Gitte Løkkegaard

cand.mag. Christina Aabo Mikkelsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
Main image
Løkkegaard, Gitte
Foto: Politikens forlag

Indledning

Tv- og radiojournalist Gitte Løkkegaard debuterede som børnebogsforfatter i 2003 med ”Axel Højhus får en familie”. I hendes børne- og ungdomsromaner møder hovedpersonerne ofte udfordringer, som kræver nysgerrighed, åbenhed, rummelighed og opfindsomhed. 11-årige Victoria er træt af sin sammenbragte familie og vender alting på hovedet, så hun ikke behøver at skifte hjem hver uge. 10-årige Karl flytter fra Jylland til Nørrebro og bliver ven med den muslimske dreng Khalel og søsteren Sawsan, der vil synge i MGP. Gymnasiepigen Nina forelsker sig i sin chef og udforsker seksualitetens mørke side.

 

51763513

Blå bog

Født: 1. november 1963, Bording Kirkeby.

Uddannelse: Studentereksamen. Selvlært tv- og radiojournalist.

Debut: Axel Højhus får en familie. Carlsen, 2003. Illustreret af Peter M. Jensen.

Seneste udgivelse: Sukker. Politikens Forlag, 2015.

Inspiration: Morten Sabroe.

Artikel type
boern

Baggrund

”Hun var på vej til ét af sine hjem. Det på Nørrebro hos hendes mor og Søren i ulige uger. Det andet lå i Gentofte hos hendes far og Anne i de lige uger. Hver eneste fredag skiftede hun familie. Hun sagde farvel til én familie om morgenen, gik i skole og tog hjem til en helt anden familie, når sidste time var slut. Sådan var Victorias liv (…).”
”Victoria Roses to liv”, s. 13.

Gitte Løkkegaard er tv- og radiojournalist og forfatter. Hun blev født 1. november 1963 i Bording Kirkeby mellem Herning og Silkeborg, hvor hun også er opvokset. Hun husker sin barndom i landsbyen således: ”Jeg var en rigtig hestepige. Jeg red dagligt på to heste, men jeg spillede også håndbold og var med i de årlige dilettantstykker, som blev øvet i forsamlingshuset. Det foregik alt sammen i Bording. Fra Hallen til rideskolen var der godt en kilometer og forsamlingshuset lå i midten, så mit aktive liv var udspændt over disse godt og vel tusind meter.” (Laila Kempel: Det var på gymnasiet, jeg fik min tro på, at min stemme kunne høres. Aoh.dk, 2013-09-02). I gymnasiet blev hun introduceret for en større verden, som gav hende en tro på, at hendes stemme kunne høres. Selvom der kun var syv kilometer fra Bording Kirkeby til Ikast, så husker hun, at der var en verden til forskel.

Gitte Løkkegaard har ingen formel journalistuddannelse, men begyndte sin journalistiske karriere i Danmarks Radio, hvor hun i en årrække var tilknyttet. Hun blev kendt som studievært på ungdomsprogrammet ”P4 i P1”, ”Strax” og senere i ”Løkkegaards” på P1. Hun var idékvinde til tv-serien ”De moderne familier” på DR. Hun har produceret dokumentarudsendelserne ”Selmas krig” og ”De teenageramte familier”, og hun har medvirket i ”Smagsdommerne”.

Som dokumentarist har Gitte Løkkegaard fortalt mange historier fra virkeligheden, men fra 2001 begyndte hun for alvor at beskæftige sig med at skrive fiktion. Hun debuterede som børnebogsforfatter i 2003 med bogen ”Axel Højhus får en familie”. Hendes bog ”MGP-missionen” blev filmatiseret i 2013 med Martin Miehe-Renard som instruktør. Blandt store læseoplevelser for unge nævner hun John Greens bog ”En flænge i himlen”. Morten Sabroes voksenbog ”Sidste tog” har også gjort et stort indtryk på hende. Gitte Løkkegaard har ud over børne- og ungdomsromaner skrevet bogen ”Tine Bryld – et lettere kaotisk ridt” (2009) om forfatteren og radioværten Tine Brylds liv. 

