Daniel Zimakoff

Daniel Zimakoff blev født som nummer otte ud af ti søskende den 20. december klokken 17.10 i 1956. På trods af sit navn er han pæredansk og er vokset op i Tingbjerg i udkanten af København. Navnet stammer fra hans lettiske bedsteforældre. Som ung var han ikke et af guds bedste børn og blev engang anholdt da han var femten år og havde smadret en butiksrude og stjålet cigaretter. Den vilde dreng har prøvet at tjene til livet og vejen som hattebud, piccolo, arbejdsdreng, lagermand, truckfører og sygehjælper. Daniel Zimakoff blev uddannet bibliotekar i 1983, men gik for en tid som skuespiller, indtil han begyndte at skrive som trediveårig. Det har han så gjort siden; for børn, unge, voksne og for TV. Og i en årrække har Zimakoff desuden undervist i at skrive. Når han ikke skriver, spiller han fodbold, volleyball, squash, tennis, læser bøger, ser fjernsyn og kører på motorcykel. Han bor nu i Espergærde sammen med sin kone og deres tre drenge.

Zimakoff har primært skrevet bøger for børn og unge, hvor han især er kendetegnet ved sit mundrette sprog, hårdtpumpede humor og sin store solidaritet med børnene. Der er fart over feltet i alle hans bøger, der ofte henvender sig til drengene og svage læsere, som er en meget svær målgruppe at skrive gode historier til. Blandt andet derfor modtog forfatteren undervisningsministeriets Skriverpris i 2003. Men han har også skrevet et par meget roste voksenlitterære titler i krimigenren. Også når han skriver for voksne er Zimakoff blottet for sentimentalitet og har herudover en meget sjælden evne til at beskrive kontroversielle og tabubelagte oplevelser, holdninger og miljøer uden at forarges eller at virke fordømmende.
Se også børneportrættet af Daniel Zimakoff.

Zimakoffs første voksenroman, Mod bedre vidende (1998), handler om Simon, der er i starten af fyrrerne og lever problemfrit sammen med Maria, som han længe har forsøgt at få et barn sammen med. Livet er god mod Simon. Han har sit eget litteraturprogram på tv og er, som en kendt tv-personlighed, feteret af mange. Da han interviewer den unge debuterende forfatter, Christina, går det imidlertid galt. Hun er datter af hans ungdomskærlighed, og Simon går i seng med hende en sen aften. Dagen efter findes hun død, og Simon er hovedmistænkt i sagen. Langsomt og nærmest metodisk falder hans liv sammen: Maria smider ham ud, han fritstilles fra sit arbejde, og således kæreste-, venne- og boligløs begynder en vandring mod hans og Christinas fælles fortid: En indre- missionsk inspireret kristen menighed, som han i mange år har undgået, blandt andet ved stort set at fornægte sin familie. Som hjælp har han en tidligere bekendt, som han har et anstrengt forhold til, og der er, ud over politiet, også en anden efter ham, der tilsyneladende forsøger at tage livet af ham. Zimakoffs baggrund som tv-skribent fornægter sig ikke, for romanen bugner af frække vinkler, effektive dialoger og scener, der på forbilledlig vis sætter tingene på spidsen, ligesom slutningen falder med en overraskende pointe.

22877518

Bjergtaget (2000) er Zimakoffs anden voksenroman og handler om William, der tilkaldes da hans far forsvinder under en rejse til Kasakhstan med sin unge kone Elisabeth. Hvor hans første voksenroman er handlingsmættet, er denne afdæmpet. Personerne er mere sammensatte og fokus er på Williams langsomme udvikling efterhånden som han af begivenhederne tvinges ud af sin puppe. William er lidt af en vatnisse, der ikke helt kan finde ud af det med sin ekskone, som han delvist er sammen med igen uden dog helt at have besluttet sig for det. Forholdet til sønnen er også lidt uafklaret. Værst er dog hans forhold til den forsvundne far, der som pensioneret rigmand fører sig frem som passioneret eventyrer og verdensmand. Hans unge kone, Elisabeth, er forfatter og William har svært ved at acceptere, at de to er sammen. Det er derfor særdeles modvilligt William trodser sin flyskræk og tager af sted til Kasakhstan for at hjælpe Elisabeth med at lede efter faren. Gennem såvel farlige som besynderlige situationer, får William og Elisabeth et endog meget tæt forhold under eftersøgningen, hvilket giver såvel den vægelsindede William som den stærkere Elisabeth en del følelsesmæssige problemer. Her beviser Zimakoff igen evnen til at blande en lettere kulørt filmisk handling med realistiske persontegninger. Det er en stærk cocktail med stor underholdningsværdi, og hvor der takket være personkarakteristikken nås en dybde i beskrivelsen, der gør personerne levende og vedkommende. Heller ikke i denne roman glemmer Zimakoff sin tv-erfaring, så også her falder slutningen med en overraskende pointe.