Foto: Leonardo Cendamo. Gyldendal.

Elizabeth Strout

Af cand.mag. Maria Roslev, 2021. Opdateret januar 2022.
Top image group
Foto: Leonardo Cendamo. Gyldendal.

Amerikanske Elizabeth Strout fik sit internationale gennembrud med romanen ”Olive Kitteridge” fra 2008, som hun året efter modtog Pulitzerprisen for. Romanen er siden lavet til en Emmy-vindende miniserie på HBO, og i 2019 udgav Strout en ny roman om Olive, ”Olive, igen”, hvor Strout både portrætterer den ældre matematiklærer Olive og det lille bysamfund, som hun bor i. Udkantsliv i små byer i det nordøstlige USA er Strouts speciale, og hun skriver novelleagtige romaner, der kredser om ensomhed, svigt og de store dramaer, der lurer under den pæne landsbyfacade.

61449094

Blå bog

Født: Den 6. januar 1956 i Portland, USA.

Uddannelse: Bachelor i engelsk fra Bates College i 1977 og i jura fra Syracuse University College of Law.

Debut: Amy and Isabelle. Random House, 1998.

Litteraturpriser: Pulitzerprisen, 2009. Malaparte-prisen, 2016. Story-prisen, 2018 m.fl.

Seneste udgivelse: Åh William!. Gyldendal, 2021. (Oh William, 2021). Oversætter: Juliane Wammen.

Inspiration: Ernest Hemingway, Sherwood Anderson, Alice Munro og William Trevor.

 

 

Videoklip
Elizabeth Strout fortæller om karakteren Olive Kitteridge og småbyer i Maine.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Men jeg mener jeg kender den smerte som vi børn knuger ind til vores bryst, hvordan den varer ved hele livet igennem med længsler så store at man ikke engang kan græde.”
”Mit navn er Lucy Barton”, s. 186.

Elizabeth Strout er født den 6. januar i 1956 i Portland, Maine. Som barn nåede hun at bo i flere forskellige mindre byer i både Maine og New Hampshire, og hun havde på mange måder en isoleret barndom. Begge hendes forældre var højtuddannede, og de mente, at deres børn havde bedre af at læse end af at se tv. Selv siger Strout om sine forældre: ”Begge mine forældre kommer fra familier, der har boet i mange generationer i New England, og de var ret skeptiske over for alle former for forlystelser.” (Ariel Levy: Elizabeth Strout’s Long Homecoming. The New Yorker, 2017-04-24. Egen oversættelse). Derfor læste Strout allerede som barn meget, og hun brugte mange timer alene i naturen. Hendes mor gav hende notesbøger, så hun begyndte tidligt at skrive, men det varede mange år, før hun udgav sin første roman.

I 1977 blev hun færdig med en bachelor i engelsk fra Bates College, og hun tog til England, hvor hun arbejdede på en pub. I England mødte hun også sin første mand, Martin Feinman, og de flyttede sammen til New York, hvor de fik datteren Zarina.

Ifølge Strout selv frygtede hun at ende som tjener resten af livet, hvis hun forfulgte drømmen om at blive forfatter, derfor uddannede hun sig også til jurist i begyndelsen af 1980’erne. Hun nåede dog kun at arbejde et halvt år på et advokatkontor i New York, før hun indså, at det ikke var noget for hende. Derefter kom hun til at undervise i engelsk på Manhattan Community College.

Selvom hun var længe om at debutere, opgav hun aldrig drømmen, for som hun fortæller i et interview, vidste hun, at hun bare skulle blive ved med at øve sig: ”Jeg kunne godt se, at det ikke var godt nok. Jeg kunne mærke, at det var muligt, og at jeg bare skulle blive ved med at skrive. Og jeg var overrasket over, at det tog mig så lang tid. Jeg tænkte for mig selv: ”Åh, altså, jeg anede ikke, at du ville være så langsom.” Men efterhånden lykkedes det mig at finde ud af, hvordan jeg fik de sætninger ned på papir på den helt rigtige måde.” (Samantha Vorwald: A Conversation with Elizabeth Strout. BOOTH, 2017-09-01. Egen oversættelse).

Hun var 43 år, da hun endelig fik udgivet sin første roman ”Amy & Isabelle”, men så tog forfatterkarrieren også fart. Hendes anden roman fra 2006 ”Abide with Me” er blevet en amerikansk bestseller, og hun modtog Pulitzerprisen for sin tredje bog, ”Olive Kitteridge” i 2009.

I dag bor Strout sammen med sin anden mand, James Tierney, og de veksler mellem at være i deres hjem på Manhattan og i Maine.

Olive Kitteridge

”Åh, alt det unge mennesker ikke vidste. De vidste ikke at klumpede, gamle og rynkede kroppe havde de samme længsler som deres egne unge, faste kroppe, at kærligheden ikke måtte sløses bort, som om det var kage på et fad med andre kager, der ville blive budt rundt igen.”
”Olive Kitteridge”, s. 346.

Elizabeth Strouts roman ”Olive Kitteridge” fra 2008 (”Olive Kitteridge”, 2010) handler om den pensionerede matematiklærer Olive Kitteridge, der også har lagt navn til bogen. Bogens tretten afrundede fortællinger fletter sig ind i hinanden og bindes sammen af Olive, der ikke er en specielt venlig dame. Snarere tværtimod. Hun herser rundt med sin mand, apotekeren Henry, og er konstant på nakken af deres søn Christopher, der på et tidspunkt fortæller sin mor, at hun har en formidabel evne til at få andre til at føle sig helt til rotterne.

28509170

Olive Kitteridge er da heller ikke en kvinde, der forsøger at please nogen. Hun er direkte, kort for hovedet og virker excentrisk og blind for andres følelser. Men som bogen skrider frem, træder et mere nuanceret portræt af denne store, til tider klodsede kvinde frem. Selvom hun ikke siger det, elsker hun sin søn højt, næsten så højt, at hun ikke kan bære det, og hun har stor empati for dem, der virkelig lider. En empati, der ikke er sentimental, men som gør hende handlekraftig og frygtløs i mødet med sine medmennesker.

Genremæssigt vipper bogen mellem novellen og romanen. Elizabeth Strout forbinder romanens fokus på karakterudvikling med novellens mere begivenhedsfokuserede fortællestil. Hun skriver præcise dialoger og livlige indre monologer, der vidner om stor indsigt i den menneskelige psykologi, og som læser er det nemt at identificere sig med bogens karakterer – også selvom de ikke altid er specielt elskelige.

Tematisk kredser bogen om familiedynamik, sorg, forlist kærlighed, ensomhed og udkantslivet i USA, hvor sladder og hemmeligheder stortrives. ”Olive Kitteridge” er et varmt portræt af en atypisk kvindelig heltinde skrevet med stor psykologisk indsigt.