Jacob Weinreich

Artikel type
boern
cand.theol. Charlotte Hitzner Jørgensen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.
Main image
Weinreich, Jacob
Foto: Forlaget Alvilda

Indledning

Kæderne rasler og bandagerne blafrer, mens uhyggen stortrives i Jacob Weinreichs bøger. Det er bestemt ikke læsning for bangebukse, men hvis man synes, gys er fedt, skal man ikke snyde sig selv for adskillige gode af slagsen i selskab med monsterjægere, menneskeflænsende dæmoner og blodtørstige pirater.

Jacob Weinreich er god til at sætte en stemning og male en scene for læserens indre øje med sit sprog. Således fremmaner han det grufulde ved hjælp af ganske få virkemidler og formår på denne måde at lade ondskaben udfolde sig i de mest hverdagsagtige rammer, med stor skræmmeeffekt til følge.

50628000

 

Blå bog

Født: 30. april 1972.

Uddannelse: Cand.mag. i dansk og filmkundskab fra Aarhus Universitet i 2001 og manuskriptforfatter fra Filmskolen i 2003.

Debut: Ringside. Tiderne Skifter, 2001.

Litteraturpriser: Det Danske Krimiakademis Debutantpris for krimien ”Den sidste gode mand” skrevet sammen med Anders Rønnow Klarlund under pseudonymet A. J. Kazinski, 2011.

Seneste udgivelse: Den hvide nat. Forlaget Alvilda, 2013.

Inspiration: Gyserforfatteren Stephen King.

 

 

 

 

Baggrund

”Og da jeg rammer overfladen, føles det som en befrielse at mærke det iskolde vand mod min næsten nøgne hud, men snart – på grund af chokket, udmattelsen og det slag, jeg fik i hovedet – vender vandet sig mod mig. Det bliver en fjende, der holder mig fast og forsøger at trække mig ned.”
”Den sorte blomst”, s. 158.

Jacob Weinreich blev født 30. april 1972 i Aarhus. Han voksede op i forstaden Hasle, i en familie bestående af mor, far og to brødre, Steffen og Martin.

Allerede som barn var Jacob Weinreich optaget af bøger. Selv siger han at han læste ”Alt hvad der var sjovt og spændende og uhyggeligt: De 5, Jan, Kim, Torry Gredsteds bøger, tegneserier, Alfred Hitchcock og de 3 detektiver, Dennis Jürgensen, Baker Street korpset, Indianer-bøger, gyserbøger. Alt det mine lærere sagde, var spild af tid. I min verden var det den bedste anbefaling en bog kunne få.” (Palles Gavebod: Kender du forfatteren til ”Monsterjægerne”? www.pallesgavebod.dk, 2012).

I 1991 blev Jacob Weinreich sproglig student fra Aarhus Statsgymnasium. I årene efter studentereksamen rejste han rundt i verden og opholdt sig blandt andet i USA, Mellemamerika og Israel.

Da Jacob Weinreich vendte hjem, begyndte han i 1995 at læse Nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet. En uddannelse han i 2001 afsluttede med et speciale om Henrik Stangerup. Samme år debuterede Jacob Weinreich med voksenromanen ”Ringside” og blev optaget på Den Danske Filmskoles manuskriptforfatterlinje.

For Jacob Weinreich var det en drengedrøm at beskæftige sig med film, og han havde sideløbende med sine studier været ophavsmand til produktionsselskaberne Dark Produktions, Sofa film og Fatamorgana Film, der blandt andet havde solgt film til DR.

Da han i 2003 var færdiguddannet manuskriptforfatter, var han med egne ord ” … stærkt forhippet på at blive filmmanuskriptforfatter” (Steffen Larsen: Forfatter gik fra serie- til saftevandskrimi. Politiken, 2011-07-26). Og selvom Jacob Weinreich forfulgte en karriere inden for filmbranchen, og blandt andet var nomineret til en Robert-pris i 2007 for filmen ”Koma”, fortsatte han med at skrive bøger til børn, unge og voksne.

I dag lever Jacob Weinreich af at være fuldtidsforfatter og afholder i forlængelse af sin forfattervirksomhed skrivekurser, ligesom han også tager rundt og holder foredrag på skoler og biblioteker. Jacob Weinreich er bosiddende på Amager i København med sin kæreste og børn.

 

Monsterjægerne-serien

”Det sidste, den danske assistent så, da han vendte sig og kastede et blik ind i gravkammeret, var den store engelske arkæolog, sir Henry Jones Chapman, der livløs gled ud af armene på den rasende mumie og landede på det sandede gulv.”
”Mumiens hævn”, s. 12.

Den første bog om monsterjægerne ”Skyggen i vandet” udkom i 2005 og siden fulgte yderligere ti titler, hvoraf den seneste ”De dødes nat” udkom i 2011.

I 2009 blev bøgerne om monsterjægerne filmatiseret med blandt andet Mette Horn og Peter Mygind på rollelisten.

Bøgernes hovedperson er den 12-årige gyserelskende dreng, Oliver, der bor i byen Hasle. Da Olivers farfar skal på plejehjem, flytter Oliver sammen med sin mor, far og lillebror ind i farfarens hus. Ved et tilfælde finder Oliver og hans ven Markus en skjult lem i kælderen. Under lemmen gemmer der sig et ekstra kælderrum. Det viser sig at rumme alverdens remedier til bekæmpelse af overnaturlige væsner.

28664680

Da Oliver konfronterer sin farfar med fundet, går den gamle mand til bekendelse og afslører, at han siden sin ungdom har levet et eventyrligt dobbeltliv. For Olivers farfar har ikke bare været skorstensfejer, far og farfar, men også vaskeægte spøgelsesjæger.

Nu trykker alderen imidlertid, og farfaren har brug for en afløser, og hans valg er faldet på Oliver. Men ulig sin farfar vælger Oliver ikke at stå alene ansigt til ansigt med vampyrer, mumier og spøgelser. Han får hjælp af sine venner og klassekammerater: Markus, Sofie, Hakan og Luna. Under navnet Monsterjægerne tager de modigt kampen op mod ondskaben i Hasle og omegn.

Bøgerne om Monsterjægerne tager afsæt i virkeligheden, som læseren kender den. Tematikker som mobning, sociale hierarkier i klassen, forelskelse og forholdet mellem forældre og børn præger grundfortællingen, men langsomt introduceres en alternativ virkelighed for læseren, såvel som for monsterjægerne. Det er en virkelighed, hvor det overnaturlige med den største naturlighed viser sig at eksistere og ligefrem true den kendte orden. Kaos lurer med andre ord lige under overfladen.

Konflikten mellem de to virkeligheder medvirker til at øge spændingsniveauet i fortællingen. Monsterjægerne skal både forholde sig til og bekæmpe den specifikke trussel fra monstrene og samtidig skal de skjule deres aktiviteter fra bekymrede forældre og potentielle fjender. Den dobbelte konflikt betyder, at der i fortællingen kun er få sikre steder og at tempoet i fortællingen, som en konsekvens heraf, er utrolig højt.