Jules Verne
Foto: Bridgeman Art Library/Ritzau Scanpix

Jules Verne

journalist, cand.mag. Niels Vestergaard, iBureauet/Dagbladet Information. 2010.
Top image group
Jules Verne
Foto: Bridgeman Art Library/Ritzau Scanpix
Main image
Verne, Jules
Foto: POLFOTO

Indledning

Man behøver bare at sige “Zarens kurer”, “Jorden rundt i 80 dage”, “En verdensomsejling under havet”, “Den mystiske ø”, så tændes lyset i øjnene på de fleste, som nogensinde har nydt et godt eventyr. Det er Jules Vernes værker, den franske forfatter, der som ingen andre formåede at binde fremskridtstro og fantasi sammen til opbyggelige fortællinger og skabe universer, som stadig i dag charmerer og fængsler.

 

48099343

Blå bog

Født: Den 8. februar 1828 i Nantes, Frankrig.

Død: Den 24. marts 1905 i Amiens.

Uddannelse: Jurist.

Debut: ”Les premiers navires de la marine mexicaine”, 1850. (Bedre kendt som “Un drame au Mexique”, 1876).

Litteraturpriser: Ingen.

Seneste udgivelse på dansk: Jorden rundt i 80 dage. E-voke, 2020. (La Vuelta al mundo 80 dias, 1872). Oversat af Lea Mejdahl Christiansen. Tegneserie.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

"Hvilket syn! Den ulykkelige, der var blevet grebet af fangarmen og fastholdt af dens sugeskåle, svajede i luften efter denne enorme snabels luner. Han rallede, han var ved at kvæles, han skreg: Hjælp! Hjælp! Disse ord, der blev udtalt på fransk, fremkaldte den største forbavselse hos mig! Jeg havde altså en landsmand om bord, måske flere! Dette hjerteskærende råb ville jeg høre hele mit liv. Den ulykkelige var fortabt. Hvem kunne rive ham ud af dette mægtige greb? Men kaptajn Nemo havde styrtet sig mod blæksprutten ..."
“En verdensomsejling under havet”

“Jeg læste hele den lange række af eventyrlige fortællinger fra Den trojanske krig til Robinson Crusoe og Onkel Tom, alt hvad jeg kunne få fat i af Jules Verne, Feltlægens historie, Ingemans historiske romaner, Greven af Monte Christo og De tre musketerer, Den sidste mohikaner, Junglebogen, Svenskerne og deres høvdinge, Skatteøen, Tom Sawyer og Huckleberry Finn”, mindedes Astrid Lindgren om sine læseoplevelser som barn (i essayet “Det begyndte i Kristins køkken”, citeret efter Bo Green Jensen “Det første landskab”, side 56.). Den store svenske børnebogsforfatter placerer Jules Verne lige præcis der, hvor de fleste nok mener, han hører hjemme, i kongerækken af fortællere, som kan det helt særlige at få lyset frem i øjnene hos børn i alle aldre.

Der var ellers ikke meget eventyr over Jules Vernes barndomshjem, borgerligt og strengt katolsk, som det var. Men han havde et romantisk sind og en levende fantasi, som blev stimuleret af sejl og søfolk i havnen. Som tolvårig tog han hyre på en skonnert, som sejlede på Indien for at hente et koralhalsbånd hjem til en kusine, han gjorde kur til. Faren nåede lige akkurat at fange den lille eventyrer ved Loireflodens udmunding. Ellers havde der formentlig gået en rum tid, inden de havde set ham igen.

Som ung flyttede Jules Verne til Paris og sideløbende med sine studier i jura fulgte han forelæsninger i matematik og geografi, frekventerede videnskabsfolk og opdagelsesrejsende og besøgte byens litterære saloner. Han kom under den mægtige Alexandre Dumas’ (forfatteren til “De tre musketerer”) vinger og debuterede i 1851 som dramatiker på Dumas’ Théâtre Historique med vaudevillen “Les pailles rompues” (‘brækkede strå’). Dumas skaffede efterfølgende Jules Verne en stilling som sekretær på et andet teater, Théâtre Lyrique. Det gav et fast indtægt ved siden af den beskedne støtte, han havde med sig hjemmefra.

