Timur Vermes

cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Main image
Vermes, Timur
Foto: © MissBehavior

Indledning

Timur Vermes' debut er mildt sagt spektakulær. Allerede coveret larmer imod en med Hitlers sorte hår som et stramt og stilistisk ikon på den hvide klangbund og med titlen placeret som overskæg. ”Han er tilbage” er samfundskritik på den spiddende og satiriske måde. Hitler er hovedpersonen, der genopstår i år 2011 og på ny bliver inkarneret samfundsrevser. Om ideen holder er tvivlsomt, men læseoplevelsen er alligevel udsøgt. Sproget er dejligt mundret, og det er tilpas absurd, når Hitler bliver det nye sort i mediernes jagt på kendisfaktor.

 

29961115

Blå bog

Født: 1967 i Nürnberg.

Uddannelse: Historie og politik, Friedrich-Alexander Universitet i Erlangen.

Debut: Er ist wieder da. Eichborn, 2012.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Han er tilbage. Tiderne skifter, 2013. Oversat af Hanne Lund.

Inspiration: T.C. Boyle og John Updike.

 

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg konstaterede med tilfredshed, at ”Bild”-avisen atter havde udråbt mig til dagens sejrherre over et eller andet. Behovet for en fornyet ensretning af den tyske presse var for nedadgående.”
”Han er tilbage”, s. 286.

Timur Vermes blev født i Nürnberg i 1967 som søn af en tysk mor og en ungarsk far, som var flygtet til Tyskland i 1956 efter undertrykkelsen af den folkelige opstand.

Interessen for krige og ikke mindst 2. Verdenskrig opstod allerede hos Vermes som barn. Hans forældre var således nødt til at lade ham sidde oppe til sene visninger af film som ”The Longest Day” – en sort-hvid klassiker fra 1962 om de allieredes landgang i Normandiet 6. juli 1944; den såkaldte D-dag. Vermes fortæller: ”En af de ting, som fascinerede mig i filmen, var at D-dag skulle foregå tidligt om morgenen. Ideen var, at angrebet skulle være godt i gang, før Adolf Hitler vågnede omkring klokken 11. Jeg tænkte, at denne ”Führer” måtte være en meget mærkelig person.” (Tony Paterson: Hitler's return: Timely satire or a joke too far? The Independent, 2013-02-24).

Den historiske interesse hørte ved, og efter at have afsluttet gymnasiet læste Vermes historie og politik på universitetet i Erlangen-Nürnberg. Studierne førte til arbejde på flere store dagblade, bl.a. München Aftenavis og Köln Express, ligesom han har skrevet for flere tyske magasiner og tidsskrifter.

I 2007 begyndte han sin forfatterkarriere som ghostwriter, og i 2012 udkom debutromanen ”Er ist wieder da”. Om bogens fødsel fortæller Vermes: ”Ideen til bogen kom under en ferie. Vi var på rejse i Tyrkiet, og om aftenen gik vi til markedspladsen, hvor jeg faldt over en bog med titlen ”Hitlers anden bog”. Du bliver nødt til at vide, at Hitler rent faktisk skrev to bøger, hvilket jeg ikke vidste på det tidspunkt. Mens jeg stod og så på bogen, tænkte jeg, at man burde kende Hitlers anden bog. Og så tænkte jeg videre: ”Nå, men så kan jeg da skrive den tredje.” Det var ideen og udgangspunktet. Så måtte jeg lege lidt med tanken og opfinde det hele, så jeg ikke glemte ideen, når jeg vendte tilbage fra ferien.” (Timur Vermes' Hitler-Satire wird verfilmt. Focus Online, 2013-03-14).

Romanen har haft stor succes i Tyskland, hvor den bl.a. har ligget nummer et på Spiegels bestsellerliste, og i perioden fra september 2012 til juni 2013 har den solgt over 700.000 eksemplarer og er blevet oversat til 30 sprog. Senest er filmrettighederne til manuskriptet blevet solgt.

