Veronica Roth

stud.mag. Julie Lystbæk-Hansen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014
Main image
Roth, Veronica
Foto: Nelson Fitch

Indledning

Veronica Roth fører ungdomsromanens svar på dystopisk sci-fi videre fra Suzanne Collins’ ”Hunger Games”-trilogi. I Roths univers slås teenagere med at finde ståsted i en på samme tid kontrolleret og radikaliseret virkelighed. Det foregår som en kamp på liv og død, på en politisk, men også personlig kampplads, hvor personerne konstant kæmper for at forstå sig selv og hinanden. I ”Divergent”-trilogien er handlingen rykket et par århundrede frem fra vor tid, men volden og undertrykkelsen i den postapokalyptiske verden er ikke fjern fra verden af i dag.

52878047

 

Blå bog

Født: 19. august 1988 i Illinois, USA.

Uddannelse: Creative writing på Northwestern University, Illinois og psykologi på Minnesota's Carleton College.

Debut: Divergent. HarperCollins, 2011.

Litteraturpriser: ”Allegiant” blev stemt ind som ”Best Young Adult fantasy” på hjemmesiden Goodreads.

Seneste udgivelse:  Dødens mærker. Alvilda, 2017. (Carve the mark, 2017). Oversat af: Randi Bjerre Høfring. (Dødens mærker, 1).

Inspiration: Digteren Edna St. Vincent Millay.

 

 

 

 

Veronica Roth

Artikel type
boern

Baggrund

”Når verden er så stor, kan vi umuligt have kontrol over den. Så vi er med andre ord ikke så store, som vi går og bilder os ind. Vi er små. Ubegribeligt små. Underligt nok er der noget i den tanke, der får mig til at føle mig næsten … fri.”
”Fornyeren”, s. 166.

Veronica Roth er født i 1988 i Illinois. Hun er opvokset i en forstad til Chicago, hvor hendes trilogi ”Divergent” også finder sted. Hun tog en uddannelse i creative writing på Northwestern University i Illinois, men i stedet for at lave sine lektier skrev hun den første bog i Divergent-serien.

Hun havde egentlig tænkt sig at tage en master i teologi, men da bogen fik stor succes, droppede hun den idé. Det teologisk aspekt er dog at spore i trilogien, og hun lægger ikke skjul på sin kristne tro, samtidig med at hun er meget bevidst om ikke at moralisere i sine romaner: ”Jeg tror det, der smitter af på det jeg skriver, mest er en bevidsthed om, at religiøse spørgsmål er essentielle for vores udvikling. Selvom du stiller dig selv de spørgsmål og kommer til den slutning, at du ikke er troende, så er de spørgsmål stadig vigtige.” (Cotton Codinha: The new Roth. Elle, 2013-08-20. Egen oversættelse).

Roth har udtalt om sin hovedperson Tris Prior, at hun er antitesen til hende selv, men at arbejdet med romanerne netop af den grund har haft en form for terapeutisk virkning for hende. Roth har måttet kæmpe med angst i sine egne ungdomsår, og hun sammenligner sin kamp mod sygdommen med den kamp, Tris må kæmpe: ”Tris vokser op i et undertrykkende miljø og vælger en modig udvej. Jeg tror, angst skaber undertrykkelse i ens indre. Den gør dig ude af stand til at gøre de ting, du gerne vil. At følge hende gennem disse modige beslutninger var en stor hjælp for mig”. (James Kidd: 'I don't want smut on the page': Divergent author Veronica Roth on sex and teen fiction. Independent, 2014-01-05. Egen oversættelse).

I det hele taget er det psykologiske af stor interesse for Roth i hendes arbejde. Selvom hendes sci-fi-univers peger i en samfundskritisk retning i kraft af emner som magtmisbrug, genmanipulation og vold og våben, hævder hun selv, at hendes interesse særligt er rettet mod den individuelle psykologi. Hun er i hvert fald meget beskeden omkring sine romaners samfundsmæssige perspektiver: ”Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har følt mig vis eller gammel nok til at pege fingre af samfundet. Jeg har bestemt tænkt over, hvad det er for et land jeg lever i, men jeg var mere interesseret i det personlige". (James Kidd: 'I don't want smut on the page': Divergent author Veronica Roth on sex and teen fiction. Independent, 2014-01-05. Egen oversættelse).  