 Op gennem 1850’erne udgav Jules Verne en lille håndfuld noveller, skrev en række teaterstykker og havde forskellige stillinger. I 1862 påbegyndte han et livslangt og afgørende samarbejde med forlæggeren Pierre-Jules Hetzel og udsendte året efter gennembrudsromanen “Fem uger i ballon” i serien “Les Voyages Extraordinaires”, som også omfattede resten af hans kendte værker og som blev grundstenen til hans berømmelse og rigdom.

Hvad kvinder angik var han det absolutte modstykke til Alexandre Dumas, Parises ukronede førsteelsker. Jules Verne havde bulimiske spiseforstyrrelser og en nervelidelse, som i 1855 lammede den venstre side af hans ansigt. Selv kusinen, som han havde været ved at rejse til Indien for, ville ikke vide af hans tilnærmelser. Frem til 1857 høstede han ikke andet end knust hjerte, men så mødte han endelig den 26-årige enke og mor til to, Honorine Morel, og giftede sig. Frem til 1870 boede ægteparret i Paris, herefter i Amiens.

I marts 1886 blev Jules Verne skudt og alvorligt såret af en sindssyg nevø. Samme måned døde forlæggeren Pierre-Jules Hetzel. I de følgende år kastede Jules Verne sig over kommunalpolitik, men skrev fortsat. Ved sin død i 1905 talte “Les Voyages Extraordinaires” små firs romaner. Hertil kom en række teaterstykker, digte, sange, voksenromaner, noveller og essays.

Fem uger i ballon

“Pludselig gav det et kraftigt ryk i ballonen; ankeret havde antagelig grebet fat i en skjult klipperevne under græsdækket.
- Så er der bid! råbte Joe.
- Kast stigen ud, svarede jægeren.
Endnu inden han havde fået talt ud, skar et gennemtrængende skrig gennem luften, og de råbte alle tre i munden på hinanden:
- Hvad var det?
- Det lød uhyggeligt!
- Tak skæbne, vi er igen i fart! … ankeret havde revet sig løs.
- Nej det sidder godt nok fast, sagde Joe og halede i tovet. Det er klippen, der bevæger sig.
Der var pludselig opstået en bevægelse i græsset, og lidt efter stak en langagtig tingest i nogle mærkelige bugtninger frem.
Jules Verne: “Fem uger i ballon”, side 111.

Op gennem det nittende århundrede knopskød litteraturen i Frankrig med klassikere og semiklassikere, som fejrede rejsen og opdagelsesrejsen til fremmede kulturer og fjerne, ukendte egne af verden. Det var værker som “Rejse i Orienten” fra 1851 af Gérard de Nerval og Gustave Flauberts “Salammbô” fra 1862. Man kaldte over en kam tendensen eksotisme. Det var langt hen ad vejen en romantisk strømning, næret af øget udveksling mellem landene. Akkurat som i dag var der en fornemmelse af, at verden var blevet mindre, som blandt andre Phileas Fogg gør opmærksom på i “Jorden rundt i 80 dage” (side 24) på grund af de landevindinger, som var gjort inden for transport og infrastruktur.

Et af tidens store symboler på eventyret og den teknologiske udvikling var varmluftsballonen. Den kunne ikke andet end inspirere den teknologi- og videnskabsbegejstrede Jules Verne, så meget desto mere som dens historie var nært knyttet til Frankrig. Papirfabrikanten Montgolfier havde opfundet den og to andre franskmænd, de Rozier og d’Arlandes, havde som de første fløjet i den. Den 21. november 1783 lettede de fra Boulogneskovene og tilbagelagde otte kilometer på femogtyve minutter. At det ikke var ufarligt blev understreget et par år senere, da de Rozier styrtede ned og omkom under et forsøg på at krydse Den engelske kanal.

“Cinq semaines en ballon” fra 1863 (“Fem uger i ballon”, 1874) er historien om den unge, britiske korrespondent Fergusson, der tager på sig at udforske Afrikas geografi og til formålet konstruerer en imponerende ballon med en diameter på fem og en volumen på 1663 kubikmeter. Han fanger passatvinden på øen Zanzibar ud for Afrikas østkyst og driver ind over kontinentet.

