dansk litteratur

Søskendeparret Lotte og Søren Hammer havde aldrig skrevet til andet end skrivebordsskuffen, da Gyldendal tog dem med på bogmesse i Frankfurt og præsenterede dem som årets krimisensation.

Nikolaj Zeuthens skønlitterære forfatterskab rummer både digtsamlinger, romaner, skuespil og sågar tegneserier, og er en kradsbørstig samfundskritik og skildring af det moderne familieliv.

Et bjerg i Avedøre bugt, fuglemennesker, dansk borgerkrig i 2018, dansk flygtningekoloni i Mozambique, 450 år gamle mennesker i sexorgier og en frelser i en kælderlejlighed i Hvidovre.

I århundreder har den danske historiefortæller Birgithe Kosovics serbiske slægt holdt sin blodige fortid i live med mundtlige beretninger fra generation til generation. Og gennem det meste af ti år arbejdede hun på at sammenfatte dem i romanen “Det dobbelte land”.

Susanne Staun er en højt respekteret krimiforfatter i Danmark, der er kendt for sin skarpe tunge og vittige pen, både når hun skriver sine bøger og blander sig i den offentlige debat.

Emil Aarestrups navn er for de fleste forbundet med hans erotiske poesi. Det sanselige og seksuelle er da også centralt placeret i forfatterskabet, som dog har en grundtone af melankoli, da ensomhed og død er uløseligt forbundet med det erotiske i hans lyrik.

Med København som baggrundstæppe skildrer Benn Q. Holm hovedstadens hverdag og virkelighed omkring årtusindeskiftet. Han zoomer ind på relationer til ægtefæller, kærester, venner og børn og ikke mindst deres forhold til musik og fodbold.

Hvad er en historie, og hvad sker der med virkeligheden, når man fortæller om den?

Da Jan Sonnergaards debut “Radiator” udkom i 1997, blev han hurtigt udnævnt til talsperson for en ny, rå halvfemserrealisme.

I et risikosamfund giver det god mening, at titlerne på Elsebeth Egholms populære krimier om journalisten Dicte Svendsen lyder som en forsikringspolice. Men hovedpersonen i bøger som “Personskade” og “Selvrisiko” ville nu have svært ved at opnå en livsforsikring.