ian rankin
Foto: Forlaget Klim

Ian Rankin

cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Top image group
ian rankin
Foto: Forlaget Klim
Main image
Rankin, Ian
Foto: Forlaget Klim

Indledning

Ian Rankins storsælgende kriminalserie om den hårdhudede, skotske politikommissær John Rebus har længe været blandt de mest populære i Storbritannien. Det første bind udkom i 1987, og selvom Rankin har skrevet andre bøger – også inden for andre genrer – er det hans fortællinger om kriminalitet og mordgåder i det trøstesløse, regnfulde Skotland, der er blevet hans varemærke. Selv siger han, at han begyndte at skrive kriminallitteratur ved et tilfælde. Tilfældigt er det også, at netop som Rebus havde nået pensionsalderen, blev denne hævet for politifolk i Skotland grundet finanskrisen. Derfor udkommer endnu et bind om den nu aldrende Rebus på dansk i 2013.

 

46430344

Blå bog

Født: 28. april 1960 i Cardenden, Skotland.

Uddannelse: Litteratur fra University of Edinburgh, 1982.

Debut: The Flood, 1986.

Litteraturpriser: Palle Rosenkrantz prisen, 2001. Deutscher Krimipreis, 2005. Diamond Dagger, 2005. Specsavers National Book Award, 2012. Order of the British Empire for hans bidrag til den engelske litteratur.

Seneste udgivelse: Et hus af løgne. Klim, 2019. (In a house of lies, 2018). Oversætter: Søren K. Barsøe. Krimi.

Inspiration: Michael Connelly, James Ellroy, James Lee Burke, James W. Hall, Ruth Rendell.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Han tog glasset og flasken med sig ind i stuen og sank ned i sin stol. Han vidste ikke, hvor mange lig, han havde set i sit liv, men han vidste, at det ikke blev lettere med årene.”
”Fortids synder”, s. 27.

Ian Rankin voksede op i den lille skotske by Cardenden, eller Car-dead-end, som han kaldte byen som dreng, fordi den end ikke ejede en boghandler. Den unge Rankin underholdt sig med at skabe fantasiverdener, tegne tegneserier, skrive sangtekster til selvopfundne rockbands og historier. I gymnasiet blev et af hans digte trykt i skolebladet, og senere valgte han at studere litteratur på universitetet i Edinburgh. Her påbegyndte han i midten af 1980’erne en ph.d. om den skotske forfatterinde Muriel Spark, men hans egen skrivetrang tog overhånd, og han opgav forskningen.

Rankins første roman blev aldrig udgivet, men i 1986 debuterede han med ungdomsdramaet ”The Flood”. Allerede året efter udkom den første kriminalroman om John Rebus ”Knots and Crosses” (”Blodbrødre”, 1995), og siden har han udgivet omkring en bog om året. Ifølge Rankin selv blev han krimiforfatter ved et tilfælde. Hans indgang til genren gik via Umberto Ecos bøger om litteraturteori med læsninger af James Bond og Sherlock Holmes.

På universitetet mødte Rankin Miranda Harvey, og de to blev gift. Parret flyttede til London, hvor Rankin i en tid passede et job som redaktør af et hifi-magasin ved siden af skriveriet. Senere flyttede de til Frankrig og fik to børn. I seks år forsørgede familien sig ved eget landbrug, og Rankin fik tid til at hellige sig skrivningen. Hans store gennembrud kom i 1997 med den ottende bog i serien om den knotne og kyniske antihelt, politimanden John Rebus. ”Black and blue” (”Fortids synder”, 2000) modtog bl.a. den prestigefyldte krimipris Diamond Dagger og blev derudover indspillet som den første episode af TV-serien ”Inspector Rebus”.

I februar 1999 lå hele otte af Rankins titler på den skotske bestsellerliste, hvilket gav Rankin en plads i Guinness Rekordbog som den bedst sælgende forfatter. Ud over kriminalromanerne har han også skrevet en graphic novel, en libretto, et radiospil for BBC, litteraturkritik og tre thrillere under pseudonymet Jack Harvey.

The Flood

”That kiss. Her saliva was still in his mouth. It was turning cold now. He had to get home, had to rush upstairs, ignoring his mother’s call from the living room, and change into clean clothes.”
”The Flood”, s. 62.