Krimi- og kærlighedsintrigen, de lumske forbrydere og den smukke udkårne, som føjer kolorit til andre af Jules Vernes klassikere er udeladt, men “Fem uger i ballon” klarer sig fint endda. Fortællingen er frisk, underfundig, fuld af herlige hændelser og kendetegnet ved mange af de træk, som i øvrigt karakteriserer forfatterskabet: en solid, alvidende fortæller, en farlig natur, en ide og evnerig hovedperson, en loyal og kæk ven og en trofast tjener. Hertil kommer primitive vilde uden sans for videnskabens skønhed, men heldigvis har Fergusson ballast om bord, så han kan lette gondolen og stige op over spydenes og pilenes rækkevidde.

Jules Verne vender tilbage til ballonen i “L’Île mystérieuse”, fra 1874-1875 (“Den hemmelighedsfulde ø”, 1900) og “Hector Servadac” fra 1877 (“Hector Servadac, 1883), men det er i “Fem uger i ballon”, at han fejrer den som hovedgimmick. Trekvart århundrede senere døbte amerikaneren Hugo Gernsback romaner, der som “Fem uger i ballon” havde afsæt i naturvidenskaben, science fiction (egentlig scientifiction). I Jules Vernes tid talte man snarer om roman scientifique.

En verdensomsejling under havet

“- Kaptajn Nemo, sagde jeg til min vært, som lige havde anbragt sig på en sofa, her er et bibliotek, som ville være en pryd for mere end ét af kontinentets paladser, og jeg er sandelig forundret, når jeg tænker på, at det kan følge Dem til det dybeste hav.
- Hvor finder man mere ensomhed, mere tavshed, hr. professor? spurgte kaptajn Nemo. Tilbyder deres arbejdsværelse på museet dem fuldkommen ro?
- Nej, min herre, og jeg bør tilføje, at det er meget fattigt i sammenligning med Deres. De ejer seks à syv tusind bind …
- Tolv tusind, hr. Arronax. Det er de eneste bånd, der knytter mig til landjorden. Men jeg var færdig med verden, den dag da min Nautilus for første gang dukkede ned under vandene.”
Jules Verne: “En verdensomsejling under havet”, side 115.

Jules Vernes tog ikke kun naturvidenskaben i ed, men også politiske, sociale og kulturelle forhold. “Vingt mille lieues sous les mers” fra 1869-1870 (“En verdensomsejling under havet”, 1872) har sit udspring i indernes kamp med de engelske koloniherrer i attenhalvtredserne. Den ædle, rige, vestligt uddannede prins Dakkar kæmper på oprørernes side og taber. Englænderne udrydder hans slægt, herunder hans kone og deres to børn. Forbitret og desillusioneret beslutter han at forsvinde fra jordens overflade. På en øde ø lader han bygge den overdådige, elektriske undervandsbåd Nautilus, kalder sig kaptajn Nemo, og står til søs med tyve af sine mest trofaste mænd, for aldrig siden at se den civiliserede verden igen.

På sin sejlads samler han ufattelige skatte op fra forliste skibe på havbunden og en dag tre passagerer fra en amerikansk fregat, som er sunket efter et sammenstød med Nautilus. Efter ni måneder som Kaptajn Nemos fanger undslipper de. En af dem er den franske professor Arronax, som fortæller om sine oplevelser på Nautilus i en bog med titlen “En verdensomsejling under havet”, hvormed fortælleren er etableret med en lille fiks sløjfe. Undervejs lider man med den mystiske kaptajn Nemo, som nok er frygtindgydende og forhærdet i sit had til den civiliserede verden, men samtidig selv er uhyre civiliseret og et menneske, som fælder en tåre, hver gang en af hans tapre mænd er blevet revet bort. En af de mest gruopvækkende scener er uden tvivl kæmpeblæksprutterne, som mod bogens slutning angriber Nautilus og viser sig at være immune over for de eksplosive elektriske kugler, som Kaptajn Nemo har udviklet.