MGP-missionen. Karl og Khalel klarer ærterne

”Hvordan kunne hans mor tro, at han hellere ville bo i København end her i Hvide Sande? Her var havnen og havet og fjorden, her var hans skole, her var hans mormor og morfar, som han havde boet sammen med hele sit næsten 11-årige liv, og her var Rasmus, hans bedste ven, som han altid havde kendt. De surfede på fjorden og satte kæmpedrager op (…)”
”MGP-missionen. Karl og Khalel klarer ærterne”, s. 6.

Gitte Løkkegaards ”MGP-missionen. Karl og Khalel klarer ærterne” (2009) handler om 10-årige Karl, der flytter med sin mor fra den lille by Hvide Sande ved Vesterhavet til København. Karls mor har fået job på Det Kongelige Teater, hvor hun skal sy kostumer til skuespillerne. De flytter ind i en lejlighed på Nørrebro, og Karl begynder i den lokale folkeskole. Her møder han den muslimske dreng Khalel, som han bliver venner med. Khalel har en søster på 12 år, Sawsan, som elsker at synge.

Karls mor er skeptisk over for, at Karl har muslimske venner, fordi hun mener, at muslimer undertrykker kvinder. Omvendt er Khalels forældre heller ikke begejstrede for, at han ser Karl. Trods forældrenes gensidige fordomme om hinandens kulturer, så insisterer de to drenge på at have et venskab.

Sawsan har i al hemmelighed meldt sig til MGP, børnenes melodi grand prix, men hun tør ikke fortælle det til sine forældre, for de vil aldrig give hende lov til at optræde på tv. Så Karl og Khalel beslutter sig for at hjælpe Sawsan. De tager alle tre af sted på en fælles mission med toget til Aarhus, hvor MGP skal afholdes. De får hjælp af Khalel og Sawsans fætter Tareq, så Sawsan kan deltage i MGP.

27710131

Selvom Karl har lagt en besked til sin mor om, at han snart kommer hjem igen, så er Karls mor og Khalel og Sawsans forældre ude af sig selv af bekymring. Forældrene efterlyser børnene og sidder sammen hjemme hos Karls mor og venter på at høre nyt fra politiet, da de pludselig ser Sawsan optræde i MGP på tv. Trods forviklinger lykkes det Sawsan at synge i finalen og få sine forældres accept.

Historien er fortalt i tredje person datid fra Karls synsvinkel, og i den sidste fjerdedel af bogen skifter synsvinklen også til de bekymrede forældre. Tematisk handler bogen om miljøskifte fra provins til hovedstad, om venskab på tværs af kulturer og glæden ved musik. Drengenes venskab og ”missionen” ender med at bringe de to familier tættere sammen. Bogen blev filmatiseret i 2013 med Martin Miehe-Renard som instruktør. 

KNUS-klubben – Lipgloss og løgne

””Pyha,” tænkte Ursula, der sad i sin seng med en skål havregryn. Godt, de kunne være hos Selma igen. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre, første gang en af de andre fra klubben insisterede på, at de skulle være hos hende. Hun var flyttet hertil for to år siden, men ingen af de andre kendte til hemmeligheden.”
”KNUS-klubben – Lipgloss og løgne”, s. 7-8.

I 2012 udgav Gitte Løkkegaard ”KNUS-klubben – Lipgloss og løgne”, der er første bog i en serie på i alt fire bøger. Den handler om fire 12-årige piger: Mille, Ursula, Kamilah og Selma, som har en klub, der hedder KNUS-klubben. De mødes og taler om drenge, tøj og makeup, men der er også tungere oplevelser og følelser fra deres liv, som de har svært ved at fortælle hinanden om.

Mille kommer fra en familie med to forældre, som måske skal skilles, fordi moren har en affære med en anden mand. Ursula bor alene sammen med sin mor, der er fattig og ligger hjemme i sengen med en depression. Ursula forærer ofte de andre piger gaver, som er tøj og makeup, hun stjæler i H&M. Kamilah har syrisk baggrund og hjælper til i forældrenes forretning. Desuden er hun forelsket i Johan, den samme fyr som Selma også er vild med, hvilket skaber problemer. Selma kommer fra en rig familie, hvor forældrene arbejder hele tiden og aldrig er hjemme.

