Jacob Weinreich

cand.theol. Charlotte Hitzner Jørgensen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.
Main image
Weinreich, Jacob
Foto: Forlaget Alvilda

Indledning

Kæderne rasler og bandagerne blafrer, mens uhyggen stortrives i Jacob Weinreichs bøger. Det er bestemt ikke læsning for bangebukse, men hvis man synes, gys er fedt, skal man ikke snyde sig selv for adskillige gode af slagsen i selskab med monsterjægere, menneskeflænsende dæmoner og blodtørstige pirater.

Jacob Weinreich er god til at sætte en stemning og male en scene for læserens indre øje med sit sprog. Således fremmaner han det grufulde ved hjælp af ganske få virkemidler og formår på denne måde at lade ondskaben udfolde sig i de mest hverdagsagtige rammer, med stor skræmmeeffekt til følge.

 

47821746

Blå bog

Født: 30. april 1972.

Uddannelse: Cand.mag. i dansk og filmkundskab fra Aarhus Universitet i 2001 og manuskriptforfatter fra Filmskolen i 2003.

Debut: Ringside. Tiderne Skifter, 2001.

Litteraturpriser: Det Danske Krimiakademis Debutantpris for krimien ”Den sidste gode mand” skrevet sammen med Anders Rønnow Klarlund under pseudonymet A. J. Kazinski, 2011.

Seneste udgivelse: Pigen fra den franske skole. Politiken, 2020. Roman.

Inspiration: Gyserforfatteren Stephen King.

 

 

 

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Og da jeg rammer overfladen, føles det som en befrielse at mærke det iskolde vand mod min næsten nøgne hud, men snart – på grund af chokket, udmattelsen og det slag, jeg fik i hovedet – vender vandet sig mod mig. Det bliver en fjende, der holder mig fast og forsøger at trække mig ned.”
”Den sorte blomst”, s. 158.

Jacob Weinreich blev født 30. april 1972 i Aarhus. Han voksede op i forstaden Hasle, i en familie bestående af mor, far og to brødre, Steffen og Martin.

Allerede som barn var Jacob Weinreich optaget af bøger. Selv siger han at han læste ”Alt hvad der var sjovt og spændende og uhyggeligt: De 5, Jan, Kim, Torry Gredsteds bøger, tegneserier, Alfred Hitchcock og de 3 detektiver, Dennis Jürgensen, Baker Street korpset, Indianer-bøger, gyserbøger. Alt det mine lærere sagde, var spild af tid. I min verden var det den bedste anbefaling en bog kunne få.” (Palles Gavebod: Kender du forfatteren til ”Monsterjægerne”? www.pallesgavebod.dk, 2012).

I 1991 blev Jacob Weinreich sproglig student fra Aarhus Statsgymnasium. I årene efter studentereksamen rejste han rundt i verden og opholdt sig blandt andet i USA, Mellemamerika og Israel.

Da Jacob Weinreich vendte hjem, begyndte han i 1995 at læse Nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet. En uddannelse han i 2001 afsluttede med et speciale om Henrik Stangerup. Samme år debuterede Jacob Weinreich med voksenromanen ”Ringside” og blev optaget på Den Danske Filmskoles manuskriptforfatterlinje.

For Jacob Weinreich var det en drengedrøm at beskæftige sig med film, og han havde sideløbende med sine studier været ophavsmand til produktionsselskaberne Dark Produktions, Sofa film og Fatamorgana Film, der blandt andet havde solgt film til DR.

Da han i 2003 var færdiguddannet manuskriptforfatter, var han med egne ord ” … stærkt forhippet på at blive filmmanuskriptforfatter” (Steffen Larsen: Forfatter gik fra serie- til saftevandskrimi. Politiken, 2011-07-26). Og selvom Jacob Weinreich forfulgte en karriere inden for filmbranchen, og blandt andet var nomineret til en Robert-pris i 2007 for filmen ”Koma”, fortsatte han med at skrive bøger til børn, unge og voksne.

