joseph roth
Foto: Scanpix

Joseph Roth

cand.mag. Christian Jess Mark, iBureauet/Dagbladet Information. Maj 2017.
Top image group
joseph roth
Foto: Scanpix

Indledning

Joseph Roth blev født i det Østrig-Ungarske dobbeltmonarki, men mistede sit hjemland da imperiet gik under ved Første Verdenskrig. Det tab blev en afgørende faktor for Roths forfattergerning, bl.a. i hovedværket ”Radetzkymarch”. Tabet af sit hjemland og livet som eksileret og forfulgt jøde er også vigtige temaer i forfatterskabet. Roths primære hverv var journalist med forfattergerningen ved siden af, og hans mangeårige virke ved dagbladene satte også sit præg på hans skrivestil. Roth skrev i en meget observerende, realistisk stil, ofte i en lidt ironisk tone. Hans værker har i dag klassikerstatus, ligesom der også har været fornyet interesse omkring hans journalistiske produktion.

52136202

Blå bog

Født: 2. september, 1894 i Brody, Østrig-Ungarn (nu Ukraine).

Død: 1939 i Paris.

Uddannelse: Studier i tysk litteratur.

Debut: Der Vorzugsschüller. Österreichs Illustrierte Zeitung, 1916.

Seneste danske udgivelse: Jøder på vandring. Virkelig, 2016.

Inspiration: Gustave Flaubert, Leo Tolstoj.

Artikel type
voksne

Baggrund

”De såkaldte nationale dyder leder man forgæves efter, de er endnu mere tvivlsomme end de individuelle. Derfor hader jeg nationer og nationalstater. Mit gamle hjemland, mornarkiet, var et stort hus med mange døre og værelser og med plads til mange slags mennesker. I dag er huset opdelt, spaltet og ødelagt. Jeg har intet ærinde der. Jeg er vant til at leve i et hus, ikke i en kabine.”

”Leviathan og andre fortællinger”, s. 67.

Joseph Roth blev født i 1894 i Galicien i den østlige del af det Østrig-Ungarske rige i byen Brody. Roth kendte ikke sin far, Nachum Roth, men fortalte mange forskellige historier om hans oprindelse. Sandheden var, at han var tysk kornhandler, der kort efter ægteskabet med Roths mor, Maria Grübel, blev indlagt på en psykiatrisk institution, hvor han forblev til sin død. Roth voksede op hos moren og hendes familie, som var velhavende jødiske handelsmænd. I Galicien, hvor hovedsproget var polsk, gik Roth både i folkeskole og på gymnasium, hvor han modtog undervisning på tysk.

Mestringen af tysk skulle åbne verden for Roth, og han søgte efter at have færdiggjort gymnasiet ind på universitetet i Wien i 1914, hvor han bl.a. studerede tysk litteratur. Ved Første Verdenskrigs udbrud i 1914 anlagde Roth til at starte med en pacifistisk holdning, indtil han i 1916 meldte sig til tjeneste, som han udtjente i Galicien. Roth begyndte at skrive føljetoner og reportager i aviser og tidsskrifter. Efter krigen var han nødsaget til at droppe sine studier, og fortsatte med at virke som journalist og forfatter, og han blev en del af Wiens litterære miljø, hvor han også mødte sin kommende hustru Friederike i 1919. Sammen rejste de til Berlin i 1920, hvor han blev tilknyttet Frankfurter Zeitung som journalist. I 1925 blev han deres udsendte reporter i Paris, en by han straks forelskede sig i. Her oplevede han i en periode at være Europas bedst betalte journalist. Han blev dog erstattet med en anden i 1926, og skrev i stedet en serie rejsereportager fra bl.a. Sovjetunionen.

I 1930 fik Roth sit store gennembrud som forfatter med romanen ”Job”. To år senere kom Roths hovedværk ”Radetskymarch”. I mellemtiden blev hans hustru Friederike i 1930 indlagt på en psykiatrisk institution. Hun tilbragte resten af sit liv på institutioner, til hun blev dræbt i nazisternes gaskamre i 1940. Hendes tilstand sendte Roth i dyb personlig og finansiel krise, og han blev alkoholiker. Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 flygtede Roth til Frankrig. På stamcafeen i Paris holdt han hof og skrev videre, dybt alkoholiseret. Han døde i 1939, 44 år gammel, af alkoholdelirium.  