Ian Rankins debutroman ”The Flood” fra 1986 er endnu ikke oversat til dansk. Oprindelig udkom bogen i et begrænset oplag på et lille forlag, og førsteudgaven er i dag et samlerobjekt. I 2005 genoptrykte forfatterens nuværende forlag Orion romanen, der i både genre og tematik adskiller sig væsentligt fra de kriminalromaner, Rankin siden er blevet så kendt for.

Rankin skriver i bogens forord, at dele af ”The Flood” er inspireret af hans egen familiekrønike. Den var egentlig tænkt som en novelle, men historien udviklede sig i skriveprocessen til en ungdomsroman om overtro, pubertær seksualitet og ikke mindst om socialt udstødte og tragiske kvindeskæbner. Historien består af tre dele, hvoraf den første ”The Falling Time” foregår i 1960’erne i den opdigtede, skotske mineby Carsden. Byen kæmper – ikke ulig Rankins fødeby Cardenden – med en voksende arbejdsløshed, og de unge emigrerer.

Hovedkarakteren Mary Miller er en ti år gammel skolepige med et smukt, langt, sort hår. Da to ældre drenge en dag narrer hendes dukke fra hende, løber hun efter dem. De skubber hende i floden, og havde det ikke været for Marys bror Tom, der i sidste øjeblik trækker hende op af vandet i hendes hestehale, ville hun være druknet. Drengene får deres straf, men da Mary vågner næste dag, er hendes hår blevet gråt for altid. Som 15-årig bliver Mary ufrivilligt gravid, og rygterne svirrer om, at det er Tom, der er faren. Også Marys egen far, der dør kort efter i en trafikulykke, er under mistanke.

Bogens to andre dele foregår i 1985, og hovedpersonen er nu Marys dreng, den 15-årige Sandy. Som de andre teenagedrenge i byen fordriver han tiden med at hænge ud med venner, være irriteret på sin mor eller sidde på sit værelse og skrive digte til sin første forelskelse, Rian. Hun er en fattig, hjemløs roma og ikke altid til at stole på, hvilket Sandy først forstår for sent.

Carsdens beboere er ved at drukne i alkoholisme, overtro og løgn, og det er næppe tilfældigt, at Rankin har opkaldt bogen efter syndfloden i bibelfortællingen om Noahs ark. Det er bare én af bogens mange bibelske paralleller.

 

Blodbrødre

”Rebus stirrede på fløjlstapetet. Han tænkte tilbage på sin egen tid i isolationscelle, dengang SAS forsøgte at knække ham, den ultimative test, tavshed, vemod, sult og skidt. Nej, aldrig mere.”
”Blodbrødre”, s. 50.

Den første bog i serien om kriminalassistent John Rebus er ”Knots and Crosses” fra 1987 (”Blodbrødre”, 1995). John Rebus er en kyniker, rap i kæften og en pessimist af en politimand, der årligt genlæser Fjodor Dostojevskijs ”Forbrydelse og straf”. Han er fraskilt, og teenagedatteren Samantha bor hos moren, men efter en privatfest hos en kollega indleder Rebus en flirt med politiets pressesekretær Gill Templer. De er begge optaget af den seriemorder, der hærger i Edinburgh og rydder avisernes forsider. To unge piger er fundet dræbt og flere følger. Pigerne kidnappes og myrdes på samme måde, men ellers har de intet til fælles. Rebus bliver sat til opklaringsarbejdet.

Begge bogens titler – den danske og originalen – er tvetydige. ”Blodbrødre” henviser både til forholdet mellem John og hans biologiske bror Michael, hypnotisør og pusher, og til relationen mellem Rebus og Gordon Reeve, en gammel kammerat fra Rebus’ fortid som jægersoldat i Special Air Service. Gordon er en gordisk knude, et uløseligt problem for Rebus. De to sad i samme celle under en torturlignende udholdenhedsprøve, og de fordrev bl.a. tiden med at spille kryds og bolle – det spil, der på britisk engelsk hedder ”Knots and Crosses”. Knuder og små tændstikskors er også indholdet i de mystiske kuverter, Rebus begynder at modtage, samtidig med at seriemorderens første offer må lade livet. Er der en sammenhæng? Det er ikke nemt for Rebus at vurdere. Han har for længst fortrængt sin tid i hæren, men i glimt og mareridt vender de barske scenarier tilbage.

