Foto: Morten Holtum

Rasmus á Rógvu

cand.mag. Christian Baun, iBureauet/Dagbladet Information, 2012.
Top image group
Foto: Morten Holtum

Indledning

Rasmus á Rógvu er en ny dansk/færøsk absurdist og prosaist. Han faldt ind i den danske litteraturscene med sin rablende og sorte tour de force ”Skuffen og Skeden” i 2011 – et alkoholisk storbydrama, som er Samuel Beckett værdigt. Hans litterære stil er placeret dybt i sproget, hvor gængse udtryk opløses og nye udtryk fødes i takt med, at karaktererne prøver at forstå sig selv og deres usammenhængende liv.

 

 

46963792

Blå bog

Født: 23. marts 1984, Frederiksberg.

Uddannelse: Forfatterskolen, 2008.

Debut: Skuffen og Skeden. Gyldendal, 2011.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Åh!. Gladiator, 2019. Roman.

Inspiration: Forfatteren Joris-Karl Huysmans.

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund


”Vi kørte ad denne vej, denne vej, der mest af alt forudsagde ulykker, død og pest. Tågen var allerede på flugt. Jeg kunne ikke beholde den. Man beholdt sjældent noget. Måske i et døgn, måske to, men derefter ville det uundgåeligt forlade én. Det værste ved det hele var, at man vidste det.”
”Skuffen og Skeden”, s. 47.

Rasmus á Rógvu er vokset op på Færøerne, og hans navn kan udtales ”Rasmus au rougvøh”. På Færøerne havde hans forældre en købmandsbutik, og moderen var desuden smørrebrødsjomfru. Øerne var et for beskyttet miljø for Rasmus á Rógvu: ”Mine forældre havde en teori om, at hvis man flyttede til Færøerne så blev man fri for alt det farlige: stoffer, hærværk osv. Det gjorde jeg naturligvis oprør imod,” (Maria Skov: 'Vi er inspireret af tosser'. Information, 2008-31-07).

Rasmus á Rógvu blev født på Frederiksberg og rejste fra Færøerne tilbage til Storkøbenhavn som 16-årig, omkring år 2000. Her gik han på musikhøjskole og arbejdede i Jysk Sengetøjslager, var afrydder, postbud og lignende. Efter nogle år blev han elev på et tekstværksted på en produktionsskole og søgte herefter ind på Forfatterskolen. Han blev optaget i 2006 og studerede sammen med Christel Wiinblad, Christian Bjoljahn, Ida Marie Hede, Ina Christensen, Jonas Exofanis Suchanek, Marie Kudahl, Simon Tolsgaard og Signe Brønserud. De dimitterede fra Forfatterskolen i 2008. Skolen nuancerede Rasmus á Rógvus forhold til litteratur: Jeg nyder bare at læse og skrive. Før skolen skrev jeg mest, så jeg vidste, at jeg levede, og der skete noget. Nu nyder jeg det,” (Maria Skov: 'Vi er inspireret af tosser'. Information, 2008-31-07).

I 2011 debuterede han med romanen ”Skuffen og Skeden” på Gyldendal og forlaget informerer, at han er ved at afslutte endnu en roman.

 

Skuffen og Skeden

”Disse femten genstande skulle gøre en ende på det hele. For jeg havde det, som befandt jeg mig alle vegne. Ja, løb til tider ud af mig selv, mens jeg andre gange forsøgte at samle alt om én beslutning. Eller blot om mig selv.”
”Skuffen og Skeden”, s. 154.

Rasmus á Rógvus debutroman fra 2011 er på små 168 sider, og den markerer sig straks med sin obskøne titel ”Skuffen og Skeden”. Romanen er en surrealistisk fortælling, der følger eftersøgningen af et forsvundet kærestepar ved navn Skuffen og Skeden. Eftersøgningen følger man via jeg-fortælleren Kost, som både er fordrukken, selvdestruktiv og socialt akavet, hvor han ”støder ind i mennesker”. Kost har følgeskab af parret Forde og Lea i eftersøgningen, som begge ligeledes tangerer det subsistensløse og alkoholiske.

På sin forvirrende mission kommer Kost forbi flere barer og ud for mange mærkelige og voldelige hændelser, som alle udfordrer læserens håb om en ren og retlinjet fortælling. Kost bliver slæbt med hjem af den sexhungrende og kræftsyge Gila, der med sit ”Kom ind og knep mig” får den sortseende Kost til at konkludere, at ”Pikken ville komme i klemme. Alting ville komme i klemme. Jeg svarede ikke.” (”Skuffen og Skeden”, s. 54). Kost prøver videre i romanen at forstå den patetiske figur Grib, som ringer med en klokke på en bakketop og bidrager med sit ”Lidenskab! Lidenskab! Lidenskab!”. Til sidst ender Kost med at stjæle en bil fra et trafikulykkessted, i fuldskab tæske en skyggeagtig person uden identitet og ved endestationen udbryde ”ingen mening, ingen rytme, ingen årsag, intet budskab,” (”Skuffen og Skeden”, s. 163). Linjen opsummerer fint værkets tomhed og manglende masterplan og plot. Fra disse absurde brudstykker drejer romanen, på sine sidste fem sider, tilbage på et trekantsdrama mellem Kost, Lea og Forde. Og dette uden at man som læser får svar på Skuffen og Skedens forsvinden.