29164312

”KNUS-klubben”-serien handler om de fire veninders forskellige dagligdag og venskab. Pigerne forsøger at opretholde facaden over for hinanden og virker mere overskudsagtige, når de er sammen, end når de er sammen med deres familier. Deres forskellige baggrunde giver læseren indblik i, hvor forskellige teenageliv kan være, og de fleste unge læsere vil sikkert kunne relatere til mindst én af karaktererne. Synsvinklen skifter, så alle fire piger kommer til orde i hvert kapitel.

I den første bog ”KNUS-klubben – Lipgloss og løgne” introduceres læseren for de fire piger og deres familier, og problematikkerne ridses op. I de andre bøger følger man pigerne, mens konflikter og problemer spidser til, og der skal findes løsninger. Tematisk tager serien tunge emner op som forældres skilsmisse, butikstyveri og depression, men pigerne finder også ud af, at når de deler svære problemer med hinanden og er ærlige, så bliver det nemmere at bære. 

Victoria Roses to liv

”Det var ikke, fordi der var noget galt med nogen af hendes familier eller nogen af hendes voksne. (…) Men Victoria ville nu hellere have nøjedes med to irriterende voksne, der boede sammen, så hun kunne blive boende det samme sted hele tiden. Hun var dødtræt af at flytte hver uge, og ud over det var hendes familier meget forskellige.”
”Victoria Roses to liv”, s. 15.

I Gitte Løkkegaards ”Victoria Roses to liv” fra 2015 hører man om 11-årige Victoria, der er skilsmissebarn og bor på skift hos sine forældre, som har fundet nye partnere. Hver fredag pakker hun tasken og bytter familie. Selvom de voksne er flinke nok, er hun træt af 7-7-ordningen, som betyder, at hun skifter hjem hver uge.

Så sker der det, at hendes elskede farfar bliver ramt af en blodprop og kommer på plejehjem. Hans kolonihavehus Roselyst skal sælges, og det er Victoria ked af, for det er et fristed for hende.

51580877

En aften går Victoria i teatret med sin bedste ven Storm, der også er skilsmissebarn. Her ser de forestillingen ”Ronja Røverdatter”, hvor Ronja flytter ud i skoven sammen med sin bedste ven Birk, fordi de voksne ikke vil acceptere deres venskab. Victoria får den idé, at hun og Storm skal flytte ind i farfarens kolonihavehus. Så slipper de for at flytte rundt mellem deres familier. I stedet er det nu forældrenes tur til at flytte ind og ud af kolonihavehuset på skift.

Trods forældre og papforældres protester flytter Victoria og Storm ind i kolonihavehuset. Forældrene skal nu lære, hvordan de skal tilpasse sig de nye omgivelser, ligesom Victoria og Storm plejer at gøre. Det kommer der nogle morsomme episoder ud af, for forældrene er slet ikke så fleksible som deres børn.

Victoria og Storm har også andre udfordringer end deres sammenbragte familier. De forsøger at skræmme potentielle købere af kolonihavehuset bort, så de kan beholde det. Desuden har farfaren lavet en krimigåde til dem, som de skal forsøge at løse inden for et bestemt tidsrum, og de går på jagt efter ledetråde i nabolaget. Tematisk beskriver bogen skilsmissebørns hverdag, og ved at vende det hele på hovedet bliver det tydeligt for både børn og voksne, hvad der egentlig kræves for at finde sin nye plads i en sammenbragt familie. Tonen er humoristisk og ærlig, og romanen foregår i et realistisk univers med en indbygget krimigåde. Bogen er illustreret med vignetter af Jan Solheim og egner sig som højtlæsningsbog fra syv år og selvlæsningsbog fra ni år.

Sukker

”Han trådte et skridt frem mod hende. Hun havde mest lyst til at slå ham, men gjorde det ikke. Han lagde en hånd på hendes ene kind, greb hende i håret. Tog fat med den anden hånd også. Så trak han hende ind til sig og kyssede hende heftigt. Det gjorde ondt i hendes hovedbund. Hans læber sugede sig fast til hendes (…).”

”Sukker”, s. 56.

