Benny Andersen

Benny Allan Andersen blev født i Søborg 1929 i et arbejderhjem. Da han var tolv år, begyndte han at tage klaverlektioner hos sin fars kusine. Han gik ud af skolen allerede efter 7. klasse. Efter et par løse småjobs kom han i slutningen af 1940'erne i lære på et reklamebureau. Et halvt år før han havde udstået sin læretid sprang han fra og begyndte at ernære sig som hyggepianist.

Først fik han engagement i den danske provins, men snart gik turen til Norge og Sverige. Mens han turnerede sendte han digte til Heretica, tidens toneangivende tidsskrift, og sit første digt på tryk så han her i 1952. Siden er det blevet til et stort antal udgivelser inden for så forskelligartede genrer som modernistisk lyrik, knækprosa, børnebøger og -remser, noveller, sange, teater og hørespil.

Benny Andersen debuterer i 1960 med den højst blandede digtsamling Den musikalske ål. Digtene giver gennemgående det moderne menneskes oplevelse af utilpashed form og erfaring. F.eks. i digtet Landstation, hvor bymennesket anbringes ude på landet:

Tøvende [...]
kommer en ko [...]
imod dig gennem pløret.
Føder lavmælt en kalv i sneen.

Du vender svimmel om,
går vild i dette fremmed land.
Glemmer sti og ærinde.
Mærker blot hvor Jyllands tunge jord
fatter om dine blanke sko.

24869873

Den modernistiske skrivepraksis, hvor en sprængt og eksperimenterende lyrik bliver et redskab til at fiksere og beskrive subjektets oplevelse af en usammenhængende verden, fortsætter i de efterfølgende digtsamlinger.

Det er Kamera med køkkenadgang (1962), Den indre bowlerhat (1964) og Portrætgalleri (1966), hvor han laver portrætter af forskellige særlinge, der lider af komplekser, hæmninger eller en småsyg tilbøjelighed, f.eks. i digtet Voyeur fra Kamera med køkkenadgang møder vi kiggeren, som ligger på knæ foran sit nøglehul, mens trivielle småepisoder og dramaer fra hverdagen hentes ind og fastholdes i digtet. Postbudet klør sig i bagi , ranke synker sammen, pjokket retter sig op osv.

Benny Andersen behandler først og fremmest sine forkrampede mandspersoner i lyrikken, men vi støder også på dem i novellesamlingerne Puderne (1965) og Tykke-Olsen m.fl. (1968). Det er imidlertid i den stramme lyrik, Benny Andersens skrivetalent kommer til sin ret.