Job

”I sit hjerte var han vred på Gud, men i armenes muskler boede endnu frygten for Gud. (…) Nu vægrede hænderne sig ved at adlyde Mendels raseri. Kun munden, der så ofte havde bedt, vægrede sig ikke. Kun fødderne, der så ofte havde danset et halleluja til Guds ære, stampede nu takten til Mendels vredessang.”

”Job”, s. 127.

”Hiob. Roman eines einfachen Mannes” fra 1930 (”Job. Roman om et enkelt menneske”, 2009) blev Joseph Roths store gennembrud som fiktionsforfatter. Historien er inspireret af den bibelske fortælling om Job, der har alt, men som sættes på prøve af Gud ved at tage det hele fra ham. Job beholder dog sin tro på Gud til trods for ulykken og belønnes ved at få det tabte og endda mere tilbage. I Roths "Job" er hovedpersonen den russiske jøde Mendel Singer, der arbejder som skolelærer. Han har en kone, en datter og to sønner. Da hans tredje søn bliver født som krøbling, går det ned ad bakke for Mendel. Hans ene søn kommer i zarens hær, hans anden søn deserterer og stikker af til USA, hans datter roder rundt i udenomsægteskabelige affærer med kosakker, og hans kone bliver pludselig gammel og grim.

27717640

Den fromme Mendel forstår ikke sit uheld, da han siger sine bønner og ellers udfører sine religiøse forpligtelser. Da han ser chancen, emigrerer han også til USA med sin kone og datter, efter sønnen, og ankommer til New York City. Her går det dog ikke bedre for Mendel, som fortsætter med at blive ramt af lidelser. Den ene søn falder i Første Verdenskrig i Europa, som fører til hustruens død i sorg, den anden søn forsvinder i Rusland og datteren bliver ramt af en psykose. I vrede og arrigskab forbander Mendel Gud og hans manglende barmhjertighed. Som hos den bibelske Job ender det dog godt for Mendel i sidste ende. Efter efter at have mistet alt får han på mirakuløs vis det dobbelte igen.

I romanen ligger en ironisk distance i sidestillingen af den bibelske Job med Mendel Singer, som nærmere er en jødisk antihelt i Woody Allen-stilen. Romanen, som har status af en klassiker, gør sig især bemærket med sin fantastiske prosa og nogle meget levendegørende personportrætter. Romanen indeholder temaer, der er karakteristiske for Roths forfattervirke: et ambivalent forhold til den jødiske religion, og tabet af ens hjemstavn og følelsen af ikke at høre hjemme i en ny verden, samtidig med at den gamle verden fremstår i et nostalgisk lys. 

Radetzkymarch

”Dengang, før den store krig, da de begivenheder, hvorom der berettes på disse sider, fandt sted, var det endnu ikke ligegyldigt, om et menneske levede eller døde. Når en blev slettet fra den jordiske skare, trådte ikke straks en anden i hans sted, for at udslette erindringen om den døde, men der blev en tom plads, hvor han savnedes, og vidnerne til hans bortgang blev tavse, når de så den tomme plads.”

”Radetzkymarch”, s. 120.

”Radetzkymarch” fra 1932 (”Radetzkymarch”, 2011) betragtes som Joseph Roths hovedværk og er den længste roman, han skrev, og den, han brugte mest tid på. Romanen fortæller historien om den slovenske Trotta-familie over tre generationer. Familiehistorien kører i parallel med det østrig-ungarske riges velmagtsdage til kejserrigets opløsning i forbindelse med Første Verdenskrig. Trottaerne kommer fra en slægt af bønder, men da Joseph Trotta redder den unge kejser Franz Joseph på slagmarken, bliver slægten adlet og opløftet til officersstanden. Baron Trotta føler sig dog ikke helt tilpas ved den højere sociale stand, og da han opdager, at hans heltedåd er blevet gevaldigt pyntet på i skolebøgerne, trækker han sig fra militærtjenesten. Hans søn Franz, en pompøs embedsmand, tager barontitlen for givet, og er en rigid og fantasiløs patetisk skikkelse, der hver søndag dirigerer et lille militærband i militærmarchen Radetzkymarch. Hans søn Carl Joseph er den egentlige hovedperson. Han er en følsom person, som på sin fars forlangende indlemmer sig i militæret, men bliver desillusioneret af officersstandens dekadence og bruger sin tid på at spille, drikke og indlede en affære med en gift kvinde. Carl Josephs deroute afspejles i kejserrigets forfald, og da Carl Joseph falder på Første Verdenskrigs slagmarker, står kejserriget også over for sine sidste dage.