”Skuffen og Skeden” er ikke en ensidet oplevelse. På en måde er romanen et formeksperiment tilhørende sproget og udfordringen af det danske sprog. Til dette aspekt hører de surrealistiske, poetiske og legende passager, som udfordrer narrativet – en modsætning til f.eks. krøniker og historiske romaner. Derudover er værket en kriminalroman med socialrealistiske tendenser, som man ser dem i den skandinaviske krimi – typisk kendetegnet ved en efterforsker, som er menneskelig og sårbar. Socialrealismen underbygges blandt andet af alkoholisme og fattigdom hos eftersøgningsholdet, den kræftramte Gila og hendes sexlyst, trafikuheldet samt scenen, hvor Kost giver alkohol til børn.

Genrer og tematikker

Alle karakterer i romanen er kendetegnet ved deres placering på samfundets bund og tvivlsomme omrids. De drikker og bander og får hverdagslivets normer til at skælve. Rasmus á Rógvu udtrykker, at han er inspireret af de “tonsvis af skæve og mærkelige eksistenser på Færøerne.” (Maria Skov: 'Vi er inspireret af tosser'. Information, 2008-31-07). Karakterer som han er blevet underholdt og skræmt af gennem sin opvækst på Færøerne. Hans forlag Gyldendal informerer, at den næste roman endda delvist foregår på Færøerne.

Til interessen for særlinge hører også et fokus på ensomhed, som det udforskes i ”Skuffen og Skeden”. Kost, Gila, Grib og Lea fremstår alle som ensomme personer med tilhørende eksistentialistiske udfordringer. Udfordringer der håndteres med sort humor og druk. Disse forhold i romanen peger videre på mellemmenneskelige forhold som kærlighed og venskab, jævnfør at plottet i ”Skuffen og Skeden” er baseret på, at en vennegruppe leder efter to manglende medlemmer. De er ”gået ind i hinanden”, ”De er gået sammen … væk!” – en sproglig leg med udtrykket ”at komme sammen”.

Rasmus á Rógvus valg at fortælle i en absurd og ikke en realistisk kontekst giver ham mere frihed og færre regler at følge. Man forstår på de mange blandede udtryksformer i ”Skuffen og Skeden”, at han leder efter regler og love for digtningen. Han skriver sig dynamisk ind i en forståelse af digterkunsten og sin egen poetik. ”Kost har en altnedbrydende karakter, og i bogen har jeg forsøgt at undersøge, hvad der sker med ham, når man sætter ham ind i et absurd univers, der hele tiden skifter mellem det banale og det uforudsigelige.” (Maria Skov: 'Vi er inspireret af tosser'. Information, 2008-31-07). Altså fremstår eksperiment, skrift og sprog vigtigere end plot og stram realisme.

”Skuffen og Skeden”s plot er baseret på genrekonventioner fra kriminalromaner, men grundlæggende er der ingen forbrydelse at opklare. Der er kun detektivens alkoholisme og bevægelsesfrihed tilbage. Selv detektivens integritet og moral smuldrer sammen med den samfundsnedbrydende Kosts forfald.

 

Beslægtede forfatterskaber

Rasmus á Rógvu skriver ungt og sprognært og lægger sig i en bevægelse, man kan følge tilbage til Jan Sonnergaards ”Radiator” (1997) med dens magiske realisme, byliv og underklasseproblematikker. Elementer som by og underklasse kommer også fra kriminallitteraturen, specielt den hårdkogte amerikanske detektivlitteratur. Men man må ikke glemme Dan Turèll og hans urbane krimiskrift. Rasmus á Rógvus absurditet forvrænger teksten og er en tendens, hvori man kan fornemme Samuel Beckett og Franz Kafka.

Karakteren Grib, i midten af ”Skuffen og Skeden”, bryder krimigenren, og man ser her noget, der ligner instruktøren Ingmar Bergman og hans eksistentielle ensomhed. Kombinationen af eksistentialisme og alkoholisme i ”Skuffen og Skeden” gør, at man kan sammenligne med den amerikanske beat generation i 1940'erne og 1950'erne.

Anmelderen Jon Helt Haarder fra Jyllands-Posten ser ligheder mellem Rasmus á Rógvu og Peter Seeberg og Tom Kristensens ”Hærværk”, mens Mikkel Bruun Zangenberg fra Politiken bl.a. nævner Becketts ”Molloy”, Bukowski, Céline, Gombrowicz, svenske Nikanor Teratologen, Lars Skinnebach og Jeppe Brixvolds ”Forbrydelse og fremgang” som beslægtede forfatterskaber. Der er mange spor af litteraturhistorien i ”Skuffen og Skeden”, og mangfoldighed er navnet på den palet, Rasmus á Rógvu benytter sig af.

 

Bibliografi

Roman

Rógvu, Rasmus á:
Skuffen og skeden. Gyldendal, 2011.
Rógvu, Rasmus á: Åh!. Gladiator, 2019.

Om forfatterskabet

Artikler

Andersen Nexø, Tue:
'I vanskelig samtale med sig selv'. Information, 2011-07-30.
Lund, Nicklas Freisleben:
Med ømheden i kroppen og skriften. Politiken, 2011-12-31.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Rasmus á Rógvu

Kilder citeret i portrættet

Artikler

Skov, Maria:
'Vi er inspireret af tosser'. Information, 2008-07-31.
Haarder, Jon Helt:
Rasmus á Rógvu: Skuffen og skeden. Jyllands-Posten, 2011-08-17.
Zangenberg, Mikkel Bruun:
Fantastisk debut placerer sig mellem Beckett og Bukowski. Politiken, 2011-08-31.