Sven Holm

Sven Holm blev født i 1940 og boede gennem sin barndom mange forskellige steder. Hans far var oberst og ofte udstationeret. I slutningen af halvtredserne kom Sven Holm til Herlufsholm Kostskole, og det var her, han for alvor begyndte at skrive. Han var glad for skolen, fortæller han i et interview: »Det gav mig nemlig rum og tid til at skrive. Jeg lod kammeraterne tro, at jeg læste lektier. Men i virkeligheden skrev jeg som død og helvede digte, små kriminalromaner, fortællinger. Jeg kunne så også skjule skriveriet for mine forældre«. (Marianne Juhl: “Under stadig skælven”. Interview i Jyllands-Posten, 2001-09-18).

Op gennem tresserne skrev Sven Holm en lang række noveller og fortællinger. Her tog han blandt andet tråden op fra Villy Sørensens forfatterskab og det fantastisk-symbolske formsprog, der kendetegner Sørensens novellesamlinger “Sære historier” og “Ufarlige historier”.

Sven Holm har igennem hele sit forfatterskab arbejdet meget med dramatik og har blandt andet skrevet oplægget til tv-serien “Kald mig Liva” fra 1992. Hans kontakt med teater- og tv-verdenen har til tider været stormfuld og kaotisk. Blandt andet måtte han igennem en retssag, som Det Danske Teater anlagde mod ham i forbindelse med splid om aftalerne om et stykke, ligesom han har været nødt til at opgive en næsten færdig tv-serie om Dirch Passer.

Sven Holm har altid været en outsider i den danske forfatterverden, et forhold som på glimrende vis beskrives i tidsskriftet Sentura: “Alligevel har han et lidt støvet præg over sig. Det er, som om hans navn lugter lidt af gamle bøger glemt i sommerhuset. Det er, som om der hænger en aura af farmor ved ham... Se bare billedet af den intellektuelle bedsteborger, der iført stråhat, briller og tænksomt blik er klar med en revser - anytime anywhere!” (Ulf Joel Jensen: “Stråhat, briller og tænksomt blik”. Sentura, 2000-09-07). Sådan er det med Sven Holm - en stilsikker ener.

Med sine to første novellesamlinger “Den store fjende” fra 1961 og “Nedstyrtningen” fra 1963 slår Sven Holm allerede som debutant sit navn fast i den danske forfatterverden. Novellerne er skrevet i en fabulerende drømmeagtig stil, og de behandler psykologiske og eksistentielle spørgsmål. Man kan sagtens forestille sig den unge forfatter sidde på Herlufsholm og udvikle disse fantastiske universer. Stilen leder uvægerligt tankerne hen på Villy Sørensens novellesamlinger fra årtiet før, men hvor Sørensen mestrer et farverigt sprog, benytter Sven Holm andre virkemidler, der gør hans noveller mere dystre i tonen.

53078753

Holms noveller har en anden alvor, og man kan se, hvordan forfatteren tager tilløb til en mere barsk form for socialrealisme. Især titelnovellen “Den store fjende” er gribende i sin stilrene nøgenhed, og selve behandlingen af sproget bliver en del af fortællingen.

Sven Holm betoner i disse tidlige noveller splittelsen i det moderne menneske, en splittelse der går på flere niveauer: På det personlige plan mellem ydre magt og menneskets psyke og på et mere overordnet plan udtrykt som en art civilisationskritik, hvor mennesket opleves som fremmedgjort i en moderne verden uden følelser. Man aner en social indignation, der gør overgangen til Sven Holms senere mere politiske værker ganske naturlig. Novellerne fik fremragende kritik, men de er ikke læst af nutiden i samme omfang som Villy Sørensens.