Carlos Ruiz Zafón

stud.mag. Michelle Mølgaard Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.
Top image group
Foto: Isolde Ohlbaum
Main image
Ruiz Zafón, Carlos
Foto: Isolde Ohlbaum

Indledning

Spanske Carlos Ruiz Zafóns forfatterskab er en kærlighedserklæring til litteraturen. På det hemmelige bibliotek De Glemte Bøgers Kirkegård gemmer der sig utallige skatte – gamle bøger, der er blevet glemt med tiden. Det er dette magiske sted og de bøger, der tages med herfra, som danner rammen om Carlos Ruiz Zafóns meget filmiske, dragende og mystiske fortællinger, der begynder i Barcelona i tiden efter den spanske borgerkrig.

 

25331540

Blå bog

Født: 25. september 1964 i Barcelona.

Debut: El príncipe de la niebla, 1993.

Litteraturpriser: The Edebé literary prize for young adult fiction, 1993. The Protagonistas Prize, Spanien, 2001. The La Vanguardia Readers’, Spanien, 2001. Original Voices Award in Fiction, USA, 2005. BookSence Book of the Year, USA, 2005.

Seneste udgivelse: Himlens fange. Lindhardt og Ringhof, 2012. Oversat af Iben Hasselbalch.

Inspiration: Orson Welles, Raymond Chandler, Charles Dickens, Charlotte Brontë og J.S. Bach.

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Stedet her er et mysterium, Daniel, en helligdom. Hver bog, hvert bind du ser, har sjæl. Sjælen fra den, der skrev den, og sjælen fra dem, der har læst den og oplevet den og drømt om den. Hver gang en bog skifter ejer, hver gang nogen lader blikket glide ned over dens sider, vokser dens ånd og bliver stærkere.”
”Vindens skygge”, s. 9.

Den catalanske forfatter Carlos Ruiz Zafón er født i Barcelona d. 25. september 1964. Hans forældres hus lå tæt på arkitekten Antoni Gaudís ufuldstændige katedral ’la Sagrada Familia’. Katedralen, samt de indtryk han fik fra sin skolegang på den gotiske jesuitskole Sarriá, påvirkede den unge Zafóns fantasi. Allerede som barn skrev han gotiske historier, som han underholdt sine klassekammerater med. Efter studietiden arbejde Zafón nogle år i reklamebranchen, men opgav sidenhen dette for at hellige sig litteraturen i stedet.

I 1993 flyttede Carlos Ruiz Zafón til Los Angeles for at arbejde på sin karriere som forfatter. Samme år udgav han sin første ungdomsroman i hjemlandet Spanien, ”El príncipe de la niebla”. I årene 1994-1999 fulgte tre ungdomsromaner i samme serie og en række manuskripter.

Først i 2001 slog Carlos Ruiz Zafón sit navn fast som voksenbogsforfatter, da han udgav sin første voksenroman ”Vindens skygge”. Anmelderne kunne ikke få armene ned af begejstring, og bogen høstede flere priser i hjemlandet. I 2004, da bogen udkom i USA, blev den udpeget af New York Public Library til at være en af årets ”25 books to remember”. Året efter kunne danske læsere for første gang læse Zafóns debutroman.

Om årsagen til at der skulle gå så længe, inden han begyndte at skrive voksenromaner, har Zafón udtalt: ”Min første roman, som er en mystisk eventyrhistorie, vandt en vigtig ungdomslitteraturpris i mit hjemland Spanien, og blev derfor en stor succes. I dag er det en af de bøger, der er en del af det faste pensum i mange folkeskoler. Jeg tror, jeg med udgivelsen blev et offer for min egen succes inden for ungdomslitteratur. Det var ikke den genre, der lå mest naturligt til mig, og det var ikke den genre, jeg havde planlagt, at jeg skulle udgive bøger indenfor, men alligevel opnåede jeg stor succes med den. På den måde blev ungdomsbøgerne en slags læringsproces for mig, gennem dem kunne jeg eksperimentere med mange genrer og teknikker, indtil jeg følte mig klar til at skrive den bog, jeg altid har villet skrive, nemlig ”Vindens skygge”. (Paul Blezard: An interview with Carlos Ruiz Zafón. www.carlosruizzafon.co.uk. Egen oversættelse).

Efter ”Vindens skygge” fulgte endnu to bøger i samme serie. Først ”El juego del angel” i 2008, der udkom i Danmark i 2010 under titlen ”Englens spil”, og herefter ”El prisionero del cielo” i 2011, der året efter udkom på dansk med titlen ”Himlens fange”.

Carlos Ruiz Zafóns bøger er oversat til mere end 50 sprog og er udgivet i 45 lande. Han er en af Spaniens bedst sælgende forfattere i nyere tid, og han har vundet adskillige internationale litteraturpriser for sine bøger. 