Divergent 1: Afvigeren

”Jeg falder i trit med de andre. Den monotone marcheren og den ensartede menneskemængde får mig til at tro på, at jeg kunne vælge dette. Jeg kunne lade mig forsvinde ind i puritanernes bikube-kultur og for evigt vende min opmærksomhed udad. Men så begynder mine ben at blive ømme, jeg har besvær med at få vejret, og igen begynder mine tanker at kredse om mig selv.”
”Afvigeren”, s. 42.

Den første bog i Veronica Roths sci-fi-trilogi ”Divergent”, 2011 (”Afvigeren”, 2012) foregår i fremtidens Chicago. En ny samfundsorden deler befolkningen i fem grupper, fem faktioner, med hver deres særegne og isolerede dyder: Intelligentsia – de lærde, Skytsenglene – de frygtløse, Sanddru – de ærlige, Pacifisterne – de fredelige og Puritanerne – de uselviske.

Beatrice er seksten år gammel og puritaner. Hun har nået den alder, hvor hun skal vælge, i hvilken faktion hun vil tilbringe resten af sit liv. Valget er et modningsritual, hvor de unge må gøre op med sig selv, om de befinder sig i den rigtige faktion.

For Beatrice er valget ikke enkelt. En simulationstest viser, at hun ikke hører til ét bestemt sted, hun er divergent – en afviger. Hun får at vide, at hun må skjule sin sande identitet. Afsløres den, kan det være til fare for hendes liv.

29276188

Beatrice vælger Skytsenglene og tager navnet Tris. For at blive fuldgyldige medlemmer skal de aspirerende skytsengle gennem et både mentalt og fysisk krævende introduktionsprogram – så krævende, at Tris ofte må sætte spørgsmålstegn ved dets moralske legitimitet. Hun er også udfordret af sit eget handlingsmønster, som truer med at afsløre hendes afvigeridentitet.

Jeg-fortællingen er på mange måder en klassisk dannelseshistorie. Tris forlader sin puritanske baggrund og bevæger sig ud på gyngende grund, et sted, hvor alt er det modsatte af, hvad hun er vant til. Hun famler efter at forstå, hvor hun egentlig hører til ­– ikke ulig en helt almindelig teenager i vores nutid. Midt i alt dette begynder hun at udvikle følelser for sin instruktør Four, som også bærer på flere hemmeligheder.

Dannelsestemaet er forbundet til en politisk dimension. Faktionerne har den hensigt, at de skal tøjle menneskehedens tendens til uvidenhed, fejhed, uærlighed, aggression og selviskhed. Faktionerne er trygge antiteser til disse karaktertræk, men de repræsenterer også et snæversyn som i værste fald resulterer i radikalisme. Det sker, da Intelligentsialederen Jeanine Matthews går til angreb på Puritanerfaktionen i sidste del af romanen. Roth viser her, at radikalisme ikke kun kommer i religiøs forklædning, men også kan være af videnskabelig karakter. 

Divergent 2: Oprøreren

”De griner alle sammen. Vi griner alle sammen. Og det slår mig pludselig, at det her måske er Tobias’ sande faktion. De faktionsløse bekender sig ikke til en bestemt dyd. De fås i alle farver, foretager sig alt muligt, har alle dyder og alle svagheder – og ser ikke ned på hinanden af den grund.”
”Oprøreren”, s. 350.

Veronica Roths ”Insurgent”, 2012 (”Oprøreren”, 2014) begynder, hvor den første bog slap – i en raslende togvogn med kurs ud mod landet, væk fra det kaos som et angreb fra Intelligentsialederen Jeanine Matthews har skabt.

Tris og Fours flugt fører dem rundt i de andre faktioner. De ender hos Sanddru, hvor andre Skytsengle har slået sig ned. Freden er kortvarig, og det faktionsdelte samfund er i opbrud. Jeanine Matthews er stadig ved magten i Intelligentsia, og hun har videnskaben og teknologien på sin side til at udrette enorm skade.

Det går langsomt op for Tris, at Jeanines planer er mere komplicerede end den rene stræben efter magt. Der findes en hemmelig viden om samfundet, og den viden ønsker Jeanine at kontrollere.

29764913

Samtidig trues Jeanines magtmonopol fra anden side. Oprøret ulmer blandt de faktionsløse, som har vokset sig stærke. Sammen med Skytsenglene planlægger de et angreb på Intelligentsiafaktionen.

Omvæltningerne ændrer Tris’ syn på faktionerne. Hun ser, at der blandt Intelligentsianerne også findes sympatiske mennesker, hvis viden er livsvigtig for menneskeheden. Også hos de faktionsløse møder hun et samfund, som bryder de fordomme, hun har om den faktionsløse tilværelse.

