katinka my jones
Foto: Gladiator

Katinka My Jones

Artikel type
voksne
journalist Martin Ravn, iBureauet/Dagbladet Information. 2009.
Top image group
katinka my jones
Foto: Gladiator
Main image
Jones, Katinka My
Foto: Forlaget Anblik

Indledning

Det er ikke ofte, at man læser en ung lyriker, der på en ny og interessant måde er i stand til at genoplade det poetiske sprog og give gamle lyriske travere – som ordet blodbøg og billedet af en galopperende hest – helt nyt liv. Katinka My Jones har med sine foreløbig to digtsamlinger bevist, at hun hører til disse få. Hendes digte er på een gang skrøbelige og formfuldendte, og de strofer, læseren sidder med mellem hænderne, er både piblende friske og fulde af ægte poesi.

 

51414187

Blå bog

Født: 1983 i København.

Uddannelse: Afgang fra Forfatterskolen i 2007.

Debut: Havet er sort, kysten er hvid, 2007.

Litteraturpriser: Ingen.

Seneste udgivelse: Mælkelykken. Gladiator, 2014. Digte.

Forlag: Anblik, Gyldendal.

Baggrund

“Jeg tror der findes marker som
alting synker igennem/
undtagen huset/
og nogen ler højt./
Jeg tror på blodbøgens næve/
midt i dit liv./
Jeg tror på blomsterne der/
omkranser et navn og et kære./
Jeg tror på spejlet i tasken/
på den sorte skærm./”
“Sølv”, s. 31.

Katinka My Jones er født i København i 1983, men boede det meste af sin barndom i Allerød. Hun skrev allerede sit første teaterstykke som niårig, men begyndte for alvor at skrive som 13-14-årig, både dagbog, noveller og digte. I 2005 kom Katinka My Jones ind på Forfatterskolen i København, hvorfra hun dimitterede to år senere. Hun beskriver forfatterskoletiden som intens og lærerig – først og fremmest personligt, men også professionelt. Udover skriveriet er Katinka My Jones også kunstmaler. Det har den indflydelse på hendes digte, at hun engang imellem tegner de personer, hun skriver om. Desuden har hun i sine malerier arbejdet med kombinationen af ord og billede. Det hænger sammen med det, Katinka My Jones beskriver som et enormt udtryksbehov, som kan gå i alle mulige retninger. Af forbilleder nævner Katinka My Jones specielt Virginia Woolf, men hun holder af alt, der er skrevet med talent. Hun beundrer dybde, originalitet og nerve og foragter det villede, det konstruerede og det platte.

Havet er sort, kysten er hvid

“Hænderne skilles/
fra hinanden/
bidrager til verden/
af jord er du kommet/
på jord har du ligget/
stirret op i en vild himmel/”
Katinka My Jones: “Havet er sort, kysten er hvid”, s. 46.

Katinka My Jones’ debut, digtsamlingen Havet er sort, kysten er hvid fra 2007, sætter ord på det aspekt af menneskelig kommunikation, som er fuld af gnidninger, misforståelser og mangel på egentlig kontakt. Digtene er forfattet i et køligt og nøgternt sprog, der virker som om, forfatteren har slebet til og skåret fra, indtil hun er kommet ind til digtenes inderste mening og essens. Denne kortfattede stil giver digtene et element af stakåndethed, men også en usikkerhed, der forplanter sig i læseren; hvor er alt det, der også hører med til historien? Hvorfor er det lige præcis dette, vi skal have at vide?

Usikkerheden, fornemmelsen af manglen på grund under fødderne, spejler sig i digtenes rytmik. I de korte vers fornemmer man ansatser til større rytmiske udfoldelser, men hver gang en kadence synes at rejse sig, bliver den afbrudt af digtene selv. Som om teksterne har en slags perverteret glæde i at ødelægge sig selv.

27003516

Den mislykkede menneskelige kontakt teksterne tematiserer, og som understøttes af digtenes brudte rytmik, leder tankerne hen på bogens tredje kardinalpunkt: De tyste og sitrende jeg’er, der dukker op i teksterne. Disse jeg’er bærer præg af den samme mislykkede kommunikation, som bogen tematiserer. Som om digtenes jeg’er ikke bare har svært ved at meddele sig til andre, men også har svært ved at meddele sig til sig selv. Som om jeg’et har svært ved at være et jeg.

Katinka My Jones er udover at være forfatter også billedkunstner, og det er en billedkunstners blik på verden, der ligger til grund for bogens titel, hvor havet og kysten beskrives med farver. Dette blik går igen i bogens omslagsdesign, der er domineret af sorte og hvide farver, hvilket understøtter digtenes kølige og tyste toneleje, der er langt fra pangfarvet, sprudlende ekstase. “Havet er sort, kysten er hvid” er på flere måder en sikker debut, og flere anmeldere var begejstrede. I Dagbladet Information fik digtsamlingen følgende ord med på vejen:

“Emnet er ungdommeligt, men udførelsen er overbevisende i Katinka My Jones' lyriske debut – den er trodsig, minimal, skrevet med blottede nerver (...) Her er store følelser, sortsyn og et begær i kroppen, her er skrøbelighed fremstillet som feminin styrke; det minder om sangerinden P. J. Harveys univers.” (Tue Andersen Nexø: Sorgarbejde, teenagestyle. Dagbladet Information, 2007-11-28).