28942133

”Radetzkymarch” er skrevet af en Joseph Roth, som med gru har set sit hjemland, det Østrig-Ungarske kejserrige gå i opløsning og fragmentere i nationalstater, og som har set nationalismen vinde terræn med især Hitlers bevægelse mod magten. Men selvom Roth længes mod det multietniske og favnende dobbeltmonarki, hvor en fattig slovensk bonde kan blive baron, er portrættet, han giver af kejserriget, ikke entydigt nostalgisk. Han fremviser også, hvor sejt bureaukratiet kunne være, og hvor stive formerne var mellem mennesker. Romanen er derfor et komplekst sociologisk portræt af en æra og en tid, som den kommer til udtryk i en konkret familiehistorie. En elegant komponeret og skrevet bog, som i den grad fortjener sin klassikerstatus.

 

 

 

 

 

Leviathan og andre fortællinger

”Midt i stanken af sved, blod, rådne kadavere og giftgas, midt i regnen, mudderet og sumpene vejrede Fallmerayer en ubestemmelig duft af læderfedt og en navnløs parfume, og han tænkte på den kvinde, der engang havde ligget i hans seng, på hans puder og under hans tæppe. Han lærte sig selv hendes modersmål og forestillede sig, at han talte med hende på hendes sprog.”

”Leviathan og andre fortællinger”, s. 22.

De fire noveller i ”Leviathan og andre fortællinger” fra 2010 blev oprindeligt udgivet i forskellige aviser i perioden fra 1933 til 1939. I titelnovellen møder vi en jødisk koralhandler, der selvom han aldrig har set havet er helt besat af det. Den slutter i en flot finale, hvor koralhandleren forenes med havet, i en slags omvendt ”Den lille havfrue”. I ”Kejserens buste” møder vi en greve, der under kejserriget agerede som en slags mægler mellem de lokale og myndighederne, men som efter opløsningen, må se sig selv uden magt eller myndighed. Novellen indeholder nogle af Roths mest konservative passager, hvor han igennem greven harcelerer mod nationalismen og længes tilbage mod den østrig-ungarske overnationalisme, hvor der var plads til mange nationaliteter, og foregriber nationalismens barbari med nazismen. I novellen ”Stationsforstander Fallmerayer” bliver en anonym og pligtopfyldende stationsforstander forelsket i en russisk grevinde, der bliver indkvarteret hos ham efter en togulykke. Han forlader sin hustru og børn, og følger grevinden rundt i Europa, indtil hun bliver genforenet med sin mand, og Fallmerayer må trække sig; hjem- og familieløs, ikke helt ulig Roths egen eksilerede status på det tidspunkt i hans liv.

28570562

Novellerne er skæbnefortællinger om især jødiske eksistenser, der forsøger at realisere deres hemmelige længsler, men bliver ramt af skæbnens lune – som stationsforstanderen, der drømmer om et liv med en russisk grevinde, men i stedet mister alt, eller koralhandleren, som drages mod havet han aldrig har set og ender med at drukne i det. Nemesis kaldes det, når man forsøger at bevæge sig uden for sin skæbne.

Andre bliver ramt af ’verdenshistoriens unaturlige krumspring’ som det hedder i ”Grevens buste”, hvor opløsningen af Østrig-Ungarn gør den før så indflydelsesrige greve magtesløs i et land, han ikke kender, og sender ham i selvvalgt eksil, ligesom Roth selv. Sprogligt er Roths altid så stilsikre prosa tilsat en blanding af ironi og patos.

Genrer og tematikker

I sine tidlige skønlitterære værker var Roth en langt mere politisk bevidst forfatter end i sin sene karriere og var optaget af sociale reformer og modstand mod undertrykkelse og udnyttelse i Weimarrepublikkens Tyskland. I sine senere værker, ca. fra 1926 til sin død i 1939, bliver Roth mere optaget af individuelle skæbnefortællinger og en søgen efter identitet. Det er også den periode, hans mest berømte værker er fra. I sit mest berømte værk, ”Radetzkymarch”, kombineres det politiske med det personlige, idet Trotta-familiens deroute afspejles i det Østrig-Ungarske imperiums undergang og død.

