maria helleberg
Foto: Stine Heilmann

Maria Helleberg (børn og unge)

bibliotekar Hanne Giversen, 2003.
Top image group
maria helleberg
Foto: Stine Heilmann
Main image
Helleberg, Maria
Foto: POLFOTO

Indledning

Dansk forfatter. Har skrevet bøger for både voksne og børn. Maria Helleberg er kendt som voksenforfatter. Hun skriver imidlertid også for børn. I de fleste af børnebøgerne fortæller hun om opdigtede personer eller hun digter om kendte historiske personer.

Man kan ikke gå ud fra, at personerne har levet præcist, som Maria Helleberg fortæller. Hun digter om og ”lægger til” for at fortælle en god historie. Det er i høj grad Maria Hellebergs fortjeneste, at den historiske genre stadig dyrkes - især af piger. Hendes bøger om danmarkshistoriens kendte personer lægger sig fint i forlængelse af Herta Enevoldsens og Hjørdis Varmers historier, og de mange historieinteresserede læsere har dermed fået flere titler at kaste sig over. Temaet: Børns og unges vilkår går igen i bøgerne. Hovedpersonerne er ofte piger. Maria Helleberg har en særlig forkærlighed for at beskrive piger, der vokser op til at blive noget særligt. Historierne om Moses Butterbrot er en undtagelse. Bøgerne hænger ofte sammen som serier. Det virker som Maria har svært ved at slippe personerne, og der er lige én historie mere, der skal fortælles.

 

51159551

Blå bog

Født: 2. januar 1956 på Frederiksberg ved København.

Uddannelse: Universitetsuddannelse i teatervidenskab og dansk.

Debut: For voksne: Seersken. Gyldendal,1986. For børn: Slavebarnet. Gyldendal, 1992.

Priser: Bl.a. LO’s kulturpris 1990. Søren Gyldendal Skønlitteraturprisen, 2022.

Seneste udgivelse: Den onde selv. Carlsen, 2014. (Heksebørn).

 

Læs også voksenportrættet af Maria Helleberg

Artikel type
boern

Introduktion

Maria Helleberg er først og fremmest kendt som voksenforfatter. Hun har specialiseret sig i at skrive underholdende og dramatiske historier med mere eller mindre historisk baggrund.

Maria Helleberg skriver imidlertid også romaner for børn. I de fleste af sine bøger for børn fortæller hun om opdigtede personer eller hun digter om kendte historiske personer. Man kan ikke gå ud fra, at personernes liv har været præcist, som Maria Helleberg fortæller. Hun digter om og ”lægger til” for at fortælle en god historie. Det er i høj grad Maria Hellebergs fortjeneste, at den historiske genre stadig lever og dyrkes - især af piger. Hendes bøger om danmarkshistoriens kendte personer lægger sig fint i forlængelse af Herta Enevoldsens og Hjørdis Varmers historier, og de mange historieinteresserede læsere har dermed fået flere titler at kaste sig over.

Børns og unges vilkår er et tema, der går igen i bøgerne. Maria Helleberg stiller sig solidarisk med børnene og fortæller altid med respekt om de muligheder, børnene har for at gebærde sig i familien eller i samfundet under de givne vilkår. Selv om bøgerne foregår i forskellige historiske perioder og forskellige steder i verden: i Palæstina i tiden omkring Jesu fødsel, i Pompeji under Vesuvs udbrud i år 79 efter Kristus, Danmark i 1600-1700 og 1800-tallet, på De Vestindiske Øer, i Tyskland under 2. Verdenskrig, i Danmark i 1960’erne og i nutiden beskriver de mulighederne for børn og unges livsudfoldelse og kreativitet.

Hovedpersonerne er oftest piger. Maria Helleberg har en særlig forkærlighed for at beskrive piger, der vokser op til at blive noget særligt. Historierne om Moses Butterbrot er en undtagelse. Bøgerne hænger ofte sammen som serier. Det virker som Maria har svært ved at slippe personerne, og der er lige én historie mere, der skal fortælles.