Fortælleren følger primært kriminalassistenten, men skifter enkelte gange synsvinkel. Både datteren Samantha, broren Michael, en bibliotekar og en desperat journalists tanker afdækkes sideløbende. Bogen er en kriminalroman med en klassisk mordgåde som omdrejningspunkt. Den står i gæld til Robert Louis Stevensons klassiske roman om Dr. Jekyll og Mr. Hyde, der skildrer en mands mystiske dobbeltliv og forholdet mellem det gode og i særdeleshed det onde i mennesket.


Døden har en årsag

””Pistolskud.” Rebus så rundt, hvor blodet havde overstænket væggen. ”Et eller andet kraftigt våben. Hoved, albuer, knæ og ankler.” Han trak vejret dybt. ”Han har fået en sekstur.””
”Døden har en årsag”, s. 18.

John Rebus bor nu sammen med kæresten Patience i hendes lejlighed i Edinburgh. Det er sommeren 1993, og den årlige festival i byen er under afvikling. Som den skeptiker, Rebus er, bander han turister, parader og teaterforestillinger langt væk, mens politiet får anmeldt den ene bombetrussel efter den anden.

27721192

”Døden har en årsag” fra 2009 (”Mortal Causes”, 1994) er den sjette bog i John Rebus-serien. Kriminalromanen beskriver konflikter på flere niveauer. Både lokalt og globalt. Privat har Rebus sine kontroverser med Patience. At han flirter med en kvindelig advokat, hjælper ikke. På arbejdet har han flere fjender end venner, og gangsteren Big Ger Cafferty, som sidder fængslet på grund af Rebus, får sine folk til at skygge og true ham, da Caffertys søn Billy findes dræbt. Billy er blevet myrdet på brutal vis, og morderne har brugt afstraffelsesmetoder, som Rebus genkender fra sin tid i hæren. Han mener derfor, at forbrydelsen kan have forbindelse til den nordirske paramilitære gruppe IRA. Billy har efterladt to spor, som Rebus kan gå efter. Med foden har han skrabet ordet nemo i jorden, og på armen har han en tatovering med bogstaverne SAS.

Rebus lader sig ikke så let skræmme. Han er storrygende og -drikkende, og går gerne imod sine overordnedes beføjelser, hvis det kan hjælpe ham i opklaringen af en sag. Hans gåpåmod er utrætteligt, også efter de lag tæsk han undertiden får af både kolleger, Caffertys mænd og de ustyrlige, flabede og aggressive teenagere fra kulturcentret i det socialt belastede boligområde Gar-B.

Mordet viser sig rigtig nok at være relateret til et netværk af ultranationalistiske organisationer og nordirske sympatisører. Relationen mellem protestanter og katolikker i Skotland, såvel som interne politiske konflikter mellem Skotland, England og Irland, er omdrejningspunkter i historien, hvor også problemer som våbensmugling, tortur, terror og ungdomskriminalitet tematiseres.

 

Fortids synder

”Bible John lukkede kufferten, placerede papkasserne nøjagtig, som de stod før og forlod loftet. Det nagede ham, at John Rebus åndede ham i nakken.”
”Fortids synder”, s. 173.

Ian Rankins ”Black & Blue” fra 1997 (”Fortids synder”, 2000) er den første af John Rebus-bøgerne, som Rankin selv var fuldt ud tilfreds med. Den blev også hans gennembrudsroman, da den indbragte ham adskillige internationale litteraturpriser. Historien er inspireret af den endnu uopklarede sag om virkelighedens Bible John – en seriemorder der brutalt myrdede tre kvinder i Skotland i slutningen af 1960’erne.

I ”Fortids synder” filtres mange enkeltsager og mordopklaringer, både gamle og nye, ind i hinanden. En ny seriemorder, kaldet Johnny Bible, voldtager og myrder den ene kvinde efter den anden. Han efterlader sig kun få spor og imiterer forgængeren John Bible. John Rebus interesserer sig for begge sager og deres paralleller. Nysgerrighed får ham til at følge i ofrenes fodspor, og pludselig er han selv under mistanke og anklaget for at være opkomlingen. Men hans problemer stopper ikke der. Den ældre morder Bible John er vendt tilbage til Skotland fra sit eksil i Amerika for at sætte en stopper for sin efteraber, og også Rebus er kommet i hans søgelys. Morderen ønsker ikke, at politiet skal finde frem til Johnny Bible, før han selv gør.