”Sukker” af Gitte Løkkegaard (2015) er en ungdomsroman om en gymnasiepiges forelskelse og erotiske besættelse af en ældre mand. 19-årige Nina er fuld af charme og selvtillid og nedlægger ubekymret fyre på stribe. Hun er kæreste med den jævnaldrende Lauritz, men hun har en del engangsaffærer med andre fyre ved siden af. Da Lauritz holder sabbatår, rejser han til Afrika for at arbejde, og han og Nina beslutter at være langdistancekærester. Nina, som stadig går i 3.g, søger et fritidsjob og bliver ansat på sin fars arbejdsplads. Til jobsamtalen møder hun den 37-årige chef Thomas Mierzejewski, som optræder køligt og tilknappet.

Kort tid efter til en personalefest kysser de hinanden, og herfra indledes et hedt erotisk forhold. Nina er forelsket og euforisk, men det ændrer sig, da hun lærer Thomas’ mørkere sider at kende. Thomas har en smertefuld fortid med en kæreste, der var ham utro, og han har svært ved at vise Nina tillid. Deres forhold er derfor præget af besættelse og jalousi, og Thomas’ bratte humørskift og kontrollerende adfærd, hvor han hele tiden vil vide, hvor Nina er, skaber mange op- og nedture. Men der er også masser af kærlighed og hed sex i de gode perioder.

51763513

Nina ændrer personlighed fra at være en glad, smilende og udadvendt ung kvinde til at være bekymret og have meget fokus på, hvad der gør Thomas glad eller jaloux. Mange af hendes venner lever et fortsat ubekymret gymnasieliv, mens Nina på grund af forholdet til Thomas hurtigere bliver mere voksen og alvorlig. Hun bliver afhængig af Thomas, selvom forholdet udvikler sig i destruktiv retning, og slutningen er dramatisk.

”Sukker” er fortalt i tredje person fra Ninas synsvinkel, sproget er letflydende og direkte, og sexscenerne er ret detaljerede. Tematisk skildrer romanen en svimlende forelskelse og et begær, som hverken Nina eller Thomas har kontrol over. Ninas forhold til mænd skifter fra at være en ubekymret leg til at være noget, hun bliver fysisk og følelsesmæssigt afhængig af. Sammen med Thomas udforsker Nina kærlighedens og seksualitetens mørkere og mere destruktive sider.  

Genrer og tematikker

Gitte Løkkegaards bøger for børn og unge foregår i et realistisk og genkendeligt hverdagsmiljø. Flere af bøgerne handler om større forandringer, der griber ind i børnenes liv og kræver åbenhed og tilpasningsevne. I ”MGP-missionen. Karl og Khalel klarer ærterne” er det Karl, som flytter fra provinsen til storbyen og får muslimske venner, og sammen bygger de bro mellem to kulturer. Bogens temaer er miljøskift, kulturmøder, venskab på tværs af kulturer, udfordring af normer og interesse for musik.

Temaerne i ”Victoria Roses to liv” er den sammenbragte familie og især skilsmissebarnets situation. Selvom Victoria er glad for sine to familier, så bliver de konstante skift mellem to hjem for meget for hende. Med inspiration fra Astrid Lindgrens klassiker ”Ronja Røverdatter” beslutter hun sig for at flytte i kolonihavehus, og nu er det forældrenes tur til at flytte frem og tilbage. Bogen rummer en del humoristiske scener, hvor Gitte Løkkegaard lader forældrene gennemleve den samme 7-7-ordning, som de udsætter deres børn for.

I ”KNUS-klubben”-serien taler pigerne om drenge, tøj og makeup, når de mødes, men bøgerne tematiserer også alvorligere emner som forældres skilsmisse, depression og butikstyveri. Det giver bøgerne en alvorlig grundtone, men pigernes venskab åbner også op for, at de kan støtte hinanden, så de ikke længere står alene med deres problemer.

Forelskelse, sex, begær og afhængighed er temaer i den erotiske roman ”Sukker” om den 19-årige gymnasiepige Nina, der forelsker sig i sin ældre chef Thomas. Deres forhold bliver en udforskning af seksualiteten og kærlighedens mørkere og mere destruktive sider. Gitte Løkkegaard har tidligere skrevet ungdomsromanen ”Matilde Jensens første gang” (2007), som også tager emnet op med en gymnasiepiges forelskelse i sin engelsklærer, samt et fascination af den jævnaldrende klassekammerat Hjalte. Bogen er dog skrevet i en noget mere sværmerisk sprogtone end ”Sukker”, som er mere mørk og destruktiv.