Maria Hellebergs baggrund

Maria er enebarn og hendes familie flyttede meget rundt i Danmark og derfor har hun gået i mange forskellige skoler: fra dyre, fine privatskoler til mere ydmyge landsbyskoler. I et interview fortæller Maria Helleberg, at hun har fået en fri opdragelse, og at hvis der var noget, der kedede hende, så rejste hun sig bare op og gik...(Ekstra Bladet, 15.2.2003). Hendes mor var en stærk og selvstændig kvinde, og det har smittet af på Maria Helleberg og de kvindelige hovedpersoner, hun skriver om.

Maria Helleberg blev student i 1975. Historie har altid interesseret hende, og hun ville egentlig have læst historie på Københavns Universitet, men hun kunne ikke lide den lærer, der stod for undervisningen. Derfor valgte hun i stedet teatervidenskab og dansk. Hun fik sin eksamen, men hun havde stadig interessen for historie. Den har i alle årene været kilden til hendes forfatterskab. Hun fik et legat fra Statens Kunstfond i 1987 som betød, at hun ikke behøvede at arbejde ved siden af at være forfatter. Hun kunne være heltidsforfatter.

At skrive for børn

21961248

Det er et kendt fænomen, at mange voksenforfattere på et tidspunkt også begynder at skrive for børn. Maria Helleberg begyndte at skrive børnebøger, da hun havde været forfatter i 6 år. Hun er en meget flittig forfatter, og på det tidspunkt havde hun skrevet 6 romaner for voksne og hun havde nu lyst til at skrive for børn. Den første børnebog var Slavebarnet (1992), der siden har fået to fortsættelser.

Serier

Mange af Maria Hellebergs bøger er i serie med hinanden. Det giver mulighed for at digte videre på historien, og for læseren er det spændende at følge personerne gennem tykt og tyndt.

Den første bog Slavebarnet (1992) handler om de mekanismer, der skaber slaver og herrer. Bogen foregår i oldtidens Palæstina og handler om den 7-årige jødiske pige Shara, der bliver solgt til syriske slaveopkøbere. Hun rives løs fra familiens trygge favn og starter et nyt liv på en slaveskole, hvor indespærring, vold og isolation gradvist forandrer hende til en slavesjæl, hvis fornemste opgave det er at glemme sig selv og sin fortid. Som slave har man ikke brug for at kunne tænke selv, man skal bare adlyde. Efter nogle år bliver Shara, der har fået slavenavnet Agave, videresolgt til den mystiske Helena, en tidligere slave, der har købt sig fri og nu ernærer sig som luder. Helena hedder egentlig Ruth og hun er måske identisk med den forsvundne storesøster, som Shara altid har savnet.

Bogen sætter fokus på den psykologiske virkning, det har på mennesker at blive frataget sin egen dømmekraft og gjort til slave. De frikøbte har svært ved at være frie, de er og bliver slaver. Bogen kredser om spørgsmålet: Kan man købe friheden?

I fortsættelserne Børnejægeren (1993) og Knivstikkeren (1995) beslutter Shara at finde sine forældre og hun forlader Helenas hus. Under dramatiske omstændigheder møder hun sin ven Agrippa fra slaveskolen og siden også den lille pige Rhoda. De tager kampen op mod børnejægeren, der ernærer sig ved at sælge stjålne børn. Agrippa arresteres af Kong Herodes’ soldater og Shara arbejder med stor opfindsomhed på at få ham fri. Sproget er fuldt af eventyr og dramatik. Der bliver ikke sparet på krudtet i beskrivelserne af de prøvelser, Shara, Agrippa og Rhoda kommer ud for. De besejrer børnejægeren og vælger at følge Jesus i ørkenen. Og så er der spirende romantik mellem Agrippa og Shara.