22933779

Undervejs viser det sig, at mordsagerne og flere andre efterforskninger inden for bl.a. narkotika alle har en tilknytning til byen Aberdeen og den skotske olieindustri. Miljøaktivisme, forurening af havene, bestikkelse af politimænd og forældres svigt er alle brikker i et større puslespil.

Også alkoholisme har en central plads i romanen og dens personkarakteristik. Rebus indtager flittigt og dagligt både øl og whisky, og selvom han ikke er meget for at indrømme sin afhængighed, bliver det uundgåeligt, da hans tidligere kollega og ven Jack Morton beordres til at døgnovervåge Rebus. Morton er AA’er og holder sig udelukkende til juice, når Rebus slæber ham med på pub. De to arbejdede sammen i sagen om blodbrødrene, og det er ikke kun Morton, der går igen fra den første bog i Rankins serie. Også Rebus ekskæreste Gill Templer, der nu er blevet hans overordnede, skylder Rebus et par tjenester – eller er det omvendt?

 

 

En intern affære

”Han forestillede sig, hvordan Jamie Breck så skinnende og pletfri på overfladen tog hjem fra arbejde og låste døren. Trak gardinerne for. Helt alene, ingen nysgerrige blikke, mens han fik tændt computeren.”
”En intern affære”, s. 285.

Ian Rankins ”The Complaints” fra 2009 (”En intern affære”, 2011) er den første bog i serien om Malcolm Fox. Fox er en fraskilt afholdsmand, der går med seler. Hans gamle far bor på plejehjem, og hans søster Jude lever sammen med den voldelige Vince Faulkner, som Fox ikke har meget tilovers for. Fox arbejder i afdelingen for Complaints and Conduct, i daglig tale Klagerne, der står for at undersøge og opklare klagesager internt i det skotske politi. Han er netop ved at afslutte en stor sag om den korrupte kollega Glen Heaton, der har mange venner, både i politiet, blandt Edinburghs boligspekulanter og i lokalpolitik.

28738374

Fox’ næste sag går ud på at skygge en anden kollega, den unge og lovende kriminalbetjent Jamie Breck, der er mistænkt for pædofili. Samtidig findes Vince Faulkner tævet ihjel, og det viser sig, at Breck er den ansvarlige for opklaringsarbejdet. Hvem skygger hvem? Hvem er god, hvem er ond og hvem er til at stole på? Det er nogle af de spørgsmål, romanen stiller. Da både Fox og Breck bliver suspenderet fra deres arbejde, beslutter de sig for sammen at opklare mordet på Fox’ svoger. Mordsagen trækker tråde fra snuskede bodegaer og bordeller til byens dyreste penthouselejlighed.

Rankin bruger spejlinger og modsætningsforhold til at fremhæve de individuelle personers karaktertræk. Den gamle, boglæsende politimand versus den unge, kvikke computernørd. Den alkoholiserede, arbejdsløse Jude versus den rige, arbejdsomme Joanna Broughton. De to kvinder mister begge deres mænd, men deres sorg er lige så forskellig som deres ophav. Alligevel krydses deres veje, for Broughton driver det kasino, hvor Judes mand sidst blev set.

Romanen foregår over 18 dage i februar 2009 og er fortalt i tredje person. Skotland efter finanskrisen er en vigtig tematik. Rankin benytter kriminalhistorien som en linse til at zoome ind og ud på boligspekulation, brodne kar i politiet, politisk magtmisbrug, narkotikasmugling, bordeller og alt hvad der hører en moderne, skotsk storby til.

 

Genrer og tematikker

De første kriminalromaner med politifolk som hovedrolleindehavere blev skrevet i 1950'erne og brød med en tidligere tendens til at lade privatdetektiver stå for opklaringsarbejdet. Politikrimien er kendetegnet bl.a. ved at skildre samarbejdet mellem de ansatte på politistationen, den hårdkogte tone og det realistiske præg. Det er denne tradition, Ian Rankin skriver videre på. Han beskriver det skotske politi indefra som en hektisk arbejdsplads med masser af overarbejde, hård konkurrence og misundelse folkene imellem. Hans miljøbeskrivelser er ultrarealistiske, og man kan tilnærmelsesvis bruge hans romaner som et kort til at finde rundt i Edinburgh.

