Luka Holmegaard

Det er sommer. Den tid på året, hvor de fleste slapper af og falder til ro, men det gælder ikke Luka Holmegaards hovedperson Agnes i debutromanen ”Emma Emma” fra 2015. Hun kan ikke sove og bliver stadig mere urolig i varmen, hvor alt blomstrer og lyser og flyder mere og mere over. Både tiden og venindeforholdet til Emma gærer.

Emma er lige kommet hjem fra et studieophold i London og bor midlertidigt i Agnes’ lejlighed. Sammen er de til stede i sommerens uendelige nu. De bader, drikker vin, spiser kage med glasur og hænger ud med Anton, som Agnes har noget kørende med. De tager i sommerhus, og hele tiden bare vokser Agnes’ kærlighed til Emma. Venindernes erotiske tiltrækning beskrives uden lesbiske erkendelser, men alligevel er det tydeligt, at noget forandrer sig imellem dem.

Mod slutningen af både romanen og sommeren flytter Emma ud igen. Hun skal videre med studierne og livet, mens Agnes ikke umiddelbart er på vej noget sted hen. Agnes er en drømmer, og hun er optaget af frodige og farverige blomster. Hun dvæler ved havet, tilfældige mønstre og Emmas hud. Det giver en sanselig og poetisk roman, hvor farver, former, natur og krop står centralt.

51878337

Den korte roman har ikke et egentlig plot. Det er sproget og de tematiske undersøgelser, der er fortællingens drivkraft. Derfor slutter bogen heller ikke med en forløsning, så det står ikke klart for læseren, hvad der egentlig er sket mellem de to piger. Det udramatiske går igen i alle romanens episoder, og det virker som en bevidst strategi fra forfatterens side at holde sig til realistiske betragtninger og beskrivelser, der ikke fortolker karakterernes handlinger og følelser. Man kan sige, at dramaet sker i relationernes og handlingernes små forskydninger. Det er de små skift i stemninger mellem mennesker, der er i centrum.

Igennem Agnes sætter Holmegaard også fokus på ferietiden som et altopslugende nu over for den ”normale” tid – den, hvor pligter og faste tidspunkter fylder. Erindringer, venskaber, unge kvinders spejlen sig i hinanden og det erotiske er ligeledes væsentlige temaer i ”Emma Emma”. Romanen er en realistisk jeg-fortælling, men til trods for en tydelig hovedperson er romanen ikke et psykologisk portræt af en ung kvinde. Det er snarere en undersøgelse af pigeflokken eller venskabets natur.