Hans Davidsen-Nielsen

Artikel type
voksne
stud.mag. Karen Fjordside Pontoppidan, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Main image
Davidsen-Nielsen, Hans
Foto: Tor Birk Trads / Information / Scanpix

Som journalist hos Politiken og tidligere ved Weekendavisen og Jyllands-Posten er Hans Davidsen-Nielsen et kendt navn i nyhedsverdenen, og gennem sine skarpt skildrede faglitterære værker om de danske efterretningstjenesters historie forbinder han sit journalistiske fagområde med rollen som forfatter. Med udgangspunkt i sit indgående kendskab til de hemmelige miljøer og med bevaring af sin journalistisk ligefremme stil kunne Davidsen-Nielsen i 2014 også kalde sig krimiforfatter. Fiktionsdebuten ”Hypokonderens død” indbragte ham i 2015 Dansk Krimiakademis Debutantdiplom.

 

 

51040457

Blå bog

Født: 24. juli 1968.

Uddannelse: Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, 1994.

Debut: Værnet – den danske SS-læge i Buchenwald. JP Bøger, 2002. Biografi.

Litteraturpriser: Nils Ufers Mindelegat, 1994. Den Danske Publicistklubs jubilæumspris, 1999. Det Danske Krimiakademis Debutantdiplom, 2015.

Seneste udgivelse: Hypokonderens død. Politikens Forlag, 2014.

Inspiration: Graham Green, John le Carré og Leif Panduro.

 

Baggrund

”'Forsvaret,' sagde hans institutleder. 'Hvad fanden ved du om forsvaret?'
'Ja, det er sådan lidt svært at forklare. Jeg har en bekendt fra min tid som værnepligtig, der gerne vil bruge min viden om etniske minoriteter. Du ved, hvordan rekrutterer man flere til forsvarets rækker, (...) og så videre.'
Morten brød sig ikke om at lyve, men da han skrev ansættelsespapirerne under på Kastellet, havde Bruun bedt ham være diskret.”
”Hypokonderens død”, s. 93.

Hans Davidsen-Nielsen er født i 1968 og er, som søn af psykoterapeut og forfatter Marianne Davidsen-Nielsen og sprogprofessor og tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, vokset op i et akademikerhjem på Frederiksberg. Han er mellemste barn i en søskendeflok på tre, der også tæller de to søstre Marie Davidsen-Nielsen, der er børnepsykolog og Mette Davidsen-Nielsen, der er administrerende direktør for Dagbladet Information.

Frederiksberghjemmet blev i løbet af barn- og ungdommen for en tid erstattet af et toårigt ophold i USA og et etårigt i England. Hjemme igen startede han på Falkonergårdens gymnasium, hvorfra han blev student i 1988. Inden han i 1990 blev optaget på Journalisthøjskolen i Aarhus, brugte han halvandet år som opvasker og pædagogmedhjælper. I 1994, samme år som han endte sin journalistiske uddannelse, blev han ansat på Weekendavisen.

Som journalist ved skiftende aviser står Davidsen-Nielsen bag en lang række publikationer – artikler såvel som faglitterære værker, der skildrer den politiske verden. I sit daglige virke på dagbladet Politiken beskæftiger han sig journalistisk med landets efterretningstjenester, og i et interview med Forfatterweb fortæller han, hvordan dette arbejde har resulteret i hans to faglitterære værker ”En højere sags tjeneste – PET under den kolde krig” og ”Spionernes krig” fra henholdsvis 2006 og 2008. I samme interview siger forfatteren om udviklingen af sit forfatterskab mod også at favne skønlitteratur: ”Det var under arbejdet med disse bøger, at jeg fik ideen til ”Hypokonderens død”.” (Karen Fjordside Pontoppidan: Interview til Forfatterweb, marts 2015). Men selvom der altså kan tegnes en rød tråd fra det journalistiske arbejde til hans skønlitterære debut, har han mærket genreforskellene: ”[Den skønlitterære genre] stiller nogle helt andre krav til blandt andet dialog og miljøskildring, har jeg erfaret.” (Karen Fjordside Pontoppidan: Interview til Forfatterweb, marts 2015).

Det er ikke blot sin egen professionelle dagligdag som journalist, der inspirerer forfatteren Davidsen-Nielsen. Han fortæller, hvordan han til udarbejdelsen af sin hypokondriske hovedperson i ”Hypokonderens død” også har haft god nytte af sin mors erfaring med alvorligt syge patienter.

Hypokonderens død

”Hvad laver du? Hvad fanden i helvede laver du, Morten Severin Richter? (...) Og nu lå han så her. Bagbundet med bind for øjnene, i militante islamisters varetægt og med kurs mod Pakistans lovløse stammeområder. Morten kunne have grinet, hvis det kun havde involveret ham selv. Alle Bruuns og amerikanernes forsikringer om, at de havde styr på det. Hvorfor kom de så ikke, når han trykkede? For dem var de bønder i et skakspil.”
”Hypokonderens død”, s. 286.

Hans Davidsen-Nielsen debuterede som romanforfatter i 2014 med ”Hypokonderens død” om den midaldrende Morten Richter, der er vellidt universitetsunderviser, men kummerlig forsker og derfor har en fyreseddel hængende over hovedet. I tillæg hertil er han hypokonder – dét i en sådan grad, at han fyres af den person, han som fraskilt og med få venner er mest i kontakt med; sin læge. Da han tilmed bliver slået ned i metroen og får erklæret uhelbredelig kræft, burde hans verden bryde sammen. I stedet får overfaldet og kræftdiagnosen Morten til at sætte sit liv i perspektiv, og pludselig befinder han sig i Pakistan, dybt rodet ind i det danske forsvars efterretningstjenestes kamp mod terror. Men hvad der starter som Mortens personlige udviklingsprojekt bliver til slut hans endeligt.

”Hypokonderens død” tegner et kontrastfyldt fjendebillede, og flere personer og institutioner bejler til titlen som skurk. En oplagt kandidat til rollen er den pakistanske terrorist Omar Kayani, der i romanen er repræsentant for islamisk terrorisme med Osama bin Laden som frontfigur. Anderledes betragtet står det danske forsvars efterretningstjeneste – da det hele brænder på ­– med Mortens skæbne i hænderne og vælger at lade ham dø i 'en højere sags tjeneste'. Morten bliver altså hverken offer for kræftsygdommen eller de pakistanske terrorister, men i stedet for 'sagen', som han for sent opdager, ikke er hans egen.

51040457

Vestens opslugthed af terrorbekæmpelse kandiderer således også til skurkerollen. Gennem valget af terror som tema samt via måden, romanen ekspliciterer problemstillingen, at ”Alle beslutninger, der er truffet lige siden (11. september, red.) – både de gode og de dårlige – kan føres tilbage til den dato”, (s. 105) gives et mangesidet billede af, hvordan terrorismen bidrager til, at 'fjenden' ikke indtager en entydig skikkelse.

”Hypokonderen” er altså ikke blot en henvisning til Morten Richters tilstand, men i lige så høj grad et billede på dagens samfund, der er gennemsyret af en hypokondrisk frygt for terror og den svært definerbare fjendeskikkelse. At Mortens hypokondri erstattes af dødelig sygdom kan ses som kommentar til, hvorvidt samfundets frygt er berettiget eller ej.