Rankins stil er blevet kaldt tartan noir. En genre som Karsten Wind Meyhoff i sin gennemgang af kriminallitteraturens historie beskriver således: ”Tartan noir er betegnelsen på en særlig variant af den hårdkogte kriminalroman med udgangspunkt i Skotlands storbyer og et gennemført desillusioneret syn på samtiden. Typisk drejer det sig om hovedpersoner a la Rankins John Rebus, der er ansat ved politiet, og som undervejs i opklaringsarbejdet oplever de dunkle sider af det skotske samfund.” (Karsten Wind Meyhoff: Forbrydelsens elementer. Informations forlag, 2009.)

Kriminaliteten i Rankins bøger er typisk mord, men også pædofili, hacking, kidnapning, terrorisme, prostitution, salg af narkotika og krigsforbrydelser tematiseres. Bandekriminalitet er et tilbagekommende problem, og i Rebus-serien vender gangsterbossen Cafferty løbende tilbage. Også flere af kollegerne og datteren Samantha optræder i flere af bøgerne.

Hver bog føjer forhåbentlig en brik til det puslespil, der udgør Skotland i dag, idet den stiller spørgsmål om landets politik, økonomi, psyke og historie” (Sven Hakon Rossel: Ian Rankin – samtidsromanens mester. Berlingske, 2007-04-14) har Rankin udtalt, og det er netop denne samfundskritiske ambition, der kendetegner forfatterskabet.

 

Beslægtede forfatterskaber

Hvad Ian Rankin er for det britiske bogmarked, er Jussi Adler-Olsen for det danske. I hvert fald hvis man ser på salgstallene. Men også indholdet i de to forfatteres bøger har mange fællestræk, da begge beskriver politiets arbejde med grufulde kriminalsager indefra. Adler-Olsens serie om den desillusionerede vicekriminalkommissær Carl Mørck på afdeling Q, bliver også – ligesom Rankins Rebus-serie blev det – indspillet som tv-serie.

Det er nu ikke sikkert, at Rankin vil bryde sig om at blive sat i bås med den danske forfatterkollega. Rankin har nemlig ved flere lejligheder kritiseret den skandinaviske krimi. Især den svenske Stieg Larssons bøger finder han utroværdige, og Rankin mener, at læserne snart må være trætte af psykologiske krimidramaer fra det kolde nord, der alle ligner hinanden. Undtagelsen er det svenske makkerpar Sjöwall og Wahlöö, som Rankin beundrer dybt. Selvom de to forfattere var marxister og deres populære serie om kriminalkommissær Martin Beck er fra 1970’erne, er deres bøger stadig aktuelle og læseværdige, mener Rankin.

Også James Ellroy og Michael Connelly hører til hans litterære forbilleder. Den amerikanske forfatter James Ellroy (f. 1948) er kendt for at skrive barske, historiske kriminalromaner og for at bruge selvbiografisk materiale i sine bøger. Ellroys mor blev myrdet, da han var ti år, og efter en tid som småkriminel havnede Ellroy i fængsel, hvorfra hans forfatterkarriere tog sin begyndelse. Det er især skildringerne af Los Angeles i 1940’erne og 50’erne, Ellroy er blevet kendt for. Han beskriver byens dobbelthed: den pæne overflade overfor al kriminaliteten og korruptionen.

Det amerikanske samfunds skyggesider gengives også i Michael Connellys (f. 1956) bøger. Connelly, der også er journalist, skriver politikrimier. Hans stil bærer præg af et stort researcharbejde og en bred viden om det amerikanske politis arbejdsmetoder. Connellys hovedkarakter, politimanden Borsch, er inspireret af James Ellroy, forældreløs og veteran fra krigen i Vietnam. Ikke ulig John Rebus er han en kompleks, men troværdig, romanfigur.