24267962

Vi er stadig i oldtiden. Året er 79 efter Kristus. Den gamle by Pompeji i Syditalien er ramme om 2 bøger om den 10-årige rigmandssøn Gajus. I Børnene fra Pompeji (2001) opdager han på sin fødselsdag, at hans mor og far skal skilles. Hans mor er allerede flyttet sammen med en anden mand i en anden by, og hans forældre havde endda lovet ham en hundehvalp i fødselsdagsgave. Altså er der ingen vej udenom – han må finde sin mor. Han stikker af, men turen går ikke som han havde tænkt. Jorden begynder at ryste og vulkanen Vesuv går i udbrud og begraver Pompeji i sten, aske og lava. Efter mange farefulde oplevelser i selskab med vennerne Kalos og Diana ender det hele lykkeligt.

I seriens andel del Skatten fra Jerusalem (2002) kommer Gajus og slavepigen Atia til Rom. De bliver jaget af bl. a. kejser Titus, fordi alle tror, at de ved noget om en skat fra Jerusalem. Maria Helleberg skildrer, hvordan rigdom ikke nytter noget, når det i en kritisk situation gælder om at være opfindsom og snarrådig. Historierne er spændende og de giver et levende billede af oldtidens Italien, kulturen og klassesamfundet.

Den historiske ramme er rykket frem til 1941 under 2. Verdenskrig i de to bøger om den jødiske dreng Moses Butterbrot. Moses Butterbrot - i skjul (2001) tager sin begyndelse i Krakow i Polen. Tyskerne har erobret Polen og er besatte af tanken om jødernes totale udryddelse. Moses med jødestjernen på brystet må som 11-årig skjule sig hos en fremmed ikke-jødisk familie for ikke at blive sendt ind i ghettoen sammen med sine forældre og sin søster. Moses skal give sig ud for den nye families døde søn Janusz. Da livet i Krakow bliver for farligt, flygter familien ud på landet. Her bliver han gemt hos gode bønder, men alligevel kommer tyskerne på sporet af ham.

I fortsættelsen Moses Butterbrot - under jorden (2001) er han igen på flugt og kommer om bord på et skib, der sejler til Danmark. Han havde håbet at komme til Sverige, hvortil hans søster er flygtet. På Lolland er der mange, som taler polsk og her bliver han atter gemt hos venlige mennesker. Han har ikke opgivet håbet om at komme til Sverige, så ved bogens slutning er han på vej til Vedbæk for at blive sejlet over Øresund. Der kommer sikkert en tredje bog om Moses.

Maria Helleberg var barn i 1960’erne, samtidig med den Julie, hun skriver om i serien om Julie, Fregneren og Sukkerhitler (2000).

Julie er flyttet fra stenbroen i København til et parcelhuskvarter i Jylland. I midten af 60’erne var oprøret mod autoriteterne også så småt nået til de små klasser uden for København. Julie går i første klasse, hvor den store prøve på, om man er moden til at gå i skole består i, om man kan gennemleve en af ”Sukkerhitlers” (han hedder rigtigt Sørensen) timer uden at bryde grædende sammen eller flygte ud på toilettet. ”Fregneren” er Julies modige veninde. Det er en bog fuld af sjove episoder, dramatik og rapkæftet snak. Måske har Maria Helleberg selv haft en fregnet veninde og kendt en ”Sukkerhitler” i sin skoletid. I de år flyttede familien meget rundt og hun gik i en lang række forskellige skoler.

I fortsættelsen Julie i privaten (2000) er Julie blevet 8 år. Hun flytter tilbage til Sjælland, hvor hun kommer til at gå i en katolsk privatskole. Her har hun svært ved at falde til blandt de nye kammerater.

I tredje del af serien Julie ælsker Finn (2001) går Julie i 4. klasse i endnu en ny skole. Her møder hun Finn, som hun bliver rigtig gode venner med. Bøgerne om Julie egner sig rigtig godt til at blive læst højt.

