Maria Helleberg (børn og unge)

Artikel type
boern
bibliotekar Hanne Giversen, 2003.
Main image
Helleberg, Maria
Foto: POLFOTO

Indledning

Dansk forfatter. Har skrevet bøger for både voksne og børn. Maria Helleberg er kendt som voksenforfatter. Hun skriver imidlertid også for børn. I de fleste af børnebøgerne fortæller hun om opdigtede personer eller hun digter om kendte historiske personer.

Man kan ikke gå ud fra, at personerne har levet præcist, som Maria Helleberg fortæller. Hun digter om og ”lægger til” for at fortælle en god historie. Det er i høj grad Maria Hellebergs fortjeneste, at den historiske genre stadig dyrkes - især af piger. Hendes bøger om danmarkshistoriens kendte personer lægger sig fint i forlængelse af Herta Enevoldsens og Hjørdis Varmers historier, og de mange historieinteresserede læsere har dermed fået flere titler at kaste sig over. Temaet: Børns og unges vilkår går igen i bøgerne. Hovedpersonerne er ofte piger. Maria Helleberg har en særlig forkærlighed for at beskrive piger, der vokser op til at blive noget særligt. Historierne om Moses Butterbrot er en undtagelse. Bøgerne hænger ofte sammen som serier. Det virker som Maria har svært ved at slippe personerne, og der er lige én historie mere, der skal fortælles.

 

26676010

Blå bog

Født: 2. januar 1956 på Frederiksberg ved København.

Uddannelse: Universitetsuddannelse i teatervidenskab og dansk.

Debut: For voksne: Seersken. Gyldendal,1986. For børn: Slavebarnet. Gyldendal, 1992.

Priser: Bl.a. LO’s kulturpris 1990.

Seneste udgivelse: Bille og Lotte. Modtryk, 2007.

 

Læs også voksenportrættet af Maria Helleberg

Introduktion

Maria Helleberg er først og fremmest kendt som voksenforfatter. Hun har specialiseret sig i at skrive underholdende og dramatiske historier med mere eller mindre historisk baggrund.

Maria Helleberg skriver imidlertid også romaner for børn. I de fleste af sine bøger for børn fortæller hun om opdigtede personer eller hun digter om kendte historiske personer. Man kan ikke gå ud fra, at personernes liv har været præcist, som Maria Helleberg fortæller. Hun digter om og ”lægger til” for at fortælle en god historie. Det er i høj grad Maria Hellebergs fortjeneste, at den historiske genre stadig lever og dyrkes - især af piger. Hendes bøger om danmarkshistoriens kendte personer lægger sig fint i forlængelse af Herta Enevoldsens og Hjørdis Varmers historier, og de mange historieinteresserede læsere har dermed fået flere titler at kaste sig over.

Børns og unges vilkår er et tema, der går igen i bøgerne. Maria Helleberg stiller sig solidarisk med børnene og fortæller altid med respekt om de muligheder, børnene har for at gebærde sig i familien eller i samfundet under de givne vilkår. Selv om bøgerne foregår i forskellige historiske perioder og forskellige steder i verden: i Palæstina i tiden omkring Jesu fødsel, i Pompeji under Vesuvs udbrud i år 79 efter Kristus, Danmark i 1600-1700 og 1800-tallet, på De Vestindiske Øer, i Tyskland under 2. Verdenskrig, i Danmark i 1960’erne og i nutiden beskriver de mulighederne for børn og unges livsudfoldelse og kreativitet.

Hovedpersonerne er oftest piger. Maria Helleberg har en særlig forkærlighed for at beskrive piger, der vokser op til at blive noget særligt. Historierne om Moses Butterbrot er en undtagelse. Bøgerne hænger ofte sammen som serier. Det virker som Maria har svært ved at slippe personerne, og der er lige én historie mere, der skal fortælles.

Maria Hellebergs baggrund

Maria er enebarn og hendes familie flyttede meget rundt i Danmark og derfor har hun gået i mange forskellige skoler: fra dyre, fine privatskoler til mere ydmyge landsbyskoler. I et interview fortæller Maria Helleberg, at hun har fået en fri opdragelse, og at hvis der var noget, der kedede hende, så rejste hun sig bare op og gik...(Ekstra Bladet, 15.2.2003). Hendes mor var en stærk og selvstændig kvinde, og det har smittet af på Maria Helleberg og de kvindelige hovedpersoner, hun skriver om.

Maria Helleberg blev student i 1975. Historie har altid interesseret hende, og hun ville egentlig have læst historie på Københavns Universitet, men hun kunne ikke lide den lærer, der stod for undervisningen. Derfor valgte hun i stedet teatervidenskab og dansk. Hun fik sin eksamen, men hun havde stadig interessen for historie. Den har i alle årene været kilden til hendes forfatterskab. Hun fik et legat fra Statens Kunstfond i 1987 som betød, at hun ikke behøvede at arbejde ved siden af at være forfatter. Hun kunne være heltidsforfatter.