Tilværelsen som faderløs og fædrelandsløs efter det Østrig-Ungarske dobbeltmonarkis opløsning var med til at forme Roth som person og forfatter. Østrig-Ungarn står hos Roth som uperfekt, men samtidig som et idealsamfund på mange måder, hvilket ofte belyses med en smertefuld melankoli i Roths tekster. I Østrig-Ungarn så Roth et overnationalt samfund, der favnede mange sprogområder og etniciteter. Det beskrives som et hus med mange rum, mens nationalismen kun er et skridt fra barbariet, en pointe som på grusomste vis blev demonstreret med nationalsocialismen i Tyskland og KZ-lejrene. Efter kejserrigets sammenbrud blev Joseph Roth en mand uden egentlig hjemstavn, et faktum der blev yderligere understreget efter nazisternes magtovertagelse, der tvang forfatteren i eksil pga. hans jødiske baggrund. Roth følte sig dog mest hjemme i Frankrig og blev også grebet af den katolske tro. Denne følelse af hjemløshed er noget, der præger Roths litterære produktion sammen med en hvileløs søgen efter identitet, ofte med negative konsekvenser.

Endelig spiller jødedommen også en vigtig rolle i Roths forfatterskab, romanen ”Job” og en novelle som ”Leviathan” omhandler eksplicitte jødiske tematikker, men det spiller også i mindre grad ind i flere andre af Roths værker.

Beslægtede forfatterskaber

Roth stikker lidt ud litteraturhistorisk. Han brugte ikke meget tid på at læse andre forfattere, og han holdt af at citere følgende: ’at en forfatter, der bruger sin tid på at læse, er ligesom en tjener, der bruger sin tid på at spise’. Derudover anså Roth og hans samtidige ham primært som journalist, der ved siden af havde en forfattergerning. Han skrev ikke i tidens litterære retninger som ekspressionismen eller neue sachlichkeit, men holdt sig i en primært observerende, realistisk stil, der dog havde et stort psykologisk indblik. Og selvom hans prosa var konservativ, var den også på en anden måde tidsløs, end nogle af hans samtids eksperimenterende tekster, der kræver et vist forhåndskendskab, før man kan gå til dem. Det gælder f.eks. Robert Musils modernistiske klassiker ”Manden uden egenskaber”, der selvom den på et overordnet plotmæssigt plan handler om et særdeles Roth-agtigt tema, nemlig det østrig-ungarske dobbeltmonarkis sidste dage, i virkeligheden konstant laver essayistiske afstikkere. Her er Roths historier meget mere ligefremme.

En forfatter, som Roth deler meget med, og som også var en personlig ven, var en anden stor østrigsk forfatter, Stefan Zweig. Zweig bevægede sig som Roth også frit mellem fiktion og non-fiktion. Han begræd som Roth det østrig-ungarske imperiums fald, som han dog også betragtede med en vis ambivalens, og hans erindringsværk ”Verden af i går” beskriver i høj grad den verden, Roth kendte fra sin ungdom.

Roths psykologisk indsigtsfulde og realistiske fortællinger sætter ham i samme skole som de franske forfattere Stendhal og Gustave Flaubert, især sidstnævnte var Roth meget betaget af. Også Leo Tolstoj, den store russiske forfatter fra det 19. århundrede, deler Roth mange kvaliteter med, ikke mindst i Roths hovedværk ”Radetzkymarch”. Det gælder både, hvad angår Tolstojs skarpe psykologisering og hans tilgang til fiktionen, som et udsnit af liv fremfor et stykke kunst. De skrev begge om den verden, de kendte i alle dens facetter.

 

Bibliografi

Romaner

Roth, Joseph: Legenden om den hellige drukkenbolt. Tiderne Skifter, 1989. (Die Legende vom heiligen Trinker, 1939). Oversat af Jens Juhl Jensen.
Roth, Joseph: Job. Roman om et enkelt menneske. Vandkunsten, 2009. (Hiob. Roman eines einfachen Mannes, 1930). Oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad.
Roth, Joseph: Radetzkymarch. Rosinante, 2011. (Radetzkymarch, 1932). Oversat af Soffy Topsøe.
Roth, Joseph: Historien om den 1002. nat. Vandkunsten, 2014. (Die Geschichte von der 1002. Nacht, 1939). Oversat af Esther Kielberg.

Noveller

Roth, Joseph: Leviathan og andre fortællinger. Vandkunsten, 2010. Oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad.

Journalistik

Roth, Joseph: Kong Salomons tempel i Berlin. Reportager 1920-1930. Vandkunsten, 2010. Oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad.
Roth, Josepth: Jøder på vandring. Virkelig, 2016. (Juden auf Wanderschaft, 1927). Oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad.

Om forfatterskabet

Coetzee, J.M.: Emperor of Nostalgia. The New York Review of Books, 2002-02-28.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Joseph Roth