Veronica Roth

Artikel type
boern
stud.mag. Julie Lystbæk-Hansen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014
Main image
Roth, Veronica
Foto: Nelson Fitch

Veronica Roth fører ungdomsromanens svar på dystopisk sci-fi videre fra Suzanne Collins’ ”Hunger Games”-trilogi. I Roths univers slås teenagere med at finde ståsted i en på samme tid kontrolleret og radikaliseret virkelighed. Det foregår som en kamp på liv og død, på en politisk, men også personlig kampplads, hvor personerne konstant kæmper for at forstå sig selv og hinanden. I ”Divergent”-trilogien er handlingen rykket et par århundrede frem fra vor tid, men volden og undertrykkelsen i den postapokalyptiske verden er ikke fjern fra verden af i dag.

51368258

Blå bog

Født: 19. august 1988 i Illinois, USA.

Uddannelse: Creative writing på Northwestern University, Illinois og psykologi på Minnesota's Carleton College.

Debut: Divergent. HarperCollins, 2011.

Litteraturpriser: ”Allegiant” blev stemt ind som ”Best Young Adult fantasy” på hjemmesiden Goodreads.

Seneste udgivelse:  Divergent Four: Tobias fortællinger. Alvilda, 2014. (Four - a Divergent collection, 2014). Oversat af John Lysmand.

Inspiration: Digteren Edna St. Vincent Millay.

Hobby: Læsning og madlavning.

 

Veronica Roth

Baggrund

”Når verden er så stor, kan vi umuligt have kontrol over den. Så vi er med andre ord ikke så store, som vi går og bilder os ind. Vi er små. Ubegribeligt små. Underligt nok er der noget i den tanke, der får mig til at føle mig næsten … fri.”
”Fornyeren”, s. 166.

Veronica Roth er født i 1988 i Illinois. Hun er opvokset i en forstad til Chicago, hvor hendes trilogi ”Divergent” også finder sted. Hun tog en uddannelse i creative writing på Northwestern University i Illinois, men i stedet for at lave sine lektier skrev hun den første bog i Divergent-serien.

Hun havde egentlig tænkt sig at tage en master i teologi, men da bogen fik stor succes, droppede hun den idé. Det teologisk aspekt er dog at spore i trilogien, og hun lægger ikke skjul på sin kristne tro, samtidig med at hun er meget bevidst om ikke at moralisere i sine romaner: ”Jeg tror det, der smitter af på det jeg skriver, mest er en bevidsthed om, at religiøse spørgsmål er essentielle for vores udvikling. Selvom du stiller dig selv de spørgsmål og kommer til den slutning, at du ikke er troende, så er de spørgsmål stadig vigtige.” (Cotton Codinha: The new Roth. Elle, 2013-08-20. Egen oversættelse).

Roth har udtalt om sin hovedperson Tris Prior, at hun er antitesen til hende selv, men at arbejdet med romanerne netop af den grund har haft en form for terapeutisk virkning for hende. Roth har måttet kæmpe med angst i sine egne ungdomsår, og hun sammenligner sin kamp mod sygdommen med den kamp, Tris må kæmpe: ”Tris vokser op i et undertrykkende miljø og vælger en modig udvej. Jeg tror, angst skaber undertrykkelse i ens indre. Den gør dig ude af stand til at gøre de ting, du gerne vil. At følge hende gennem disse modige beslutninger var en stor hjælp for mig”. (James Kidd: 'I don't want smut on the page': Divergent author Veronica Roth on sex and teen fiction. Independent, 2014-01-05. Egen oversættelse).

I det hele taget er det psykologiske af stor interesse for Roth i hendes arbejde. Selvom hendes sci-fi-univers peger i en samfundskritisk retning i kraft af emner som magtmisbrug, genmanipulation og vold og våben, hævder hun selv, at hendes interesse særligt er rettet mod den individuelle psykologi. Hun er i hvert fald meget beskeden omkring sine romaners samfundsmæssige perspektiver: ”Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har følt mig vis eller gammel nok til at pege fingre af samfundet. Jeg har bestemt tænkt over, hvad det er for et land jeg lever i, men jeg var mere interesseret i det personlige". (James Kidd: 'I don't want smut on the page': Divergent author Veronica Roth on sex and teen fiction. Independent, 2014-01-05. Egen oversættelse).  

Divergent 1: Afvigeren

”Jeg falder i trit med de andre. Den monotone marcheren og den ensartede menneskemængde får mig til at tro på, at jeg kunne vælge dette. Jeg kunne lade mig forsvinde ind i puritanernes bikube-kultur og for evigt vende min opmærksomhed udad. Men så begynder mine ben at blive ømme, jeg har besvær med at få vejret, og igen begynder mine tanker at kredse om mig selv.”
”Afvigeren”, s. 42.

Den første bog i Veronica Roths sci-fi-trilogi ”Divergent”, 2011 (”Afvigeren”, 2012) foregår i fremtidens Chicago. En ny samfundsorden deler befolkningen i fem grupper, fem faktioner, med hver deres særegne og isolerede dyder: Intelligentsia – de lærde, Skytsenglene – de frygtløse, Sanddru – de ærlige, Pacifisterne – de fredelige og Puritanerne – de uselviske.

Beatrice er seksten år gammel og puritaner. Hun har nået den alder, hvor hun skal vælge, i hvilken faktion hun vil tilbringe resten af sit liv. Valget er et modningsritual, hvor de unge må gøre op med sig selv, om de befinder sig i den rigtige faktion.

For Beatrice er valget ikke enkelt. En simulationstest viser, at hun ikke hører til ét bestemt sted, hun er divergent – en afviger. Hun får at vide, at hun må skjule sin sande identitet. Afsløres den, kan det være til fare for hendes liv.

Beatrice vælger Skytsenglene og tager navnet Tris. For at blive fuldgyldige medlemmer skal de aspirerende skytsengle gennem et både mentalt og fysisk krævende introduktionsprogram – så krævende, at Tris ofte må sætte spørgsmålstegn ved dets moralske legitimitet. Hun er også udfordret af sit eget handlingsmønster, som truer med at afsløre hendes afvigeridentitet.

Jeg-fortællingen er på mange måder en klassisk dannelseshistorie. Tris forlader sin puritanske baggrund og bevæger sig ud på gyngende grund, et sted, hvor alt er det modsatte af, hvad hun er vant til. Hun famler efter at forstå, hvor hun egentlig hører til ­– ikke ulig en helt almindelig teenager i vores nutid. Midt i alt dette begynder hun at udvikle følelser for sin instruktør Four, som også bærer på flere hemmeligheder.

29276188

Dannelsestemaet er forbundet til en politisk dimension. Faktionerne har den hensigt, at de skal tøjle menneskehedens tendens til uvidenhed, fejhed, uærlighed, aggression og selviskhed. Faktionerne er trygge antiteser til disse karaktertræk, men de repræsenterer også et snæversyn som i værste fald resulterer i radikalisme. Det sker, da Intelligentsialederen Jeanine Matthews går til angreb på Puritanerfaktionen i sidste del af romanen. Roth viser her, at radikalisme ikke kun kommer i religiøs forklædning, men også kan være af videnskabelig karakter.