Joseph Roth

Joseph Roth blev født i 1894 i Galicien i den østlige del af det Østrig-Ungarske rige i byen Brody. Roth kendte ikke sin far, Nachum Roth, men fortalte mange forskellige historier om hans oprindelse. Sandheden var, at han var tysk kornhandler, der kort efter ægteskabet med Roths mor, Maria Grübel, blev indlagt på en psykiatrisk institution, hvor han forblev til sin død. Roth voksede op hos moren og hendes familie, som var velhavende jødiske handelsmænd. I Galicien, hvor hovedsproget var polsk, gik Roth både i folkeskole og på gymnasium, hvor han modtog undervisning på tysk.

Mestringen af tysk skulle åbne verden for Roth, og han søgte efter at have færdiggjort gymnasiet ind på universitetet i Wien i 1914, hvor han bl.a. studerede tysk litteratur. Ved Første Verdenskrigs udbrud i 1914 anlagde Roth til at starte med en pacifistisk holdning, indtil han i 1916 meldte sig til tjeneste, som han udtjente i Galicien. Roth begyndte at skrive føljetoner og reportager i aviser og tidsskrifter. Efter krigen var han nødsaget til at droppe sine studier, og fortsatte med at virke som journalist og forfatter, og han blev en del af Wiens litterære miljø, hvor han også mødte sin kommende hustru Friederike i 1919. Sammen rejste de til Berlin i 1920, hvor han blev tilknyttet Frankfurter Zeitung som journalist. I 1925 blev han deres udsendte reporter i Paris, en by han straks forelskede sig i. Her oplevede han i en periode at være Europas bedst betalte journalist. Han blev dog erstattet med en anden i 1926, og skrev i stedet en serie rejsereportager fra bl.a. Sovjetunionen.

I 1930 fik Roth sit store gennembrud som forfatter med romanen ”Job”. To år senere kom Roths hovedværk ”Radetskymarch”. I mellemtiden blev hans hustru Friederike i 1930 indlagt på en psykiatrisk institution. Hun tilbragte resten af sit liv på institutioner, til hun blev dræbt i nazisternes gaskamre i 1940. Hendes tilstand sendte Roth i dyb personlig og finansiel krise, og han blev alkoholiker. Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 flygtede Roth til Frankrig. På stamcafeen i Paris holdt han hof og skrev videre, dybt alkoholiseret. Han døde i 1939, 44 år gammel, af alkoholdelirium.  

”Hiob. Roman eines einfachen Mannes” fra 1930 (”Job. Roman om et enkelt menneske”, 2009) blev Joseph Roths store gennembrud som fiktionsforfatter. Historien er inspireret af den bibelske fortælling om Job, der har alt, men som sættes på prøve af Gud ved at tage det hele fra ham. Job beholder dog sin tro på Gud til trods for ulykken og belønnes ved at få det tabte og endda mere tilbage. I Roths "Job" er hovedpersonen den russiske jøde Mendel Singer, der arbejder som skolelærer. Han har en kone, en datter og to sønner. Da hans tredje søn bliver født som krøbling, går det ned ad bakke for Mendel. Hans ene søn kommer i zarens hær, hans anden søn deserterer og stikker af til USA, hans datter roder rundt i udenomsægteskabelige affærer med kosakker, og hans kone bliver pludselig gammel og grim.

27717640

Den fromme Mendel forstår ikke sit uheld, da han siger sine bønner og ellers udfører sine religiøse forpligtelser. Da han ser chancen, emigrerer han også til USA med sin kone og datter, efter sønnen, og ankommer til New York City. Her går det dog ikke bedre for Mendel, som fortsætter med at blive ramt af lidelser. Den ene søn falder i Første Verdenskrig i Europa, som fører til hustruens død i sorg, den anden søn forsvinder i Rusland og datteren bliver ramt af en psykose. I vrede og arrigskab forbander Mendel Gud og hans manglende barmhjertighed. Som hos den bibelske Job ender det dog godt for Mendel i sidste ende. Efter efter at have mistet alt får han på mirakuløs vis det dobbelte igen.

I romanen ligger en ironisk distance i sidestillingen af den bibelske Job med Mendel Singer, som nærmere er en jødisk antihelt i Woody Allen-stilen. Romanen, som har status af en klassiker, gør sig især bemærket med sin fantastiske prosa og nogle meget levendegørende personportrætter. Romanen indeholder temaer, der er karakteristiske for Roths forfattervirke: et ambivalent forhold til den jødiske religion, og tabet af ens hjemstavn og følelsen af ikke at høre hjemme i en ny verden, samtidig med at den gamle verden fremstår i et nostalgisk lys.