I dag lever Jacob Weinreich af at være fuldtidsforfatter og afholder i forlængelse af sin forfattervirksomhed skrivekurser, ligesom han også tager rundt og holder foredrag på skoler og biblioteker. Jacob Weinreich er bosiddende på Amager i København med sin kæreste og børn.

Monsterjægerne-serien

”Det sidste, den danske assistent så, da han vendte sig og kastede et blik ind i gravkammeret, var den store engelske arkæolog, sir Henry Jones Chapman, der livløs gled ud af armene på den rasende mumie og landede på det sandede gulv.”
”Mumiens hævn”, s. 12.

Den første bog om monsterjægerne ”Skyggen i vandet” udkom i 2005 og siden fulgte yderligere ti titler, hvoraf den seneste ”De dødes nat” udkom i 2011.

I 2009 blev bøgerne om monsterjægerne filmatiseret med blandt andet Mette Horn og Peter Mygind på rollelisten.

Bøgernes hovedperson er den 12-årige gyserelskende dreng, Oliver, der bor i byen Hasle. Da Olivers farfar skal på plejehjem, flytter Oliver sammen med sin mor, far og lillebror ind i farfarens hus. Ved et tilfælde finder Oliver og hans ven Markus en skjult lem i kælderen. Under lemmen gemmer der sig et ekstra kælderrum. Det viser sig at rumme alverdens remedier til bekæmpelse af overnaturlige væsner.

28664680

Da Oliver konfronterer sin farfar med fundet, går den gamle mand til bekendelse og afslører, at han siden sin ungdom har levet et eventyrligt dobbeltliv. For Olivers farfar har ikke bare været skorstensfejer, far og farfar, men også vaskeægte spøgelsesjæger.

Nu trykker alderen imidlertid, og farfaren har brug for en afløser, og hans valg er faldet på Oliver. Men ulig sin farfar vælger Oliver ikke at stå alene ansigt til ansigt med vampyrer, mumier og spøgelser. Han får hjælp af sine venner og klassekammerater: Markus, Sofie, Hakan og Luna. Under navnet Monsterjægerne tager de modigt kampen op mod ondskaben i Hasle og omegn.

Bøgerne om Monsterjægerne tager afsæt i virkeligheden, som læseren kender den. Tematikker som mobning, sociale hierarkier i klassen, forelskelse og forholdet mellem forældre og børn præger grundfortællingen, men langsomt introduceres en alternativ virkelighed for læseren, såvel som for monsterjægerne. Det er en virkelighed, hvor det overnaturlige med den største naturlighed viser sig at eksistere og ligefrem true den kendte orden. Kaos lurer med andre ord lige under overfladen.

Konflikten mellem de to virkeligheder medvirker til at øge spændingsniveauet i fortællingen. Monsterjægerne skal både forholde sig til og bekæmpe den specifikke trussel fra monstrene og samtidig skal de skjule deres aktiviteter fra bekymrede forældre og potentielle fjender. Den dobbelte konflikt betyder, at der i fortællingen kun er få sikre steder og at tempoet i fortællingen, som en konsekvens heraf, er utrolig højt.

Kaptajn Blodskæg-serien

”Robert vendte timeglasset på hovedet. Først skete der ingenting. Det var, som om sandet sad fast. Som om det slet ikke var i stand til at løbe igennem glasset. Men pludselig begyndte de små, fine sandkorn at glide gennem det snævre hulrum. Samtidig blev alt sort omkring Robert.”
”Piratens fange”, s. 24.

Serien om Kaptajn Blodskæg består af fem bind: ”Piratens fange” (2010), ”De tusind djævles by” (2010), ”Dødningegrotten” (2011), ”Sabelklipperne” (2011) og ”Kong Pakals kranium” (2011).

Bøgernes hovedperson er den 11-årige Robert, der sammen med sin mor flytter ind hos morens kæreste Finn i Sundby. Robert bryder sig ikke om Finn, og han bryder sig endnu mindre om den måde, hans mor er på, når hun er sammen med Finn.

