Med livet som indsats har DR's mellemøstkorrespondent Puk Damsgård opsøgt verdens brændpunkter, hvor hverken hendes ophold i journalistisk ærinde eller hendes blonde kvindeskikkelse har lettet opgaven. Oplevelserne har gjort journalisten til forfatter, og flere bogudgivelser har fulgt reportagerne. Senest “Arabica”, der følger forfatteren om bord på fragtskibet Titan med kurs mod Mellemøsten og “Det lykkelige Arabien”, som Yemen engang kaldtes, hvor forfatteren er på en moderne opdagelsesrejse. Ligesom i sine øvrige bøger sammenfletter Puk Damsgård sin personlige skrivestil med en saglig, journalistisk tilgang til de mennesker, hun møder på sin vej.
137283182
Blå bog
Født: 18. september 1978 i Hammer Torup.
Uddannelse: Journalist fra Syddansk Universitet, 2007.
Debut: Mellem Taleban og fremtiden. Tiderne Skifter, 2006. Fagbog. (Sammen med Marie Grundtvig Buss).
Litteraturpriser:Jyllandspostens Ytringsfrihedspris, 2011. Berlingske Fonds Journalistpris, 2012. Sammen med Simi Jan. Læsernes bogpris, 2015. Den Danske Publicistklubs fortællerpris, 2015. Dansk Journalistforbunds Cavlingpris, 2015. Rungstedlundprisen 2020. Publicistprisen, 2021. Den Gyldne Grundtvig, 2021. Den Faglitterære Pris, 2021.
Seneste udgivelse: Drageland. Politiken, 2023.
Genre: Faglitteratur
Videoklip
Puk Damsgård holder foredrag i Thimotheus Kirken om sine oplevelser i Mellemøsten.