Når man ser på Christian Mørks opvækst, uddannelse og professionelle baggrund, giver det ganske god mening, at han som forfatter maler med den brede pensel i en stor amerikansk tradition for spændingsromaner i stedet for at lave snæver litteratur for en lille indviet kreds i en eksperimenterende nordeuropæisk tradition. Favntaget med USA begyndte, da han som 14-årig var på en tur til New York. Han stammede, når han talte dansk, men opdagede, at det gik væk, når han talte engelsk. Derfor valgte han at læse i USA efter gymnasiet. Det havde ydermere den fordel, at han slap ud af sine berømte forældres skygge. Han er opvokset på Frederiksberg som søn af skuespillerne Susse Wold og Erik Mørk. Stedfaren er Bent Mejding og bedstemoren Marguerite Viby. ”Jeg var en lidt forskræmt dreng og meget opsat på at være artig. Jeg gik på en skole (Zahles, red.), som var sin tradition meget bevidst, og kom så til USA, hvor der var en villighed til at være langt mere løs i sproget. Det var en fantastisk følelse pludselig at komme til et andet land og opleve, at jeg kunne vandre rundt i det sprog uden at føle mig fremmed. (…) I Danmark blev jeg også bedømt på mit ophav. I USA oplevede jeg for første gang, at det ikke var med i mellemregningen. Man glider ind i en anden psyke, når man tager et nyt sprog på som overfrakke. Det var en helt ny sandkasse, jeg fik lov at udforske.” (Lotte Thorsen: En forførende amerikansk fortæller. Interview i Politiken, 2008-09-26).
Christian Mørk tog en bachelor i historie og sociologi på Marlboro College i Vermont. Han lærte at skære ind til benet og udvikle en pointe på Colombia University i New York, hvor han afsluttede studierne med en Master of Science i journalistik. Efter en kort ansættelse på det ansete filmmagasin Variety gik vejen som 26-årig videre til Los Angeles og en magt- og prestigefuld stilling som ‘Creative executive’ (kreativ direktør) hos Warner Brothers. Han var med til at lave film som ”Michael Collins” og ”The Devils Advocate” med Al Pacino. Det var en drømmekarriere: ”Jeg blev spurgt, om jeg ville være en af dem, der rendte rundt i jakkesæt og bestemte, hvilke film, der skulle laves. Og da jeg ikke kunne forestille mig noget bedre, sagde jeg “ja tak”. Og det var fedt i lang tid. Jeg lærte noget, dummede mig og havde sejre og nederlag hver dag, og det var en meget intens oplevelse for en ung mand. Men jeg hadede Los Angeles. Mine forældre bakkede mig op i, at jeg flyttede derover, men mens jeg var der, var det en svær periode for dem. De brød sig ikke om, at jeg fjernede mig så meget, og de kunne ikke forlige sig med, at jeg tilegnede mig den toneart, som det overfladiske job og livsstilen førte med sig. Kulturelt og geografisk er der sgu langt fra teatermiljøet omkring Kongens Nytorv til filmverdenen i Los Angeles. Og den måde at leve på blev aldrig min måde at leve på, selv om jeg i starten godt kunne lide mit arbejde.” (Kristoffer Zøllner: Manden, der ikke kunne blive usynlig. Interview i Berlingske Tidende, 2007-09-02).
Efter fjorten år i Californien besluttede Mørk at vende tilbage til New York og arbejdede for en kort bemærkning på sit gamle blad Variety, inden han begyndte at skrive for sig selv ved siden af et job som filmskribent på New York Times. Med Mørks egne ord har den amerikanske kultur og sproglige DNA lagt sig oven på den danske som et ekstra lag. I bøgerne kommer det til udtryk i et frit fabulerende engelsk på en hårdt komponeret sokkel af effektive krydsklip, skarpe cliff hangers, kulørte konflikter, insisterende set ups, gavmilde pay offs – eller med andre ord; mange af de dyder, han har med sig fra filmen. Oversættelserne af sine bøger til dansk står Christian Mørk selv for.