En dag da Robert leder efter nogle af sine tegneserier i kælderen, falder han over en kasse fuld af piratting. Blandt tingene er der særligt en, der fanger Roberts opmærksomhed, nemlig et timeglas. Da Robert vender glasset, sortner det for ham og da han kommer til sig selv, befinder han sig på et sørøverskib i det Caribiske Hav i 1600-tallet.

Her møder han pigen Silva, der prøver at befri sin storesøster, Sira, der er blevet taget til fange af piraten Kaptajn Blodskæg. Kaptajn Blodskæg er i besiddelse af kong Pakals kranium, et magisk, ædelstensbesat kranium, fremstillet af Mayaindianerne. Kraniets ejermand kan se til alle verdens hjørner og dermed også se fjender, længe før de angriber. Med Pakals kranium er Kaptajn Blodskæg uovervindelig, og Robert og Silva må derfor lægge en snedig plan for at befri Sira.

28119038

Med timeglasset rejser Robert frem og tilbage mellem nutidens Sundby og fortidens Caribien, mens han forsøger at hjælpe Silva og hendes søster. Men en blind passager, der oven i købet stikker næsen i ting, der ikke vedkommer ham, får hurtigt mange fjender og snart må Robert kæmpe for sit liv mod blodtørstige pirater.  

Bøgerne er opbygget over en hjemme-ude-hjemme-model. Det betyder, at fortællingen om Robert tager sin begyndelse i trygge rammer hjemme i Sundby, for dernæst at fortsætte væk fra hjemmet, i Caribien, for endelig at slutte hjemme i sikkerhed igen. Robert bevæger sig ved hjælp af det magiske timeglas frit mellem fortid og nutid, men det er ikke kun tiden og de fysiske rammer, der ændrer sig ved hjælp af timeglasset, det gør Robert også. I Sundby er Robert en antihelt, en tegneserienørd, der chikaneres af de store drenge i gården, men når han rejser tilbage i tiden, bliver han en anden. Han udsætter sig selv for fare, han handler og han agerer modigt. Rejsen er derfor ikke kun fysisk, den er også en udviklingsmæssig rejse. Robert ændrer i kraft af sine oplevelser syn på sig selv og agerer på godt og på ondt med den nyvundne selvtillid og selvindsigt, da historien endegyldigt afsluttes.

Drømmeværelset-serien

”Men så, ganske langsomt, får stilheden angsten til at vokse. Som om det netop er den – den store, altopslugende stilhed – jeg frygter allermest. For den skjuler noget. Den narrer mig. Den får mig til at tro, at jeg er reddet, inden den pludselig vender sig mod mig.”
”Det grønne spejl”, s. 165.

Den første bog i Jacob Weinreichs serie om Drømmeværelset ”Den sorte blomst” udkom i 2011. I 2012 fulgte andet bind ”Det grønne spejl” og det tredje bind ”Den hvide nat” udkom i 2013.

Sara Mørk er 15 år gammel. Hun bor i Sommerslev sammen med sin mor og sin lillebror. Siden Saras far forlod familien, har Sara haft en hemmelighed, som ikke engang hendes bedste veninde Frederikke kender. Når Sara laver en hule af sit grønne tæppe, opstår der et rum, som hun kalder drømmeværelset. Her kan hun tale med sine indre dæmoner, tvillingerne Nergal og Ran.

Sara finder trøst i sine samtaler med dæmonerne og betror dem ting, hun ellers ikke ville betro andre. Da klassens nye, smukke og intrigante pige Regitze kaster sin kærlighed på Oliver fra niende, som Sara er forelsket i, sætter Sara dæmonerne fri. Hun ønsker, at de skal skade Regitze.

