Ljudmila Ulitskaja er en af de mest anerkendte nulevende russiske forfattere. Inden hendes litterære karriere blev etableret, uddannede hun sig som genetiker og arbejdede på et forskningsinstitut. Hun blev afskediget, blandt andet fordi hun var med til at udbrede forbudt litteratur (samizdat). Hun er også en markant kritiker af Putins styre og anses for at være en af de stærkeste litterære stemmer imod de autoritære tendenser i nutidens Rusland.
Ulitskajas forfatterskab dækker mange genrer: Romaner, noveller, dramatik, manuskripter, essays og børnelitteratur. Hun er optaget af almindelige menneskers hverdagsliv, familier, kærlighed, tro og samvittighed.
Derfor handler hendes værker blandt andet om:
- religiøs og kulturel tolerance
- forholdet mellem individ og stat
- kvinders liv og erfaringer
- erindring og familiehistorie.
“Literature is the best thing humanity has. Poetry is the heart of literature, the highest concentration of everything that is the best in the world and in man. It is the only true food for your soul”
― Lyudmila Ulitskaya, The big green tent (Зеленый шатер)
52608597
Blå bog
Født: 21. februar 1943, Sovjetunionen.
Uddannelse: Moskva Universitet.
Debut: Sonechka. I Novyj Mir, 1992.
Litteraturpriser: Blandt andre: Russian Booker Prize, 2001. Simone de Beauvoir-prisen, 2011. Park Kyong-ni Prize, 2012. Østrigs Statspris for Europæisk Litteratur, 2014. Siegfried Lenz-prisen, 2020. Prix Formentor, 2022.
Seneste danske udgivelse: Doktor Kukótskij og undfangelsens gåde. Lindhardt & Ringhof, 2019.
Videoklip:
Lyudmila Ulitskaya. Pen America.