Øv, ingen fortsættelse

Jeg vil ikke kende dem (1993) foregår i nutidens Palæstina – eller Israel, og den handler om venskabet mellem 3 drenge, der egentlig burde være fjender. De er omkring 12 år og hedder alle tre David, men de repræsenterer hver sin tro. Den ene er kristen, den anden muslim og den tredje er jøde. De to af drengene er arabere, de og deres slægt har boet i Palæstina altid. Den tredje dreng er amerikansk jøde, han og hans familie er bosættere i området. Bogen beskriver dels det venskab de to arabiske drenge har med hinanden på trods af deres forskellige trosretninger, dels det venskab de udvikler med den jødiske David. Historien er levende fortalt, og selv om situationen i Mellemøsten synes håbløs får Maria Helleberg den drejet hen imod noget, der kan minde om håb.

Maria Helleberg har været på besøg på den besatte Vestbred og bogen er en kommentar til den aktuelle politiske situation, og den er et ønske om, at israelere og palæstinensere skal kunne leve fredeligt side om side.

24900819

De dansk-vestindiske øer er scenen for Miss Suzanna (2002). Miss Suzanna er ikke en helt almindelig slave. Hun er datter af en dansk godsejer, der satte stor pris på hendes sorte mor, før han blev nødt til at sælge hende. Hun bliver som 13-årig husslave hos en lunefuld guvernør. Hun har fået en lille smule uddannelse og tilstrækkelig selvtillid til, at hun tør gøre oprør og skabe sit eget liv. Gennem hendes tanker får læseren en forståelse for, hvordan verden så ud i 1700-tallet. De danske herrer er ikke onde, men de handler så tankeløst, at man som nutidig læser forarges. Historien er gribende, og her kan de store pigers mødre godt læse med.

I Den sommer mændene forsvandt (2003) skruer Maria Helleberg tiden tilbage til 1. verdenskrig. Bogen beskriver sønderjydernes forhold set gennem den 12-årige Ingeborgs øjne. Hun lever et trygt liv sammen med sin dansksindede familie. Hendes verden ramler sammen, da både hendes far og storesøsterens kæreste bliver indkaldt til at kæmpe i den tyske hær. Kvinderne står uden hjælp på gården, og de må tage ekstra fat. Bogen beskriver skolen og dagligdagen uden de store dramatiske højdepunkter.

Danmarkshistoriens kendte

I Danmarkshistorier for børn , bind 1 (2002) og Danmarkshistorier for børn , bind 2 (2003) er Maria Helleberg tilbage ved det, der allerbedst kendetegner hendes forfatterskab, nemlig danmarkshistoriens mest kendte personer.

Der er historier om bl. a. kimbrerne, sagnkongerne og Svenskekrigene. Begge bind indeholder også en sand guldgrube af fortællinger om historiens store navne – dem alle store børn har hørt om i skolen. Der er Leonora Christine, Holberg, Tordenskjold, Struensee, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Knud Rasmussen for bare at nævne nogle få. Kvinderne har en fremtrædende rolle i beretningerne, enten som hovedpersoner eller som de, der holder sammen på de uregerlige geniers liv.

Sproget er farverigt og letlæst, men der er mange forklaringer, der ikke er med fordi historierne så ville blive for indviklede. Historierne vil gøre sig rigtig godt til højtlæsning eller i en god historielærers genfortælling – som krydderi på emner, klassen arbejder med. Bøgerne er også velegnede til at give et kort indblik i det fælles danske arvegods – også henvendt til voksne, der har lyst til at opfriske danmarkshistorien. Maria Helleberg tildeler flere af personerne en hel roman, bl. a. Leonora (1997) og Johanne Luise Heiberg (2003).

25714482

Flere danske forfattere har været optaget af kongedatteren Leonora Christine. I Leonora (1997) fortæller Maria Helleberg om hendes omtumlede barndom og ungdom. Hun bor hos sin mormor inden hun sammen med sin søster Sophie må rejse til Holland for at bo hos plejeforældre. Efter en tid kommer de tilbage og skal nu bo hos forældrene, Christian den fjerde og Kirsten Munk. Deres ægteskab er ikke godt, og Kirsten Munk forsøger at styre de mange børn ved at slå dem. Leonora er ulykkelig og splittet mellem sine forældre ligesom andre skilsmissebørn. Hun møder Corfitz Ulfeldt da hun er 9 år, bliver forlovet med ham og siden gift som 15-årig. Leonora satser hårdt på, at hendes liv med den noget ældre Corfitz skal være perfekt og ikke en gentagelse af forældrenes. Guf for unge piger og deres mødre.