Vindens skygge

”Det er en skik, at når man besøger stedet her for første gang, skal man vælge en bog, den, man helst vil have, og adoptere den, sørge for at den aldrig bliver væk, at den altid holdes i live. Det er en meget vigtig opgave. For hele livet, forklarede min far. I dag er det din tur.”
”Vindens skygge”, s. 10.

Carlos Ruiz Zafóns roman La sombra del viento”, 2001 (”Vindens skygge”, 2005) handler om drengen Daniel Sempere, der bor alene med sin far i Barcelona, hvor han hjælper til i faderens antikvarboghandel.

Daniels mor blev kort efter borgerkrigen ramt af et kolera, og tabet af hende har efterladt et tomrum hos den unge Daniel. En morgen vågner Daniel op og kan ikke huske sin mors ansigt. Samme morgen tager Daniels far den 10-årige Daniel med hen til det magiske sted De Glemte Bøgers Kirkegård. Det er et hemmeligt bibliotek, som gemmer på bøger, som ingen længere husker, bøger, som er forsvundet med tiden. Daniel får lov til at vælge en bog fra den hemmelige samling. Betingelsen er, at han skal vogte bogen med sit liv.

25331540

Han vælger bogen ”Vindens skygge” af Julián Carax, en bog der åbner op for en mystisk fortælling, som gennem Daniel fortsætter uden for bogen, da den unge dreng forsøger at finde frem til bogens ukendte forfatter.

En aften møder Daniel den hjemløse Fermín Romeo De Torres på gaden. Han beslutter sig for at hjælpe ham, og Fermín bliver ansat i faderens boghandel som bibliografisk assistent. Fermín og Daniel udvikler et venskab, og Fermín ender med at hjælpe Daniel med at opklare bogens mysterier. Fermín er en løjerlig fyr med taletøjet i orden, hvilket kommer til udtryk i bogens mange dialoger. Men Daniels nye ven og fortrolige bærer også på en hemmelighed.

Det tager Daniel flere år at finde svar på de mange spørgsmål, bogen åbner op for, og rejsen, der blandt andet byder på forelskelser, både af den lykkelige og ulykkelige slags, er med til at forme den unge Daniel. ”Vindens skygge” er derfor først og fremmest en historie om at blive voksen, og for jeg-fortælleren Daniel ligger nøglen hertil blandt andet i hans fortid. Han får sig nogle knubs på vejen, men bliver efterhånden mere selvsikker.

Plottet i bogen er en sammenfletning af en masse små mysterier, som alle sammen på en eller anden måde er forbundet til den gåde, Daniel forsøger at opklare. Persongalleriet tæller farverige karakterer, og det er langt fra alle, der ønsker, at Daniel skal finde frem til sandheden. 

Englens spil

”Det, jeg kræver af Dem, er, at De finder en intelligent og forførende måde at besvare de spørgsmål, som vi alle stiller os selv, og at De gør det ud fra deres egen læsning af menneskesjælen ved hjælp af Deres kunst og Deres håndværk. Jeg kræver, at De giver mig en fortælling, der vækker sjælen.”
”Englens spil”, s. 224.

I 2008 udgav Carlos Ruiz Zafón El juego del angel” (”Englens spil”, 2010), der foregår i 1920’ernes Barcelona, forud for handlingen i ”Vindens skygge”, men de to fortællinger er forbundet til hinanden.

Hovedpersonen og jeg-fortælleren er den unge journalist og forfatterspire David Martín, der er ansat på en mindre avis i byen, hvor han skriver en romanføljeton på avisens bagside.

David kommer fra fattige kår og har mistet sine forældre i en ung alder. Men han finder trøst i litteraturen, som han er blevet introduceret til af boghandleren Sempere. Rigmanden Pedro Vidal ser et lys i den unge Daniel og ikke mindst i hans litterære evner, og derfor hjælper han ham økonomisk gennem mange år. David forelsker sig i Christina, Vidals chaufførs datter, en romance der aldrig bliver forløst og ender tragisk.  

28535198

En dag modtager David et brev fra den mystiske Andreas Corelli, der udgiver sig for at være forlægger. Han vil have David til at skrive en bog for ham, et religiøst manifest, som verden endnu ikke har set magen til. For sit arbejde vil han give David en stor sum penge. Men med opgaven følger også en forbandelse, og inden længe begynder ulykkerne at vælte ind over Davids liv.

Det viser sig, at David ikke er den første, der har fået til opgave at skrive denne bog for Andreas Corelli. For i Davids hus boede der også tidligere en forfatter, der ligeledes påtog sig opgaven, og han døde på mystisk vis. Ligesom Daniel gjorde det i Zafons første bog ”Vindens Skygge”, indleder David nu også en jagt på sandheden, en jagt der endnu engang fører læseren rundt i de snoede gader i Barcelona. Han får hjælp af sin assistent Isabella, til hvem han udvikler et særligt venskab.