Kaptajn Nemo dukker op igen i “L’Île mystérieuse” fra 1874-1875 (“Den hemmelighedsfulde ø”, 1900) sammen med den angrende synder Ayrton, yachten Duncan og Robert Grant fra “Les Enfants de Capitaine Grant” fra 1865-1867 (“Kaptajn Grants børn”, 1877), to af forfatterskabets andre højdepunkter.

Jorden rundt i 80 dage

“Ved ottetiden brød stormen løs med styrtregn og heftige vindstød. Kun med en lille stump sejl i toppen blev Tankadère hvirvlet af sted som en fjer af en orkan, hvis styrke man ikke kan gøre sig begreb om. At sammenligne dens hastighed med det firdobbelte af et lokomotivs for fuld damp ville ikke være at overdrive. Hele dagen jog fartøjet af sted på denne måde mod nord og heldigvis med lige så stor fart som de kæmpebølger, der drev det frem.”
Jules Verne: “Jorden rundt i 80 dage”, side 152-53.

En del af Jules Vernes kulturobservationer kommer til syne i karikaturer over nationalkarakterer. Et par af de mest elskede er den kølige britiske gentleman, ‘the stiff upperlip’, og den lige så typisk temperamentsfulde franskmand, og ingen steder er de vel portrætteret mere gennemført og med større lune end i “Le Tour du monde en quatre-vingts jours” fra 1872 (“Jorden rundt i 80 dage”, 1873).

I fortællingens begyndelse fyrer gentlemanden Phileas Fogg sin butler, fordi hans barbervand ikke er tredive, men niogtyve grader varmt, og antager den evnerige og geskæftige franskmand Passepartout i stedet. Passepartout har ført en omflakkende tilværelse og er godt tilfreds med sin nye stilling, for han har lyst til fred og ro og har fuldstændig korrekt antaget, at Fogg har et regelmæssigt liv og ikke laver andet end en gang om dagen at gå hen i sin klub – sådan har det nemlig været indtil da. Men samme dag, som Passepartout begynder, indgår Fogg et væddemål med nogle af de andre medlemmer i klubben om, at han kan rejse jorden rundt på firs dage, og så kan Passepartout skyde en hvid pil efter stilfærdig hverdag og pakke kufferterne.

29773807

Vi er tilbage ved verden, som er blevet mindre. Fogg regner med at de nyanlagte jernbaner og hurtiggående dampeskibe skal sikre ham sejren, men selvfølgelig går det ikke helt så glat, som han regner med. Klokken 20.45 om aftenen på selve dagen for væddemålets indgåelse tager han toget fra London sammen med Passepartout. Foran dem venter et utal af prøvelser, fremmede lande med fremmede skikke og en natur, der ind imellem viser tænder. I hælene har de den ihærdige opdager Mr. Fix, som er på jagt efter en bankrøver, og undervejs venter kærligheden på Fogg i form af den smukke inder Aouda.

“Jorden rundt i firs dage” er måske Jules Vernes mest populære og givetvis en af hans mest underfundige romaner.

 

 

 

 

Zarens kurer

“Alcide Jolivet, der lå til højre på flåden, havde ladet sin hånd dykke ned i vandet, og pludselig fik han en mærkelig fornemmelse ved berøringen med overfladen – det var, som om han rørte ved en klæbrig masse der mindede om olie, og da han så gav sig til at lugte til vandet, var der ikke noget at tage fejl af. Det var et lag af flydende olie, der gled af sted med strømmen på flodens overflade.
Gled tømmerflåden virkelig af sted på dette stof, der er så umådeligt brandfarligt? Var det et naturfænomen? Eller var det et led i tatarernes ødelæggelseskampagne? Ville de brænde Irkutsk af ved hjælp af midler, som var utænkelige blandt civiliserede nationer?”
Jules Verne: “Zarens kurer”, side 316.

“Kun en kurer kunne erstatte den afbrudte strøm. Men denne mand måtte have en vis tid til at tilbagelægge de 5.200 verst (5.523 km) fra Moskva til Irkutsk. Desuden måtte han udvise et næsten overmenneskeligt mod og stor skarpsindighed, hvis det skulle lykkes ham at slippe helskindet gennem rebellernes og invasionshærens rækker, men er man opvakt og har hjertet på rette sted, når man langt.