Kun fordi Ran vender sig mod sin bror og hans myrderier, får Sara bragt Regitze tilbage fra dæmonernes rige. Men noget er ændret, og den ellers så sprudlende Regitze har trukket sig ind i sig selv og bort fra verden. Ran, der blevet dødeligt såret i sin kamp mod Nergal, søger tilflugt i en hule med helende kræfter. Nergal derimod har et regnskab, han skal gøre op med Sara. Hun tog Regitze fra ham, så nu vil Nergal dræbe Sara. Da klassen tager på lejrskole langt ude i skoven, må Sara kæmpe mod sin dæmon for at redde både sit eget og veninden Frederikkes liv.

28574215

I seriens tredje bind har Sara fået de uhyggelige oplevelser fra skoven på afstand. Sommerferien er lige om hjørnet, og forelskelsen i Oliver kribler i kroppen. Men Saras glæde er kort, for Nergal tager Frederikke til fange og vil kun slippe hende fri i bytte for den, der står Saras hjerte nærmest – Oliver. Med tungt sind fører Sara Oliver ud i skoven og ind i dæmonernes rige, hvor Nergal venter. For at redde sine venner og sig selv må Sara kæmpe på liv og død med dæmonen, hun selv har skabt. Men er det muligt for Sara at slå Nergal ihjel uden selv at gå til grunde?

Serien om Drømmeværelset kredser om tematikker, de fleste teenagere kender til, nemlig mobning, sociale hierarkier, forelskelse, usikkerhed og ensomhed. Sara kæmper for at finde ud af, hvor hun hører til i verden, i klassen og i forhold til drengene. Hun håndterer savnet af sin far ved at skabe et univers, hvor der er orden, og hvor hendes smerte er legitim.

Dæmonerne er hendes skabninger. De er manifestationer af hendes inderste følelser, hvad enten de er gode eller dårlige, og derfor bliver spørgsmålet om at dræbe dæmonerne i virkeligheden et spørgsmål om, at Sara tør se sine følelser, sin sorg og sin smerte i øjnene.

Genrer og tematikker

Jacob Weinreich har i sit børne- og ungdomsforfatterskab hovedsaligt beskæftiget sig med det overnaturlige, det grusomme og det uhyggelige. Fascinationen udspringer muligvis af, at Jacob Weinreich som teenager begyndte at interessere sig for gyser- og splatterfilm, som han så sammen med sine venner.

Selv siger han: ”Jeg synes der er en frihed i den genre. Man kan få lov at flippe ud. Gøre tingene vilde og groteske. Der er noget befriende ’politisk ukorrekt’ over gysergenren. Det er ikke tilfældigt, at det ofte er en genre, der bliver set lidt ned på. Det er ikke så ’fint’ at skrive gysere. Få anmeldere og litteraturkyndige vil pege på gysergenren som en af deres foretrukne. Et geni som Stephen King har stadig ikke fået den anerkendelse som mange langt dårligere forfattere opnår – forfattere der skriver i ’finere’ genrer. Gysergenren er lidt klassens uartige dreng. Det tiltaler mig.” (Palles Gavebod: Kender du forfatteren til ”Monsterjægerne”? www.pallesgavebod.dk, 2012).

Men Jacob Weinreich begrænser sig ikke til én genre og væver i sine bøger gerne flere forskellige genrer sammen. Dette er for eksempel tilfældet i serien om Drømmeværelset, hvor elementer af fantasy optræder.

Til trods for at Jacob Weinreichs bøger ofte har en handling, hvor overnaturlige elementer, som for eksempel tidsrejser, mumier og dæmoner optræder, så er rammerne om fortællingerne gerne kedsommelige og realistiske. Således er lokaliteter som Sundby, Hasle og det fiktive Sommerslev ikke just eksotiske og pulserende metropoler og dette medvirker til, at kontrasten mellem det overnaturlige plan og realplanet i fortællingen træder tydeligt frem. Det samme gør sig gældende for hovedpersonerne i fortællingerne, der både kæmper med monstre og med de samme problemer som alle andre børn og unge; usikkerhed, popularitet, mobning og tåbelige forældre.

