Haruki Murakami

Haruki Murakami voksede op i Kobe sammen med sine forældre, der begge underviste i traditionel japansk litteratur. Fra barnsben var Murakami påvirket af vestlig musik og litteratur. Den unge Murakami læste alt fra amerikanske forfattere som Vonnegut og Brautigan til russiske Dostojevskij og franske Balzac, ligesom han var stor fan af pop, rock og jazz.

I slutningen af tresserne læste Murakami Teaterkundskab på Waseda Universitet i Tokyo, og selvom han ikke deltog i den heftige studenteraktivitet, så er han rundet af sin tid. I mange af Murakamis værker fremhæver han således 1960’ernes og 70’ernes forbindelser og fællesskaber, ligesom han ofte refererer til rockikoner som the Beatles the Doors og Bob Dylan. Et af Murakamis værker er endog opkaldt efter Beatles-sangen “Norwegian Wood”.

Murakami har oversat værker af amerikanske forfattere som John Irving, Raymond Carver, Raymond Chandler, Truman Capote og F. Scott Fitzgerald til japansk, og hans egne værker er i høj grad påvirket af vestlig kultur.

På universitetet mødte Murakami sin kone Yoko Takahashi, som han blev gift med i 1971. I studietiden havde han et studiejob i en musikforretning, og da han var færdig med at læse i 1974, åbnede han jazzbaren Peter Cat i Tokyo sammen med sin kone. Frem til 1982 var Murakami barejer og indledte sideløbende sin forfatterkarriere. Det hedder sig, at Murakamis litterære karriere startede ved en baseballkamp på en varm forårsdag i 1974. Da kom inspirationen til det, der blev debutromanen ”Kaze no uta o kike” (på dansk: "Hør vinden synge"). Han skrev manuskriptet i fritimerne fra baren, og da det endelig var færdigt, sendte han det ind til en litterær konkurrence, vandt førstepræmien og fik romanen udgivet i 1979. Tre år senere solgte han baren og indledte en karriere som fuldtidsforfatter.

Siden har han rystet en lang række værker af sig og er blevet oversat til ca. 50 sprog. Han har desuden fået en loyal fanskare, der går under betegnelsen Harukier. Den prisvindende forfatter nævnes ofte som en kandidat til Nobelprisen i litteratur, men siger selv: ”Jeg har ikke lyst til at modtage priser. Det betyder nemlig, at man er færdig som forfatter.” (Roland Kelts: The Harukists, Disappointed. The New Yorker, 2012-11-16). 

Den tidligste roman fra Murakamis hånd, som er oversat til dansk, hedder ”Hitsujo o meguru boken” og er fra 1982 (”En vild fårejagt”, 1996).

Fortællingens hovedperson, som læserne aldrig lærer navnet på, bor i en minimalistisk indrettet lejlighed i Tokyo, og han har minimal kontakt til andre væsener. Ikke engang hans kat bruger han synderlig tid på. Sammen med en alkoholiseret ven har han et firma, som har specialiseret sig i korrekturlæsning og tekstforfatterarbejde. Han lever et temmelig kedsommeligt liv. Efterhånden bliver han dog ført ind i et af Murakamis mystiske og kriminalistiske eventyr.

Det hele starter med, at han bliver forladt af sin kone til fordel for en af sine venner. Efterfølgende bliver han kontaktet af sin ungdomsven ’Rotten’ og af en ultra højreorienteret mand kaldet ’Bossen’, der uafhængigt af hinanden vil have hovedpersonen til at finde et helt bestemt får.

29662177

Hovedpersonen må krænge sig ud af sit kedsommelige liv og bevæge sig på en rejse ud i Japans randområde Hokkaido for at finde det særlige får. Undervejs kommer han nærmere på såvel Rotten som det mærkværdige får, der kan besætte menneskesjæle og på den måde skabe et ‘fåremenneske’.

Selvom hovedkarakterens rejse starter modvilligt, indser han på et tidspunkt, at han er nødt til at tage ansvaret på sig. Undervejs bliver han konfronteret med de normer, der hidtil har struktureret hans trøstesløse tilværelse, og han udvikler sig og bliver klogere på sig selv og tilværelsen som sådan. På den måde er der tale om en udviklingsroman.

Via hovedkarakterens erkendelsesrejse dramatiserer Murakami forholdet mellem en bekvem laden stå til og udøvelsen af en fri vilje. Selvom romanen er fuld af absurde hændelser og abstrakte personligheder, klinger der under absurditeterne en stærk morale.

Det er relevant at læse romanen som en kommentar til Japans historie, hvor den brede befolknings manglende stillingtagen og dermed stiltiende samtykke muliggjorde en hurtig etablering af et militaristisk overherredømme i årene mellem Første og Anden Verdenskrig. Det ideologiske sigte forstærkes via en entydig fordømmelse af Bossens højreorienterede synspunkter – synspunkter som han for øvrigt fik, da han uden at yde modstand lod sig besætte af det fascistoide får.