skilt for kønsneutralt toilet
Foto: Erica Finstad. iStock.

Køn og seksualitet

redaktionen, 2021
Top image group
skilt for kønsneutralt toilet
Foto: Erica Finstad. iStock.

Køn og seksualitet

 

Spørgsmål om kønsidentitet, ligestilling og seksuelle krænkelser og en generel nysgerrighed i forhold til vores seksualitet har de seneste år fyldt mere og mere i kultur- og samfundsdebatten. Vi har samlet et lille udpluk af både yngre danske forfattere som Olga Ravn og Bjørn Rasmussen og udenlandske ældre klassikere, der har udforsket kønsidentitet og seksualitet.

 

Glenn Bech: Farskibet, 2021

Maskulinitet er det helt store undersøgelsesfelt i Glenn Bechs selvbiografiske debutroman “Farskibet” fra 2021, som han arbejdede på i flere år. Omdrejningspunktet er farens selvmord og hans egen sorgproces, men centralt i bogen er også de andre mænd, der efterfølgende fulgte i familiens liv: den voldelige Erik, som slog og voldtog hans mor, og siden den selvoptagede Søren. Det, der driver faren til selvmord, og som også former de andre mænd, betegner Glenn Bech i bogen som “giftig maskulinitet” – samfundets herskende normer og fortællinger om det at være mand.

 

Olga Ravn: Mit arbejde, 2020

En illustration af det kvindelige brystvæv prydede forsiden på Olga Ravns debutdigtsamling “Jeg æder mig selv som lyng” fra 2012, hvori kvindekroppens biologi, kønsroller, moderskab og lyst undersøges. I sin seneste roman “Mit arbejde” fra 2020 zoomer Olga Ravn ind på moderskabet og den omkalfatring af livet, som fødslen af et barn bringer med sig. “Hun er hverken sig selv eller ikke sig selv. Herfra kæmper hun,” står der på én af siderne om den både identitetsskabende og -ødelæggende erfaring det er at blive mor.

 

Geir Gulliksen: Den jeg skulle blive, 2020

Den norske forfatter Geir Gulliksen har tidligere i sine bøger været optaget af manden og ægteskabet, og i sin nye roman undersøger han, hvordan en ellers heteroseksuel mand kan forelske sig i en anden mand. Den fraskilte Henning får på sit nye job i et moderne og kønskvoteoptaget reklamebureau trampet gevaldigt rundt i kønsdebatten og får sat sig i adskillige penible situationer, der til sidst koster ham jobbet. Fraskilt for anden gang og med et slidt forhold til sin voksne datter indleder Henning et forhold til Martin.

 

Madame Nielsen/Claus Beck-Nielsen: Den endeløse sommer, 2013

Claus Beck-Nielsen har igennem sit kunstneriske virke som performancekunstner og forfatter undersøgt, hvad der skaber og opløser identitetens grænser. I 2013 udgav han “Den endeløse sommer” under navnet Madame Nielsen, hvilket ikke blot var et pseudonym, men et udtryk for en egentlig afsøgning af sin egen identitet.

 

Mette Moestrup: Golden Delicious, 2002

Mette Moestrup har gennem årene vedholdende behandlet feminisme, køn og seksualitet i sin litteratur og i sit kunstneriske virke. I gennembruddet, digtsamlingen “Golden Delicious” fra 2002, laver Moestrup ikke ophøjede omskrivninger af begær, men kalder en pik for en pik. I en årrække dannede hun parløb med Miriam Karpantschof i performanceduoen She’s a show. “min kittel er for kort og det er noget lort for jeg er feministisk og kitlen er sexistisk”, lyder et af de mest citerede vers fra deres bagkatalog, som også går igen i hendes udgivelse fra 2012, “Dø, løgn, dø”.

 

Bjørn Rasmussen: Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet, 2001

I Bjørn Rasmussens debutroman skildres et erotisk forhold mellem en ung mand, Bjørn, og hans ridelærer. Forholdet er på flere måder “forbudt” og overskridende i forhold til seksuelle og kønslige normer: Udover den store aldersforskel og den homoseksuelle relation er det erotiske forhold mellem dem også sadomasochistisk – med hvad der dertil hører af bondage. Den unge Bjørn begærer ridelæreren så voldsomt, at kærligheden slår over i had, og for at få afløb må han flænse både ridelærerens saddel og sin egen hud.

 

Marguerite Duras: Elskeren, 1984

Marguerite Duras’ selvbiografiske roman “Elskeren” fra 1984 foregår i 1920’ernes Vietnam, dengang Fransk Indokina, hvor en fattig ung pige fra en kolonifamilie bliver sendt på kostskole. På vejen møder hun en rig og ældre kinesisk forretningsmand, og de indleder et erotisk forhold. Forholdet er kærlighedsfyldt, men også karakteriseret af ubalance – mellem den rige mand og den fattige pige, mellem den voksne og den helt unge. Fortællerstemmen skifter mellem afsnit fortalt af en jeg-fortæller fra pigens perspektiv til afsnit, hvor stemmen er en andens og på provokerende vis omtaler pigen som ’barnet’.

 

Christopher Isherwood: Ene mand, 1964

I den amerikanske klassiker “Ene mand” fra 1964, som også blev filmatiseret i 2009 med Colin Firth i hovedrollen, forsøger engelsklektoren George at komme sig over tabet af sin partner, Jim. Handlingen strækker sig over én dag og begynder om morgenen, hvor han som enhver anden morgen efter partnerens død står op og forsøger at genopfinde sig selv. Det er en eksistentiel roman om sorg og om, hvordan samværet med andre mennesker er essentielt for at kunne leve videre med sorgen. Samtidig er det også en skildring af en tid og et samfund, hvor ikke alles kærlighed blev anerkendt.

 

Vladimir Nabokov: Lolita, 1957

Den russiske forfatter Vladimir Nabokov er især blevet berømt – og berygtet – for romanen “Lolita” fra 1957, hvor den meget ældre Humbert forelsker sig i den 12-årige Dolores. Han gifter sig med moren Charlotte, og da hun dør i et biluheld, får Humbert mulighed for at være endnu tættere sammen med Dolores, eller ’Lolita’, som han ynder at kalde hende. Romanen er skrevet fra Humberts synsvinkel som et slags forsvarsskrift stilet til hans dommere, hvori han forsvarer sin store forelskelse i den purunge pige.

Artikel type
News Item