seksualitet

Den iranske forfatter Shahrnush Parsipur er en enestående stemme i verdenslitteraturen med sine magiske og civilisationskritiske værker.

Den skånske forfatter Lina Wolff skriver med satirisk bid og fortælleteknisk kreativitet om sin samtid – om skjulte internetshows, kryptovaluta, datingsider, storbysnobberi og provinsiel underlegenhed.

Kønsidentiteten er flydende og til forhandling, uanset om man identificerer sig som sit køn og har brug for at udvide rammerne for, hvad dette køn har af mulighedsrum og udtryksformer, eller om man nægter at blive sat i sådan en bås til at begynde med.

Norske Mona Høvring er med sine fire romaner og seks digtsamlinger en velkendt skikkelse i det norske litterære landskab, men herhjemme blev hun først kendt med romanen ”Noget der hjælper”, som udkom på dansk i 2016.

Joyce Carol Oates har siden sin debut i 1963 skrevet om det USA, hun er vokset op i – et land præget af racisme, kvindeundertrykkelse, vold og store drømme.

Ungarske Péter Nádas anses for at være en af de vigtigste nulevende europæiske forfattere, og han nævnes ofte som kandidat til Nobelprisen i litteratur. I hans værker finder man bl.a. detaljerede beskrivelser af menneskets bevidsthed og komplicerede psykologiske virkelighed.

Sarah Engell står bag en lang række populære ungdomsromaner og er udråbt som en af dansk ungdomslitteraturs allerstærkeste stemmer. Tematisk favner forfatterskabet bredt, og Engell er ikke bange for at skrive om det, der gør ondt.

Louise Bachs ungdomsromaner om den utilpassede teenager Luna er skrevet i en rå og realistisk stil og med hovedpersonens vrede som drivkraft. Forfatteren skriver bramfrit om sex, stoffer, sorg, ensomhed og en teenagepiges forsøg på at skabe en identitet.

IndledningLilja Scherfig blev nomineret til Orla-prisen for sin anmelderroste debutroman ”Louie Louie” (2007) og har senest udgivet ”Drengen uden øre” (2021).

På trods af en stor alsidighed i stil og genre er der noget sært genkendeligt i engelske Ian McEwans værker.