Bibliografi

Romaner

Rankin, Ian:
The Flood. Polygon, 1986.
Rankin, Ian:
Blodbrødre. Forlaget Klim, 1995. (Knots and Crosses. Orion, 1987.)
Rankin, Ian:
Watchman. Orion, 1988.
Rankin, Ian:
Westwind. Ulverscroft Large Print Books Ltd, 1990.
Rankin, Ian:
Dæmoner. Forlaget Klim, 1996. (Hide & seek. Orion, 1990.)
Rankin, Ian:
Tooth and Nail. Orion, 1992.
Rankin, Ian:
Ulvemanden. Forlaget Klim, 1996. (Wolfman. Century, 1992.)
Rankin, Ian:
Strip Jack. Forlaget Klim, 1997. (Strip Jack. Orion, 1992.)
Rankin, Ian:
Witch hunt. Orion, 1993. (Skrevet som Jack Harvey)
Rankin, Ian:
Den sorte bog. Forlaget Klim, 2010. (The Black Book. Orion, 1993.)
Rankin, Ian:
Bleeding Hearts. Orion, 1994. (Skrevet som Jack Harvey)
Rankin, Ian:
Døden har en årsag. Forlaget Klim, 2009. (Mortal Causes. Orion, 1994.)
Rankin, Ian:
Magten og æren. Forlaget Klim, 2012. (Let it bleed. Orion, 1995.)
Rankin, Ian:
Blood Hunt. Orion, 1995. (Skrevet som Jack Harvey)
Rankin, Ian:
Fortids synder. Forlaget Klim, 2000. (Black & blue. Orion, 1997). Oversat af Klavs Brøndum.
Rankin, Ian:
De hængtes have. Forlaget Klim, 2001. (The hanging garden. Orion, 1998.)
Rankin, Ian:
Mørkemænd. Forlaget Klim, 2005. (Resurrection men. Orion, 2001.)
Rankin, Ian:
Spøgelsesbyen. Forlaget Klim, 2002. (Dead souls. Orion, 1999.)
Rankin, Ian:
I ly af mørke. Forlaget Klim, 2002. (Set in darkness. Orion, 2000.)
Rankin, Ian:
I indviet jord. Forlaget Klim, 2004. (The falls. Orion, 2001.)
Rankin, Ian:
Bundet af blodet. Forlaget Klim, 2006. (A question of blood. Orion, 2003.)
Rankin, Ian:
Skeletterne i Fleshmarket Close. Forlaget Klim, 2006. (Fleshmarket Close. Orion, 2004.)
Rankin, Ian:
Navn på de døde. Forlaget Klim, 2007. (Naming the dead. Orion, 2006.)
Rankin, Ian:
Exit music. Forlaget Klim, 2008. (Exit Music. Orion, 2007.)
Rankin, Ian:
Mellem venner. Forlaget Klim, 2010. (Doors open. Orion, 2008.)
Rankin, Ian:
En intern affære. Forlaget Klim, 2011. (The complaints. Orion, 2009.)
Rankin, Ian:
A cool head. Orion, 2009.
Rankin, Ian:
Fortidens døde. Forlaget Klim, 2012. (The impossible dead. Orion, 2011.)
Rankin, Ian:
I en anden mands grav. Forlaget Klim 2013. (Standing in Another Man's Grave. Orion, 2012.)
Rankin, Ian:
Med hånden på Biblen. Forlaget Klim, 2014. (Saints of the shadow bible. Orion, 2013). Oversat af Søren K. Barsøe.
Rankin, Ian: Vilde køtere. Klim, 2016. (Even dogs in the wild, 2015). Oversat af Søren K. Barsøe.
Rankin, Ian: Gamle fjender. Klim, 2017. (Rather be the devil, 2016). Oversat af Søren K. Barsøe. (John Rebus ; 21).
Rankin, Ian: Et hus af løgne. Klim, 2019. (In a house of lies, 2018). Oversætter: Søren K. Barsøe. Krimi.

Noveller

Rankin, Ian:
A Good Hanging and Other Stories. Orion, 1992.
Rankin, Ian:
Beggar’s banquet. Orion, 2002.

Graphic novel

Rankin, Ian:
Dark Entries. Titan Books ltd, 2010.

Faglitteratur

Rankin, Ian:
Rebus's Scotland – a personal journey. Orion, 2005.

Om forfatterskabet

Netkilder

Forfatterens hjemmeside med biografi, info om udgivelser, videoklip og en playlist med John Rebus’ yndlingsmusik.
Ian Rankin: ”Skandinaviske krimier ligner hinanden for meget”. Litteraturnyt.dk, 2012-05-19. Ian Rankin fortæller om sit forhold til den nordiske krimi.
Plain, Gill:
Ian Rankins Black and Blue – A reader’s guide. Continuum, 2002.
Viemose, Rikke:
Det er svært at slippe væk fra Edinburgh. Information, 2011-05-26.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Ian Rankin

Kilder citeret i portrættet

Litteratur

Meyhoff, Karsten Wind:
Forbrydelsens elementer – kriminallitteraturens historie fra Poe til Ellroy. Informations forlag, 2009.
Rossel, Sven Hakon:
Ian Rankin – samtidsromanens mester. Berlingske, 2007-04-14.