Maria Hellebergs fascination af berømte historiske personligheder fornægter sig heller ikke i Johanne Luise Heiberg (2003). Johanne Luise blev en berømt skuespillerinde og forfatter i midten af 1800-tallet. Det stod ikke skrevet i stjernerne, at hendes liv skulle blive noget særligt, da hun blev født i København i 1812.

Johanne Luise levede hele sin barndom under meget trange kår med en hårdtarbejdende mor, der levede af at lave mad for folk og en værtshusholder-far, der helst drak de våde varer selv. Ved et tilfælde mødte hun en lærer, der tilbød at undervise hende gratis. Ellers gik hendes tid mest med at hjælpe moderen, passe sin lillesøster, vaske regnorme fri for jord – og danse og synge. Som 8-årig kom hun ind på Det Kongelige Teaters balletskole, og mens hun gik der fik hun forskellige små roller som skuespiller. Hendes følsomme væsen slog igennem på scenen og hendes skuespil berørte tilskuerne så dybt, at de ligefrem græd under forestillingen. Hun blev som 17-årig gift med Johan Ludvig Heiberg, der var den tids mest berømte skuespilforfatter.

Bogen fortæller om Johanne Luises barndom og ungdom, og man kan læse en mere udførlig beskrivelse i Danmarkshistorier for børn , bind 2.

Sproget

Maria Helleberg skriver for det meste i et enkelt sprog. Unødige ord og handling er skåret væk. Enkelte sætninger og enkelte ord bliver derfor meget betydningsfulde, når de skal beskrive en stemning eller en følelse. Det meget fyldige historiske stof, der ofte ligger til grund for hendes bøger skal ”koges ned” til en historie af passende længde, og derfor sker det ind imellem, at beskrivelserne måske bliver for forenklede. Læseren kan sidde med en fornemmelse af at mangle noget. Som i Maria Hellebergs voksenbøger spiller det erotiske også en rolle i børnebøgerne – med respekt for at bøgerne læses i børnehøjde.

Bedst til højtlæsning

Maria Helleberg har i de senere år også skrevet bøger, som egner sig bedst til at blive læst højt for børn. Det er historier om svære emner: sygdom, død, skilsmisse og adoption, som det er godt at snakke med voksne om. Beth (1999) er en psykologisk fortælling om Beth, der føler sig meget alene efter at hendes mor bliver syg og dør. Hun synes ikke, at hendes far forstår, hvordan hun har det. Men så møder hun en engel, som også er en mor. Det er en bog om stor sorg og stærke følelser.

24233421

Petras børnemagt (2002) skildrer en piges følelse af at være til besvær og til overs. Forældrene skændes og hun funderer over deres mærkelige opførsel. Det er svært for hende at aflæse de voksnes signaler, hvad er det der sker? Forældrene skilles, men med list får Petra forældrene til at mødes hos skolepsykologen, hvor hun formulerer sine krav til forældrene, når hun skal leve i en splittet familie. Som så ofte hos Maria Helleberg viser pigerne sig som stærke personer, der selv vil være med til at sætte dagsordenen.

I Miltons lillebror (2003) er emnet adoption og gadebørn. Milton er 7 år, og hans mor er gravid. Milton har en tryg opvækst, selv om han plages af uhyggelige drømme. Han ønsker sig ingen lillebror, og da fødslen bliver dramatisk og lillebroren efter kort tid dør reagerer Milton stærkt. Forældrene får endelig fortalt, at han var gadebarn i Brasilien, før de adopterede ham som 3-årig. Maria Helleberg viser i sin fortælling, at det kan være sværere at leve med de voksnes fortielser end at kende sandheden. Han får en oplevelse af kontakt med den døde lillebror og det bringer ham ro, så han kan komme videre.