Tris bliver på den måde udfordret på sine værdier og på sin person. Hun har forsøgt at finde sig selv som Skytsengel, men nu lærer hun, at hendes afvigeridentitet måske ikke er noget, der bør skjules. Tværtimod kan den blive en styrke for hende.

Samtidig kæmper hun med skyldfølelse og sorg. Hun føler sig fortabt. Under det første angreb har hun mistet folk, der stod hende nær, og hun er selv blevet nødt til at dræbe. Hendes tilstand svinger mellem en drift efter at slutte sig til de døde og en bevidsthed om, at hun må leve og kæmpe videre for deres skyld.

Parallelt med Tris’ personlige kamp er samfundet ramt af chok og forvirring. Den orden, som folk kendte, er ikke mere. Hvad skal erstatte den, hvem skal lede og hvordan? Vil det nye samfund blive mere eller mindre undertrykkende end det forrige? Disse spørgsmål former handlingen i ”Oprøreren”, hvor alt er sat i bevægelse.

Divergent 3: Fornyeren

”Evelyn prøvede at styre folk gennem at have kontrol over våbnene, men Jeanines ambitioner var større – hun vidste, at hvis man har kontrol over informationer – eller kan manipulere dem – så behøver man ikke bruge magt for at holde folk i uvidenhed og slaveri. De bliver der helt frivilligt. Det er, hvad bureauet – og formodentlig hele regeringen – gør: bilder folk ind, at livet kunne være meget værre, så de kan være rigtig glade for, hvad de har.”
”Fornyeren”, s. 300.

Tris og Four befinder sig stadig i det uroplagede Chicago i starten af sidste bind af Veronica Roths ”Divergent” trilogi, ”Allegiant”, 2013 (”Fornyeren”, 2014). Byens indbyggere ved nu, at de ikke er alene. Der findes mennesker på den anden side af det hegn, som omkranser Chicago, og de besidder en særlig magt over byen. Lokalt er byen underlagt de faktionsløses leder, Evelyns magt. Hun vil skabe et nyt samfund, uden faktioner, men våbnene og magtudøvelsen minder skræmmende meget om Jeanine Matthews strategi. Evelyn ønsker også ligesom Jeanine at skærme byens borgere mod verden uden for. Modstanden mod Evelyns regime tager form, og naturligvis er Tris og Four indblandet. De bliver del af en gruppe, som skal udforske det ukendte uden for hegnet. Ekspeditionen fører dem til et sted, hvor de forstår, at det de har oplevet i byen kun er en flig i et større net af magtudøvelse.

50997545

I ”Fornyeren” er fortællevinklen udvidet, så historien nu også fortælles fra Fours perspektiv. Vinklen skifter mellem ham og Tris og bringer på den måde nuancer til deres handlemønstre. De må begge finde sig selv i den verden, der nu har åbnet sig for dem. Deres verdensbillede har udvidet sig, og de føler sig pludselig meget små.

Den magtudøvelse, de indtil nu har kæmpet imod, er del af et langt større billede, og ved første øjekast er den nye virkelighed ikke nem at gennemskue. Folk her nyder tilsyneladende godt af den frihed, der kommer af ikke at være underlagt faktioner. Men selv i denne på overfladen frie og oplyste verden findes der hierarkier og hemmeligheder af fatal karakter. Tris og Four lærer begge hemmelighederne at kende, og på ny lægger de planer for at afsløre dem og bekæmpe hykleriet.

I løbet af trilogien har Tris og Four set og gjort ting, som har modnet dem med rekordfart. Deres tidligere bekymringer om faktioner og tilhørsforhold er blevet sat i perspektiv. De forstår, at de kan være meget mere, end nogle snævre identitetskategorier foreskriver. Følelsesmæssigt er de dog stadig på usikker grund. Men den tvivl Tris føler omkring sig selv og Four genfindes i hendes tvivl på systemet, og det er netop tvivlen, der kommer hende til gode i hendes kamp mod arrogance og hykleri.

Genrer og tematikker

Med Divergent-trilogien skriver Veronica Roth sig ind i det seneste årtis sci-fi- og fantasybølge. De mest populære bøger under den paraply tæller J.K. Rowlings ”Harry Potter” bøger og Suzanne Collins’ ”Hunger Games” serie. Fantasy- og sci-fi-genren giver mulighed for at tematisere ungdomsårenes usikkerhed og modning i kraft af et univers fuld af opbrud og spænding. Dermed ekspliciteres de følelser, der ofte præger teenageårene.

