangspunkt meget forskellige og behandler meget forskellige tematikker, men har dog et grundlæggende tema tilfælles. Romanerne portrætterer alle den svære ungdom og den vanskelige identitet og seksualitet, som udforskes og udformes i netop den periode. Desuden tages forholdet til familie og ophav og oprøret med selvsamme også op i alle tre romaner om end fra forskellige perspektiver. Eugenides interesserer sig altså gennemgående for perioden mellem barndom og voksenliv og alle de problemstillinger, der opstår for individet i den livsfase. Den kejtede, naive og til tider selvhøjtidelige ungdom og dens ofte problematiske familieforhold bliver i alle tre romaner fremskrevet med en humoristisk, men kærlig pen, der både evner at sætte sig helt ind i sine karakterer og skildre dem udefra med et skarpt blik for ironiske uoverensstemmelser mellem det unge individ og verden.

Beslægtede forfatterskaber

Med sine fabulerende, komplekse, humoristiske og tragiske fortællinger skriver Eugenides sig ind i en romantradition, der går langt tilbage og er blevet dyrket af et bredt spektrum af forfattere.

Et af de tidlige eksempler er den irske forfatter Laurence Sterne og hans romanklassiker ”Tristram Shandys Levned og meninger” fra 1767. Denne roman handler ligesom ”Middlesex” om en jeg-fortællers retrospektive forsøg på at få sin livshistorie og familiekrønike til at hænge sammen og give mening. Hvor Cal i ”Middlesex” forsøger at finde roden til sin komplekse tvekønnede græsk/amerikanske identitet, forsøger Tristram Shandy gennem sin livs- og familiehistorie at forklare de årsagssammenhænge, der har gjort ham til et gennemuheldigt og i egne øjne mislykket menneske.

”Middlesex” og dens komplicerede familiekrønike centreret om en incestuøs søskenderelation og den efterfølgende straf bringer desuden kraftige mindelser om forfatterens eget litterære forbillede, den colombianske Gabriel García Márquez og hans berømte familiekrønike ”100 års ensomhed”.

En anden nyere forfatter, som Eugenides kunne være inspireret af, er den tyske Günter Grass og hans roman ”Bliktrommen”, der handler om dværgen Oskars mærkværdige liv i Tyskland omkring 2. Verdenskrig. Ligesom Cal i ”Middlesex” er Oscar en mildest talt besynderlig jeg-fortæller, der med tilsyneladende alvidenhed kan berette om både det, der går forud for, sker under og følger hans mærkværdige tilblivelse. En anden lighed mellem Grass og Eugenides er evnen til at fortælle den store historie gennem den lille historie. Ligesom Eugenides, der i ”Middlesex” beskriver både den græsk-tyrkiske konflikt og borgerrettighedskampene i Detroit, bruger Grass sin jeg-fortællers perspektiv til at skildre en af de mest afgørende perioder i tysk og europæisk historie.

Nogle af mest markante træk hos Eugenides: hans valg af skæve fortællere og fortælleteknikker, dyrkelsen af en historisk interesse funderet i hans eget europæiske ophav og ikke mindst den forunderlige blanding af tragik og humor, deler han med den amerikanske forfatter Jonathan Safran Foer. I både ”Alt bliver oplyst” og ”Ekstremt højt og utrolig tæt på” fortæller Foer dybt tragiske, men også humoristiske historier, der peger tilbage på hans egen europæisk-jødiske oprindelse. Ligesom Eugenides eksperimenterer Foer i sine romaner med fortælleforhold og spøjse perspektiver. For eksempel fortælles ”Alt bliver oplyst” delvist gennem en ung ukrainsk mands breve til en amerikaner skrevet på gebrokkent engelsk.

Bibliografi

Romaner

Eugenides, Jeffrey:
Jomfruselvmorderne. Samleren, 1994. (The Virgin Suicides. 1993).
Eugenides, Jeffrey:
Middlesex. Gyldendal, 2003. (Middlesex. 2002).
Eugenides, Jeffrey:
Bryllupsintrigen. Gyldendal, 2012. (The Wedding Plot. 2011).

Antologi

Eugenides, Jeffrey (redaktør):
My Mistress's Sparrow Is Dead: Great Love Stories, from Chekhov to Munro. HarperCollins Publishers, 2008.

Noveller

Eugenides, Jeffrey: Andenhåndsvidne. Gyldendal, 2019. Oversat af Mich Vraa.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Jeffrey Eugenides

Om forfatterskabet

Netkilder

About Jeffrey Eugenides. Oprahs Book Club, 2007-06-05. Oprahs Book Club har lavet en overskuelig biografi af forfatteren, et interview og et referat af ”Middlesex”, som bogklubben har haft på programmet i 2007.
På Jeffrey Eugenides’ underviserprofil på Princeton Universitys hjemmeside kan man læse nærmere om forfatteren og hans akademiske karriere.
På Eugenides’ åbne officielle facebookprofil kan man løbende følge med i opdateringer om forfatteren, hans produktion og de arrangementer, han deltager i.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Jeffrey Eugenides

Kilder citeret i portrættet

Netkilde

Q & A. Oprahs Book Club, 2007-06-05 (egen oversættelse).