Sammenfatning

Et studie i Maria Hellebergs forfatterskab viser, at hun har en interesse for børn og unges vilkår i alle egne af verden, og at historierne ofte er lagt ind i historiske rammer. Verden opleves gennem børnenes øjne, og Maria Helleberg beskriver indlevende børnenes følelser, og hun er solidarisk med sine personer. Hovedpersonerne er oftest piger, og Maria Helleberg har et særlig ømt øje for piger, der har det svært, men som vokser op til at blive noget særligt. Hendes bøger har derfor især piger som læsere, ligesom det også gælder for hendes voksenbøger. Nye læsere kan begynde her......

Bibliografi

Børnebøger af Maria Helleberg

Helleberg, Maria:
Slavebarnet. 1992. Roman - 1. del af serie.
Helleberg, Maria:Helleberg, Maria:
Børnejægeren. 1993. Roman - 2. del af Slavebarnet.
Helleberg, Maria:
Jeg vil ikke kende dem. 1993. Roman.
Helleberg, Maria:
Knivstikkeren. 1995. Roman - 3. del af Slavebarnet.
Helleberg, Maria:
Leonora. 1997. Roman.
Helleberg, Maria:
Beth. 1999. Roman.
Helleberg, Maria:
Julie, Fregneren og Sukkerhitler. 2000. Roman - 1. del af serie.
Helleberg, Maria:
Julie i privaten. 2000. Roman - 2. del af Julie, Fregneren og Sukkerhitler.
Helleberg, Maria:
Børnene fra Pompeji. 2001. Roman - 1. del af serie.
Helleberg, Maria:
Julie ælsker Finn. 2001. Roman - 3. del af Julie, Fregneren og Sukkerhitler.
Helleberg, Maria:
Moses Butterbrot – i skjul. 2001. Roman - 1. del af serie.
Helleberg, Maria:
Moses Butterbrot – under jorden. 2001. Roman - 2. del af Moses Butterbrot – i skjul.
Helleberg, Maria:
Børnene fra Pompeji. 2002. Roman - bearbejdet af Grete Sonne.
Helleberg, Maria:
Danmarkshistorier for børn. Bind 1. 2002. Roman.
Helleberg, Maria:
Miss Suzanna : baseret på virkelige hændelser. 2002. Roman.
Helleberg, Maria:
Petras børnemagt. 2002. Roman.
Helleberg, Maria:
Skatten fra Jerusalem. 2002. Roman - 2. del af Børnene fra Pompeji.
Helleberg, Maria:
Danmarkshistorier for børn. Bind 2. 2003. Roman.
Helleberg, Maria:
Den sommer mændene forsvandt. 2003. Roman.
Helleberg, Maria:
Johanne Luise Heiberg. 2003. Roman.
Helleberg, Maria:
Miltons lillebror. 2003. Roman.
Helleberg, Maria:
Moses Butterbrots verdensteater. 2006. Roman. - 3. del af: Moses Butterbrot - i skjul.
Helleberg, Maria:
Verdenshistorier for børn - oldtid og middelalder. Modtryk, 2006.
Helleberg, Maria:
Øjenvidnerne. 2006. Roman.
Helleberg, Maria:
Bille og Lotte. 2007. Roman.
Helleberg, Maria: Verdenshistorier for børn - 1450-1900. Modtryk, 2009.
Helleberg, Maria: Den onde selv. Carlsen, 2014. (Heksebørn).

Noveller for børn af Maria Helleberg

Klaus Rothstein (red.):
Læs højt historier. 1992. Maria Helleberg: I den hule hånd.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Maria Helleberg

Links

Der findes også et portræt af hende som voksen-forfatter.
På Litteratursiden kan man læse om hendes forfatterskab for voksne og om de mange priser hun har modtaget for sine voksenbøger.
Her findes stort og småt om Maria Helleberg.
Her får man de vigtigste pejlemærker i Maria Hellebergs forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.
Om Maria Helleberg.