I ”Englens spil” besøger vi også De Glemte Bøgers Kirkegård, hvor David finder et svar på en af bogens mange gåder. Stemningen i ”Englens spil” er mørkere end i Zafons øvrige værker, og de gotiske og mystiske elementer er mere fremtrædende. Flere af de dystre elementer i denne bog har psykologisk karakter, og sandheden kan ikke alene findes i virkelighedens rationale. 

Himlens fange

”Jo sværere det var at finde Valls’ spor, des mere hårdnakket nægtede jeg ham retten til at forsvinde og slette sit navn af historien. Jeg var nødt til at vide, hvad der var blevet af ham. Jeg var nødt til at se ham i øjnene, om det så bare var for at minde ham om, at nogen, en eneste person i hele verden, vidste, hvem han i virkeligheden var, og hvad han havde gjort.”
”Himlens fange”, s. 243.

I Carlos Ruiz Zafóns tredje roman El prisionero del cielo”, 2011 (”Himlens fange”, 2012) vender vi tilbage til historien om Daniel Sempere, hovedpersonen fra ”Vindens skygge”. Året er 1957 og Daniel er gift med Bea, som han forelskede sig i Zafóns første roman, sammen har de nu sønnen Julian. Parret driver fortsat boghandleren Sempere og Sønner sammen med Daniels far, og Fermín, som man også kender fra den første roman, er stadig ansat i butikken.

I ”Himlens fange” får man svar på den hemmelighed, som Fermín længe har båret rundt på. Han skal giftes med sin elskede Bernarda og burde være lykkelig, men hans fortid, og den hemmelighed han har holdt for Daniel i alle disse år, forhindrer ham i at være glad.

29725470

Da en haltende skummel fyr en dag besøger boghandlen, køber han et meget dyrt eksemplar af ”Greven af Monte Christo”. Han signerer bogen ”Til Fermín Romeo de Torres, der kom tilbage fra de døde og har nøglen til fremtiden”, og beder Daniel give bogen med beskeden til Fermín. Daniel følger efter den mystiske fremmede, og Fermín tvinges omsider til at fortælle sin hemmelighed til Daniel.

Vi springer 20 år tilbage i tiden til efterborgerkrigstiden i 1930’erne, hvor vi får den barske historie om Fermíns fangenskab i fængslet Montjuic.

Her bliver vi introduceret til et broget persongalleri i form af den udspekulerede fængselsdirektør Mauricio Valls, der forsøger at manipulere med fangerne for egen vindings skyld, Fermíns cellekammerat Sebastián Salgado, der gemmer på en nøgle til en stor skat, og ikke mindst Fermíns fortabte medfange David Martín (hovedpersonen fra ”Englens spil”), som fører samtaler med folk, der ikke er der.

Det er Martín, der hjælper Fermín med at flygte fra fængslet. Til gengæld giver Fermín ham et løfte; han skal finde en person, der har stået Martín nær. Med sig ud af fængslet tager Fermín Salgados mystiske nøgle og en hemmelighed, som fængselsdirektøren ønsker skal forblive hemmelig.

Det er et af skeletterne fra Fermíns fortid, der nu 20 år senere har opsøgt ham.  

Gennem Fermíns historie bindes flere af de løse ender fra de to forrige bøger sammen. Daniel lærer sandheden om, hvad der skete med hans mor, der døde da han var barn, og hvilken betydning fængselsdirektøren Valls’ har i forhold til hendes død. 

Genrer og tematikker

Genremæssigt befinder Carlos Ruiz Zafóns bøger sig et sted mellem mystisk fortælling, magisk realisme, historisk fiktion, kærlighedshistorie og filmisk spændingsroman.

Mystikken og det magiske i Zafóns fortælling finder vi blandt andet i gotiske elementer og dæmoniske symboler, som den ansigtsløse mand Daniel møder i mørket i ”Vindens skygge”, det hjemsøgte hus, hvor David Martin bor i ”Englens spil”. I ”Englens spil” kommer det dæmoniske også til udtryk psykologisk, da Christina, David Martíns store kærlighed, læser Davids manuskript, og mørket overtager hendes sind.

De historiske elementer får vi blandt andet gennem beskrivelsen af tiden efter Den Spanske Borgerkrig, et dystert Barcelona, der stadig er påvirket af krigens grusomhed og de tab, krigen medførte. I ”Englens spil” og ”Himlens fange” føres vi også tilbage til tiden under og før borgerkrigen. Zafóns fortællinger tager læseren med på en geografisk rundvisning i Barcelona. Vi kommer forbi kendte pladser og gader som Placa Reial og Rambla de Santa Monica. Vi bevæger os fra boghandleren Sempere og Sønner, der ligger på gaden Calle Santa Anna i det gotiske kvarter, til

Calle Arco del Teatro, hvor De Glemte Bøgers Kirkegård ligger gemt, og så tager fortællingen også læseren med til Castell de Montjuïc, stedet hvor Fermín sidder fængslet, ligesom virkelighedens politiske fanger gjorde det i tiden før Franco.  