 

Han er tilbage

”I hele mit liv har jeg aldrig gjort noget, jeg behøver at skamme mig over. Hverken beriget mig på uretmæssig vis eller i det hele taget handlet i egen interesse. Men det nytter næppe noget i omgangen med pressen.”
”Han er tilbage”, s. 205.

Det er en storslået scene, der indleder Timur Vermes’ roman ”Er ist wieder da” fra 2012 (”Han er tilbage, 2013”). Her vågner Hitler af en slags tornerosesøvn på en parkeringsplads anno 2011, og han er ikke spor forandret. Uniformen sidder, som den skal, håret ligeledes, og han er ikke blevet en dag ældre, end da han forsvandt fra jordens overflade i 1945. Omgivelserne er til gengæld forandrede, og det tager da også et par dage, førend han – bl.a. ved hjælp af en tyrkisk kioskejer – får fod på det moderne Berlin og hurtigt bliver klar over, hvorfor han er tilbage.

Landet er jo i en lige så dårlig forfatning som i 1930'erne: Arbejdsløsheden er stor, økonomien er i krise, og landet skal reddes fra uduelige politikere (den kvindelige forbundskansler ikke mindst). Omgivelserne har dog en anden rolle til ham, da de samstemmende er enige om, at han er en stor komiker. I løbet af ingen tid får han sit eget tv-program, og på grund af sin autentiske optræden bliver han hurtigt en viral succes på Youtube, ligesom han får en stor kulturpris.

29961115

Romanen er fortalt i første person af Hitler himself. På den måde bliver læseren inviteret helt ind i hovedet på den tidligere ”Führer” og får lov at følge hans rationaler og analyser af det moderne samfund. Romanen er fortalt i nutid og med en skrivestil, der er let og mundret. Komikken er hele tiden til stede – som da Hitlers produktionsselskab forsøger at hjælpe ham med at blive registreret i folkeregistret og undrer sig over, at han ikke har et pas. Produceren spørger, om han da aldrig har været udenfor EU – i Amerika for eksempel. ””Det var min faste plan,” sagde jeg indigneret, ”men jeg blev desværre forhindret.”” (s. 99).

Komikken er central i værket og bærer den noget usammenhængende historie igennem. Vermes har studeret ”Mein Kampf” og Hitlers gamle taler, og han parafraserer Hitler på underholdende vis. Men samtidig er der en immanent kritik i værket af samtidens dyrkelse af stand up og kendisfaktor, da det netop er trangen til billige grin og letkøbte helte, der gør, at Hitler anno 2011 kan få en let platform til succes – helt uden hjælp fra hverken det slagkraftige SA eller nazisternes propagandaminister Goebbels. Dermed viser forfatteren samtidig, at Hitler kan gro af demokratiets rede – også i dag.

 

Genrer og tematikker

Der er to overordnede temaer i Timur Vermes’ debutroman ”Han er tilbage”. Det ene er den overdrevne fandyrkelse og jagt på X-factor, der især drives frem i medierne. Lynhurtigt får de Hitler udråbt til en stor kunstner, og i det lys bliver alle hans groteske udsagn blot set som et udtryk for hans geniale evne til at imitere. Samtidig tildeler Vermes Hitler et skarpt analytisk blik, hvormed han indirekte serverer en spiddende kritik af det moderne samfund. Mediernes manglende evne til at sortere i stoffet står i skarp kontrast til de af diktatoren ensrettede medier, men effekten er i Hitlers analyse den samme – en befolkning, man kan løbe om hjørner med.

Det andet centrale tema, som er det, der har fået lov at fylde i receptionen af værket, er af mere politisk karakter. Vil en person som Hitler kunne spille en rolle i nutidens samfund? spørger romanen, og dens svar er et entydigt ja. Hitler bliver båret på hænder og fødder af det moderne mediecirkus, der uden kritisk sans formår at løfte ham op som den nye humoristiske forkynder af en sandhed. Ganske vist bliver Hitler ikke politiker – han får muligheden, men har da forlængst erkendt, at han har en langt bedre platform i verdens bedste propagandamiddel: tv.