 - Vil det mon lykkes mig at finde denne mand? spurgte zaren sig selv.” (side 28).

Det er i “Michel Strogoff” fra 1876 (“Zarens kurer”, 1877.), og selvfølgelig vil det lykkes, for den mand han har beskrevet, er jo lige præcis den slags helte Jules Vernes er leveringsdygtig i. Zaren har knapt nok tænkt tanken, før en general melder, at kureren venter i forgemakket.

“Et øjeblik efter trådte kureren Michael Strogoff ind i zarens arbejdsværelse. Michael Strogoff var høj, kraftig og bredskuldret. Hans ansigt havde den kaukasiske races karakteristiske og smukke træk. Denne kønne, stærke unge mand så ud til at kunne tage en hård tørn, og han stod så støt på sine ben, som om de havde slået rod, så det ville være vanskeligt at flytte ham mod hans vilje. Omkring den brede pande lå en tæt, kruset hårpragt, der stak udenfor, når han satte militærhjelmen på hovedet.” (side 29).

Vi er ikke i tvivl om, at her er en mand af en ganske særlig støbning. Og det er også nødvendigt for den mission, zaren sender ham ud på, er uhyre farefuld. Strogoff er oppe mod flere hundrede tusinde tatarer – et frygtet sibirisk folkeslag – og forræderen Ivan Ogareff. Hertil kommer den barske russiske natur. For eksempel er der bjørne i Uralbjergene, en af de første forhindringer på vejen. Heldigvis er Michael Strogov søn af en bjørnejæger. “Hans arm gjorde kun en eneste bevægelse nede fra og op efter, og det enorme dyr sank til jorden som en livløs masse med bugen sprættet op lige til halsen. Det var det berømte snit – mesterligt udført – som sibiriske jægere anvender for ikke at ødelægge bjørnens kostbare pels, som er mange penge værd.” (side 119).

Undervejs møder Strogoff den smukke og gode Nadja Feodor og en kærlighedshistorie, som ikke lader “Dr. Zhivago” meget tilbage, opstår. Den livlige franskmand og reserverede brite er repræsenteret ved de to konkurrerende reportere Alcide Jolivet og Harry Blount. Det er et humoristisk højdepunkt, da Blount begynder at diktere fra Første Mosebog til en telegrafist for at forhindre Jolivet i at komme til, alt imens kuglerne flyver om ørerne på dem, og franskmanden tripper for at få sin historie af sted. Det er fløjtende grumt, da Michael Strogoff falder i den onde Ogareffs hænder og får trukket en glødende sabel hen over øjnene. Det er pivende romantisk, da Nadja låner ham sin hånd og sine øjne under den sidste vandring mod Irkutsk. Og så er det selvfølgelig uhørt dramatisk, da reporteren Jolivet på vej ned ad floden Angara mod deres mål opdager, at overfladen er dækket af råpetroleum – som om nogen havde tænkt sig at sætte ild til den og dermed byen!