Skildringen af hovedpersonernes normalitet skaber derfor en genkendelighed for læseren og gør det dermed lettere at identificere sig med en 12-årig monsterjæger, der spidder vampyrer.

Beslægtede forfatterskaber

Jacob Weinreichs omfattende børne- og ungdomsforfatterskab spænder vidt og dækker således genrer som gys og horror, fantasy, sci-fi og krimi.

Det samme kan siges om forfatteren Dennis Jürgensen, der har forfattet bøger om så forskellige emner som ungdomsforelskelse i ”Kærlighed ved første hik”, frådende zombiehorde i ”Kadavermarch” og vampyrdæmoner i ”Knusum Kranium”.

Særlige lighedspunkter er der dog mellem Jacob Weinreichs serie om Monsterjægerne og Dennis Jürgensens fem bøger om drengen Freddy, der elsker gysere. Freddy er 11 år gammel og bor sammen med sin mor og far i en helt almindelig by i et helt almindeligt hus. Men en aften opsøges han af intet mindre end tre monstre, Grev Dracula, varulven Eddie og Frankensteins monster, Boris. De kidnapper Freddy, fordi de har brug for hans hjælp til at finde deres ven, mumien Mummy. Dette bliver begyndelsen på et smukt venskab mellem Freddy og monstrene, der endvidere også tæller en bøvsende, popcornspisende drage og en hovedløs ridder.

Helt centralt for fortællingerne om Freddy og monstrene er humoren, der særligt kommer til udtryk i skildringen af monstrenes ufarlighed. For eksempel har Dracula på grund af helbredsproblemer ikke drukket blod i 200 år, men i stedet drukket rød sodavand og varulven Eddie går ikke op i at skambide mennesker ved fuldmåne, men dyrker i stedet passioneret mode og musik.

Monstrene er således anti-monstre, der med deres humoristiske og ofte hjælpeløse fremtoning får den tegneserielæsende anti-helt Freddy til at fremstå som handlekraftig og kompetent.

Bibliografi

Bøger for voksne

Weinreich, Jacob:
Ringside. Tiderne Skifter, 2001.
Weinreich, Jacob:
Anfield Road. Tiderne Skifter, 2002.
Weinreich, Jacob:
Mellemlandinger. Tiderne Skifter, 2004.
Weinreich, Jacob:
Det blev en far. Borgen, 2007.
Weinreich, Jacob og Anders Rønnow Klarlund:
Den sidste gode mand. Politikens Forlag, 2010.
Weinreich, Jacob: Pigen fra den franske skole. Politiken, 2020. Roman.

Som A. J. Kazinski (pseudonym for: Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich)

Kazinski, A. J.: En hellig alliance. Politiken, 2013.
Kazinski, A. J.:
Forfølgerne. Politiken, 2014.
Kazinski, A. J.: Den genfødte morder. Politiken, 2015. (Niels Bentzon, 3)
Kazinski, A. J.: Drømmetyderens død. Politiken, 2016. (Niels Bentzon, 4)
Kazinski, A. J.: Miraklernes nat. Politiken, 2017. (Niels Bentzon, 5)
Kazinski, A. J. og Thomas Rydahl: Mordet på en havfrue. Politiken, 2019. Krimi.

Som Anna Ekberg (pseudonym for: Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich)

Ekberg, Anna: Havets børn. Politiken, 2018.

Ungdomsbøger

Weinreich, Jacob:
Dødens skygge. Peoples Press, 2011.
Weinreich, Jacob:
Mørkets stemme. Peoples Press, 2011.
Weinreich, Jacob:
Lysets engel. Peoples Press, 2011.
Weinreich, Jacob:
Den sorte blomst. Forlaget Alvilda, 2011.
Weinreich, Jacob:
Det grønne spejl. Forlaget Alvilda, 2012.
Weinreich, Jacob:
Den hvide nat. Forlaget Alvilda, 2013.