En del af Vermes’ sigte med romanen har været at give et mere nuanceret billede af Hitler. Han portrætterer en mand, der ganske vist har storhedsvanvid og er racistisk, men som samtidig er rationel og følsom og ligefrem agerer Kirsten Giftekniv overfor sine to nærmeste medarbejdere. Vermes forklarer: ”Indimellem kan læseren blive forført til at være enig med Hitler. Det er hele pointen. Vi fortæller ofte os selv, at hvis en som ham virkelig kom tilbage, ville det være let at stoppe ham. Jeg har forsøgt at vise, at selv i dag ville en ny Hitler kunne blive en succes. Bare på en anden måde.” (Tony Paterson: Hitler's return: Timely satire or a joke too far? Independent, 2013-02-14).

 

Beslægtede forfatterskaber

Efter 2. Verdenskrig skrev den tyske kultursociolog Theodor Adorno de berømte ord: ”At skrive poesi efter Auschwitz er barbarisk”. Sætningen peger på det dobbeltbundne i, at de tyske forfattere efter 2. Verdenskrig på den ene side blev nødt til at skrive om krigen og forholde sig til og bearbejde holocaust, men på den anden side netop ikke kunne skrive om det uden at forskønne det, der overgik fangerne i udryddelseslejrene.

Mange tyske forfattere har i sidste halvdel af det 20. århundrede netop kæmpet med dette håbløse paradoks og i litteraturen søgt at forstå og forholde sig til, hvordan det kunne gå så galt. Det gør sig blandt andet gældende for store tyske forfattere som Günter Grass, Heinrich Böll og Siegfried Lenz, der har haft et tydeligt behov for at tematisere tysk historie og finde et nyt litterært sprog at begribe den med.

”Han er tilbage” kan ses som en forlængelse af denne litterære tradition, men som en del af den nye generation, der ikke selv har oplevet krigens gru, og som derfor lettere kan distancere sig og bidrage med nye vinkler på Hitler og nazismen. Vermes benytter komikerens virkemidler ligesom komedien ”Mein Führer – die wirkliche wahrheit”, og som filmen ”Der Untergang” tegner han et mere nuanceret portræt af Hitler og viser ham som en følsom mand.

Også den norske forfatter Karl Ove Knausgård er en del af denne tradition. I sjette bind af hans mammut-selvbiografi ”Min kamp” peger han således på vigtigheden af at nuancere billedet af Hitler og skriver blandt andet: ”Kershaw [en britisk historiker] og næsten to hele generationer med ham fordømmer Hitler og hele hans væsen, som om det at påpege hans uskyld, da han var nitten eller treogtyve, eller påpege nogle af hans livslange gode kvaliteter skulle være et forsvar for ham og for ondskaben. Egentlig forholder det sig lige omvendt: Kun hans uskyld kan give hans skyld vægt.”

En anden vinkel på Vermes’ debut er at tage afsæt i det dobbeltspørgsmål, romanen er bygget op omkring: Hvordan ser samtiden ud med Adolf Hitlers øjne? Og hvordan ville Hitler klare sig i dag? Denne tilgang kan man endvidere finde i Montesquieus ”Persiske breve”, hvor to persere er på gennemrejse i Frankrig og kigger på datidens Europa med undrende øjne, samt i Mark Twains satiriske roman ”En yankee ved Kong Arthurs hof”. Her bliver en ung amerikansk våbenfabrikant slået bevidstløs og vågner op i det 6. århundredes England, hvor han bliver inddraget i kredsen omkring kong Arthur og ridderne om det runde bord.

 

Bibliografi

Roman

Vermes, Timur:
Han er tilbage. Tiderne skifter, 2013. (Er ist wieder da, 2012). Oversat af Hanne Lund.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Timur Vermes

Kilder citeret i portrættet

Interviews

Paterson, Tony:
Hitler's return: Timely satire or a joke too far? The Independent, 2013-02-24.
Focus Online:
Timur Vermes' Hitler-Satire wird verfilmt, Focus Online, 2013-03-14.

Roman

Knausgård, Karl Ove:
Min kamp, bind 6. Lindhardt og Ringhof, 2012.