Anita Furu

Anita Furu er født i 1962 og voksede op i Jægersborg nord for København i en ”boligblok fuld af legekammerater”, som hun selv formulerer det (Anita Furu: Om sig selv. Forlaget Gladiator, 2017). Familien bestod af en dansk mor, en far med skandinavisk/spansk/jødisk baggrund og en storesøster.
Anita Furu fortæller om begyndelsen på sit litterære liv: ”Lige siden jeg som 6-årig stavede mig gennem Laura Ingalls ”Det lille hus i den store skov,” har jeg elsket at læse. Min skrivelyst er født af min læseglæde, og på en eller anden måde tror jeg, at alt det, jeg læser, efterlader spor i mig og inspirerer det, jeg selv skriver. Det håber jeg i hvert fald. Det er lidt, som om jeg er en si, ordene strømmer igennem, og hvor nogle af dem bliver siddende.” (Anne Vindum: Interview til Forfatterweb, november 2018). 

I 1980’erne blev hun uddannet økonom – fordi ”matematik også var sjovt” – og senere fik hun efteruddannelser i kommunikation og journalistik. Siden 2006 har Anita Furu været ansat i Statsministeriet, hvor hun blandt andet skriver taler for statsministeren.

Anita Furu har skrevet skønlitteratur i ti år, og på et skrivekursus mødte hun forfatteren Kirsten Thorup, der var gæstelærer. Thorup tilbød at læse første kapitel af romanmanuskriptet og bistå med kommentarer, og det hjalp Furu videre. Inden hun i slutningen af 2017 debuterede med romanen ”Mit halve liv”, havde hun brugt fire år på at skrive sin farmors dramatiske historie: ”Måske bruger du min historie engang, sagde min farmor, og det har jeg gjort. Jeg var den i familien, der holdt af at skrive, og jeg tænker, at hun godt ville have, at jeg fortalte den videre,” (Jes Stein Pedersen: Til hverdag er hun taleskriver hos statsministeren. Nu har Anita Furu vundet debutantprisen for en roman om sin farmor, hun bare MÅTTE skrive. Politiken, 2018-10-26). Romanen modtog i 2018 Bogforums debutantpris. I 2019 udkom ”Jeg er en, der kan sige sådan!”, der er en selvstændig efterfølger til debuten.

Anita Furu bor på Frederiksberg, er gift og har tre voksne børn og et barnebarn.

I 2017 udkom Anita Furus debutroman ”Mit halve liv”, som fortæller forfatterens farmors dramatiske historie. Som seksårig bliver den russiske pige Nunja i 1906 sat på et skib fra Sankt Petersborg til København. Da skibet lægger til kaj, får pigen øje på en dame med en gul hat blandt menneskemængden på kajen: Det viser sig at være hendes nye mama, der tager hende til sig, giver hende navnet Ruth og opfostrer hende i et kærligt, jødisk hjem på Nørrebrogade.

Hushjælpen Amalie har en stor plads i den lille Ruths liv, lige som veninderne Inge og Kamma betyder alverden. Med sig hjemme fra Kiev har Ruth en kuffert, et billede af bedstemor Bobe, en rød kjole og erindringer om en storebror, der har hende på skuldrene, mens livet var lyst. Ruths mor døde i barselsseng, faderen blev slået ihjel under jødeforfølgelserne, og de fire børn spredt for alle vinde. Ruth har altså livet for sig til at forsøge at skabe et helt liv.

53591337

Under et ophold i Berlin møder hun den høje, smukke nordmand Sigurd, som hun gifter sig med og flytter ind hos i den nordspanske by San Sebastián. Her føder hun deres første barn, Jane (opkaldt efter Bröntes romankarakter Jane Eyre), der dør som spæd, og senere den levedygtige Inge. Under den spanske borgerkrig bor familien et par år i København, og under Anden Verdenskrig bor de igen i Spanien. Som 52-årig rejser Ruth endeligt hjem til København med sin voksne datter og syge mand. Her påvirker gamle venner og nye strømninger hendes selvfortælling.

Romanen er arrangeret efter nedslag i Ruths liv, angivet efter by og årstal. Ruths liv er fuld af omvæltninger, dødsfald og afskeder, men en konstant er længslen efter den familie, hun ikke rigtig kan huske, men som hun savner hver dag. Under en hypnose sent i livet gennemlever hun en lys sommer med sine søskende, og det slår døren ind til den rene sorg.

Ruth er fortæller, og alle afsnit er i nutid. Det giver en fornemmelse af nærvær og gør skildringerne sympatiske og vedkommende, fordi læseren hele tiden er på niveau med fortællingen. Undervejs giver teksten indblik i de konfrontationer, den jødiske og kristne kultur giver Ruth, i tidstypiske strømninger og stemningsfulde beskrivelser af onkel Davids the-forretning, hushjælpen Enriquetas baskiske køkken og jødiske fredagsritualer.