Beslægtede forfatterskaber

Oven på Jules Vernes store forfatterskab har rejst sig et hav af filmatiseringer og tv-versioner, tegneserier, illustrerede udgaver, gendigtninger, dramatiseringer til teateret og gadgets samt utallige kultobjekter som gamle plakater, platter, tallerkner, puslespil, blikdåser, tapeter med motiver fra romanerne, modeller af Nautilus, brætspil over romanerne, plader til laterna magica’er etc. På den måde kan man sige, at Jules Verne er blevet et tillægsord. Alle ved nøjagtigt, hvad der menes, når for eksempel Bo Green Jensen i “Det første landskab” taler om “en prægtig, Jules Verne-agtig indretning, Lazarusmaskinen, som kunne vække de døde til live igen” (side 171). Det er en Storm P-maskine uden gabende støvler, gulerødder og fjollede staværer. Og den virker bare. Jules Verne er eventyrindslaget i attenhundredtallets hyldest til maskinen, teknologien og den medfølgende udvikling. Han er ungdomslitteraturens pendant til det store Eiffeltårn, som pariserne rejser i anledning af Verdensudstillingen i1889, og til Det futuristiske manifest, som den kugleskøre italiener Marinetti skriver i 1909. Men han er også romantiker med troen og tanken på individet, som den altafgørende faktor, det som kommer før og efter maskinen, uden hvem den er intet, som må træde til, når telegrafen er nede og de elektriske kugler ikke virker på søuhyrerne. Han er humanist og cementerer kaptajn Nemos storhed ved at lade ham vise følelser ved sine mænds død. Som fransk attenhundredtalsmonument med sokkel i litteraturen overgås han af Victor Hugo og mentoren fra de tidlige år Alexandre Dumas, men hvad antallet af populære titler angår, har han udgivet flere. Til dem vi allerede har været inde på føjer sig ikke mindst “De la Terre à la Lune” fra 1865-1867 (“Rejsen til Månen”, 1876), “Un Capitaine de quinze ans” fra 1878, (“Kaptajnen på femten år”, 1880) og “Voyage au centre de la Terre” fra 1864 (“Rejsen til jordens centrum”, 1946).

Hans indlysende arvtager og åndsfælle i det tyvende århundrede og den eneste, som virkelig kan påberåbe sig et tilsvarende format, er tegneserieforfatteren Hergé. Tintin er det samme univers i farvelagte ruder små hundrede år senere, de samme tanker, den samme fascination af videnskab, teknologi og kultur, den samme underfundighed og evne til at fængsle og fascinere. Jules Vernes romaner indeholder lange beskrivelser og kunne i princippet læses i forkortede gendigtninger, men hvis man ikke er heldig at falde over en god version, risikerer man, at det univers, som opslugte den unge Astrid Lindgren og før og siden millioner med hende, bliver blokeret af sprog eller illustrationer, som lader en smule tilbage at ønske.

Bibliografi

Udvalgte værker af Jules Verne

Verne, Jules:
En verdensomsejling under havet. 1872. (Vingt mille lieues sous les mers. 1869-1870). Roman.
Verne, Jules:
Rundt om jorden i 80 dage. 1873. (Le Tour du monde en quatre-vingts jours. 1872). Roman.
Verne, Jules:
Fem uger i Ballon. 1874. (Cinq semaines en ballon. 1863). Roman.
Verne, Jules:
Rejsen til månen. 1876. (De la Terre à la Lune. 1865). Roman.
Verne, Jules:
Czarens kurer. 1877. (Michel Strogoff. 1876). Roman.
Verne, Jules:
Kaptajn Grants børn. 1879. (Les Enfants du Capitaine Grant. 1865-1867). Roman.
Verne, Jules:
Kaptajnen på femten år. 1880. (Un Capitaine de quinze ans. 1878). Roman.
Verne, Jules:
Den hemmelighedsfulde ø. 1900. (L’Île mystérieuse. 1874-1875). Roman.
Verne, Jules:
Rejsen til jordens centrum. 1946. (Voyage au centre de la Terre. 1864). Roman.
Verne, Jules:
Wilhelm Storitz' hemmelighed. Det Poetiske Bureau, 2013. ( Le secret de Wilhelm Storitz, 1898). Oversat af Lejf Rasmussen.
Verne, Jules: Sydstjernen. Lindhardt og Ringhof, 2018. (L’étoile du sud, 1884).
Verne, Jules: Meteorjagten. Det Poetiske Bureau, 2019. (La chasse au météore, 1908). Oversat af Lejf Rasmussen.
Verne, Jules: Jorden rundt i 80 dage. E-voke, 2020. (La Vuelta al mundo 80 dias, 1872). Oversat af Lea Mejdahl Christiansen. Tegneserie.

Om forfatteren

Artikler

Hertel, Hans:
Verdens litteratur historie 5. 1994. Litteraturhistorie.
Michelsen, Knud (red.):
Forfatterleksikon – udenlandsk litteratur. 1999.
Embs, Jean Marie og Philippe Mellot:
Le guide Jules Verne. 2005.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Jules Verne