Spændingselementerne i romanen finder vi i historiens opbygning, i hovedpersonernes jagt på sandheden, en sandhed med dødelige konsekvenser. I Zafóns fortællinger er politiet dybt korrupt, og det kan være svært at finde ud af, hvem man ellers kan stole på.

Zafón har tidligere skrevet filmmanuskripter, og det viser sig i bøgernes filmiske udtryk. Vi bevæger os fra scene til scene rundt i det dystre Barcelona. Persongalleriet spænder bredt, og bøgerne indeholder meget dialog. På sin hjemmeside har Zafòn listet en række film, der har lært ham noget om historiefortælling. Blandt andet ”Blade Runner”, ”Schindler’s List”, ”Citizen Kane” og ”L.A Confidential”, og man kan da også genkende noget af stemningen og opbygningen fra disse film i hans forfatterskab (Carlos Ruiz Zafón: Top ten things – a List of Random things that cheers me up. www.carlosruizzafon.co.uk).

Zafóns fortællinger er dog ikke kun triste og dystre. Bøgerne indeholder også en vis portion humor og varme, særligt tilført af karakteren Fermín og hans syn på kvindekønnet. Men også i forholdet mellem David Martín og hans assistent Isabella, der insisterer på at hjælpe ham til trods for hans modstand. Kærligheden spiller også en væsentlig rolle i fortællingerne. I form af kærligheden til litteratur, som er fortællingernes fundament, men også i form af de forelskelser, hovedpersonerne gennemgår.

Beslægtede forfatterskaber

Zafóns værker trækker tråde til de klassiske detektivromaner, som eksempelvis Raymond Chandlers, hvor et mysterium bringer hovedpersonen på en rejse, hvor han undervejs møder modstand og folk, der vil ham ondt, men samtidig også en rejse, som byder på en række hjælpere.   

Den gotiske tradition, som Zafón er inspireret af, udspringer fra det attende århundredes England med forfattere som Horace Walpole (”The Castle of Otanto”, 1764) og William Thomas Beckford (”Vathek”, 1786).

Stephen King har sammenlignet Zafóns forfatterskab med Orson Welles’ tidlige film, mens New York Times har skrevet, at forfatterskabet kan sammenlignes med Gabriel García Márques’, Umberto Ecos og Jorge Louis Borges’. Márques skriver inden for genren magisk realisme, mens Borges’ litteratur kan kategoriseres inden for genren fantastisk litteratur, Zafón trækker på begge traditioner. Eco og Zafón har det til fælles, at de begge kombinerer spændingsromanen med historisk fortælling. Et greb man hos Umberto Eco blandt andet finder i ”Kirkegården i Prag” (2010).

Sammenblandingen af den mystiske fortælling og spændingsromanen, som Zafón ligeledes gør brug af, finder man også hos en forfatter som Dan Brown, der står bag værker som ”Da Vinci Mysteriet” (2003) og ”Engle og dæmoner” (2006). 

Bibliografi

Romaner

Ruiz Zafón, Carlos:
Vindens skygge. Gyldendal, 2005. (La sombra del viento, Random House Spanish, 2001.) Oversat af Iben Hasselbalch.
Ruiz Zafón, Carlos:
Vindens skygge. Lindhardt og Ringhof, 2009. (La sombra del viento, Random House Spanish, 2001.) Oversat af Iben Hasselbalch.
Ruiz Zafón, Carlos:
Englens spil. Lindhardt og Ringhof, 2010. (El juego del angel, Random House Spanish, 2008.) Oversat af Iben Hasselbalch.
Ruiz Zafón, Carlos:
Himlens fange. Lindhardt og Ringhof, 2012. (El prisionero del cielo, Random House Spanish, 2011.) Oversat af Iben Hasselbalch.

Ungdomsbøger

Ruiz Zafón, Carlos:
El príncipe de la niebla, 1993.
Ruiz Zafón, Carlos:
El palacio de la medianoche, 1994.
Ruiz Zafón, Carlos:
Las luces de septiembre, 1995.
Ruiz Zafón, Carlos:
Marina, 1999.

Om forfatterskabet

Links

Kilde til information om værkerne, baggrund og forfatteren.
Steder fra ”Vindens skygge”
The New York Times, 2004-25-04.
The Wheeler Centre. Books writing ideas, 2013-06-14.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Carlos Ruiz Zafón

Kilder citeret i portrættet

Kilder

På forfatterens egen hjemmeside.