Anna Grue

Anna Grue voksede op i et lægehjem i Nykøbing Sjælland, og familien flyttede siden til Randers og Aalborg. I hjemmet fandtes hendes første inspirationskilde til at blive krimiforfatter: Hendes mor arbejdede som psykiater, og der blev derfor talt om alt fra blod til hjernelæsioner ved middagsbordet. Den anden inspirationskilde var en sundhedsplejerske, som hendes mor arbejdede sammen med. Hun havde samtlige Agatha Christie-krimier, og 9-årige Anna fik lov til at låne lige så mange, som hun kunne bære. Der gik dog mange år, før Grue begyndte at skrive fiktion.

Færdig med gymnasiet uddannede hun sig til grafiker på Skolen for Brugskunst i København og gjorde derefter karriere i bladverdenen, hvor hun hurtigt kom til at sidde i chefredaktørstolen på musikbladet Mix. Siden tog hun initiativ til bladene Forældre & Børn, Bazar og Vi med Hund, hvor hun også var chefredaktør.

Efter 25 år i branchen blev hun sygemeldt på grund af stressfremkaldt depression og talte med en ledelsescoach for at genvinde gejsten til sit arbejde. Deres samtaler kom dog ikke til at handle om hendes redaktørjob: Coachen påpegede, at hun indledte hver anden sætning med, at hun ville være forfatter, når hun blev 60 år. På det tidspunkt var hun 47. ”Jeg har altid for sjov sagt, at når jeg blev gammel, så ville jeg sidde og skrive krimier, fordi jeg i min naivitet troede, at det var noget, man gjorde med venstre hånd,” fortæller Anna Grue (Lene Halmø Terkelsen: Hvorfor bliver man morder. Fyens Stiftstidende, 2010-09-02).

Mødet med coachen fik hende i gang med at skrive, og året efter modtog hun Det Danske Kriminalakademis debutantpris for sin første bog, ”Noget for noget”. Hun besluttede sig for at opsige sit arbejde i 2007 og blev derefter forfatter på fuld tid.

I 2005 udkom Anna Grues debutroman ”Noget for noget”, og hun fortæller om dens tilblivelse, at hun stod op klokken fire om morgenen for at skrive på den, inden hun tog på arbejde. I løbet af et år blev den færdig, den blev en læsersucces, og hun modtog Det Danske Kriminalakademis debutantpris 2006 for den.

Handlingen udspiller sig over et halvt års tid i en boligejendom på Østerbro i København i 2004. Her følger vi journalisten Mette og hendes familie samt bogens anden hovedperson, viceværtens kone Jytte, der er så usympatisk, at hun må betegnes som psykopat. Da Mette tager på ferie i Nice sammen med sin mand og sin 5-årige søn, får hun Jytte til at passe hamsteren Kludder. Hvad, hun ikke ved, er, at Jytte udnytter sit bijob som husdyrpasser til at snage i andre folks privatliv med det formål at aflure dem hemmeligheder, som hun senere kan bruge til pengeafpresning.

Og alle har hemmeligheder. Selv Mette, der lever i et lykkeligt ægteskab med Carsten: De har ikke været i stand til at få børn, og Mette har derfor fået sæd fra en anonym donor, hvilket hun har svoret vil forblive en hemmelighed mellem hende og Carsten. Det er dog ikke den eneste godbid, som Jytte finder. Hun opdager også, at Mette er datter af den berømte mediemand Olaf Nilus, og den viden formår Jytte også at tjene en skilling ved. Det er dog ikke ufarligt at snage i folks hemmeligheder. En mand myrder sin kone, efter at Jytte har afsløret, at hun har en elsker. Jytte afpresser også Mette, som får et nervøst sammenbrud. Men så griber Mettes mor ind i begivenhederne for at beskytte sin datter – med alle midler.

Historien er fortalt af en tredjepersonsfortæller, men der optræder også udklippede avisartikler, og endvidere får Mette, Carsten, deres datter Naja og Mettes kollega Tanja stemme i e-mails og sms’er. Genremæssigt er ”Noget for noget” et gadekryds. Forlaget kalder den en psykologisk thriller, men den kan også karakteriseres som en blanding af krimi og letbenet chick-lit. Hovedtemaerne i romanen er først og fremmest en række etiske spørgsmål: Hvilke konsekvenser er der ved anonym sæddonation? Hvilke konsekvenser får det, hvis sandheden for enhver pris skal frem i lyset? Og hvor langt bør man gå for dem, man elsker?