I ”Divergent”-trilogien bliver Tris og hendes venner revet ud af deres vante omgivelser, da de vælger at skifte faktion, og senere, da faktionerne bryder sammen, står de på endnu mere usikker grund. I dette opbrud må de finde sig selv og konfrontere deres egne fejl og mangler.

Universet er på én gang genkendeligt og fremmed. Overvågning og den videnskabelige udviklings moralske dilemmaer er temaer i ”Divergent”, som peger på en nutidig problematik og debat. Disse træk gør trilogien til en dystopi – et mareridtsagtigt eksempel på den yderste konsekvens af ukontrolleret overvågning og genmanipulation.

Den personlige og psykologiske skildring af personerne bidrager med genkendelighed og identifikation, men samtidig skaber de voldsomme begivenheder i det ekstreme univers også fremmedgørelse, som netop er en følelse, der kendetegner tilværelsen som teenager.

Moral og ideologi er vigtige emner i ”Divergent” universet. Universets faktioner er ikke kun personlighedsindikatorer, de repræsenterer også en form for ideologisk gruppering. På Tris’ flugt gennem de forskellige faktioner afsløres det moralske fordærv, som uanset ideologisk tilhørsforhold altid vil være at finde blandt mennesker. Gang på gang støder Tris og hendes venner på myndigheder, som på overfladen har ædle intentioner, men som ofte viser sig at gemme på mørke og moralsk anløbne hemmeligheder. Alligevel er magtkampene ikke entydige. De som handler ondt, gør det ud fra en overbevisning om, at deres handlinger er til gavn for samfundet og menneskeheden. Det tilføjer moralsk kompleksitet til Tris’ politiske ungdomsoprør. 

Beslægtede forfatterskaber

Suzanne Collins er med sin sci-fi serie ”Hunger Games” oplagt at sammenligne med Veronica Roths ”Divergent”. Hos Collins er handlingen ligeledes sat i et dystopisk fremtidsunivers. Men hvor ”Divergent” starter i et, på overfladen, demokratisk samfund, er universet i ”Hunger Games” fra begyndelsen styret af en diktatorisk ledelse. Der er denne ledelse, som sender unge mennesker i krig mod hinanden, i det morbide realityshow Hunger Games, hvor de skal kæmpe mod hinanden til døden. Kun én kan overleve.

Præmissen er noget anderledes hos Veronica Roth. Her kæmpes ikke til døden, men for at blive optaget i en faktion. Her skal de unge gennemgå et træningsprogram, som skal berede dem til livets alvor, hvor de også blive spillet ud mod hinanden. På den vis er der ikke så langt mellem de to universer. Collins og Roth skriver begge dannelsesromaner, og de bruger begge sci-fi-genren som afsæt for at beskrive den usikkerhed, fremmedgørelse og andre voldsomme følelser som akkompagnerer ungdomsårene.

En afsøgning af moral, etik og ondskab er også fælles temaer for Roth og Collins. Særligt én scene i ”Divergent” kan sammenlignes med ”Hunger Games”’ dødsspil. Den første bog i serien slutter med Intelligentsia faktionens angreb på Puritanerne. Til det formål har intelligentsianerne bragt Skytsenglene i en trancetilstand, en såkaldt simulation, som gør dem føjelige som fjernstyrede robotter. Tris er som divergent uimodtagelig overfor simulationen. Den kamp hun må udkæmpe mod sine egne er ikke fjern fra Kattua Everdeen og de andre teenageres kamp mod hinanden i dødsspillets arena i ”Hunger Games” trilogien. Hvad gør man, når ens egen overlevelse er afhængig af drab på uskyldige? Hvordan påvirker det mennesker at være og handle i den situation? Disse spørgsmål rejser både ”Divergent” og ”Hunger Games”.   

Bibliografi

Romaner

Roth, Veronica:
Divergent 1: Afvigeren. Alvilda, 2012. (Divergent, 2011). Oversat af John Lysmand.
Roth, Veronica:
Divergent 2: Oprøreren. Alvilda, 2014. (Insurgent, 2012). Oversat af John Lysmand.
Roth, Veronica:
Divergent 3: Fornyeren. Alvilda, 2014. (Allegiant, 2013). Oversat af John Lysmand.
Roth, Veronica:
Divergent Four: Tobias fortællinger. Alvilda, 2014. (Four - a Divergent collection, 2014). Oversat af John Lysmand.

Dødens mærker - serie

Roth, Veronica: Dødens mærker. Alvilda, 2017. (Carve the mark, 2017). Oversat af: Randi Bjerre Høfring. (1).

Om forfatterskabet