Luka Holmegaard
Foto: Sarah Michelle Riisager / Gyldendal

Luka Holmegaard

cand.mag. Maria Roslev, iBureauet/Dagbladet Information. 2015. Opdateret i 2017 og april 2020.
Top image group
Luka Holmegaard
Foto: Sarah Michelle Riisager / Gyldendal
Main image
Luka Holmegaard
Foto: Viktoria Wendel Skousen

Indledning

Luka Holmegaard (tidligere Ida Holmegaard) skriver poetisk og præcist, og uanset genre har hen en særlig evne til at formidle et eksplosivt menneskeligt indre. Debutromanen ”Emma Emma” fra 2015 er fuld af lys, farver, natur og realistiske steder, mens ”Graceland” fra 2017 er fuld af fravær, savn og noget førkatastrofisk. ”Look” fra 2020 er genremæssigt frigjort og fremstår som et essayistisk patchwork af refleksioner, erindringer, analyser og læsninger, der især omhandler tøj og kønsidentitet. Holmegaard har sans for komposition og sprog og kan forvandle såvel små bevægelser fra hverdagen som filosofiske tankerækker til kunst.

135489727

 

 

Blå bog

Født: 25. februar i 1990 på Frederiksberg.

Uddannelse: Uddannet fra Forfatterskolen i 2013.

Debut: Emma Emma. Gladiator, 2015.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Hund, stille. Ovibidat, 2023. Digte.

Inspiration:Sylvia Plath, Judith Hermann, Thomas Mann og Lorrie Moore har alle skrevet bøger, som har inspireret mig meget, og som jeg bliver ved med at vende tilbage til.”

 

 

 

Luka Holmegaard - Forfatterskolens Afgangsoplæsning 2013

Artikel type
voksne

Baggrund

”Der er noget desorienterende, næsten uhyggeligt ved at blive tilbage, når halvdelen af byens beboere, og mange af dem, jeg kender, tager på ferie, og børnene i lejligheden nedenunder ikke længere står tidligt op og slår med deres legoklodser på radiatoren og rørene. Tiden er holdt op med at gå og er blevet til ét stort blødt og uformeligt nu, der hæver og hæver som en gærdej i varmen.”
”Emma Emma”, s. 13.

Luka Holmegaard (tidl. Ida Holmegaard) er født den 25. februar i 1990 på Frederiksberg, og er vokset op i Brønshøj. Hen har gået på Forfatterskolen fra 2011 til 2013 og debuterede med romanen ”Emma Emma” som 25-årig i 2015. At gå på Forfatterskolen har for Holmegaard først og fremmest været en mulighed for at lade sig opsluge af ord og sætninger. I to år har hen kunnet hellige sig at skrive og læse tekster – noget hen ser som ”et stort privilegie”. Tiden på Forfatterskolen har samtidig lært hen, at man aldrig kan stille alle tilfreds. Mens hen gik på skolen, skrev hen mest helt korte tekster med korte og præcise sætninger, men efter sin afgang var det, som om hen fik mere luft. Hen fortæller: ”da jeg blev færdig med skolen var det, som om jeg fik en tredje lunge, jeg kunne trække vejret med, så der pludselig var mere plads til at holde teksten åben. Jeg begyndte simpelthen at skrive lange sætninger.” (Lisa Garsdal: Med flokdyrets blik. Politiken, 2015-08-09). De lange sætninger blev til debutromanen ”Emma Emma”.

Luka Holmegaard henter inspiration mange steder: ”Selvfølgelig i høj grad fra de bøger jeg læser, og fra scener i film, som har særlige detaljer eller en særlig stemning, fra rejser eller indkøbsture i netto eller fra et besøg hos en ven, som så har en eller anden underlig lampe, der så, flere år efter besøget, ender i en tekst (lampen altså).” (Maria Roslev: Interview til Forfatterweb, september 2015).

Film er ikke kun inspiration for hens litterære tekster. Hen anmelder også film i magasinet ATLAS. Hen har desuden været underviser på Herlev Ungdomsskole, og hos Fiktionsklubben på Københavns Hovedbibliotek og på litteraturlinjen på Krabbesholm Højskole.

I dag bor forfatteren i et bofællesskab i København. 

Emma Emma

”Roserne i rosenbedet neden for terrassen blomstrer. Det må være anden blomstring, eller tredje, de gentager sig selv. Bonderoserne er sprunget ud. Emma Emma, jeg gentager navnet med skiftende betoninger, ”Emma,” spørger jeg i stuen, ”er du ude i redskabsskuret?” Det er tilfredsstillende, at vi hele tiden bliver lidt væk for hinanden og finde hinanden igen på den lille tæt, bevoksede sommerhusgrund.”
”Emma Emma”, s. 75-76.

Det er sommer. Den tid på året, hvor de fleste slapper af og falder til ro, men det gælder ikke Luka Holmegaards hovedperson Agnes i debutromanen ”Emma Emma” fra 2015. Hun kan ikke sove og bliver stadig mere urolig i varmen, hvor alt blomstrer og lyser og flyder mere og mere over. Både tiden og venindeforholdet til Emma gærer.

Emma er lige kommet hjem fra et studieophold i London og bor midlertidigt i Agnes’ lejlighed. Sammen er de til stede i sommerens uendelige nu. De bader, drikker vin, spiser kage med glasur og hænger ud med Anton, som Agnes har noget kørende med. De tager i sommerhus, og hele tiden bare vokser Agnes’ kærlighed til Emma. Venindernes erotiske tiltrækning beskrives uden lesbiske erkendelser, men alligevel er det tydeligt, at noget forandrer sig imellem dem.

Mod slutningen af både romanen og sommeren flytter Emma ud igen. Hun skal videre med studierne og livet, mens Agnes ikke umiddelbart er på vej noget sted hen. Agnes er en drømmer, og hun er optaget af frodige og farverige blomster. Hun dvæler ved havet, tilfældige mønstre og Emmas hud. Det giver en sanselig og poetisk roman, hvor farver, former, natur og krop står centralt.

51878337

Den korte roman har ikke et egentlig plot. Det er sproget og de tematiske undersøgelser, der er fortællingens drivkraft. Derfor slutter bogen heller ikke med en forløsning, så det står ikke klart for læseren, hvad der egentlig er sket mellem de to piger. Det udramatiske går igen i alle romanens episoder, og det virker som en bevidst strategi fra forfatterens side at holde sig til realistiske betragtninger og beskrivelser, der ikke fortolker karakterernes handlinger og følelser. Man kan sige, at dramaet sker i relationernes og handlingernes små forskydninger. Det er de små skift i stemninger mellem mennesker, der er i centrum.

Igennem Agnes sætter Holmegaard også fokus på ferietiden som et altopslugende nu over for den ”normale” tid – den, hvor pligter og faste tidspunkter fylder. Erindringer, venskaber, unge kvinders spejlen sig i hinanden og det erotiske er ligeledes væsentlige temaer i ”Emma Emma”. Romanen er en realistisk jeg-fortælling, men til trods for en tydelig hovedperson er romanen ikke et psykologisk portræt af en ung kvinde. Det er snarere en undersøgelse af pigeflokken eller venskabets natur.