Beslægtede forfatterskaber

Manu Sareen har skrevet en serie om den 13-årige dansk-indiske Iqbal Farooq, der bor på Nørrebro. Iqbal oplever hæsblæsende eventyr, og sammen med sin skøre og underholdende familie forsvarer han de danske nationalværdier. Tematisk behandler serien kulturmøder og kultursammenstød på en humoristisk måde som i ”MGP-missionen. Karl og Khalel klarer ærterne”.

Camilla Wandahls ”Veninder for altid”-serie er udkommet i syv bind. Serien handler om fire veninder, der er meget forskellige: Ji er den stille pige, Ane er sporty, Tammy er glad for dyr og Jose elsker musik. Pigerne skiftes til at fortælle i jeg-form i hver bog, og dermed beskrives fire ret forskellige pigeliv, der ligesom i ”KNUS-klubben”-serien bindes sammen af pigernes fælles venskab, interesse for drenge osv., og i begge serier er sproget letlæst.

”Victoria Roses to liv” er tematisk beslægtet med René Toft Simonsens bog ”Karlas Kabale”, som handler om pigen Karla, der bor i en sammenbragt familie med mor, stedfar, papbror og papsøster. Karla synes ikke, at hun bor i en rigtig familie, og hun stikker af for at finde sin far, som har alkoholproblemer. Hun når frem til en accept af forholdene. Anja Hitz har skrevet bogen ”Mig og min papfamilie”, der også handler om problematikker i sammenbragte familier. 11-årige Rose får efter forældrenes skilsmisse fem papsøskende, og til at begynde med føles det overvældende og er konfliktfyldt, men efterhånden bliver det sjovere at være i den sammenbragte familie. Bogen er blevet relanceret som en serie på fire bøger med titlen ”Mig og min familie”. Fælles for alle tre forfattere er, at de skriver i børnehøjde om livet i en sammenbragt familie, og tonen er humoristisk, selvom der også er en underliggende alvor.

I ”Sukker” skildres en gymnasiepiges forelskelse og begæret efter en ældre mand. Bogens tema og stil er tydeligvis inspireret af E.L. James’ voksenromantrilogi ”Fifty Shades of Grey” om collegepigen Anastasia, der indleder et forhold til rigmanden Christian Grey og bevæger sig ind i en verden af hengivelse, begær, sex, jalousi og underkastelse. 

Bibliografi

Børnebøger

Løkkegaard, Gitte:
Axel Højhus får en familie. Carlsen, 2003. Illustreret af Peter M. Jensen.
Løkkegaard, Gitte Lea Carlsen Ejsing, Ida Munk m.fl.:
Tegn i sandet og andre strandnoveller. Politikens Forlag, 2008.
Løkkegaard, Gitte:
MGP-missionen. Karl og Khalel klarer ærterne. Politikens Forlag, 2009.
Løkkegaard, Gitte:
Victoria Roses to liv. Politikens Forlag, 2015. Illustreret af Jan Solheim.

Ungdomsbøger

Løkkegaard, Gitte:
Matilde Jensens første gang. Politikens Forlag, 2007. Illustreret af Line J.
Løkkegaard, Gitte:
Sukker. Politikens Forlag, 2015.

KNUS-serien:

Løkkegaard, Gitte:
KNUS-klubben. Lipgloss og løgne. 1. del af serie. Politikens Forlag, 2012.
Løkkegaard, Gitte:
KNUS-klubben. Kys og hemmeligheder. 2. del af serie. Politikens Forlag, 2012.
Løkkegaard, Gitte:
KNUS-klubben. Tårer og bedrag. 3. del af serie. Politikens Forlag, 2012.
Løkkegaard, Gitte:
KNUS-klubben. Forår og forsoning. 4. del af serie. Politikens Forlag, 2012.

Om forfatteren

Artikler og links

Fyens Stiftstidende, 2007-09-28.
Madsen, Bine:
Nu høster jeg frugterne. Jydske Vestkysten, 2015-02-15.
Bangsgaard, Jeppe:
Med familien i fokus. Berlingske, 2015-02-20.

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Kristeligt Dagblad, 2013-03-25.