Timur Vermes

Timur Vermes blev født i Nürnberg i 1967 som søn af en tysk mor og en ungarsk far, som var flygtet til Tyskland i 1956 efter undertrykkelsen af den folkelige opstand.

Interessen for krige og ikke mindst 2. Verdenskrig opstod allerede hos Vermes som barn. Hans forældre var således nødt til at lade ham sidde oppe til sene visninger af film som ”The Longest Day” – en sort-hvid klassiker fra 1962 om de allieredes landgang i Normandiet 6. juli 1944; den såkaldte D-dag. Vermes fortæller: ”En af de ting, som fascinerede mig i filmen, var at D-dag skulle foregå tidligt om morgenen. Ideen var, at angrebet skulle være godt i gang, før Adolf Hitler vågnede omkring klokken 11. Jeg tænkte, at denne ”Führer” måtte være en meget mærkelig person.” (Tony Paterson: Hitler's return: Timely satire or a joke too far? The Independent, 2013-02-24).

Den historiske interesse hørte ved, og efter at have afsluttet gymnasiet læste Vermes historie og politik på universitetet i Erlangen-Nürnberg. Studierne førte til arbejde på flere store dagblade, bl.a. München Aftenavis og Köln Express, ligesom han har skrevet for flere tyske magasiner og tidsskrifter.

I 2007 begyndte han sin forfatterkarriere som ghostwriter, og i 2012 udkom debutromanen ”Er ist wieder da”. Om bogens fødsel fortæller Vermes: ”Ideen til bogen kom under en ferie. Vi var på rejse i Tyrkiet, og om aftenen gik vi til markedspladsen, hvor jeg faldt over en bog med titlen ”Hitlers anden bog”. Du bliver nødt til at vide, at Hitler rent faktisk skrev to bøger, hvilket jeg ikke vidste på det tidspunkt. Mens jeg stod og så på bogen, tænkte jeg, at man burde kende Hitlers anden bog. Og så tænkte jeg videre: ”Nå, men så kan jeg da skrive den tredje.” Det var ideen og udgangspunktet. Så måtte jeg lege lidt med tanken og opfinde det hele, så jeg ikke glemte ideen, når jeg vendte tilbage fra ferien.” (Timur Vermes' Hitler-Satire wird verfilmt. Focus Online, 2013-03-14).

Romanen har haft stor succes i Tyskland, hvor den bl.a. har ligget nummer et på Spiegels bestsellerliste, og i perioden fra september 2012 til juni 2013 har den solgt over 700.000 eksemplarer og er blevet oversat til 30 sprog. Senest er filmrettighederne til manuskriptet blevet solgt.

Det er en storslået scene, der indleder Timur Vermes’ roman ”Er ist wieder da” fra 2012 (”Han er tilbage, 2013”). Her vågner Hitler af en slags tornerosesøvn på en parkeringsplads anno 2011, og han er ikke spor forandret. Uniformen sidder, som den skal, håret ligeledes, og han er ikke blevet en dag ældre, end da han forsvandt fra jordens overflade i 1945. Omgivelserne er til gengæld forandrede, og det tager da også et par dage, førend han – bl.a. ved hjælp af en tyrkisk kioskejer – får fod på det moderne Berlin og hurtigt bliver klar over, hvorfor han er tilbage.

Landet er jo i en lige så dårlig forfatning som i 1930'erne: Arbejdsløsheden er stor, økonomien er i krise, og landet skal reddes fra uduelige politikere (den kvindelige forbundskansler ikke mindst). Omgivelserne har dog en anden rolle til ham, da de samstemmende er enige om, at han er en stor komiker. I løbet af ingen tid får han sit eget tv-program, og på grund af sin autentiske optræden bliver han hurtigt en viral succes på Youtube, ligesom han får en stor kulturpris.

29961115

Romanen er fortalt i første person af Hitler himself. På den måde bliver læseren inviteret helt ind i hovedet på den tidligere ”Führer” og får lov at følge hans rationaler og analyser af det moderne samfund. Romanen er fortalt i nutid og med en skrivestil, der er let og mundret. Komikken er hele tiden til stede – som da Hitlers produktionsselskab forsøger at hjælpe ham med at blive registreret i folkeregistret og undrer sig over, at han ikke har et pas. Produceren spørger, om han da aldrig har været udenfor EU – i Amerika for eksempel. ””Det var min faste plan,” sagde jeg indigneret, ”men jeg blev desværre forhindret.”” (s. 99).

Komikken er central i værket og bærer den noget usammenhængende historie igennem. Vermes har studeret ”Mein Kampf” og Hitlers gamle taler, og han parafraserer Hitler på underholdende vis. Men samtidig er der en immanent kritik i værket af samtidens dyrkelse af stand up og kendisfaktor, da det netop er trangen til billige grin og letkøbte helte, der gør, at Hitler anno 2011 kan få en let platform til succes – helt uden hjælp fra hverken det slagkraftige SA eller nazisternes propagandaminister Goebbels. Dermed viser forfatteren samtidig, at Hitler kan gro af demokratiets rede – også i dag.