Luka Holmegaard

Luka Holmegaard (tidl. Ida Holmegaard) er født den 25. februar i 1990 på Frederiksberg, og er vokset op i Brønshøj. Hen har gået på Forfatterskolen fra 2011 til 2013 og debuterede med romanen ”Emma Emma” som 25-årig i 2015. At gå på Forfatterskolen har for Holmegaard først og fremmest været en mulighed for at lade sig opsluge af ord og sætninger. I to år har hen kunnet hellige sig at skrive og læse tekster – noget hen ser som ”et stort privilegie”. Tiden på Forfatterskolen har samtidig lært hen, at man aldrig kan stille alle tilfreds. Mens hen gik på skolen, skrev hen mest helt korte tekster med korte og præcise sætninger, men efter sin afgang var det, som om hen fik mere luft. Hen fortæller: ”da jeg blev færdig med skolen var det, som om jeg fik en tredje lunge, jeg kunne trække vejret med, så der pludselig var mere plads til at holde teksten åben. Jeg begyndte simpelthen at skrive lange sætninger.” (Lisa Garsdal: Med flokdyrets blik. Politiken, 2015-08-09). De lange sætninger blev til debutromanen ”Emma Emma”.

Luka Holmegaard henter inspiration mange steder: ”Selvfølgelig i høj grad fra de bøger jeg læser, og fra scener i film, som har særlige detaljer eller en særlig stemning, fra rejser eller indkøbsture i netto eller fra et besøg hos en ven, som så har en eller anden underlig lampe, der så, flere år efter besøget, ender i en tekst (lampen altså).” (Maria Roslev: Interview til Forfatterweb, september 2015).

Film er ikke kun inspiration for hens litterære tekster. Hen har anmeldtr også film i magasinet ATLAS og underviser desuden hos Skrivekreds i Nordvest. Hen hahar ogsår desuden været underviser på Københavns Kunstskole, Gladiatorskolen, Herlev Ungdomsskole, hos Fiktionsklubben på Københavns Hovedbibliotek og på litteraturlinjen på Krabbesholm Højskole.

I dag bor forfatteren i København.

Luka Holmegaards digtsamling ”Havet i munden” fra 2023 består af noteagtige prosadigte, der kredser om især to motiver: den kropslige erfaring af at bade i havet, at lade kroppen omslutte af vand, og den hormonelle forandring, der sker, når man tager testosteron. I digtene opstår der ligheder mellem kroppen i vandet og kroppen, der forandrer sig. Begge tilstande forsøges beskrevet indefra, er private og offentlige på samme tid og kræver et nyt sprog for at kunne beskrives. Men hvor den ene tilstand, at være i vand, er en erfaring, der deles af mange, er den anden tilstand, at tage testosteron, en erfaring kun få har.

136675516

Gennem digtsamlingen giver det anledning til flere forskellige typer af samtaler og tankestrømme, og digterjeget synes at undersøge forskelle og ligheder mellem de to erfaringer og måske mest af alt at undersøge sproget, der kan udtrykke dem. De to motiver flettes sammen og kaster gensidigt lys på hinanden. Det lyder for eksempel sådan: ”Følelsen af at sidde på rælingen, læne sig bagover/ lade sig falde ud i noget andet// og samtidig: som lige akkurat at nå toget/ stå bag de netop lukkede døre, hjertet i halsen og man kom med” (s. 19). Digterjeget giver sprog til, hvad det vil sige at have en transkrop, eller måske snarere, hvad det vil sige at mærke en transkrop.
Sansningerne er konkrete og er både nøgternt konstaterende og euforiske. Transkroppen opleves som noget nyt og spændende, som en voldsom energi og som en ny teenagetilstand. Den stemning modstilles af digterjegets møde med det offentlige system, hvor klinikken er ”en form for straf”. Den transkønnede skal performe en lidelseshistorie for at få hjælp. Således løber en subtil vrede side om side med glæden, letheden og lysten. Digtsamlingen falder i fire dele, der hverken skal indikere en udvikling eller en fremadskridende fortælling. De fire dele fungerer snarere som en inddeling eller kategorisering af de noteagtige observationer, som digtene udgøres af.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Havet i munden"