Margaret Atwood

Margaret Atwood blev født i 1939 i Ottawa, Canada, og størstedelen af sin tidlige barndom tilbragte hun ude i vildmarken med sine forældre og sin ældre bror Harold. Hendes far, Carl Atwood, var entomolog og studerede insekter på øde beliggende forskningsstationer i den canadiske vildmark. Moren hjemmeskolede de to børn, og Margaret Atwood læste alt lige fra videnskabelige lærebøger over science fiction og romaner til håndbøger om skovens planter og familien rekvirerede læsestof med posten. Men størstedelen af tiden brugte hun dog med at lege ude i skoven sammen med sin bror. I 1948 flyttede familien til Toronto, da hendes far fik en stilling ved universitetet, og Margaret Atwood måtte vænne sig til et nyt socialt kodeks, hvor det var ilde set for små piger at gå i lange bukser, som hun havde været vant til i skoven. Oplevelsen af det nye liv beskriver hun blandt andet i et interview med Louisiana Channel: “Det første jeg husker fra livet i byen var, at jeg i stedet for at være bange for bjørne og ulve var bange for støvsugere og skyl-ud toiletter… De har noget til fælles. Ting forsvinder.” (Margaret Atwood: The Woods Inside Me. Louisiana Channel, 2015. Egen oversættelse).

Efter gymnasiet fortsatte Margaret Atwood videre på universitetet. Først læste hun filosofi, men syntes, at faget ikke fokuserede nok på etik og æstetik, og hun skiftede derfor til litteratur. Atwood fortsatte sin karriere inden for universitetets rammer, og hun slog i første omgang sit navn fast, da hun udgav sin forskning i canadisk litteratur. Her lød hovedkonklusionen, at mens det dominerende motiv i engelsk litteratur er ’øen’ og i amerikansk litteratur ’grænselandet mellem civilisation og vildnis’ er den dominerende idé i canadisk litteratur ’overlevelse’.

Margaret Atwood debuterede i 1964 med digtsamlingen ”The Circle Game” og var sideløbende med sin spæde karriere som forfatter desuden tilknyttet en række universiteter som underviser.

Atwoods forfatterskab tæller i dag over 40 udgivelser, og hun er stadig en yderst produktiv forfatter. Mens hun i Europa er mest kendt for sine romaner, er hun i sit hjemland lige så kendt som digter, novelleforfatter og essayist. I 2016 udgav hun i samarbejde med en illustrator en graphic novel, ”Angel Catbird”.

”Surfacing” fra 1972 (”Op til overfladen”, 1983) er Margaret Atwoods gennembrudsroman i Nordamerika. Den er banebrydende og langt foran den bølge af kvindelitteratur, der prægede 1970’erne, og så foregriber den vigtige motiver og tematikker i forfatterskabet: menneskets forhold til naturen, bioetik, kvindefrigørelse og en optagethed af spiritualitet og den bibelske skabelsesberetning.

Rent geografisk afspejler handlingen forfatterens egen baggrund og opvækstvilkår: hovedpersonen, en yngre kvinde fra Toronto, tager sammen med tre venner tilbage til barndomslandskabet i det nordlige Ontario for at søge efter sin forsvundne far. De fire venner tilbringer en uge ude på den øde ø, hvor hovedpersonen i sin tid voksede op sammen med sine forældre og sin bror, afskåret fra civilisationen. Denne rejse mellem by og land, nutid og fortid, voksenår og barndom fører hende ud i en indre selverkendelsesrejse, som bringer dybe fortrængninger op til overfladen, bl.a. en abort, som hun ikke har villet tage ansvar for.

Det er en symbolladet roman med mange bibelske referencer, og den gør op med samtidens tendens til alene at se kvinder som ofre. Hovedpersonen må bruge lige dele intellekt og intuition på sin forvandlingsrejse, der fører til erkendelsen af ”at nægte at være offer” og accepten af eget ansvar for udformningen af sit liv.

Men det er også et økokritisk indlæg, der stiller skarpt på menneskets naturødelæggelse og på menneskelig ondskab. Hovedpersonens hjemkomst til hendes barndoms ø, en slags uskyldsren Edens Have, vækker en længsel i hende efter det før-menneskelige, at blive ét med naturen og en afsky for det moderne og for mennesket som betvinger af naturen. Særligt ”amerikaneren” løber igennem romanen som billedet på det moderne og naturdestruktive menneske, der dræber dyrene for sjov eller putter dem på dåse.