Børnebøger

Weinreich, Jacob:
Skyggen i vandet. Borgen, 2005.
Weinreich, Jacob:
Gravskænderen. Borgen, 2005.
Weinreich, Jacob:
Livsfarlig lejrskole. Borgen, 2006.
Weinreich, Jacob:
De fortabte sjæles ø – genfortalt for børn. Sesam, 2006.
Weinreich, Jacob:
Blodsugeren. Borgen, 2006.
Weinreich, Jacob:
Sumpens hemmelighed. Borgen, 2007.
Weinreich, Jacob:
Mumiens hævn. Borgen, 2007.
Weinreich, Jacob:
De slæbende trin. Borgen, 2007.
Weinreich, Jacob:
Dæmonens forbandelse. Borgen, 2008.
Weinreich, Jacob:
Ben 10, nr. 1. Peoples Press, 2008.
Weinreich, Jacob:
Ben 10, nr. 2. Peoples Press, 2008.
Weinreich, Jacob:
Ben 10, nr. 3. Peoples Press, 2008.
Weinreich, Jacob:
Ben 10, nr. 4. Peoples Press, 2008.
Weinreich, Jacob:
Ben 10, nr. 5. Peoples Press, 2008.
Weinreich, Jacob:
Ben 10, nr. 6. Peoples Press, 2008.
Weinreich, Jacob:
Ben 10, nr. 7. Peoples Press, 2009.
Weinreich, Jacob:
Ben 10, nr. 8. Peoples Press, 2009.
Weinreich, Jacob:
Ben 10, nr. 9. Peoples Press, 2009.
Weinreich, Jacob:
Ben 10, nr. 11. Peoples Press, 2009.
Weinreich, Jacob:
Ben 10, nr. 12. Peoples Press, 2009.
Weinreich, Jacob:
Ben 10, nr. 13. Peoples Press, 2009.
Weinreich, Jacob:
Ben 10, nr. 14. Peoples Press, 2009.
Weinreich, Jacob:
Krybet. Borgen, 2009.
Weinreich, Jacob:
Ben 10, nr. 15. Peoples Press, 2010.
Weinreich, Jacob:
Ben 10, Alien Force nr. 1. Peoples Press, 2010.
Weinreich, Jacob:
Ben 10, Alien Force nr. 2. Peoples Press, 2010.
Weinreich, Jacob:
Kranieknuseren. Forlaget Alvilda, 2010.
Weinreich, Jacob:
Rædsel i rutsjebanen. Forlaget Alvilda, 2010.
Weinreich, Jacob:
Piratens fange. Peoples Press, 2010.
Weinreich, Jacob:
De tusind djævles by. Peoples Press, 2010.
Weinreich, Jacob:
Voodoodukken. Dansklærerforeningen, 2010.
Weinreich, Jacob:
Stemmer i mørket. Dansklærerforeningen, 2010.
Weinreich, Jacob:
Ånden i glasset. Dansklærerforeningen, 2010.
Weinreich, Jacob: Nat på kirkegården. Dansklærerforeningen, 2010.
Weinreich, Jacob:
Galgebakken. Dansklærerforeningen, 2010.
Weinreich, Jacob:
Dødningegrotten. Peoples Press, 2011.
Weinreich, Jacob:
Sabelklipperne. Peoples Press, 2011.
Weinreich, Jacob:
Kong Pakals kranium. Peoples Press, 2011.
Weinreich, Jacob:
De dødes nat. Forlaget Alvilda, 2011.
Weinreich, Jacob: Drengen fra det ydre rum. Alvilda, 2015.

Om forfatterskabet

Her kan du læse om hvad forfatteren mener er forskellen på at skrive for børn og for voksne.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Jacob Weinreich

Film

Filmstriben

Se film på Filmstriben
Se film på Filmstriben
Se film på Filmstriben

Kilder citeret i portrættet

Artikler

Larsen, Steffen:
Forfatter gik fra serie- til saftevandskrimi. Politiken, 2011-07-26.